Middelalderen

By SørenOlsen
  • Jan 1, 1050

    Landbrugsændring

    Staten indfører større beskatning på landbruget, så bønnerne bliver tvunget til at effektivisere landbruget. De går fra animalsk produktion til vegatabilsk produktion, som kræver mere arbejde, men udbyttet skulle give 6 gange så mange kalorier. Dette ledte til befolkningsvækst i samfundet
  • Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1340

    Højmiddelalderen

  • Jan 1, 1100

    Naturalieøkonomi og feudalsamfundet

    Samfundet fungerer uden penge og der handles med varer. Slægtsbåndene bliver svækket og kongen uddeler magten til aktører. I dette tilfælde var det typisk yngre sønner af kongeslægten, som så bliver hertuge. Hertugene kan fordele denne magt videre og man er loyal over for den som er over en.
  • Jan 1, 1200

    Folkeviserne kommer til (1200-tallet)

    Første blomstringstid for folkevisen. Bundet til adelsmiljøet, men spredtes senere til andre samfundslag. Folkeviserne blev overført mundtligt og den danske ballade, sætter fokus på fortællingen.
  • Period: Jan 27, 1340 to Jan 27, 1500

    Senmiddelalderen

    De 2 dele af middelalderen bliver opdelt af pesten og Kalmarunionen bliver lavet.
  • Period: Jan 1, 1347 to Jan 1, 1352

    Pesten - Første gang

    Pesten rammer Europa hårdt første gang
  • Jan 1, 1350

    Elverskud - Ukendt forfatter og tid

    Elverskud er pileskud fra elverfolket som gør den ramte ellevild, dvs. forblændet.
    Oluf går imod det overnaturlige og bliver straffet. Hvis han bare havde holdt sig til elverpigen ville han måske have overlevet. Hun dør næsten af sorg og er trofast over for sin afdøde forlovede.
  • Jan 1, 1350

    Ebbe Skammelsøn - Ukendt forfatter

    Ukendt årstal. Den handler om en rig mand, nord for Ty, som har 5 flotte sønner. To af dem er det gået dårligt for. Peder fører Adelus bag lyset, ved at sige at Ebbe er død. Stalten Adelus gifter sig med Peder. Ebbe kommer hjem til brylluppet og græder en tåre da han ser bruden er hans forlovede. Ebbe spørger Adelus. om hun kan huske hvad hun lovede ham. Han vil stikke af med hende, men det vil hun ikke. Hun elsker Peder og al hendes kærlighed, som Ebbe troede var hans, var Peders.
  • Jan 1, 1350

    Ebbe Skammelsøn - Ukendt forfatter 2

    Ebbe dræbte Adelus, og derefter dræbte han Peder. Han sårede hans far alvorligt og hans mor mistede en hånd.
    Det er en folkevise fordi stroferne er 2-4 linjer lange og der er enderim. Der er et vist hierarki i visen da Ebbe arbejder hos kongen. Et nobelt job. Han er kongens lange arm.
  • Period: Jan 1, 1397 to Jan 1, 1523

    Kalmarunionen

    Samarbejde mellem de skandinaviske lande.
  • Jan 1, 1439

    Rigsrådet kræver indflydelse

    Rigsrådet var en forsamling af stormænd. Kan sammenlignes med senatet i andre lande.
    Rigsrådet etablerede sig som repræsentant for de adelige godsejere og rigeste gejstlige. På trods af mange stridigheder mellem kongemagten og godsejerne steg det centrale magtniveau. I 1536 bliver kirken og dens gods lagt ind under staten
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Adelsvælden 2

    Perioden starterde med reformationen af den danske tro. Vi gik fra den katolske kirke til den protestantiske. Det betød at kirken mistede sin jord og den blev underlagt kongen. Perioden slutter med indførelse af enevælden. Adelen havde skattefrihed og stod for militær, rytteridelen og flåden. Rigsrådet stod for administration af vigtige poster. De bestemmer kongeudvalget.
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Adelsvælden

    Adelsvælden har stor politisk og økonomisk magt. Der var ikke andre politisk væsentlige grupper end adelen og kongen. Adelen havde eneret i at sidde i Rigsrådet (Rige adelige og biskopper) og bestod af et par tusinde personer i 1540 og godt 100 år senere var adelen nede på 1700 personer. I forhold til de europæiske standarder var dette lavt. Grunden til dette var at kun børn af 2 adelige og personer som blev udnævnt af kongen med Rigsrådets tilladelse, blev adelige.

  • Skillingstryk (1600-tallet)

    Skillingstryk bliver udbredt og man kan købe folkeviser på markeder
  • Period: to

    Thomas Kingo og Barokken

    Thomas Kingo blev født i Slangerup, 1634. På trods af en fattig familie fik han en boglig uddannelse på Frederiksborg Latinskole. Kingo skrev godt i flere genrer. Han skrev glorværdige hyldestdigte til kongehuset, erotiske hyrdedigte og endelig en stor mængde salmer, som bruges den dag i dag. Hans digte kendetegner barokken og han skrev med fast rytme, enderim. Han brugte ofte antiteser (modsætningspar) og et udviklet billedsprog med brug af vanitassymboler.

  • Enevælden 3

    5 år efter kuppet på adelen, gik adelen med til "Kongeloven". Det betød at de blev enige om at kongen havde enevælde. Den eneste som var over kongen var gud.

  • Enevælden

    Enevælden blev indført i 1660 efter en tabt krig mod sverige i 1658-1660. Danmark var ved at være bankerot og skulle betale penge til lejehærene. Adelen prøvede at presse flere skatter ned på bønderne og stadig beholde deres skattefrihed. Det kunne universitetet og befolkningen ikke lide, så de blev presset op i et hjørne. Efter hemmelige forhandlinger mellem borgerne, gejstligheden og kongemagten blev Frederik 3. tilbudt at sidde som enevældig konge for Danmark-Norge.

  • Enevælden 2

    De tvang adelen til at sige god for det ved at sætte København i undtagelsestilstand. Kongen tiltrådte efter den tidligere konges død uden en forhandling om en håndfæstning, som var de betingelser som kongen skulle overholde. Den gamle håndfæstning blev kasseret og kongen udvalgte en gruppe personer til at lave nye betingelser. Kongen skulle selv lave en håndfæstning, men det som udvalget blev enige om var rigets udelelighed, en kristelig regeringsform og opretholdelse af standsprivilegierne.

  • KED AF VERDEN, OG KÆR AF HIMMELEN

    Digtet blev skrvet i 1681. Digtet er delt op i to dele: Den ene del, der slutter på gentagelserne "Forfængelighed" og den anden del, som slutter på gentagelserne "I Abrahams skød". Den første del handler om livet på jorden og den anden handler om efterlivet (I himlen). Digtet består af 15 strofer og hver strofe består af 7 verselinjer, med parrim som ender med en gentagelse af den 6. verselinje. Der er antiteser (modsætninger) i form af en sammenligning mellem livet og døden.

  • KED AF VERDEN, OG KÆR AF HIMMELEN 2

    Livet på jorden er for digteren en plage. Livet i himlen forestiller han sig som forunderligt, forevigt og fortryllende.
    Rigdommen på jorden er materialistisk og forfængeligt. Man er meget overfladisk og sætter pris på de jordiske goder, som man alligevel ikke kan få med senere hen. Rigdommen og friheden er der ingen som skal frarøve ham. Digtets indeholder klare tegn på dualisme, hvor den første del er "det dårlige", mens den anden del indeholder "det gode".

  • KED AF VERDENEN, OG KÆR AF HIMMELEN 3

    Man bliver ført op til Abrahams skød, selv hvis man er fattig. Kingo kommer op til Abrahams skød og det giver os en ide om at han er død. Digtet slutter af med at hans priser himmelen og fortæller om hvilken lykke han har fundet. Det slutter af med at sige at der er lyst til at have mere og bedre, menneskenes grådighed. I barokken blev der sat fokus på teologi (læren om troen). Udover det var der en fast opbygning og enderim i digte. Der blev også sat fokus på menneskets forfængelighed

  • KED AF VERDENEN, OG KÆR AF HIMMELEN 4

    Strofe 1-8 handler om de farer som vi skal undgå på jorden. Det er det realistiske samfund som han lever i, mens strofe 9-15 handler om det ideele samfund, ifølge biblen. Han snakker på en måde om de ti bud i digtet. I barokken var kristendommen desuden meget vigtig og dette kan ses i form af digtet som afspejler fokus på den kristne tro.
  • Period: to

    Oplysningstiden

    Oplysningstiden var præget af videnskab og rationalisme. Voltaire, Rousseau og Locke er fremtrædende filosoffer i oplysningstiden. Tiden er kendetegnet ved oplysning, fornuft og borgerlige frihedsrettigheder. Der var et ønske fra borgernes side om at ytre sig. Man troede at gud havde skabt verden og nu havde overladt den til menneskene, som skulle beskytte den. Hans Adolf Brorson var salmedigter og Biskop under oplysningstiden.
  • Period: to

    Oplysningstiden 2

    Han tog afstand fra synd og verdslighed og betoner et personligt gudsforhold, mens andre rokokodigte handler om de mere jordnære emner som verdslig, erotisk og nogle gange satirisk karakter.
  • Period: to

    Reformperioden (Årstalene er ca.)

    Periodens mest gennemgribende reformer skete på landet. Det væsentligste punkt på det tekniske område var at få "udskiftet" jorderne. Før jorderne var udskiftet var jorden i mini-samfundene delt op efter god og dårlig jord. Man deltes om jorden så bønden endte med at have jordarealer spredt omkring. "Udskiftningen" foregik ved at bønderne fik et stort stykke jord. "Udskiftningen" og andre reformer skabte et opsving for bondestanden, så flere kunne købe sig fri af fæstet.
  • Period: to

    Reformperioden 2

    Fra 1746 til 1766 regerede Frederik V, som var uegnet til at være regent men også uinteresseret i at være det. På trods af druk og udeskejelser fungerede styret alligevel på grund af overhofmarskal A.G. Moltke. Efter Frederik V's død overtog Christian VII (regerede 1766-1808) som var skizofren og over årene blev mere sløv, uengageret og havde svært ved at holde fokus i længere tid. Struensee, en tysk læge, havde stor indflydelse på kongens helbred. Han regerede i kongens navn uden om ministre.
  • Period: to

    Reformperioden 3

    Han udstedte mange reformlove til gavn for folket. Han indførte trykkefrihed og indskrænkede bøndernes hoveri. Hans tyske baggrund og et forhold til dronningen var til gene for det gamle magtapparat og det lykkedes i 1772 at få kongens underskrift på at Struensee skulle anholdes. Han blev henrettet i modstridelse med oplysningtidens humane ideer. I 1784 kom et nyt kup. A.P. Bernstoff og Christian Ditlev Reventlow lavede en sammensværgelse med kronprinsen.
  • Period: to

    Reformperioden 4

    Han fik sin far til at underskrive at de gamle ministre blev fyret og kort efter at hans underskrift skulle stå ved siden af kongens, for at et forslag kunne gennemføres. Han regerede fra 1784 til 1839. For bønderne var hoveri en ulempe, som gjorde at godsejeren kunne tilkalde bønderne med kort varsel.I 1791 og 1799 kom der love om hoveriet som fastslog at godsejere og fæstebønder skulle indgå en skriftlig aftale om hoveriets omfang.

  • Stavnsbåndet bliver ophævet

    Efter 55 år, hvor bonden havde været bundet til godset eller herregården hvor han var blevet født, blev stavnsbåndet ophævet. Reformen kom til at stå som den vigtigste af alle fordi den symboliserede bondens nyvundne frihed.
  • Period: to

    Nationalisme og demokratisering

  • Fædrelandssang - Adam Oehlenschläger

    Rimene er ABACDC. Det er klassisk bygget op og det understøtter den orden som kan ses i ældre digte. Han sammenligner Danmark med andre lande (Rusland og sydlige og østlige lande). Han mener at fremtiden er lys og at videnskaben og kunsten er vigtig. Han nævner Bragis og Mimer. De var henholdsvis gud for videnskab og digtekunst og jætte som vogtede visdommens brønd. Han direkte sammenligner Freias sal, som er skønheden selv, med Danmark.

  • Fædrelandssang - Adam Oehlenschläger

    I første strofe besjæles Danmark, da han giver Danmark menneskelige træk. Udover dette er der en vis personifikation ved den måde han beskriver sproget.

  • Slesvig-Holstensk bevægelse

    Uwe Jens foreslår at Slesvig-Holsten skal udgøre en samlet tysk stat med en demokratisk forfatning og kun løs tilknytning til Danmark. Han bliver arresteret og fyret fra sit embede. Det danner dog en stærk politisk bevægelse, Slesvig-holstenisme. Politisk bevidste bønder i Sønderjylland og liberale kredse i Danmark reagerede mod dette og agiterede for "Danmark til Ejderen".

  • Første møde hos de 4 stænderforsamlinger

    Stænderforsamlingerne kan kun rådgive kongen og har ingen reel magt. De bliver dannet fordi kongen prøver at komme uroen i forkøbet.l

  • Bondecirkulære

    Bønderne får 10.000 underskrifter på at kongen skal indføre almindelig værnepligt, lige beskatning og støtte til overgang fra fæste til selveje. Kongen nægter dette tilbud og udsteder det såkaldte bondecirkulære. Det forbød bønderne i at holde møde uden tilladelse fra politimesteren og forbød udensogns mænd at deltage i møder. Det ophidser bønderne som mister tilliden til kongen. De danner "Bondevennernes Selskab" som indleder et samarbejde med de nationalliberale.

  • Grundloven

    En demokratisk forfatning bliver lavet og kongen har ikke enevælde mere. Frederik VII afgav allerede i 1848 magten til regeringen. Den nye regering er uenig om at Slesvig-Holsten skal løsrive sig. Det udløser en borgerkrig i Danmark (1848-1851). I det daværende demokrati var det sådan at kun mænd som var over 30 med et vist stykke jord måtte stemme. Der var et folketing og et landsting. Det var nemmere at komme ind i Folketinget. Landstinget skulle godkende de ideer som Folketinget fremlagde.

  • H.C. Andersen Danmark, mit fædreland

    De første fire verselinjer er i ABAB form og de sidte fire er ABBA. Sådan er det i hver strofe. Han hylder det danske landskab, sprog og historie. Han hylder også gud som gav os Dannebrog og vores historiske storhed, for at skifte fokus fra hvordan det går.
  • Period: to

    Det moderne gennembrud 2

    Forfatterne i perioden fik inspiration fra Charles Darwins evolutionsteorier til at fremhæve det dyriske ved mennesker. Udover at sætte finger på det dyriske ved mennesker var der også fokus på samfundets underklasse. J.B.S Estrup blev udnævnt som konseilspræsident i 1875 og brugte magten som han havde fået flittigt. Venstre, som havde et flertal på dette tidspunkt krævede at Estrup gik af og nedstemte derfor alle lovforslag.
  • Period: to

    Det moderne gennembrud

    Tiden markeres med en gennemgribende industrialisering og urbanisering samt at der blev stillet spørgsmålstegn ved normerne i samfundet. Den danske litterat Georg Brandes opfordrede andre forfattere til at fokusere på samfundsproblemer i litteraturen. Brandes gjorde selv op med romantikkens idealer og hans mål var at få dannet en naturalistisk litteratur som arbejdede sammen med naturvidenskab for at undersøge de daværende samfundsproblemer.
  • Period: to

    Det moderne gennembrud 3

    I denne situation brugte Estrup derfor paragraf 25, som siger at kongen må udstede provisoriske (midlertidige) love. Edvard Brandes og Viggo Hørup dannede derfor avisen "Politiken" i 1884 som skulle fremstille Venstres holdninger. Edvard Brandes var frustreret over at befolkningen var passiv i politik.

  • Systemskiftet

    Danmark gik fra at være et enevælde med et folketing til at være en stat med parlamentarisme. Venstre, som havde haft flertal i år, kom endelig til magten og kunne fuldføre deres idealer om frihed.

  • Danmark bliver et kongerige

    Kristendommen erstatter hedenske tro og skaber grundlag for at et middelalderligt feudalsamfund erstatter det oldnordiske slægtssamfund i 1000-tallet.