-
Barokken 1650-1720
Barokken er en tid, hvor kongedømmet fim større indflydelse.
Her troede man på, at denne verden var midlertidig, og at stræben efter belønning i himlen var det livet handlede om.
Det siges normalt, at starte i Danmark i 1622 til første del af 1700-tallet, men andre mener, at det sluttede i slutningen af 1700-tallet -
Litteratur under Barokken
- Æstetik - den klassiske digtning.
- Teologi - den protestantiske kirke.
- Magt - enevælden.
-
Dualisme
Dualismen var forstået som et billede af en todelt verden, bestående af Jorden og Himlen. Her havde Jorden og Himlen en sammenhæng således, at hvis man gjorde det godt på Jorden, ville man blive belønnet i himlen. -
Tidens digte
Tidens digte, f.eks. af digterpræsten Thomad Kingo (1634-1703) handler om Gud og kongemagt og viser den orden, de opretholder i tilværelsen -
Kendetegn
Den er kendetegnet ved storhed i skulptuter, litteratur, malerier, drama, dans og musik -
Thomad Hansen Kingo 1634-1703
Han skrev glorværdige hyldestdigte til kongehuset, erotiske hyrdedigte og endelig en stor mængde salmer, der bruges den dag i dag.
Kingos salmer er typisk for barokken kendetegnet ved fast rytme og enderim, hyppig brug af antiteser (modsætningspar) og et udviklet billedsprog med mange vanitasmotiver (billeder på menneskets forgængelighed). -
Thomas Kingos betydning
Billedet er et maleri af B. Deichmann under en ligprædike. I teksten er billedet af Thomas Kingo beskrevet som værende helligt, da han siger, at dette er "vor beskytter". Han nævner også at hans skygge rummer meget lyst, altså lykke. -
Analyse af ked af verden og kær af himlen
Arbejdsspørgsmål 1
Redegør for digtets komposition.
Der er en hovedsætning i hver strofe, med et budskab i første vers, som han så beskriver og uddyber med de næste 4 vers, hvorefter de sidste 2 vers er en afrunding og hans pointe.
Tredje og fjerde vers rimer
Der er højt sprog
Hver strofe har en modsætning i den anden halvdel. Altså han snakker om de samme ting i henholdsvis himlen og jorden -
analyse af ked af verden og kær af himlen
Tilsvarende bedes I karakterisere livet i Himlen efter døden (når han hviler i Abrahams skød). Prøv i øvrigt at finde ud af, hvorledes dette billede skal tolkes (at han opfatter sig selv liggende i Abrahams skød) ved at gå til Luk. 16:22 og læs fortællingen om den rige mand og Lazarus (se nedenfor)
Han mener at han er den der har haft det dårlige liv og fortjener at blive belønnet i himlen i Abrahams skød. -
Barokken
Barokken er en stilart i Danmark fra 1650-1720 De var præget af høj stil symetri og avanceret stilart. Som vi ser på billedet er det meget symetrisk og avanceret. De var meget forfængelige, og prægede af strukturer som man bare fulgte. De var også præget af en dualistisk i forestilling om, at det timelige liv på jorden efter døden skulle erstattes af et evigt liv i himlen. -
analyse af ked af verden og kær af himlen
Bestem digtets tema og hovedmodsætninger.
Tema er hans pessimistiske syn på verden og hans længsel efter himlen, med dens herligheder og skønhed. Hvorledes oplever digteren det jordiske liv?
Hvilke elementer trækker han frem som karakteriserer dette liv, og hvordan forholder han sig til dem?
Hans jordiske liv er meningsløst. Hans elementer er fx rigdom og guld, yndest og gunst, alt det han har opnået i sine år, og alle disse elementer tilskriver han forfængelighed. -
Endevælden 1660-1848
Enevælde: Kongen er den udøvende, lovgivende og dømmende magt Folkestyre: Regeringen er den udøvende magt, folketinget er den lovgivende magt og domstolene og retsvæsnet er den dømmende magt. -
de 4 stænder
4 stænder:
− Kongen
− Adel
− Gejstlige
− Bonde/borgerstand -
Enevælde
Der var enevælde i danmark fra år 1660-1848.
Enevolds arving = enevældig konge, der arver tronen efter sin fader, han skal være over alle mennesker på jord og alle love.
Konge angiver eget behag og holdninger men han måtte ikke ændre arvefølge loven og han SKAL være luthersk protestant -
Oplysningstiden
Tidens ånd kom til udtryk i storværket Den store franske encyklopædi (1751-1772), hvis formål var at samle al menneskelig viden. Centrale nøgleord i perioden var borgerlige frihedsrettigheder, fornuft og oplysning, og tidens tænkere fremførte en bibelkritik, der førte til en begyndende sekularisering. -
Oplysningstiden
I 1700 boede ca. 85% af Danmarks befolkning på landet, hvor bønderne var stavnsbønder under godser.
Men fra omkring 1670-1770 vokser Københavns indbyggertal fra 41.000 til 93.000.
København bliver et kulturcentrum. – og folk kan begynde at købe litteratur selv.
Men litteraturen må stadig ikke kritisere den herskende samfundsorden, og oplysningstankerne kommer derfor meget sent til Danmark.
Der er stadig enevældige konger: -
kongerne under oplysningstiden
Frederik den 4. (konge fra 1699-1730) Christian den 6. (Konge fra 1730 -46) - Meget alvorlig og from mand (pietist – forbyder næsten alt slags morskab- Han hverken dansende eller drak, og deltog meget sjældent i festlige lag- og han ønskede som sådan heller ikke, at resten af Danmarks befolkning skulle gøre det). Frederik den 5. (Konge fra 1746 -1766) - han var livsnyder - elskede vin og kvinder. var meget folkenær (gav igen lov til teater etc.) -
Mascarader
Et maskebal, hvor alle bær masker, lave og høje i samfundet, for at føle man har ligestilling - det er kun en dårlig ting, hvis man misbruger det -
Nationalromantikken
- I nationalromantikken så man indad.
- Perioden opstod under en krisetid i Danmark, hvor landet var påvirket af englandskrigene.
- Flåden mistes under bombardementet af København i 1807 og efterfølgende mistes Norge ved Kielerfreden i 1814.
- Danmark bliver et fattigt land, økonomien lider under statsbankerot.
- Forfatterne fokuserer herefter på; at hvad udad tabes, skal indad vindes.
-
Romantikken: konkret info
Romantikken varede fra 1800-1850.
I romantikken blev der skrevet digte meget præget af fædrelandskærlighed og kærlighed for naturen, mere over i noget der er præget af nationalromantik når man snakker om det med naturen.
Smukke malerier hvor det mad naturen genspejler sig.
Danskerne havde brug for noget der kunne fremhæve danskeden for at blive samlet om et emne og blive mindet om hvad danskhed er og hvad vi havde mistet før hen i tiden. -
Nationalromantikken
nationalromantik, bevægelse, opstået i Europa i begyndelsen af 1800-tallet, der forenede romantikkens indfølende dyrkelse af naturen og middelalderhistorien med de nationale strømninger i tiden. I Danmark blev bl.a. Grundtvigs tanker om genskabelse af den nordiske folkeånd inspiration for en ny kunst og litteratur -
Romantikken: Analyse af sangen "I Danmark er jeg født" af H.C. Andersen fra 850
Komposition:
Der er fire strofer med otte vers i hvert. Der er kryds rim i alle fire strofer i de første fire vers og der er ende rim i alle fire strofer med vers seks og syv. Vers fem og otte bliver gentaget i alle fire strofer. Rimene er med til at gøre at der er struktur i kompositionen af digtet/sangen og at det bliver for rodet.
Når vers fem og otte bliver gentaget i alle fire strofer, bliver man mere opmærksom på hvad det er sangen handler om og hvad budskabet er i den. -
Romantikken: Analyse af sangen "I Danmark er jeg født" af H.C. Andersen fra 850
Sproget i diget/sangen er lidt gammeldags og nogle af de ord ville man ikke bruge i den form for sammenhæng i dag. For eksempel "reder sommeren vel" vill man ikke sige idag. Men i forhold til at teksten er fra 1850 kunne teksten være mere præget af gamle danske ord, også ren stavemæssigt, i forhold dobbelt a som giver å eller ae som giver æ. -
Arbejdsspørgsmål til teksten - grundloven 1
Arbejdsspørgsmål til teksten
Tallene i parentes angiver linienumre
1. Hvad hed de to kamre i Rigsdagen? (1-13)
Landstinget og Folketinget.
2. Hvem var stemmeberettiget (1-13)
alle uberygtede mænd over 25
3. Hvorfor indførte man et tokammersystem? (8-12)
det var et kompromis til at indføre almindelig valgret. -
Arbejdsspørgsmål til teksten - grundloven 2
- Hvad menes der med, at ”Danmark blev et konstitutionelt monarki med en Montesquieu-inspireret deling af magten? (35-45) den udøvende der var kongen. Den lovgiende der var kongen. Og den dømmende der var domstole som var uafskiftelige.
- Hvordan adskilte denne magtdelings sig fra Kongeloven? Den dømmende magt blev givet til domstolene.
-
Arbejdsspørgsmål til teksten - grundloven 3
- Hvilke borgerlige rettigheder blev sikret med Grundloven? (57-71) Herudover omhandler resten af grundlovens 100 paragraffer især en række klassiske frihedsrettigheder som forbud mod vilkårlig fængsling, ejendomsrettens og boligens ukrænkelighed samt trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed. Nævnes skal også ubemidlede borgeres ret til fri undervisning og offentlig understøttelse samt liberalismens mærkesag i opgøret med privilegiesamfundet:
-
Period: to
Det modere gennembrud
Præget af en gennemgribende industrialisering og urbanisering af det danske samfund. Realismen. Kvinderettigheder. Socialt skælv -
Period: to
Det moderne gennembrud
Herman Bang, Henrik Ibsen, August Strindberg, J.P. Jacobsen, Ama- lie Skram, Henrik Pontoppidan, Georg Brandes, J.S. Mill, Hippolyte Taine, Sainte-Beuve, Émile Zola, Karl Marx, Charles Darwin, Gustave Flaubert og Fjodor Dostojevski. Var det vigtigste under det moderne gennembrud -
En naturforskers stamtavle - 1871
Der er 5 strofer, med 8 hver i hver.
Det første vers starter med "min far", "min bedstefar" osv. Det 8. vers i alle strofer slutter på ordet far, og det skaber struktur.
Der er krydsrim og enderim -
Ane-mette - henrik pontoppidan - 1887 - 1
Flashback bryder teksten, det er væsentligt for at forstå teksten. Fortællertype: 3. persons, den observer meget hvad der sker, og personen sætter kvinden højt, den lægger sig meget op ad moren, men man får stadig ikke hendes tanker at vide, men man får stadig sympati med moren. Der er fortællerkommentarer.
Klassesamfund
Ulighed
Moren ligger meget under manden, som i denne tid var meget af en selvfølge. -
Ane-mette - henrik pontoppidan - 1887 - 2
Det var meget normalt at fattige gik på druk, og det var en meget typisk ting at mænd og fattige der gik på druk. Moren skulle være hjemme og passe på børnene og man var heldig hvis manden kom hjem med penge til familien og pengene ikke kun gik til druk.
Der er fokus på det døde barn.
Det går i et med samtiden, du får ikke en værdig begravelse, hvis du ikke har pengene til det. -
ane-mette - henrik pontoppidan - 1887 - 4
'imidlertid havde Elsebeth henne i et afsides Hjørne..' -
ane-mette - henrik pontoppidan - 1887 - 3
Realismen er meget tydelig, naturen går sin gang. Det var typisk at børn døde, men det var de fattiges forhold, det eneste som var et 'højdepunkt' / 'lyspunkt' var alkohol. Det er også en ekstrem kritik af kristendommen, på daværende tidspunkt, da historien får kirstendommen til at fremstå som kunne ville have penge. Kvinden sidder med døde barn-knogler i kjolen og bliver nærmest bedt om at begrave barnet et andet sted end kirken, da hun simpelthen ikke har penge nok. -
Eksperssionisme - en subejtiv kunst - 1905-1925 -
Ekspressionisme er, som ordet siger, en kunst, der koncentrerer sig om udtrykssiden. Når noget er ekspressivt, så er det voldsomt,
udtryksfuldt. Man giver udtryk for, hvad man har inden i sig, og selv ydre motiver, som fx et landskab, gengives nu subjektivt, sådan som det tager sig ud i kunstnerens sjæl og under- givet hans sinds mentale svingninger.
I ekspressionismen prøver man altså ikke længere at beskrive verden, sådan som den er. -
Rudolf Broby-Johansen: Stridmænd for det vi elsker - 1917 - 1
Store bogstaver vil gerne udtrykke sig dramatisk
Versene er ikke samme længde skaber kaos og uorden Ulækker mandekroppe tilstede i et mørkt sted. Madonna er beklædt i en kjole som er tværsoverrevet i las. Hun er bedende. Mændene glor, koparret (mange sygdomme) kommer, de andre mænd trækker om lod af hvem der skal voldtage hende. Seks soldater der voltager og dræber en ung pige bag en låst dør. Kvindekroppen er lig kolbe, hænder, bajonet, kvaser, knækker, flænser -
Rudolf Broby-Johansen: stridsmænd for det vi elsker - 1917 - 2
Soldaterne slås om kvinde kroppen.
Sygdommen kravler op over lårstump Selvopfunde ord, skaber personlighed, beskriver forholdene i en to verdner
Giver teksten stemning:
- (vers 2)
- Blokhoved (l 20)
- Flod-svulmer
- Halvdunkel (40) Kronologisk komposition
