-
Period: Feb 27, 1517 to Feb 27, 1536
Reformationen
Hvordan adskiller Luthers lære sig fra den katolske?
At man ikke kan betale sig ud af sine synder.
I den katolske kirke er paven det universelle overhoved. I den lutherske kirke er der ikke noget universelt overhoved.
I den katolske kirke er der syv sakramenter. I den lutherske er der to. -
Barok - Arbejdsspørgsmål 3 fortsættelse
Tilsvarende bedes I karakterisere livet i Himlen efter døden (når han hviler i Abrahams skød).
- Evighedens dejlige år skal til at begynde
- Dagen starter ikke ved daggry, den er der bare
- Hans rigdom er nu konstant
- Ikke flere tyverier?
- Evig kærlighed
- Abrahamsskød; himlen. -
Barok - Arbejdspørgsmål 1 & 2
Arbejdsspørgsmål 1
Redegør for digtets komposition:
Lyrisk digt – tanker, følelser og holdninger bliver udtrykt.
Gentagelser (anafor); i Abrahams Skød og forfængelighed.
7 strofer i hvert vers
Ordvalg: latinske ord såsom ”est”, dog eller bare dansk
Besjæling af verden på jorden
Enderim (sind og spind) 2
Tema: Liv og død – Jalousi – Forfængelighed (verdens forfængelighed)
Modsætninger:
- Gode og det onde
- Lykke og ulykkelighed
- Tomhed og fylde -
Barok - Arbejdsspørgsmål 3
3
Negativt, han glæder sig til han dør: ”Der skal mine år begyndes i evighedens dejlige vår”
- Han mener at verden bliver opsminket, dog uden behov. Verden er grim indeni ”det er jo kun skygger og skinnende glar”.
- Kedeligt; verdens tomhed. -
Barok - Arbejdsspørgsmål 4 & 5
4
Hvilke elementer trækker han frem som karakteriserer dette liv, og hvordan forholder han sig til dem?- Bedragelig; opsminker med smuk skikkelse- Verden har pålagt ham en masse byrder- Du ser ud som honning, men er led. 5
Påvis typiske baroktræk i dette digt.
- Modsætninger
- Dualisme
- Religiøs tekst -
Barok
Ca. 1650-1754 Udtryksformen er sanselig, farverig og dramatisk bevæget, kontrastrig og effekt- og grænsesøgende med en optagethed af komplekse former og samspillet mellem de enkelte kunstarter. Det gådefulde, det angstfyldte, virkeligheden som ligger åben for alle sanser, det mystisk henrevne, ekstasen, tiden og forgængeligheden, forvandling, fryd og triumf og mødet med Gud er tidstypiske motiver. -
Period: to
Enevælden - kongeloven
- den lovgivende magt (§3) Det er kongens ret til at vælge sine embedsmænd og styre kirken. Kongen havde en masse rådgivere og ministre.
- Krigs- og udenrigspolitik. Udøvende magt (§5) Det er kongens ret at føre krig, magten over våben og indføre forbund.
- Finans- og skattepolitik (§5) Et land er ikke trygt uden våben. Derfor har kongen ret til at opkræve skat. Betalingen af våben kan ikke bringes til veje på anden måde end ved skat.
-
Period: to
Enevælden - kongeloven
- Indskrænkninger (begrænsninger) i kongens magt (§1, §3) Kongen har retten til, ja helt at ophæve de forrige af ham selv eller af hans forfædre givne love.
- Argumentation for enevælden (§19) Se §19: erfaring og fornuft = større og stærkere konge, som kan forsvare riget.
-
Period: to
Enevældens indførelse 1660-1849
Enevældens indførelse - forhistorien
Danmark-Norge havde været tæt på udslettelse i krigen mod Sverige.
Den slutter i 1658 med Roskildefreden – hvor Frederik III miste Skåne, Halland og Blekinge.
Den svenske Kong Karl X Gustav bliver slået tilbage.
Det er Frederik III og Københavns borgere, som redder hovedstanden og kongeriget fra nederlaget.
Adelen gjorde ikke deres opgave som var givet til dem af gud – de kæmpede ikke mod fjenden. -
Period: to
Enevælden - Arvehyldningen
Arvehyldningen
Faren er ovre i 1660.
I København sidder Rigsrådet, der sammen med kongen bestemmer i Danmark-Norge.
Kongen kupper sig til magten i en alliance med borgerne.
Han indkalder til stænderforsamling, og lader sig hylde som enevoldsarveregent.
Nu er Rigsrådet sat uden for indflydelse. -
Period: to
Enevælden - kongeloven
Opgave: undersøg hvordan Kongeloven ser på
1. arvefølge, religion og kirke (§1, §2, §6.)
Religion: ”Den bedste begyndelse til alting er at begynde med Gud”.
Kirken: Ren og uforfalsket. Den luthersk protestantiske kirke.
Arvefølge: Kongen er det ypperste og højeste hoved her på jorden. Lige efter Gud. Kongen har også magt over kirken. ALT magt er samlet hos kongen. Kongens første fødte søn eller den ældste bror. -
Period: to
Oplysningstiden
-- 1670-1770 voksede indbyggertallet fra 41 000 til 93 000 - kulturcentrum
-- Stadig endevælde
-- Frederik den 4. (1699-1730) Pietismen,
-- Christian den 6. () forbød teater, from og alvorlig
-- Frederik den 5. En livsnyder - satte gang i teateret igen. -
Period: to
Oplysningstiden
Denne tid var præget af videnskab og rationalisme. Fornufttro eller fornuftdyrkelse Holberg (forfatter) mener, at fornuften er gudsgiven. Der skal føres bevis for alt, og religiøse bevisbyrder er ikke længere tilstrækkelige.
Deismen: Gud skabte verden, men han griber ikke ind i den. Der er altså ikke nogen dømmende eller straffende Gud. Oplysningsfilosofferne mente, at alle samfundets normer skulle underkastes en grundig analyse. -
Period: to
Romantikken
Romantikken varede fra 1800-1870.
I romantikken blev der skrevet digte meget præget af fædrelandskærlighed og kærlighed for naturen, mere over i noget der er præget af nationalromantik når man snakker om det med naturen.
Smukke malerier hvor det mad naturen genspejler sig.
Danskerne havde brug for noget der kunne fremhæve danskeden for at blive samlet om et emne og blive mindet om hvad danskhed er og hvad vi havde mistet før hen i tiden -
Period: to
Nationalromantikken
- I nationalromantikken så man indad.
- Perioden opstod under en krisetid i Danmark, hvor landet var påvirket af englandskrigene.
- Flåden mistes under bombardementet af København i 1807 og efterfølgende mistes Norge ved Kielerfreden i 1814.
- Danmark bliver et fattigt land, økonomien lider under statsbankerot.
- Forfatterne fokuserer herefter på; at hvad udad tabes, skal indad vindes.
-
Period: to
H.C. Andersen- Danmark, mit fædreland
- 4 strofer
- 8 vers i hver strofe
- Rim
- Gentagelser / anafor
- Postitivt ladede ord
- Lyrisk digt
- Spring mellem tid (datid og nutid)
"Hvor oldtids kæmpegrave": et udtryk for gravhøje, altså vi skal være stolte af vores fortid. Altså vores fortid kommer til udtryk og bliver hyldet. -
Period: to
H.C. Andersen- Danmark, mit fædreland
- strofe
Her bliver naturen hyldet og dermed også sammenlignet med Gud, som er ham, der gav os naturen. Lige netop derfor skal vi være stolte. Her besjæler han den danske strand, idet han omtaler den som frisk. Han nævner bøgen, idet Danmark er kendt for sine bøgetræer. - strofe
Besjælling af "Danmark" gennem hele sangen.
Selvom vi den dag idag er svage, idet vi har mistet meget af det gamle jord. Dog skal vi huske vores historie. Vi er vikinger og vi er stærke! Be proud.
- strofe
-
Period: to
H.C. Andersen- Danmark, mit fædreland
- strofe Opsamling på hele digtet. "Hvor jeg har rod", ligesom i strofe 1.
Nationalromantikken, kærlighed til fædrelandet, fokuserede på det smukke ved landet -
Romantikken - C.W. Eckersberg - Frederiksberg Have
Det er meget idyllisk, og smukt med børnefamilien der sidder på græsset
Farverne er meget lyse
Der er symmetri i bygningen
Man ser på det smukke i Danmark og ikke alle fejlene
Det er iscenesat - forskønnet
Alle linjer er på vej op mod den skyfri himmel og Gud -
Period: to
Det parlamentariske system - Nationalliberalisme
Det parlamentariske system:
* Konstitutionelt styring – monarkens magt er indskrænket
* Regeringen (kongen bestemmer, hvem der skal sidde i denne) har magt over kongen
* Det var kun mænd over 30 med en lækker formue, egen husstand, som kunne stemme, altså NUL kvinder.
* Bestod af et tokammersystem (rigsdagen):
Folketing – valgt af folket og lidt af kongen, bestod af borgerne
Landsting – valgt af kongen og lidt af folket, disse sikrede, at det folkevalgte ikke gik for vildt. -
Period: to
Nationalliberalisme - Arbejdsspørgsmål
Hvad muliggjorde, at man kunne indføre en fri forfatning?
- Revolution i Paris i 1948, satte en kæmpe revolutionær bølge afsted i resten af Europa.
- Frederik d. 7. Ville ikke side i tronen. Så han trådte væk, da folket bad ham om det, og han blev væk. -
Period: to
Nationalliberalisme - Arbejdsspørgsmål
Hvornår mener foredragsholderen, at demokrati indførtes mere reelt?
1901 - regeringen kunne ikke sidde med et folkeflertal imod sig; her forbindes demokratiet som noget positivt. Parlamentarismen indføres = folketinget bestemmer, hvem der skal side i regeringen.
1915 - kvinder fik stemmeret -
Period: to
Grundloven og de nationalliberalismen
Arbejdsspørgsmål
1. Hvad hed de to kamre i Rigsdagen? (1-13)
De to kamre hed hhv. Landstinget og folketinget.
2. Hvem var stemmeberettiget (1-13)
Selvforsørgende mænd over 30 med egen husstand som ikke har nydt fattighjælp var på daværende tidspunkt stemmeberettigede.
3. Hvorfor indførte man et tokammersystem? (8-12)
For at de to kamre kunne afbalancere hinanden og landstinget føre kontrol med folketinget hvor yngre mænd var valgbare. -
Period: to
Grundloven og de nationalliberalismen
Arbejdsspørgsmål
6. Hvilke borgerlige rettigheder blev sikret med Grundloven? (57-71)
Fuld religionsfrihed, forbud mod vilkårlig fængsling, ejendomsrettens og boligens ukrænkelighed samt trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed. Så alt i alt en række klassiske frihedsrettigheder. -
Period: to
Grundloven og nationalliberalismen
Arbejdsspørgsmål
4. Hvad menes der med, at ”Danmark blev et konstitutionelt monarki med en Montesquieu-inspireret deling af magten?
Man uddelte de tre magter (lovgivende, udøvende og dømmende) istedet for kun at have en enevældig konge- Hvordan adskilte denne magtdelings sig fra Kongeloven? Her var det kun kongen, som havde magten. Lov forslaet skulle ikke igennem tre “faser”, men blot kongen og hans rådgivere. Derudover havde kongen det sidste at skulle sige.
-
Period: to
Nationalliberalisme
Nationalliberale:
- Fri forfatningen
- Imod enevælden
- De mente at folket skulle kunne gøre deres indflydelse gældende. Altså det er IKKE kun kongen, som skal have magten.
- De var ikke demokratiske, hvis vi ser på det med nutidens øjne (altså det var kun mænd over 30 med en lækker formue, som kunne stemme).
- De mente, at det KUN var de ”oplyste” som skulle have magten.
- De skulle vejlede folket, mente de. De følte sig nemlig svævet over de andre. -
Period: to
Det moderne gennembrud
- Her har industrialisering sit gennembrud.
- Man fokuserer mere på arbejderne og den grusomme virkelighed
- Arbejdernes dårlige forhold erkendes
- Flere kvindelige forfattere
- Der foukseres mere på den politiske virkelighed
- Realisme over idealisme
- Der sættes mere fokus på det naturvidenskabelige frem for det "fiktive"
-
Period: to
Det moderne gennembrud - Racens forbedring
Hvad sker der
Baronen har fået en søn
Moren kan ikke amme ham
Barnet bliver syg
Lægen kommer og snakker om hvilke muligheder der er for at han kan blive rask igen
Baronen vil ikke have en amme pige som er en bondepige
De får en pige gift og sender manden væk så de kan bruge hende
Pigen har selv en søn som dør, og så kan hun ikke længere amme baronens søn -
Period: to
Det moderne gennembrud
Der kom fokus på realisme i litteraturen og problemer blev sat under debat. Kønsproblematikken kom nu under seriøs behandling, og flere kvindelige forfattere viste sig i højere grad.
* Fornuft/Rationalitet/Logik skulle være måden man iagttog og anskuede omverdenen.
* Realistisk i stedet for et romantiseret eller mytisk natursyn.
* Mennesket var et produkt af naturen og ikke et produkt af Gud (Evolutionsteori). -
Period: to
Det moderne gennembrud
- Darwinisme → Charles Darwin som udgav ”Arternes oprindelse” i 1859 og havde stor påvirkning på samtiden.
- Ateisme → Friedrich Nietzsche, som udtale at ”Gud er død” i flere af sine værker, og på den måde lagde han den filosofiske tankegang for samtiden.
- ”Problemer skal sættes under debat” → Georg Brandes
-
Period: to
Det moderne gennembrud
En litterær periode.
Forfatterne i Det Moderne Gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner som romantikken (kort fortalt: At litteraturen var "pyntet" med ting som egentlig ikke var realistiske. Billeder blev malet idylliske og som man gerne ville have samfundet skulle være), og blandt dens karakteristiske træk er et internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige landvindinger som darwinismen. -
Period: to
Det moderne gennembrud - Racens forbedring
Naturvidenskab - tror på lægen
Der bliver gjort grin med Baronen, han har de forkerte tanker
- Socialklassen
- Lægen siger at de skal have en amme med stærke gener, og baronen synes da de stærke gener kommer fra overklassen
- Men lægen siger at det er lige meget med socialklasse, fattige ugifte kan godt have gode og stærke gener
Baronen (overklassen) bliver ikke klogere til sidst -
Det moderne gennembrud - P.S. Krøyer fra Burmeister & Wains jernstøberi
Mørke farver
Arbejderklassen
Viser samfundsklasserne
- Fin mand bagerst, arbejderne er i centrum og der står en mellemting i højre side
Arbejderne knokler og skaber guld, ham den fine i baggrunden gør det ikke store
Urbanisering
Realisme
Virkelighed
Samtiden: maler/tegner realiteten som det virkelig er på det det tidspunkt -
Period: to
Ekspressionisme
Inspiration fra bl.a. Den tyske ekspressionisme men ikke fra den kunstneriske tradition i Danmark.
Ekspressionismen beskæftiger sig i højere grad med at udtrykke kunstnerens sindstilstand og mentale svingninger end om at gengive verden nøjagtigt som den er som i impressionismen. Dette skyldes at man bliver mere i tvivl om hvad verden i grunden er. -
Period: to
Ekspressionisme
Fremlæggelsen af relativitetsteorien i 1905-1916 spiller også ind i kunstsynet. Moderne maleri i ekspressionismen af bl.a. Genrer som kubisme, surrealisme og ekspressionisme, verden er vredet af led og deformeret. Der er leget med perspektiver. -
Period: to
Ekspressionisme - Dyrenes skæbne
Maleriet symboliserer en voldsom/voldelig natur, idet der er brugt skarpe linjer. Herunder kan vi se, at han har valgt at bruge røde farver, som symboliserer fare, altså der er kaos. Ude ved sidelinjen har vi en form for ro og orden, idet der er brugt mindre intense farver, som er en form for kontrast til selve maleriet. Dette kan være fordi, at selvom dyrene konstant lever i fare, så lever de også et idyllisk liv, hvor der er fred, ro og orden. -
Period: to
Ekspressionisme - Stridsmænd for det vi elsker
Episk digt med et udtryk af kaos og uretfærdighed. Beskriver en voldtægt af en kvinde der eskalerer i slåskampe og mord. Hele digtet er skrevet i caps-lock og har et ustruktureret layout der bidrager til udtrykket.
