-
1350
Den sorte død
Betydningen i samfundet:
Før:
Samfundet i Europa var plaget af overbefolkning og hungersnød. Overbefolkningen gav pestmiden gode betingelser for at blive spredt.
Økonomisk fremgang i Europa.
Samfundet bestod primært af bønder. Efter:
Stigende arbejdsløn. Mange mennesker havde mistet livet og der var derfor stor efterspørgsel på varer blandt de tilbageværende.
Bondeoprør som førte til bedre arbejdsforhold for bønder.
Øget individualisering – folk blev grådige idet det gjaldt om at -
1440
Trykpressen
Gutenbergs opfindelse omhandlede at trykke på papir. Denne opfindelse førte til at han kunne trykke Bibelen. Dette ledte til en større og mere almen udbredelse af Bibelens ord, den kunne nemlig trykkes på befolkningens modersmål og ikke kun latin. Kirken kunne trykke flere afladsbreve end nogensinde før.
Med en nye opfindelse kunne befolkningen få anden information end den kirken kom med, og derfor kunne videnskabsmænd så tvivl hos befolkningen, hvad angik sandheden om disse afladsbreve. -
Nov 10, 1483
Martin Luthers fødsel og liv
Martin Luther var en tysk munk, teolog og professor. Han blev født d. 10. november 1483 og døde i år 1546. Luthers teser: i 1517 fremlagde Luther 95 teser, med udgangspunkt i en kritik af kirkens salg af afladsbreve. Dette førte til splittelsen af kirken, som sker lidt senere i dette århundrede. Han mente at salget opsugede Tysklands borgere rent økonomisk, hvilket han ikke mente var formålet med kirken, idet pengene ikke gik til gudstjenester men til kirken selv og kirkens pragtudførelse. -
1517
Reformationen
Reformationen kom relativt hurtigt til Danmark, fordi der var danskere som studerede i Tyskland på dette tidspunkt, og derfor bragte tankerne til Danmark. Kong Frederik d. 1. af Danmark fulgte ligeledes Luthers tanker nøje. Luthers store kamp var kampen for den almene borger, da de ikke kunne latin, som gudstjenesterne foregik på. Derfor skulle alle gudstjenester foregå på modersmålet efter reformationen.
Det var kun dåb og nadver der blev anderkendt, alle andre sakramenter fjernes. -
1521
Rigsdagen i Worms
Konflikten mellem Luther og den katolske kirke kulminerede. Forud for rigsdagsmødet blev Luther opfordret til at trække sine teser tilbage – han ægtede.
Han blev derefter erklæret fredsløs, og kejserens underordnede skulle slå alle hans tilhængere ihjel. Startskuddet til reformationen. -
Period: 1534 to 1536
Grevens Fejde
Frederik d. 2. dør og der skal vælges en ny til tronen Det var oplagt at lade hans søn Christian af Slesvig og Holsten overtage tronen, men i og med at det var det overvejende katolske rigsråd, der skulle beslutte hvem den næste tronfølger skulle være, ønskede de en anden tronfølger, idet Christian af Slesvig og Holsten var stor tilhænger af den reformerede kirke.
Kongevalget blev derfor udskudt, fordi rigsrådet ønskede et års betænkningstid. -
Period: 1536 to
Adelsvælden
Rigsrådet: Bestod af adelen og ikke kirken længere (gjorde den før reformationen)
Adelen og kongen har fået mere magt i denne periode, det er ikke kun adelen der har magten
Periodisering der giver mening for at forstå enevælden hvor kongen havde den absolutte magt. -
1550
Renæssancen i Danmark
I Italien startede perioden i løbet af 1400-tallet. Slutningen af perioden er dog mere udefinerbar. Nogle steder fortsatte refleksionen over renæssancens betydning helt op i 1800-tallet. I Danmark forbinder man renæssancen med reformationen, som er startskuddet til adelsvælden. I kunsten blev kirkens aftagende magt skildret, samt en øget individualisering blandt mennesket. -
Svenskekrigene
Den mest betydningsfulde af svenskerkrigene var den i slutningen af 1659 Havde stor betydning for enevældens indførelse. Kong Frederik d. 3. blev opfordret til at søge i sikkerhed, men han valgte at blive fordi, som han sagde ”Jeg vil dø i min rede”. Folket havde noget at slutte sig op om, og han blev set som en hædersmand, da Danmark vinder. Han får også genopbygget Danmark. -
Period: to
Enevælden
Fra 1660 ved svenskerkrigene til Grundlovens indførelse i 1849 Fra nu af var det kongens ældste søn der skulle overtage tronen når hans far døde, hvor det førhen var et rigsrådet der valgte en konge.
Enevælden indføres mens Frederik d. 3. er konge, så han er danmarkshistoriens første enevældige konge. Slutter når enevælden abdicerer i 1848. -
Kongeloven
Kongeloven giver kongen en række goder. Med denne lov kan kongen bl.a. lave love efter sin egen fri vilje og velbehag, og ændre i hans forfædres love hvis ikke de passer til hans måde at styre landet på. Denne lov var startskuddet til enevælden fordi kongen mente ”at en sammenknyttet magt er langt stærkere end en adskilt og adspredt”. -
Period: to
Oplysningstiden / oplyst enevælde
Oplyst enevælde handler om at der indføres reformer, som ikke kun var godt for den høje del af samfundet, men også for bønderne. Nu var deres lykke og velfærd også i fokus.
Det var Frederik d. 6. som indførte disse reformer, efter han snød sin sindssyge far Christian d. 7. til at skrive under på et papir der udråbte Frederik til konge på stedet.
I oplysningstiden begyndte man at sætte spørgsmålstegn. Noget af det der blev sat spørgsmålstegn til, var slavehandlen, som ellers var meget velanset. -
Afståelsen af Norge
Freden i Kiel d. 14. januar 1814 Som konsekvens af Napoleonskrigene hvor Danmark var på tabersiden, blev det besluttet at Danmark skulle afstå Norge til Sverige. Sverige var nemlig på vindersiden. Så for at der kunne sluttes ordentligt fred, var Norge prisen. -
Falstertalen
Startskuddet til Grundlovens indførelse. Orla Lehmann betegnes som den første moderne politiker, og havde en masse ideer af liberalistisk karakter samt en ide om indførelsen af en Grundlov, så magten kunne blive delt ud til resten af befolkningen, og ikke kun var centreret hos kongen. -
Casinomødet
De forsamlede opildner til forandring. Her holder Orla Lehmann ligeledes tale.
Orla Lehmann og hans tilhængere har et es i ærmet. I regeringen sidder Carl Bardenfleth som fungerer som en trojansk hest for tilhængerne af en Grundlov. For ud på natten, samme nat som casinomødet, får Bardenfleth overbevist Frederik d. 7. om at afstå som enevældig konge og enevælden abdicerer. -
Enevælden abdicerer
Frederik d. 7. lader enevælden abdicere. -
Grundlovens indførelse
D. 5. juni 1849 bliver Grundloven underskrevet Forud for dette har Frederik d. 7. indvilliget i at skabe en regering som skulle føre Danmark fra enevælde til folkestyre. Denne bestod af Orla Lehmann og D. G. Monrad. Efter 8 måneder havde de fået formuleret Grundloven, som blev godkendt af den grundlovgivende forsamling, som bestod af repræsentanter for godsejere, borgerskabet og bondebevægelsen.
