-
Barokkens træk (part 1)
Høj stil
- Symmetri
- Avanceret metrik (læren om rytmiske virkemidler og rim i vers)
- Antiteser (To modsatrettede udsagn afbalanceres mod hinanden Fx ”Godt og ondt” og ”Liv og død”)
- Vanitassymboler (fremstillinger som henviste til livets forgængelighed og skrøbelighed
- Det jordiske liv = forgængelighed (uden indhold eller formål, og som man derfor ikke kan sætte lid til eller regne med går i opfyldelse)
- Dualisme (todelt verdensbillede; Himlen og jorden). -
Barokkens træk (part 2)
- Ingen trang til det unikke
- Tekster knyttet til samfundsforholdene
- Digterne skriver til situationen og ikke for at skabe individualitet
- Traditionsbevidsthed - intet skabelse af noget nyt eller banebrydende. Man ville blot skrive sig ind i traditionen.
-
Barokken - Titaleformer
I Barokken hilste man, og tiltalte hinanden på følgende måde:
- Kongen: Stormægtigte, allernådigste arve-konge og herre.
- Greven: Deres høj-grevelige excellence, højvelbårne, nådigste herre.
- Commerce-råden: Velældre og velbyrdige, højtårede herre.
Denne opdeling var fx også gældende for den rækkefølge, som man gik igennem døre.. -
Enevælden - fra 1660-1849
Kongen var den udøvende, dømmende og lovgivende magt. Kongen kunne ændre alle love undtagen Kongeloven. Kongen udskriver told og skat. -
Enevælden - samfundshierarki (de fire stænder)
De fire stænder:
- Gud uddeler opgaven til kongen, præsterne, adelsmændene (kæmperen) og bønderne. Øverst i hierarkiet var kongen og hans nærmeste slægt samt grever og baroner. Herefter kom de adlede embedsmænd, medlemmer af den gamle arveadel, gejstlige og borgere. Nederst var håndværkere og bønder. Tjenestefolk, fattige og hjemløse var helt uden for stand og havde ingen særlige rettigheder.
Man kunne se forskel på de forskellige folk var synlig i påklædningen. -
Enevælden
-Lav social mobilitet. Det traditionelle samfund = man tog over sin faders erhverv.
- Man følger religionen, som den er blevet fremlagt og fremstillet i den lutherske trosbekendelse år 1530. Kirken bliver styret af kongen og ikke en pave eller lignende
- Den lovgivende magt. Kongen er alene den højeste magt og myndighed til at gøre love og forordninger efter sin egen god vilje
- Største herredømme og det største vælde = alle trygge og beskyttet for alle udenlandske fjenders angreb. -
"Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - (Komposition)
Ydre komposition:
Et digt med 15 strofer
Salmen er opbygget symmetrisk, hvor alle strofer ligner hinanden. Der er enderim = karakteriserer den avancede metrik.
Indre komposition:
Mellem vers 8-9 sker der et bryd, hvor han går fra at snakke om forgængeligheden til at snakke om religionen. Første 9 vers handler om det jordiske liv og alt det perfekte og forgængeligheden. Resten handler om himmelen og livet efter. Her går det fra at være kedeligt og trist til noget interessant og lykkeligt. -
"Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - tema og hovedmodsætninger
I teksten bliver både det jordiske liv og himmelske liv beskrevet, og derfor kan man sige at jorden og himlen er hinandens modsætninger. Temaet i teksten er, at forgængeligheden i jordiske liv, hvor alt skal være perfekt og pinligt korrekt. Himlen og livet efter døden er det ideelle liv, som alle stræber efter. -
"Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - synsvinklen på det jordiske liv
- Forgængelighed, alt skal være pinligt korrekt. + det jordiske har ingen indhold, formål eller værdi.
- Ønsker at rive sig løs var jordens opgaver
- Rigdom og guld = misundelse og at man vil snuble på et tidspunkt
- Venskab er bedragerisk
- Ære
- Han giver mange begreber menneskelige egenskaber, så han kan tage afstand fra det. Så det virker tættere på ham og har lettere ved at holde afstand.
-
"Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - "Abrahams skød"
Abrahams skød er tegnet på, at man har levet et godt liv på jorden og skal i himlen. Så hvis man ender i Abrahams skød kommer man i himlen.
Man mener, at hvis man har fået alt det gode, mens man levede, så skal man pines, når man dør.
Fortælleren mener, at han skal ende i Abrahams skød. -
"Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - Afslutningen af digtet
I afslutningen af digtet viser fortælleren sin kærlighed og lidenskab til det guddommelige. Der bliver bl.a. nævnt Helligånden, Jesus, englene og Gud. Han pointerer, at Gud er al lysten for ham og at lysten er sød og evig. -
Læselog til arbejdsark om oplysningstiden
Rationel = fornuft, logik og materiel virkelighed.
Teologi = videnskab der beskæftiger sig med kristendommen.
Naturfilosofi = beskæftiger sig med naturens væsen
Eksperiment = videnskabeligt forsøg
Empirisk = erfaringer og iagttagelser
antikke forfatteres autoritative skrifter = Antikke forfattere (græsk-romerske oldtid og dens kultur) med officielle og troværdige tekster og skrifter.
Encyklopædi = en oversigt over den samlede viden
folkesprog = sprog der tales af den brede befolkning. -
Oplysningsfilosofien: Den rationelle erkendelse.
- Rationel = fornuft, logik og materiel virkelighed
- Tidligere tiders videnskab: Baseret på Bibelen eller antikke forfatteres autoritative skrifter
- Naturvidenskab/oplysningstid: Byggede på eksperimenter og empiriske iagttagelser af naturen.
-
Forsynstanke, fremskridtstanken, samfundsordenen og verdensordenen
Forsynstanken:
Samfundsordenen og verdensorden styret af Gud Fremskridtstanken:
Verdensorden styret af naturlove og samfundsorden styret af mennesket, som studerede den menneskelige natur og de eksisterende samfund. Verdensordenen:
Naturlove som videnskabsmænd klarlægger. Samfundsordenen:
(Fysik, biologi og astronomi opstår)
Styret af mennesket, der studere den menneskelige natur og de eksisterende samfund. En orden baseret på offentlige diskussioner. -
Barokhaven1720-25, Frederiksborg slot, 3400 Hillerød. Anlagt af Frederik den IVs arkitekt og havekunstner Johan Cornelius Krieger.
- Havens symmetri karakteriserer samtiden.
- At alt skal være pinligt korrekt og intet sidder forkert. Det er forgængeligheden fra Barokkens tid.
- Der er også noget storslået over haven. Det symboliserer kongen/enevælden, som herskede på det tidspunkt
- Man skal op i luften for at kunne se det skønne og storslået. Et symbol på, at man er i himlen, hvis man er deroppe og kigger ned mod haven.
-
Oplysningstiden - træk (Deismen)
- Den gudsopfattelse var deistisk, og man opfattede Gud som verdens skaber, der dog havde trukket sig tilbage og overladt det til mennesket at skabe ro og civilisatoriske forhold i verden ved hjælp af fornuften.
-
Oplysningstiden - træk (Rationalisme)
- Videnskab og rationalisme (Der skal føres bevis for alt, og religiøse bevisbyrder er ikke længere tilstrækkelige)
- Borgerlige frihedsrettigheder
- Fornuft og oplysning
- Bibelkritik = en begyndende sekularisering (adskillelse mellem stat og religion)
- Muligheder for at diskutere samfundsspørgsmål
- Det dygtigste mennesker har sin begrænsninger.
-
Fremskridtstanke og sekulariseret samfundsteori
- den diskuterende offentlighed = civilie borgere diskuterer samfundsproblemer og naturvidenskabelige problemer. I dag har vi de sociale medier, tv-debatter, politiske bevægelser
- Fremskridtstanke = fornuft. Mennesker med deres moderne videnskab, teknik, militær, kunst er bedre i stand til at opbygge et bedre samfund i fremtiden
- Sekularisering = stat og religion adskilt..
-
Romantikken - generelt
- åndelige ting. 'ånden i naturen', 'den åndelige kærlighed og 'de åndelige værdier.
- Mennesker lever i harmoni med sig selv og hinanden.
- Fremhævede kun positive ting.
- Intuitioner, følelser, lidenskaber og stemninger.
- Romantikken fra 1800-1870
- Problemer gemmes væk og aldrig nævnt igen
-
Nationalromantikken - træk
- Kunstnere og digtere beskrev folkelivet og nationalhistoriske begivenheder og mindesmærker.
- 'Den nationale ånd'.
- National samhørighedsfølelse, stolthed og loyalitet (patriotisme).
-
Hvad muliggjorde, at man kunne indføre en fri forfatning?
- Et lykketræf af omstændigheder. Oppositionen var ikke stærk nok til at vælte kongen af pinden.
- Revolution i Paris i 1848
- Christian d. 8 dør. Hans søn, Frederik d.7, skal tage over i regeringen, men det ville han ikke.
- I Danmark var der ingen hær og adel, som var i mod enevælden, som der var ude i Europa..
-
Enevældens fald
Enevældens fald i 1848- Efterfølgende konsekvenser af enevældens fald kan læses i de andre 'events'
-
Slesvigske krige
Efter de blodige slesvigske krige i 1848-50. I 1864 var den dansk-tyske helstat ikke længere eksisterende, og Danmark blev til en lille ubetydelig småstat. Inden tabet til Preusserne bestod Danmark af selve kongeriget Danmark samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Disse hertugdømmer mister Danmark under krigen, og dermed Danmark ikke den samme stormagt længere Inden slesvigske krigene mistede Danmark også Norge i 1814. -
Junigrundloven
Junigrundloven etableres i 1849 lige efter enevældens fald og folkestyrets etablering. -
Det parlamentariske system, som oprettedes i 1849
Parlamentariske system = landets styre under en fri forfatning
- Kongen = spiller en egentlig rolle i statens styrelse.
- Regering var ansvarlige overfor kongen. Kongens ministre.
- Kvinder og tyende (tjenestefolk) havde ingen stemmeret.
- Alder (+30 år) og indtægtsbegrænsninger (egen husstand) på mændenes deltagelse til valg.
- Tokammersystemet: Et landsting = delvise valg af kongen og en folketing bestående folket, men hvor de dannede og rige havde en nødbremse, hvis det gik galt. -
De nationaliberlae om det nye politiske system og deres syn på deres egen rolle
- Fri forfatning.
- at kongemagten ikke svævede ukontrolleret over magten og at kongen ikke traf beslutninger uden samfundets indretning uden befolkningen indflydelse
- De nationalliberale var folkets talerør og mente, at det kun var de dannede, begavede og formuende, som skulle stemme. De mente selv, at de var de dannede og indsigtsfulde, og som skulle være vejledere og talerør for folket.
- Der blev aldrig brugt ordet demokrati af de nationalliberale.
-
GRUNDLOVEN 1849
-To kamre i Rigsdagen= Folketing og Landsting (tokammersystem)
-Stemmeberettigelse: mænd +30 år og egen husstand.
-konstitutionelt monarki med en Montesquieu-inspireret deling = magten delt i tre: Udøvende (kongen),Lovgivende (kongen og den folkevalgte Folketing),Dømmende (domstolene)
-frihedsrettighederne: forbud mod vilkårlig fængsling, ejendomsrettens og boligens ukrænkelighed samt trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed. Borgeres ret til fri undervisning og offentlig understøttelse. -
H.C Andersen: Danmark, mit fædreland - sproget
- Høj stil - Afviger fra stilens nulpunkt
- Rim der følger en rytme, som efterlader et tempo
- Der kommer gentagelser efter strofe med "Dig elsker jeg - Mit fædreland". Dette minder læseren om hver strofe, at han elsker Danmark og det er hans fædreland. (Epifor)
- Digterisk
- Digtet prøver at vække læserens nationale stolthed.
- Billedsprog - vækker følelser for Danmarks natur frem.
- Gud sendte Dannebroget ned fra himlen
- 2 guldkorn = kærlighed og styrke
- Lyrisk digt - (følelser).
-
H.C Andersen: Danmark, mit fædreland - miljø
- Naturbeskrivelser af det smukke Danmark
- Alt er godt og intet ond.
- Sommer hvor alt er så fantastisk.
- Danske friske strande med vild briser, der skaber bølger, æblegårde, humlehave, blomsters eng.
- Stranden er et nationalsymbol.
-
H.C Andersen: I Danmark er jeg født - komposition
- 4 strofe á 7 linjer.
- Rytmisk tekst med rim
- Jeg-fortæller der beskriver sin kærlighed til landet.
Anden strofe: Dannebrog er Guds gave. Ønsker sejrer til danskerne.
Tredje strofe: Danmarks betydning i Norden. Selvom DK's lille størrelse, er kærligheden for landet stadig stort. Nordiske mytologi. 2 guldkorn = kærlighed og styrke
fjerde strofe: Nævner svanen = nationaldyret i DK. Beskrivelser af den danske natur.. -
Udviklingen i Danmark efter 1864
En modernisering af tilværelsen. Industrialisering og urbanisering. Befolkningstilvækst, især i byerne, og levevilkårene bliver bedre for de fleste. Byerhvervene voksede. Landbruget bliver også specialiseret, hvilket betyder, at man får ny teknologi, og landmændene specialiserer sig. Landmændene forsøger at specialisere sig. Indretter sig verdenssamfundet, så de kunne producere produkter, som kunne eksporteres til udlandet. Udbygningen af infrastrukturen (jernbaner, veje m.m) -
Det moderne gennembrud - træk
- Realisme (naturrealisme fra inspiration fra naturvidenskab)
- Arbejdsklassen (forskellige samfundsklasser)
- Kristendommens negative effekt på individets selvudfoldelse, kønsforskel og sociale forhold. (Kritik af religionen - ingen af Adam og Eva, i stedet aber)
- Industrialisering og urbanisering
- Industri - og fabrikarbejde
- Samfundsproblemer (alkoholmisbrug, vold, familieproblemer, børnenes misvækst)
- Fokus på kvindernes rolle og stilling i samfundet..
-
Det moderne gennembrud - forfattere
- Georg Brandes
- Amalie Skram
- Henrik Ibsen
- J.P. Jacobsen
- Henrik Pontoppidan
- P.S Krøyer (maler).
-
Samfundsmæssige forandringer - Film om Århus
-Fra ca. 1870'erne forandrer Århus sig til en fabriksby.
- I byen slår tobak, olie/foderkager og væveri sig ned. Tyskerne producerer på dette tidspunkt stål, kemi og sværindustri (noget der tungt).
- Byens udseende bliver industrialiseret. Der er flere bygningerne, der har til formål at være fabrikker. Mindre landbrug. Store vinduer på bygningerne, så man fik så meget dagslys som muligt (dvs. arkitekturer tilpasset produktionen). Flere beboelsesejendomme da der kommer flere mennesker i byen. -
En naturforskers stamtavle af Christian Hostrup - analyse
Hans fader var en abekat. Han bedstefar var en øgle. Hans oldefar er andemad, dvs. plankton, da andemad er plankton. Hans tipoldefar var en dynd, som er organisk materiale bestående af vand. Også går han helt tilbage i tiden, hvor han nævner, at hans far faktisk var ingenting før Big Bang. Darwins evolutionsteori bliver beskrevet i digtet. Han følger teorien fra at være en abe til at være ingenting.
En satirisk version = overgangsperiode, hvor man ikke for alvor er begyndt at tro evolutionen. -
Racens forbedring af August Strindberg - resume
Manden gifter sig med en rig dame og de får et barn. Konen kan ikke amme. De prøver med en flaske fra en perfekt ko. Sønnen bliver syg. Baronen synes, at det er urent, hvis det er en bønnekone. De vælger at få en gift dame der kan amme sønnen, det er nemlig renere. Pigen har selv en søn, der bliver indlagt og dør. Hun stopper med at amme.
Sønnen har fået de dårlige gener fra konen.. -
Racens forbedring af August Strindberg - overordnet set
- Klasseforskel (Baronen og underklassen)
- Baronen bliver anklaget for at være socialist, fordi lægen sidestiller underklassen med overklassen.
- Baronen, som er overklassen, bliver udstillet gennem hele teksten. Han er et fjols.
- Lægen er den fornuftige og kloge person, som er realist.
- Baronen bliver ikke klogere. Dermed gør man grin med overklassen, som er aldrig bliver klogere..
-
Henrik Pontoppidan - Anne Mette - 1887 (del 1)
-Der er et brud i teksten, da der er et flashback.
-3.persons fortæller. Der kommer engang imellem en fortællerkomentarer, hvor han sætter sit eget præg på teksten og lufter sine egne kommentarer.
-"Niels Nilens Brud". At konen bliver kaldt efter mandens navn. Det kan vel være noget med kønsrollerne og kønnenes status i samfundet.
Kønsrollerne kommer i spil igen. Konen er hjemme og passe børnene og faderen er ude og hygge. -
Henrik Pontoppidan - Ane Mette - 1887
Den gamle mand kommenterer på den unge piges død, hvor han svarer, at sådan er livet bare. Enten kan man tage hans svar, som konstatering på, at sådan er livet bare. Eller man kan se det som om, at man ikke vægter de fattiges liv lige så højt som de riges.
Det kan være tekstens hovedbudskab, at de fattige bliver undertrykt, og deres liv ikke vægtes så højt som de riges Realisme. At bliver forklaret direkte. Døden, druk, problemer, kønsdiskrimination, ulighed og ensomhed. Intet bliver skjult. -
Henrik Pontoppidan - Anne Mette - 1887 (del 2)
Samfundshierarki. Man fjerner konen og datteren for at gøre plads til den rige familie. Her nedprioriteres den fattige familie fremfor rigdom og høj status i samfundet. At bliver så sørgelig beskrevet, at det virker, som en kontrast til den gode og lykkelige rigdom, som de rige mennesker besidder. -
Hvornår mener man demokrati blev indført mere reelt?
- 1901 (systemskifte hvor en regering ikke kan sidde i folketinget med et flertal imod sig. Parlamentarismen indføres, som betyder, at det er Folketinget, der bestemmer regeringen.) eller i 1915 (hvor kvinder fik stemmeret)
- Efter 1901 forbinder man demokratiet med positivitet.
- Det er faktisk først efter 1945, at demokratiet bliver alment accepteret blandt alle og den eneste rigtige styreform (konsensus blandt befolkningen)
-
Mellemkrigstiden
- Mellemkrigstiden er mellem 1918-1939. Mellem de to verdenskrige
- Den korte 20. århundrede er fra 1917-1991 (ved sovjetunionens fald)
-
Genforeningen
Hvilke landområder hørte til den danske stat i 1914?
- De danske vestindiske øer, Island, Grønland og Færøerne var en del af Danmark. I 1917 blev de vestindiske øer solgt til USA, og i 1918 blev Island selvstændige. Hvilke ændringer skete der i den danske stats territorium under 1. Verdenskrig?
- Det danske mindretal i Slesvig forlangte overfor de sejrende magter, at den dansk-tyske grænse ved Kongeåen skulle kontrolleres ved hjælp af regler eller love efter en folkeafstemning. -
Genforeningen:
Hvad var Versaillestraktaten?
- En fredstraktat efter 1. verdenskrig mellem Tyskland og de sejrende stormagter (Storbritannien, Belgien og deres allierede) Hvordan løstes grænsespørgsmålet i Slesvig-Holsten?
- Grænsespørgsmålet i Slesvig-Holsten løses igennem en folkeafstemning i 1920 Afstemningen foregik i to faser, hvor danskerne ved første afstemning havde et flertal på 75 %, men i anden afstemning havde 25 % af stemmerne. Det endte så alligevel med, at danskerne fik Nordslesvig. -
Genforeningen
Hvorfor var Grønland ved at blive norsk?
- Norge anerkendte ikke Danmarks suverænitet gjaldt over hele Grønland, men sagen blev afgjort ved den internationale domstol i Haag i 1933, og det gav Danmark medhold. -
Påskekrisen
Hvor skal vi trække grænsen ned? Skal flensborg være dansk?
Konservative, Venstre, (+ christian den 10)= Ja
Radikal venstre, Social demokraterne = Nej Christian den 10, hører at regeringen er i mindretal. Brud på princippet med om parlamentarismen fra (1901). Protest. Trusler om indførelse af en dansk republik.
Kongens regering afsættes og Flensborg forbliver tysk. (Kongen blander sig ikke i politiske spørgsmål) -
Forsvarstale for "Blod", R. Broby-Johansen (part 1)
Vi lever i en tid, hvor man er gået fra at tænke logisk på alt til at tænke mere med følelser. Inden denne tid så ønskede man altid finde mening ved alt. Man ønskede at finde en logisk mening ved alt.
Derfor får man en ny form for kunst, hvor det ikke handler om at forstå kunsten med logik, men med følelser. Prøv at kigge kunstens arbejde med farve, form og begreb i stedet for at finde en rationel mening ved billedet. -
Analyse af "Stridsmænd for det vi elsker"
Digtet er skrevet af den danske forfatter Rudolf Broby-Johnasen. Digtet er fra digtsamlingen "blod" i 1922 Versene er ikke samme længde, hvilket skaber kaos og uorden -
Analyse af "stridsmænd for det vi elsker" - resume
Resume:
Ulækker mandekroppe tilstede i et mørkt sted. Madonna er beklædt i en kjole som er tværsoverrevet i las. Hun er bedende. Mændene glor, koparret (mange sygdomme) kommer, de andre mænd trækker lod om hvem der skal voldtage hende.
Seks soldater der voltager og dræber en ung pige bag en låst dør.
Kvindekroppen er lig kolbe, hænder, bajonet, kvaser, knækker, flænser. -
Analyse af "stridsmænd for det vi elsker" - sproget
Selvopfunde ord skridres ofte i teksten. Dette skaber personlighed, beskriver forholdene i verden samt giver en stemning-- Tværsoverrevet (l 8)
- Blokhoved (l 20)
- Flod-svulmer
- Halvdunkel (40)
-
Forsvarstale for "Blod", R. Broby-Johansen
-Han nævner, at ekspressionistisk kunstværk er ikke en skildring eller et afbillede af et eller andet. Kunstværket er dermed en organisme, som han beskriver det. Det er en organisme som ikke ligner noget, men er noget. Det er ikke konkret, men abstrakt.
-Derefter nævner han, at en ny organisme ikke kan være for sig selv, men er bunden sammen enkelte dele, som er en lov. Loven er kompositionen, siger han. Når man kigger på kunsten, så skal man kigge på opbygningen af kunsten.
