Periodiseringen

By Petersabina
  • Period: Feb 3, 1050 to Feb 3, 1340

    Højmiddelalderen

    Kirkens magt og organisering, afslutning af ekspansion
    DK historie
  • Period: Feb 3, 1050 to Feb 3, 1500

    Middelalderen

  • Period: Feb 3, 1050 to Feb 3, 1131

    Opbygning af kirke- og kongemagt

    Ved at støtte kirken sikrede kongen sig religiøs understøttelse af sin egen magtudbygning. Kirken skulle have en fast skat på 10% af alt produktion.
  • Period: Feb 3, 1131 to Feb 3, 1157

    Borgerkrigsperioden

  • Period: Feb 3, 1157 to Feb 3, 1241

    Valdemarstid

  • Period: Jan 1, 1200 to Jan 2, 1200

    folkevisernes første overlevering

    folkeviserne havde sin blomstring i 1200-tallet De ældste overleverede viser stammer fra 1400-tallet
  • Feb 3, 1200

    Saxos

    danmarkskrønike Gesta Danorum, Danernes bedrifter
  • Feb 3, 1200

    Folkevisernes første overlevering

    Folkevisen havde sin første blomstringstid i 1200-tallet. Den var knyttet til adelsmiljøet og blev sunget til
    kædedanse. Den første overlevering har været
    mundtlig, siden blev viserne nedskrevet af interesserede adelige.
  • Period: Feb 3, 1241 to Feb 3, 1300

    Ydre og indre magtkampe

  • Period: Feb 3, 1300 to Feb 3, 1340

    Kongemagtens opløsning

  • Period: Feb 3, 1330 to Feb 3, 1334

    Kongemagtens opløsning

  • Period: Feb 3, 1340 to Feb 3, 1536

    Senmiddelalderen

    1332 - landet fallit, ingen konge i 8 år - Valdemar Atterdag på tronen
    1536 - Reformation
    DK historie
  • Period: Feb 3, 1340 to Feb 3, 1375

    VALDEMAR ATTERDAG OG GENOPBYGNING AF KONGEMAGTEN

  • Feb 3, 1400

    Folkevisernes stil og indhold

    Folkevisernes stil er som anden mundtlig litteratur præget af faste og enkle formler. Handlingen berettes springende som i en film eller et drama.
  • Feb 3, 1450

    Folkeviser, ridderviser, adelsviser

    De første nedskrevne folkeviser var fra 1450. Genren har sin
    oprindelse i den franske ballade, en middelalderlig dansevise. Balladen er en europæisk genre, men den har fået en særlig rig overlevering i
    Danmark.
  • Feb 3, 1500

    Elverskud

    Hr. Oluf, Jomfru.
  • Feb 4, 1536

    reformation

    Her kommer Christian d. 3. på magten, som protestant og begynder reformationen. Adelsvælden. I denne periode er den eneste stormagt,/ politiske og økonosmiske magt kongen og de adelige. Reformationen strækker sig fra 1536 - 1660, hvor enevælden så overtager i 1660.

  • Udgivelse af folkeviser

    I 1591 indsamler og udgiver A.S. Vedel 100 folkeviser, mens
    Peter Syv fordobler antallet i sin samling fra 1695.

  • Skillringstryk

    Solgt på gader og markeder
  • Period: to

    Thomas Kingo

    Han var præst og biskop

  • Barokken (kendetegn/ træk)

    Dualisme, Metrik. Barokken opererer opdeling mellem den
    jordiske verden og en efterstræbelsesværdig
    himmel, som mennesket må længes
    efter at nå frem til, når det efter døden
    udfries fra sit jordiske fængsel.
  • Period: to

    Barokperioden

    der er mange forskellige slags måder og digte på. bl.a. hyrdedigtning der i modsætning til lejelighedsdigtning sklidrer natur, følelser og erotik.
    i Baroktekster er INTET underforstået eller skjult. teksterne er knyttet til samfundsforhold.

  • enevælden

  • Den ældre enevælde

    Kongemagtens indflydelse steg til ukendte højder – og faldt brat ned igen, da den sindssyge Christian 7. ikke var i stand til at udfylde sine funktioner som enevældig konge. Det moderne Danmark tog sin første spæde begyndelse.
    http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/
  • Period: to

    København bliver et kulturcentrum

    københavns indbyggertal vokser fra 41.000 til 93.000 indbyggere på ca. 100 år, og folk kan begynde at købe litteratur selv.
  • Period: to

    Skånske krig

    Dansk grund blev hold uden for
  • Period: to

    Barok salmer: ked af verden , kær ad himlen

    disse to salmer indeholder de typiske baroktræk og det todelte verdensbillede afspejles i salmens komposition
  • Period: to

    kongen Frederik den 4.

  • Period: to

    Store nordiske krig

    Dansk grund blev holdt uden for
  • Period: to

    oplysningstiden

    Oplysningstidens tanker var præget af videnskab og rationalisme. rationalisme er at man tænker og handler fornuftigt. Fornufttro eller fornuftdyrkelse. Holberg mener, at fornuften er gudsgivenDer skal føres bevis for alt, og religiøse bevisbyrder er ikke længere tils tidens storværk Den store franske encyklopædi (1751-1772), hvis formål var at samle al menneskelig viden. det centrale ved oplysningstiden. Centrale nøgleord i perioden var borgerlige frihedsrettigheder, fornuft og oplysning

  • Ludvig Holberg

    Ludvig Holberg var professor og komedieforfatter. Hans
    berømte Erasmus Montanus (1723) beskriver en konflikt mellem et landsby- og universitetsmiljø. Den
    opstår, da en ung mand, Erasmus, vender hjem til landsbyen fra sine studier i byen. Holberg var filosof, historiker og forfatter i oplysningstiden.
    Mest kendt er han for sine dramaer, der blandt andet omfatter
    en række karakterkomedier som Jeppe på bjerget (1722)
    og Erasmus Montanus (1723) Holberg var fra Norge, der dengang var en del af Dan

  • Pietisme og Denismen

    pietismen kommer til Danmark. Pietismen lagde vægt på, at den enkelte omvendte sig og levede et fromt og aktivt kristent liv og ikke kun nøjes med at gå i kirke.
    alt teaterliv bliver forbudt da pietismen kommer til Danmark, det bliver først lovligt igen i 1746 Denismen
    Der er ikke nogen dømmende eller straffende Gud i denismen. Det var et opgør med kirken og pietismen, som mente, at denisme var en tilsidesættelse af Gud, og derfor var det en form for ateisme.

  • Denismens syn på gud

    Denismens syn på gud var, at gud havde skabt verden og mennesket og givet mennesket fornuften. Og derefter havde gud ikke mere en indflydelse på os mennesker. Vi havde jo fået fornuften og det var så meningen, at vi skulle tage fornuftige valg og til sidst ende i himlen.
  • Period: to

    konge Christian den 6.

  • Period: to

    konge Frederik den 5.

  • Svend Grundtvig

    I 1800-tallet indsamler Svend Grundtvig 539
    folkeviser, der udgives under titlen Danmarks gamle folkeviser.
  • Period: to

    Nationalromantikken

    det gik ud på at man skulle hylde den nationale fortid i form af historiske dramaer og romaner. et andet træk er digtigtningen af fædrelandssange.
    i nationalsangen "Der er et yndigt land" bliver disse træk også brugt i at man roser Dnamark for at være yndigt.

    I nationalromantikken så man indad. Perioden opsotd under en krisetid i Dnamark, hvor landet var påvirket af englandskrigene.
    - Danmark bliver et fatttigt land økonomien lider under statsbankerot. Danmark går helt fra hinanden

  • Danmarks nationalmelodi

    Danmarks nationalmelodi "Der et et yndigt land" belv skrevet i 1823 af öenschlager. melodien blev først lavet i 1835 !
    sproget er meget naturligt grundet det er en sang til alle i Danmark. Alle skal kunne forstå sproget. teksetn er skrevet på en stol måde for at fremhæve Danmarks stolthed.
    Der er meget besjæling i teksten og ikke et eneste ord er tilfældigt skrevet. f.eks. "som sød musik mit hjerte når" musik kan ikke være sødt. udfra teksten er der lavet meget billedesprog og metaforer.

  • Liberalisme

    Liberalismen. Det frie marked og at man var "sin egen lykkesmed" Altså man havde lov til og kunne stige helt til vejrs og tjene kassen, hvis det var det man ville. Mindre skat. Dog hvis man ikke havde så mange penge, var liberalismen rimelig "kold" Da man ikke kunne få den økonomiske støtte til uddanelse osv.
  • Period: to

    Liberalisme

    det er en ideolgi hvor folk ikke skulle have alt for mange regler / begræsninger. De skulle have en ureguleret markedsøkonomi og en lillle stat.

  • Nationalisme

    Fra enevælde til Nationalisme. En sammenfattet nation, der tager beslutninger og valg sammen.

  • Nationalisme

    Nationalisme er en ideologi. den gik ud på at samle Danmark til en nation. ved at skabe et stærkt fællesskab inde for landets grænser

  • Slesvig Krige

    På denne tid foregik de blodige Slesvig krige. Som strækker sig over 3 år. Man kaldte den for 3 års krigen.

  • Grundloven

    Selv om de nationalliberale ministre ikke var medlemmer af Den Grundlovgivende Forsamling, var det de nationalliberale ledere D.G. Monrad og Orla Lehmann, der skrev det forfatningsudkast, som blev fremlagt til forhandling. Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i datidens verden var yderst demokratisk.

  • Junigrundloven

    det er den allerførste udgave af grundloven og den udkom i 1849. i 1866 bliver den lavet om

  • H. C. Andersen Danmark, mit fædreland

    i vers 6 "hvor oldtidskæmpegrave" betyder at vores forfædre er kæmper og har kæmpet for os. han skriver det som en hyldest til vores forfædre. "du danske sprog du er min moders stemme" "min morders stemme" skal forstås på den måde at det er noget man er vokset op med, noget som man kender. Det er noget som giver tryghed.

  • Romantikkens middelalderviser

    Svend Grundtvigs "Danmarks gamle folkeviser" samling delt i 5 grupper.
    Kæmpeviser/mytisk heroetiske viser, trylleviser, historiske viser, skæmteviser og ridderviser.
    Trylleviser og ridderviser er de vigtigeste

  • Forfatningskampen

    1870-1901. De første år efter grundlovsrevisionen i 1866 var det politiske klima ganske fordrageligt, men spørgsmålet om folketingsparlamentarisme begyndte for alvor at rejse sig omkring 1870. Da våbnet blev afprøvet første gang i 1873, resulterede det i et folketingsvalg, men da den kampberedte Estrup i 1875 havde overtaget regeringens ledelse, blev sagen for alvor sat på spidsen.
  • Period: to

    Provisorietiden

    den provisoriske finanslov blev lavet i 1877
    i år 1885 var året hvor danmark var tættest på en revolution

  • Den kirkelige struktur

    Gud
    Paven
    Ærkebisper
    og bisper
    Abbeder og
    abbedisser
    Præster, munke, nonner, novicer
    Lægfolk (menighed uden skoling)

  • Den verdslige struktur

    (Kirken)
    Kongen
    (af Guds nåde)
    Herremænd
    (høj- og lavadel)
    Borgere
    (håndværkere, handlende)
    Bønder
    (selvejerbønder og fæstebønder)
    Trælle, tyende, tiggere, elendige, udstødte

  • DA Ebbeskammelsøn

    Ukendt forfatter og årstal. Skammel er en mand, der har fem sønner. I denne riddervise, bliver Ebbe og Peder fremhævet (to af sønnerne). Ebbe arbejder på en går. Han ser en pige han vil giftes med, og lyver for hende, om sin brors død. De får hurtigt arrangeret et bryllup. Peder er blevet gift med ebbes forlovede. Også bliver Ebbe sur, og dræber sin forlovede og Peder og hugger hånden af moderen Moralen er, at jalousi er en dårlig ting.

  • Ebbe skammelsøn analyse

    ukendt forfatter og ukendt tid. Det er en riddervise og består af 32 strofer hvor der er 4 vers + et omkvæd i hver strofe. hvert andet vers rimer.
    centrale temaer i visen er ægteskabs konflikt og kampe i familien. det handler om Ebbe som er søn af Skammelsen. Skammelsen har en går og Ebbes job er at tjene hos kongen. Ebbe og hans bror vil giftes med den samme kvinde, og det får Ebbe til at slå sin bror ihjel, da han ikke får kvinden. det hele ender med et blodigt opgør.

  • vægtæppe reformationen

    På billedet ses begivenheder fra reformationen. Bl.a ses biskopper og præster, der indikerer den udvikling der skete i kirkerne. Man gik fra at være katolikker til at være protestanter. Udover det gik man også fra at tale latin i kirken og have mange vægmalerier, så folk selv kunne danne et billede af hvad præsten sagde. Til at tale dansk, og fjerne alle vægmalerierne i kirkerne. Kongen optræder også mange steder i billedet. Han optræder atid to og to, for at hvise han havde to personligheder

  • Harald Blåtand

  • Period: to Feb 3, 1050

    Vikingetiden