-
Period: to
Barokken
Barokken handler om den tid, hvor kongedømmet (enevældet) igen fik stor indflydelse.
Her troede man på, at denne verden var midlertidig, og at stræben efter belønning i himlen var det vigtigste i livet (præget af en dualistisk forestilling om, at det timelige liv på jorden efter døden skulle erstattes af et evigt liv i himlen). Denne stilart blev også anvendt til at understøtte den enevældige konges magt. Lyrik: perioden indeholder bl.a. hyrdedigtning, der skildrer natur, følelser og erotik. -
Period: to
Enevælden
Kongen havde al magt
- Lovgivende
- Dømmende
- Udøvende
Kongeloven (1665)
Kongen kan ændre alle love med undtagelse af kongeloven.
Stænder samfundet:
- Adlen
- Gejstlige, kirken
- Bøndere, borgere
Kongefamilie - den lutherske tro (protestantisme)
Arvefølgen - rigsrådet har ingen indflydelse længere
Kongens førstefødte søn Gud var over kongen, men ingen andre.
Første enevældige konge - Frederik den III (1660)
Sidste enevældige konge - Frederik den VII (1849) -
Period: to
Oplysningstiden
Denne tid var præget af videnskab og rationalisme.
Fornufttro eller fornuftdyrkelse
Holberg (forfatter) mener, at fornuften er gudsgiven
Der skal føres bevis for alt, og religiøse bevisbyrder er ikke længere tilstrækkelige.
Deismen:
Gud skabte verden, men han griber ikke ind i den. Der er altså ikke nogen dømmende eller straffende Gud.
Oplysningsfilosofferne mente, at alle samfundets normer skulle underkastes en grundig analyse. -
Barokhaven, 1720-25, Frederiksborg slot, 3400 Hillerød
ENEVÆLDE OG BAROK 1660 – 1720 -
Ludvig Holberg: Epistel nr. 34 7 - Forsvar for maskerader.
Desværre var vi ikke alle tilstede i modulet, hvor denne tekst blev bearbejdet og gennemgået, så vi har derfor ingen noter til denne tekst. -
Period: to
Nationalromantikken
I nationalromantikken så man indad.
Perioden opstod under en krisetid i Danmark, hvor landet var påvirket af englandskrigene.
Flåden mistes under bombardementet af København i 1807 og efterfølgende mistes Norge ved Kielerfreden i 1814.
Danmark bliver et fattigt land, økonomien lider under statsbankerot.
Forfatterne fokuserer herefter på; at hvad udad tabes, skal indad vindes. -
Period: to
Romantikken
Romantikken varede fra 1800-1850.
I romantikken blev der skrevet digte meget præget af fædrelandskærlighed og kærlighed for naturen, mere over i noget der er præget af nationalromantik når man snakker om det med naturen.
Smukke malerier hvor det mad naturen genspejler sig.
Danskerne havde brug for noget der kunne fremhæve danskeden for at blive samlet om et emne og blive mindet om hvad danskhed er og hvad vi havde mistet før hen i tiden. -
C.W. Eckersberg: Prospekt fra Frederiksberg Have ved slottet og Apistemplet, 1809
Billede fra romantikken. Denne tidsalder kendetegnes ved en utopisk skildring af virkeligheden. Alt er pænt og ordentligt.
Trekanterne i billedet vises som skygger, derudover findes også en trekant mellem personerne i siderne og toppen af bygningen = dette skaber en hvis ro i billedet.
Billedet er meget lyst som er med til at skabe en glædes følelse.
Den klassiske byggestil var et andet kendetegn ved romantikken.
Lodrette linjer der søger op mod en åben himmel = søger op mod gud. -
Grundlovens indførelse - nationalliberalisme og nationalromantik
Kongen skal ikke længere sidde på al magten. Nationalliberalismen skabes og kongen (Frederik VII) udvælger sine ministre til regeringen, da han ikke er indstillet på at regere.
Der skabes et tokammersystem kaldet Rigsdagen, hvori det ene kammer er kaldet Folketinget og det andet kaldet Landstinget. -
H.C Andersen - Danmark, mit fædreland
H.C Andersen skriver om sin kærlighed til det danske land og dets natur. Han kalder Det danske og Danmark for 'du' og 'dig' = besjæling. Vikingetiden nævnes i første strofe, "hvor oldtids kæmpegrave", vi mistede flåder under vikingetiden. Han giver Danmark et andet navn "bøgens fædreland". Sangen passer til dens samtid: nationalromantikken. Den er skrevet i en tid, hvor man har kærlighed til det danske fædreland. Tiden var præget af krig, men forfattere fokuserede på det smukke ved fædrelandet. -
Period: to
Det moderne gennembrud
Realismen: meget perfektionisktisk syn. Skal kunne være realistisk. Darwins teori. Bruger naturvidenskab som forklaringsmetode nu, ikke længere Gud.
Fokus på kvindernes roller og status i samfundet. Kvinders rettigheder.
- Kritisere fattigdommen.
- Kritisere kirken og dens magt. -
En naturforskers stamtavle - Hostrup, C. 1872
Darwins evolutionsteori - hans forfædre var andre skabninger. Passer med det moderne gennembrud, hvor Darwinisme var et kendetegn.
Alle strofer starter med Min far, bedstefar etc.
Vi alle stammer fra lavere organismer.
Abekat - øgle - andemad (alger/plankton) - dynd (mikroorganismer) - ingenting.Latterliggøre de forhenværende væsener, fordi han ikke kan forstå det. Benægter gennem hele digtet og i sidste strofe = grunden til, at han benægter. Tip-tip-oldefar = Gud
Christian Hostrup er præst. -
P.S Krøyer fra Burmeister & Wains jernstøberi 1884
Guld = arbejderne skaber noget der er guld værd.
Arbejdere i fokus = tidsalder med urbaniseringen = arbejdere får større betydning for samfundet. Skrå linjer i billedet som samles i toppen af billedet inde over støberimaskinen.
Trekant = arbejderne som trekantens fod, bjælkerne som trekantens top.
Dæmpet belysning - Vi er ikke længere i romantikken, hvor alt er lyst og pænt. Billedet skildrer det moderne gennembruds afbilde af virkeligheden = kontrast til romantikkens utopiske realisme. -
Racens forbedring
Stor raceforskel.
Baronen stiller spørgsmål til det naturvidenskabelige, men i slutnigen reflekterer han meget over det.
Overklassen bliver ikke klogere. Baronen nægter at anerkende, at Darwin har ret.
Han mener, at adlen har en anden gen-sammensætning en bøndere og mener, at de er stærkere. -
Ane-Mette - Henrik Pontoppidan
Kritik af den store forskel på sociale klasser. Ikke alle har råd til at få en ordentlig og værdig begravelse. Ane-Mettes familie = fattig (ingen status) bliver hun gravet op. Samtidsnær: fattige drak på arbejdet. Realistisk afbildning af tiden, det moderne gennembrud = historien er ikke romantiseret. Kontrast til romantikkens idealisme, Ane-Mette dør af hungersnød. Manden dør af druk og forskellige sygdomme.
Manglende ligestilling: konen kaldes Niels Nilens brud, kendes kun på sin mands navn. -
Period: to
Ekspressionisme
"De brølende tyvere"
Ekspressionismen var en kunstnerisk stilperiode i Europa som særligt tog til i Tyskland og Østrig. Tekster og billeder er meget voldsomme og udtryksfulde.
Ekspressionismen gik ud på at skildre sine tanker/ sin indre sindstilstand og sine følelser = meget subjektivt.
Kommer efter 1. verdenskrig, hvor mennesket er forfærdet over de menneskabte maskiner etc. som har gjort det nemmere at gå i krig og volde død og ødelæggelse. -
Franz Marc - Dyrenes skæbne 1913
Ekspressionisme:
Farve symbolik: Rød - fare eller lidenskab.
Ved første øjekast ses dyrene ikke. Billedet fornemmes meget kaotisk og voldsomt. Farverne er naturtro, men forstærkede, så billedet kobles sammen med virkeligheden.
Menneskelig erkendelse - maleren har svært ved at se sin plads i verden.
Farverne i den ene del af billedet er mindre prangende. -
Period: to
Mellemkrigstiden
(1917-1991) - det korte 20. århundrede -
Rudolf Broby-Johansen - Stridsmænd for det vi elsker 1922
Rå ord - frembringer en brutal og kaotisk stemning i digtet (fragmenteret). Stort.
Opbygningen er kaotisk bygget op = igen er med til at frembringe følelsen af ubehag.
Digtet handler om en brutal voldtægt af en skræmt ung pige. Mændene i digtet tager trækker lod om, hvem der er den næste til at voldtage hende. Hendes tøj bliver revet op. Mændene prøver at demonstrere deres magt ved at agere voldsomt over for pigen.
Flue på væggen - meget subjektiv, holdningspræget = beskriver en sindstilstand. -
Forsvarstale for "Blod", R. Broby-Johansen 1922
