-
Period: Jan 29, 1050 to Jan 29, 1536
Middelalderen
-
Jan 27, 1070
Historie: Den Katolske Kirke
Den Katolske kirke blev i middelalderen meget magtfuld og begyndte at blande sig i flere ting. Man har længe diskuteret om paven eller kongen havde magten (rivalisering). Paven havde indirekte magt hvor Kongen havde direkte magt. Det magtmiddel, som den kirkelige domstolsvirksomhed byggede på, var kirkens mulighed for at lyse folk i band, at afskære dem fra enhver forbindelse med kirken, hvormed man også mente, at de var afskåret fra forbindelse med Gud -
Jan 27, 1150
Historie: Landbrug
Der skete en effektisering med landbruget man gik fra animalisk produktion til vegetabilsk produktion.
Der kom en bedre udnyttelse af jorden, men til gengæld krævede det en del mere arbejdskraft. -
Jan 27, 1200
Dansk: Ebbe Skammelsøn
Riddervise, da den handler om en konflikt. Hr. Skammel har to sønner, som ikke kommer alt for godt ud af det med hinanden. Ebbe arbejder for kongen, men mens hane er på arbejde forfører Peder (hans bror) hans forlovede Adelus. Ebbe får det fortalt af en svend i kongens gård, han tager straks hjem og efter bryllups festen slår han både Peder og Adelus ihjel, han sårer sin far og skærer en hånd af sin mor som straf for at de lod det ske."Ebbe Skammelsøn så mangensti vild" Han er på krigsstien -
Jan 27, 1250
Dansk: Elverskud
Trylleviser(overnatuligt): Handler om en mand der er er på vej hjem, hvor han så møder en Elverpige. Hun ville have ham, men han ville bare hjem til sin trolovede. Efterfølgende forbander hun ham. Da han så kommer hjem, beder han sin famile om at hente sin forlovede, hvor han derefter dør. Den forlovede dør så af sorg.
"Går imod det overnaturlige, og bliver straffet"
-Trofast overfor familie -
Jan 27, 1320
Historie: Feudal samfundet
Feudal samfundet er uddeling af magtpivilegier (Skatteindtægter, Juridisk magt) tilgengæld for pligtiger -
Jan 27, 1349
Historie: Den sorte død -Pest
I 1349 blev Danmark ramt af den sorte død, hvilket urydede en stor del af befolkningen.
Det var en fordel for de bøndere der ikke var ramt, som kunne tage deres døde naborers jord. -
Jan 27, 1400
Dansk: Trylle- og ridderviser
Trylleviserne betegnes sådan, fordi der indgår noget overnaturligt i handlingsforløbet, fx elverpiger, runekast eller dæmoniske skikkelser som en trold eller gam, og i nogle viser forvandles helten endog til et dyr. I ridderviserne møder vi realistisk skildrede konflikter i adelige miljøer. -
Jan 28, 1450
Historie: Rigsrådet
Rigsrådet var en forsamling af stormænd gejstlige, rige adelige og biskopper op indtil 1536.
Rigsrådet bestemte den danske politik sammen med kongen. Rigsrådet skulle både bestemme for kongevalget og stå for administration. -
Jan 28, 1536
Historie: Reformationen
Reformationen er en omvæltning af kirken. Det var en overgang fra den katolske kirke til den protestantiske. Kirken mistede sin jord og underlægges kongen.
Kirken havde for meget magt, og den tyske munk Martin Luther protesterede over hvordan kirken misbrugte sn magt. -
Period: Jan 29, 1536 to
Adelsvælden
-
Jan 28, 1540
Historie: Adelsvælde 1
Adelen havde stor politisk og økonomisk magt. Adelen var en lukket kreds, for at blive adelig skulle man enten fødes som adelig af to adelige forældre ellers kunne kongen kun adle personer med rigsrådets tilladelse.
Adelen havde eneret på at sidde i rigsrådet og på de magtfulde og indtægtsgivende poster som lensmænd rundt om i riget. 1700 adelige af Danmarks befolkning (lille del af befolkningen). -
Jan 28, 1540
Historie: Adelsvælde 2
Oveni havde de privilegiet til skattefrihed, men hvis kongen var i økonomisk nød have han tilladelse til at bede om penge fra adelen.
I krigstid var adelen forpligtet til at stille rytteri, som nu blev reorganiseret som den såkaldte rostjeneste, der talte 1.200 ryttere – dele af adelen selv og nogle af deres mest betroede folk. -
Skillingsvise
På markedet blev det populært med nedskrevne viser, de fungerede som nyhedsbringerer, og omhandlede ofte begivender som var alment interessant, så som brande, mor osv. -
Historie: 2Før ældre enevælde
Efter hemmelige forhandlinger mellem kongemagten, borgerne og gejstligheden blev Frederik 3. tilbudt Danmark-Norge som et arverige i stedet for hidtil som et valgrige. Herefter benyttede kongen sin magt over militæret og satte København i undtagelsestilstand og spærrede byens porte. Det hjalp på adelens og rigsrådets forhandlingsvilje. Frederik 3. blev valgt til at blive arvekonge. -
Historie: 1Før ældre enevælde
Danmark tabte krigen til arvefjenen Sverige, hvor de danske rige mistede alle provinser øst for Øresund, bortset fra Bornholm. Danmark var tæt på at være bankerot, da der var store udgifter til lejehærene, som førte krigen fra dansk side. Situationen krævede penge, hvilket vil sige ny skatteudskrivninger. Problemet opstod da mn skulle finde ud af hvem der skulle betale for landets underskud. Adelen, med sine skattefrihedsprivilegier, forsøgte at skubbe yrden over på borgerne. -
Dansk: Barokken 1.
Barokken blev i Danmark en stilart nogenlunde samtidig med enevældens inførelse i 1660.
Barok litteratur udskiller sig fra middelalderens normale litteratur, i det digterne bevidst ville skabe en ny form for litteratur, som ikke er folkelig, men mere som den klassiske digtning.
Barokdigtnings vigtigste virkemiddlerer antiteser og vanitassymboler, der har det til fælles, at de minder læseren om, at det jordiske liv blot er en forgængelig tilstand, der efter.. -
Historie: Ældre enevælde
Kongen havde magten og behøvede ikke tilladelse fra Rigsrådet eller andre, men herskede uden grænser. Man arvede kongemagten ved forgængerens død og herskede med absolut magt.
Hvilket reducerede magten til adelelen, da de nu ikke havde rettighederne til at vælge den efterfølgende konge. -
Dansk: Barokken 2
...døden udfrier mennesket til et evigt liv i himlen.
I broktekster er intet underforstået eller skjult. Den brokke litteratur er altid forbundet med lejligheder eller under bestilling. Forfatteren træder væk fra sin digtning, han skriver til situationen og ikke for at skabe individualitet -hverken digterens eller værkets. -
Frederik 3. og enevælden
Frederik d. 3.s statskup markerer overgangen til enevælde. Baggrund for enevælde:
- Bankerot efter svenskekrige (1658-1660)
- Regning skulle betales, og adlen ville ikke.
- Borgerne + gejstlige og konge gik sammen om at udråbe frederk. 3 til arvekonge.
- 1660 udråbes Frederik til arvekonge -
Historie: Kongeloven
I 1665 fik kongen gennemført en lov som gav ham en lang række rettigheder.:
1.Kun gud er over kongen, troen er protestantisk
2. Kongen er over alle love, og ejer Danmark og Norge.
3. Kongen kan efter eget behag lave love og ophæve dem som han lyster bare ikke selve Kongeloven.
4. Kongen kan indsætte embedsmænd som han vil.
5. Ene ret til at føre krig, ret til told,
6. Kongen har magt over kirken -
Frederik 4.
Frederik 4. var enevældig konge og byggede skuepladsen. -
Dansk: Thomas Kingo-Ked af verden, og kær ad himlen
Digtet har enderim i hver verslinje. Det følger en komposition der hedder a-a-b-b. Strofen starter med en kort verslinje og sådan ser de sidste to verslinjer i strofen også ud. Derimod er de 4 verslinjer imellem lidt længere. Og hver strofe ender med en 2 gentagelser. Der er 15 strofer i alt i digtet. -
Period: to
Dansk: Oplysningstiden
Oplysningstidens tanker var præget af videnskab og rationalisme. Centrale nøgleord i perioden var borgerlige frihedsrettigheder, fornuft og oplysning, og tidens tænkere fremførte en bibelkritik, der førte til en begyndende sekularisering (bevægelse væk fra kirken) -
Dansk: Frederik 5.
Frederik 5. var konge fra 1746 til 1766. Han var en livsnyder, elskede vin og kvinder, var folkekær og genåbnede teateret. -
Maskerader
-Taler om gode sider, og maskeballet skulle alle lige, kunne vise hvem man er.
-Men at hverdagen er den virkelig maskerade
-Skeptisk over for det:
-Maskeballet skaber elskovs intriger i Spanien, ikke i norden
-“tvungen hor”
-bagtaler hinanden
-Holberg kan lide maskerader, men tager ikke til det
-Argumenterer for at det skal være lovligt. -
Historie: Landbore reformerne 1
- Hoveriet (bonden skulle arbejde gratis for gårdsejeren), blev indskrænket, mængden. mængden skulle aftales på forhånd
- Godsejerne var imod reformer da de inskrænkede deres magt.
- Bønderne begyndte at købe deres egne gårde af godsejerne, og i 1818 var 60% af bønderne selvstændige.
- Husmændene var dog stadig underlagt godsejerne var fæstet, og skulle udføre hoveri.
- Der var mange godsejere der var imod, men der var også mange der hurtigt tilpassede sig nyere tider, og blev økonomisk stærke.
-
Historie: Landbore reformerne 2
- Befolkningstallet steg i Europa og derved var der større efterspørgsel på korn.
- Det medførte en lang række reformer (1960-1800)
- Efter regeingskiftet i 1784, satte Christian Ditlev(chef for rentekammeret) gang i reformerne.
- I 1781 kom udskiftningsloven, jorden skulle samles omkring den enkelte gård.
- I 1801 var alt jord(96%) udstykket og samlet om hver gård.
- I 1787 blev godsejerens strafferet ophævet, og uvildige synsmænd skulle straffe.
- 1788 stavnsbåndets ophævelse.
-
Historie: Trykkefrihed
Fra 1771-1779 blev der givet trykke frihed til folke, men da man fandt at der var nogen der brugte sin trykke frihed for meget blev den indskrænket igen. -
Dansk: Den danske skueplads
I 1722 bliver ”den danske skueplads” oprettet. Her bliver Holberg spurgt, om han vil skrive stykker til. Han skriver på under 2 år 15 stykker, som kan opføres her. Desværre bliver teaterlivet anset for manglende gudfrygtighed, og da pietismen kommer til Danmark bliver alt teaterliv forbudt i 1728. Det kommer først tilbage igen i 1746, hvor Christian den 6. dør, og Frederik den 5. bliver konge. -
Dansk: Ludvig Holberg
Ludvig Holberg (1684-1754) var komedieforfatter. Han blev opfordret til at skrive stykker for "Den danske skueplads". Han skrev på under 2 år 15 stykker. Ludvig Holberg havde ikke noget i mod enevælden, men han ville tilgengæld gerne have en rationel konge. -
Historie: Det oplyste enevælde
- I slutningen af 1700-tallet begyndte en delvis åbning af magten.
- Kongen var stadig enevældig, men monakerne selv var sjældent dygtige i sig selv, det det var oftest ministrer der fik gennemført reformere osv.
- Fx var Frederik V uduelig og døde af druk, men hans overhofmarshall A.G. Moltke klarede riget.
- Christian VII var sindsyg og hans læge struense regerede åbenlyst for ham.
-
Sammensværgelse mod Christian 7.
I 1784 sluttede en række unge og fremskridtsvenlige adelige, under ledelse af A.P. Bernstorff og Christian Ditlev, sammen med Den sindsyge konges søn Frederik VI(1808-1839), og overtog magten(alt skulle have kronprinsens underskrift ud over kongens.)
- Kronprinsen regerede for Christian VIII, frem til kongens død, og Frederik VI blev konge. -
Dansk: National romantikkens springbræt
Englandskrigene
1801 fratvinges vi fra vores indbringende neutralitetsforbund, som hjalp handelen.
- Københavns bombadement (1807), og vi mister flåden
- I kiel freden (1814) mister vi Norge
- 1813 gik vi bankerot. -
Period: to
Enevælde til Demokrati
- Liberale byborgere vil have demokrati
- Bønderne er positive overfor kongen indtil 1845, hvor de vil have gennemført en række udlignende tiltag, som bliver afvist. De mister tilliden til kongen
-
Dansk: Avis for eneboer
En grupper digtere går sammen og skaber en avis, der skal samle folket om det nationalromantiske. -
Dansk:Nationalromantikken
1807-1830.
I kølvandet på napoleons krigene, tabet af slesvig holsten og Norge, begynder nationalromantikken.
Formålet med nationalromantikken er at se væk fra den tilstand som Danmark er i, og se tilbage på hvor Danmark var store (vikinge tiden etc.), og nationalromantiske sange omhandler ofte Danmarks gamle krigshelte og smukke natur. Nationalromantikken bygger på:
fædrelandskærlighed, mod og pligtfølelse. N.F.S Grundtvig: Dyrkelse af modersmål, landskabet, folket, og vores helte historier -
Dansk: Guldalderen
I den græske myhtologi betegnes guldalderen som den tid hvor guderne gik på jord.
I Dansk kontekst er guldalderen i 1800-tallet hvor digter kunsten og videnskaben blomstrer.
Det er i krise år, hvor livet for mange er kummerligt. Mange ser tilbage mod vikingetidens MÆND, Det kommer på mode at vise Danmark da det var bedst og det smukke landskab frem at potratere tidens ulykke -
Dansk: Biedermejer
Biedermejer fokuserer på den stærke familie, og fokuserer på hvordan familien er stærk og kan klare sig. -
(national)romantisk kunst
Kunsten i romantikken ville forherlige et billede. Det skabte et romatisk billede af den danske natur, og ofte blev naturens storslåethed, og mennesket som lille, vist som et billede af mennesket i forhold til Gud.
Derfor er der også ofte meget luft i billedet, viser guds rige. -
Dansk: Nøgle ord (Nationalromantikken)
- I nationalromantikken så man indad.
- Perioden opstod under en krisetid i Danmark, hvor landet var påvirket af englandskrigene.
- Flåden mistes under bombardementet af København i 1807 og efterfølgende mistes Norge ved Kielerfreden i 1814.
- Danmark bliver et fattigt land, økonomien lider under statsbankerot.
- Forfatterne fokuserer herefter på; at hvad udad tabes, skal indad vindes.
-
Dansk: Nationalsange
Et andet træk i nationalromantikken er udformningen af nationalsange, sange som skal forene nationen om det smukke fæderland og vende blikket fra alt det dårlige. Oenschlager: "Der er et yndigt land" -
Hertugdømmerne skal have en forfatning
Uwe Jens Kornvig, mener at hertugdømmerne skal have en demokratisk forfatning- Han fængsles for sin ytring -
Stænderforsamlinger
- Frederik den 6.
- I 1835 dannes 4 stænderforsamlinger
- De er rådgivende og har derfor ingen bestemmende magt.
-
Oenschlager: Der er et yndigt land.
Oenschlager hyldede landet i 12 strofer. Som de andre fæderlandsange skal den samle folke, og se bort fra ulykken og se ind på det smukke land, og fortidens helte. Han omtaler de høje bøge, de bølgende dale, og den smukke strand. Han vil fortæller dermed hvor smukt Danmark er.
Han skriver om fortidens harniskklædte kæmper, som dengang kunne kæmpe mod fjenden.
Han fortæller om krigshelte, tordenskjold.
Danmark vil ikke holdes lænket af fortiden.
Vi har stor videnskab og kunst. -
Der er et yndigt land 2
Han vil ikke bytte DK for noget
Han hylder også lige kongen og kongeslægten
Danmark vil bestå
Nævner også kristendommen og hentyder til hvor Dannebrog kommer fra. -
Georg Brandes (1842-1927)
Georg Brandes opfordrede at sætte problemer under debat i litteraturen. fx. kristendommens negative effekt på individets selvudfoldelse, det ulige forhold mellem kønnene og kritisable sociale forhold, som skulle behandles i litteraturen. Han skitserede et program for en realistisk litteratur, der skulle sætte individet fri og debattere samfundsproblemer.
Målet var en naturalistisk litteratur, der med inspiration fra naturvidenskaben skulle undersøge, hvordan arv og miljø betinger menneskeliv -
Bøderne mister tillid til Kongen
- Bønderne indsamler 10.000 underskrifter om en række tiltag:
- almindelig værnepligt (ikke kun for bønderne,
- lige beskatning af jord (godsejernes hovedgårdsjord var skattefri), - Støtte til at købe sin gård fri af fæstebåndet.
-
Afgivelse af eneret
- Frederik den 7. afgiver magten til regeringen
- Den nye regering skal forholde sig til problemet omkring Slesvig-Holsten problemet. Slesvig holsten vil have en demokratisk forfatning, og dermed løsrives fra Danmark.
- Regeringen vil beholde Slesvig og afstå Holsten, de vil have en grænse til Ejderen, en flod lige nord for Kiel.
-
Grundlov
Den danske grundlav dannes og enevælden afskaffes. Valg alderen var 25 år og man skulle have eget hus.
Rigsdag består af 2 ting:
1. Folketinget
For at blive valgt skulle man være 30år og have en husstand.
2. Landstinget
For blive valgt ind skulle man være 40 år og være rig. -
Den nye frihed
Det moderne gennembrud dækker over en tid med modsætninger og nybrud politisk set.
- En centralt ønske om liberalisering af magten og afskaffelse af enevælde, dette var dog umuligt med grundloven.
- Der var stadig for mange modsætninger i befolkningen der derfor ikke kunne forenes mod det udemokratiske monarki.
- Befolkningens frihedskamp foregik på et hverdags niveau
- Demokratiet udviklede sig langsomt og i seje træk - -
Grundtvigs indsamling af folkeviser
Grundtvig indsamlede folkeviser. -
Christian 9.
Christian IX var meget konservativ og støttede konservative kræfter. Han forstod ikke de nye tanker og kravet om folkestyre.
-Da kongen havde en grundlovsret til at vælge regeringen kunne han gå uden om folketinget og danne en regering til sin lyst.
-På grund af de liberale dele af samfundet var utilfredse med at kongen kunne indsætte en regering uden om folkets vilje kom der heftig debat og kritik. -
Kunstnere under det moderne gennembud
Kunstnere som P.S. Krøyer, L.A. Ring, Frants Henningsen, Erik Henningsen, Michael Ancher og Anna Ancher valgte samtidige og problemdebatterede motiver for deres kunst. -
Forfattere under det moderne gennembrud
Forfattere som Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnsons, J. P. Jacobsen, Edvard Brandes, Holger Drachmann, Amalie Skram, Henrik Pontoppidan og Herman Bang skabte en kritisk realistisk litteratur om de moderne temaer. -
Kritikkere
Der var stor kritik af de system som tillod kongen at styre igennem en regering.
-At en stor del af befolkningen blev holdt uden for magten, medførte en hård kritik af både regeringen og kongen.
-Led kritik i den større debat.
-Opblusning af tanker om afskaffelse af monarkiet og indførelsen af republikken som styreform.
-Kritikerne ønskede, at kulturen og samfundet skulle moderniseres, og frigørelse fra eksisterende moralske bindinger og begrænsninger blev essentiel i den -
Period: to
Det moderne gennembrud
-Modspil til romantikken
-Landbrugskapitalisme til industrikapitalisme
-Industrialisering og urbanisering
-Ny samfundsklasse: arbejderklassen
-Det moderne gennembrud var præget af en faldende nationalitets følelse og en stigende trang til at sige hvad man mente.
-malerier: Vise hvor dårligt mennesker havde det. -
Regering imod flertallet
Det var normalt at konngen udnævnte en Konseilpræsident som så valgte sine ministrer.
-Kongen valgte "altid" en præsident fra højre, da han ikke ønskede at bønderne fik for meget magt.
-Fra 1872 var der flest bønder i folketinget og der var stadig en undertals højre regering. -
J.B.S. Estrup 1
(1825-1913)
-I 1875 udnævnte Christian 9. godseheren J.B.S. Estrup som konseilspræsident.
-Hård, kompromisløs og nød Christian 10’s fulde tillid.
-Med sit valg af Estrup vidste kongen, at landet ville blive ledet, som han ønskede det. Han kunne således holde sig i bag- grunden og trygt overlade de politiske beslutninger til Estrup.
-Han arbejde hårdt for Højres interesse og ville ikke gå på kompromis med venstre fløjen. -
J.B.S. Estrup 2
- Venstrefløjen blokkerede alle forslag, dette gjorde at højreregeringen brugte en lov der gjorde de kunne udstede midlertidige love uden om folketinget.
- fra 1877 - 1894 var folketinget sat ud af funktion, regeringen sammen med kongen regerede enevældigt sammen.
-
Georg Brandes
-Georg Brandes, var en af tidens store kritikere af kulturen
- Han mente den ikke var tidssvarende og skulle følge bedre med samfundsudviklingen.
-Han kritiserede ægteskabet og kvinders undertrykkelse
-Georg brandes var ikke politisk engageret men gennem hans bror fik hans tanker politisk vægt.
-Han mente at demokratiet ikke var noget værd så længe folkets flertal ikke betød noget. -
Grundlæggelsen af Politikken
-Edward Brandes og Viggo Hørup grundlagde Politikken som skulle være en venstre orienteret avis og talerør til den breddere befolkning. -
Stor opbakning til monarkiet
Selvom der var politiske problemer var der stadig stor opbakning til kongehuset, og kongeparrets familieliv.
Til deres guldbrrllup i 92 var der talestærkt fremmøde og stor jubel. -
Parlementarisme
I 1901 blev parlementarisme inført, en regering kunne ikke sidde imod flertallet, det umulige gjorde at kongen kunne bestemme igennem en mindretals regering.
- De friheds idealer som Brandes havde kæmpet for vandt folkelig opbakning
- Folkets stemme blev respekteret.
- Magthaveren kunne ikke overtrumfe folke mere (sådan ca.)