-
Period: 476 to 1350
Middeladeleren
Den startede 476 e.kr.
Sluttede med den sorte død, ca. 1350
Kirken havde meget magt blandt folket -
1347
Den sorte død
Den sorte død varede fra 1347-1350 eller 1353.
Pesten begyndt 1347, men der er ikke nogle periodisering da der kommer flere udbrud efterfølgende.
Før pesten var der hungersnød, tegn på overbefolkning og Kirken havde en stor magt.
Ufattelig mange mennesker døde af pesten, hvilket udgjorde et kaos.
Efter pesten begyndt arbejdernes løn og stige da der var tegn på mindre befolkning.
Kirkens magt bliver mindre da folk mister deres tro på kirken efter at alle døde.
Der kom også individualiseringen. -
1347
Pensum til den sorte død
Den sorte død - baseret på Henrik Jensen, 1999
Historiebogen “verden før 1914” under emnet “Den historiske pest” side 19 - 22 -
Period: 1400 to 1536
Renæsancen
Renæssance startede i 1400 og sluttede ca. 1648, den startede i Italien og bevægede sig op gennem Europa. Den ramte Danmark i 1500 tallet.
Det repræsenterer en kulturel og videnskabelig udvikling indenfor fx. kunst, medicin, matematik osv.
Det var en periode, hvor man fik et nyt menneskesyn. Første skridt mod et ikke religiøst samfund.
Mennesker gik fra at tænke kollektivt og religiøst til at tænke individuelt og kritisk. Derfor hedder selve perioden også renæssancen, som betyder genfødsel. -
1500
Begivenheder under renæssancen Bogtrykkerkunsten
Bogtrykkerkunsten ca. 1500 - 1850.
Johann Gutenberg - Tysk opfinder af bogtrykkerkunsten
Det blev opfundet ca. 400 år før i Kina, men det fik først samfundsmæssig betydning under Gutenberg. Det gjorde det, fordi Gutenberg trykpresser var med bly og klude papir, og det sivede ikke ud. Kineserne brugte helt andre materialer
Fordi at Johann Gutenberg opfandt bogtrykkeri kunsten, var det muligt for Martin Luther at skrive de 95 teser, som leder til protestantisme. -
1517
Begivenheder under renæssancen Protantismen
Protestantismen ca. 1517 - 1730.
Martin Luther skrev de 95 teser fordi at han var utilfreds med hvordan den katolske kirke styrede på.
Martin Luther gik op mod paven og den katolske kirke, da han var utilfreds med at de tog penge fra folket, til deres afladsbreve. -
1534
Pensum til grevens fejde
Grevens Fejde - pensu 2d - fil -
1534
Grevens fejde
Grevens fejde 1534 – 1536.
Kong Frederik 1 døde og der skal findes en ny tronfølger. Kongevalgt udsættes 1 år. Rigsrådet gad ikke havde den afdøde konges ældste søn Hertug Christian som konge. Krigen brød af denne udsættelse.
Konsekvensen ved dette var at der udbrudt krig, den sjællandske og skånske adel mod den jyske og fynske adel.
Christian 2, tabte tronen. Den katolske kristendom tabte til den reformerede kristendom. Rigsrådet tabte dele af deres værdi. -
1536
Pensum til renæssancen
Bogtrykkerkunsten
- https://videnskab.dk/teknologi-innovation/bogtrykkerkunsten-banede-vejen-for-nutidens-massekommunikation
- Politikens Verdenshistorie s. 165-167
Protestantismen
- Verden før 1914 s. 134-140. -
1536
Pensum til reformationen
Verden før 1914 s. 134-140 -
1536
Reformation
Rigsrådet har bestået af adelen og kirken, men nu er det kun Adelen, kirken har ikke mere politisk magt + kongen fik mere magt → førte til enevælden hvor kongen for den absolutte magt
Reformation og renæssance er ca i samme periode
Dansk renæssance kunst - kongen
Siger mere om overgang fra adelsvælde til enevælde
Skete ved grevens fejde 1534-1536 og reformationen blev gennemført i Danmark 1539
1517 = Luther og de 95 teser
1536 - 1539 blev reformationen gennemføres på landsplan -
Period: 1536 to
Adelsvælden
Kirke mister magt, og adelen de får tildelt mere magt, så de er med til at bestemme love og regler for Danmark sammen med kongen. -
Statskup mod adelen
Før enevælden den kom delt adelen og kongen magten over Danmark, men i 1659 laver kongen med kirken og borgerstanden et statskup, så de lukkede adelen og rigsrådet inde for københavns murer og det skabte problemer mellem borgerne og adelen og på blot tre dage var adelen knækket under og nu var det kun kongen som havde magten. -
Enevældens indførelse
1660: Enevældens indførelse - pga. adelens mangel på gøren under svenskekrigene, fik kong Frederik 3. overbevist kirken og borgerstanden om et statskup som skulle give kongen hele magten
Skulle styre Danmark og underskrive alle landets love. Regerede med hjælp fra en rådgiver. -
-
Period: to
Enevælde
Kongen styrer hele Danmark alene -
Arvehyldning af Kongen
Den 18. oktober 1660 blev der afholdt et arvehyldning i København for at kongen han havde fået den fulde magt, og enevælden trådte i kraft. -
Christian den 5 og ulemper ved arvefølge
I år 1667 får kongen Christian den 5 videnskabsmanden Ole Rømer, til at opmålte landeveje og landbrugsarealer i Danmark. Kong Christian den 5 han bad om at få landbrugsarealer opmålt, så han kunne beskatte dem mere effektivt og derved udviklede det skattesystem som vi til i dag.
Enevælden kan have sine ulemper da den ældst søn kan være psykisk syg, fx som Christian den 7. -
Oplysningstidens ideer
Man begyndt og få mere demokrati
Folket fik mere og sige
Man begyndte at undersøge og eksperimentere for at finde svar i naturvidenskaben (deisme) i stedet for biblen (gud).
Ytringsfrihed + rettigheder til den enkelte + frihed
Fornuft og rationalisme + mådehold
Erfaring → bliver til viden
- Naturvidenskab ikke så meget gud
- Større viden om universet og verden -
Oplysningstiden ca. 1715 - 1789
Oplysningsideer kom til Danmark med hjælp af Johann Struensee.
Oplyste enevælde 1750-1849
Johann Struensee → oplyste Danmark/reformerede Danmark 1770-1772 (i denne periode sad Johann Struensee og Dronning Caroline Mathilde på magt under kongens navn, de to havde også indledt et seksuelt forhold)
Frederik den 6 fører oplysningstanker videre blandt befolkningen, efter at han havde fået ideerne fra Johann Struensee. -
Pensum til oplysningstiden
-
Demokratisering
Lehmanns tale på Falster: Han talte enevælden imod (1841)
Lehman fængsles.
Bondebevægelsen og den liberale bevægelse slår sig sammen: Kampen om en grundlov
Christian 8. dør, og Frederik 7. bliver ny konge (1848)
Casinomødet - 20 marts 1848
Frederik 7 frygter revolution - marts 1848
Carl Bardenfleth er en “trojansk hest” i hoffet - han sympatiserer med kampen for en grundlov.
Enevælden abdicerer
Grundloven underskrives 5. juni 1849 -
Pen til demokratisering