-
Jan 27, 1050
Dansk -Folkeviser - Genren
Folkeviser er fortællinger om middelalderen, som kaldes ballader.
ballader er danseviser, der fortælles af en forsanger. Dansen er en kædedans, hvor deltagerne synger med på omkvæd. stroferne fortæller en episk historie, mens omkvæderne har et lyrisk tema.
Viserne fortæller om de konflikter der var i middelalderlivet. I middelalderen blev viserne fortalt fra mund til mund. -
Jan 27, 1050
Dansk Ebbe Skammelsøn 1
Ukendt forfatter og årstal
Riddervise skildring af realistisk fortællinger.
Familie på mor far og fem børn: tre sønner 2 døtre.
Sønnerne gik det ikke så godt med.
Ebbe Skammelsøn han drog ud og var tjener i kongens gård.
Peder, broderen, lokker hans kæreste.
Peder siger Ebbe er død.
Adelus og Peder forloves
Ebbe drømmer om at de brænder inde = skal giftes
Fik orlov - tog hjem
Får at vide hvad der sker af søstrene.
Giver dem guld
Den ene siger bliv - den anden gå
Mor siger bliv - far siger gå -
Jan 27, 1050
Dansk Ebbe Skammlsøn 2
Han skænker vin og græder
Om aftenen følger han fter hende og siger:
Du var min.
Hun siger: nu er jeg Peders. Men jeg r altid din mors.
Ebbe vil dræbe Peder
Han vil miste Adelus hvis han dræber Peder
Ebbe dræber Adelus og Peder
Skærer hånden af moderen og faren blivr såret
Han træder på krigsstigen fordi hans familie var ham uret. -
Jan 27, 1050
Dansk Elverskud 1
Ukendt forfatter og årstal
Elverskud= pilskud fra elverskyd. Den ramte bliver ellevild = forblændet
Tryllevise: hun dræber ham og giver ham guld
Rider af elverhøj
Han straffes for at gå imod det overnaturlige. -
Period: Jan 27, 1050 to Jan 27, 1340
Højmiddelalderen 1
Præget af væks og blomstring.
Befolkningsvækst fordi de gik fra animalsk til vegetabilsk produktion. Det resulterede i bedre udbytte af jorden. -
Period: Jan 27, 1050 to Jan 27, 1536
Middelalderen 1
Middelalderen blev indelt i to:
Højmiddelaldere fra 1050 til 1340 og senmiddelalderen fra 1340 til 1536 (reformationen).
Forskellen på de to dele af middelalderen var pesten/Den Sorte Død (1347-52)
Højmiddelalderen var præget af væks og blomstring.
Befolkningsvækst fordi de gik fra animalsk til vegetabilsk produktion. Det resulterede i bedre udbytte af jorden. Dog krævede det meget arbjdskræft.
Kristendommen var kommet og den katolske kirke havde fået meget magt. -
Jan 28, 1050
Dansk De vigtigst genrer er trylle- og ridderviser 2
de vigtigste genrer er trylle- og ridderviser. Trylleviser, det er når der indgår noget magisk = overnaturligt, som for eksempel elverskud, trold, helt og forvandling.
I riddervisserne møder vi realistiske hændelser og konflikter i adelige miljøer, som for eksempel Ebbe Skammelsøn -
Period: Jan 28, 1050 to Jan 28, 1536
Middelalderen 2
Kirken var vigtig da den havde forbindelsen mellem Gud og mennesket. Kirken kunne udvise folk, så man mistede forbindelsen til Gud.
I middelalderen var der rivalisering mellem kongen og kirken.
Samfundet var et feudalsamfund (der var to af slagsen). Slægtsbåndet blev svækket og rettigheder og pligter blev spredt.
I slutningen f middelalderen blev den katolske kirke kritiseret af Martin Luther og reformationen ændrede kirken fra den katolske til den protestantiske. -
Period: Jan 28, 1340 to Jan 28, 1536
Senmiddelalderen
-
Jan 28, 1536
Historie Reformationen
Reformationen var overgangen fra den katolske kirke til den protestantiske kirke.
Dermed mistede kirken sin jord, som blev underlagt kongen. -
Period: Jan 28, 1536 to
Historie Adelsvælde
Efter reformationen kom adelsvælden.
Adelen havde politisk og økonomisk magt.
Man skulle være født ind i adelen
De havde eneret til Rigsrådet
Rigsrådet bestod af biskopper (frem til 1536) og rige adelige
Rigsrådet bestemte fx. kongevalget og sammen med kongen den danske politik
Adelen havde principiel skattefrihed og lokal magt
I 1540 var 1.700 adelige, dvs. en meget lill dl af befolkningen -
Period: to
Dansk Oplysningstiden
Oplysningstiden var ikke kun om den sunde fornuft, men også om pietisme om at gøre mere end at tro på gud. Gøre mere end at gå i kirke. -
Period: to
Dansk Barokken 1
Barokken starter i Danmark i 1622 til 1700 tallet. barokken skiller sig fra middelalderen, da digterne vil skabe etn ny form litteratur. Digterne omhandler om kristendom og troen på gud og kirken. Det er samfundsforhold der også bliver fortalt gennem digterne. der er to skriftkultur den ene var på latin og den anden var på dansk, latin var det man mest brugte, men efterhånden blev det fravalgt og i stedet valgte man at skrive på dansk. -
Period: to
Dansk Barokken 2
Vi arbejder med tre elementer i baroktekster 1. æktetiske den klassiske digtning, 2. teologi- den protestantiske kirke, 3 magt og enevælde. -
Dansk Thomas Kingo
1634-1703.
Kingos salmer er typisk for barokken kendetegnet ved fast rytme og enderim, hyppig brug af antiteser (modsætningspar) og et udviklet billedsprog med mange vanitasmotiver (billeder på menneskets forgængelighed). -
Period: to
Dansk Barokken
Nogenlunde samtideigt med enevælden.
Præget af dualismen.
Dualismen= todelt verdensbillede : himlen og jorden, det fysiske og de metafysiske. -
Period: to
Historie Ældre enevælde
Kongen har al magten.
Det var sønnerne af kongen som kunne arve kongemagten, dermed blev adelens magt reduceret.
Baggrunden for enevælde:
Styreformen passede ikke til samfundets kompleksitet
Krigen mod Svrige, hvor DK næsten gik bankarot, pga. udgifterne til lejehære.
I 1660 blev gejsten, borgerne og kongen enige om at kongmagten skal arvefølges
De planlægger et militærkup, som fører DK i undtagelsestilstand -
Konge-loven
Kongen bestemmer alt.
Det er kun gud der er over ham.
efter statsomvæltningen fik kongen selv lov til sætte regler om kongens magt og det blev til Kongeloven, som dannet i 1665 til grundloven i 1849.
kongen skulle være kristen og han skulle også holde folket til den tro. kongen har den højeste magt og myndighed til at gøre love og forordninger efter sin egen gode og vilje. kongan skal have våben og væbningsmnagt til at føre krig.
kongen skal også have den højeste magt over hele gejstligheden. -
Konge-loven 2 1665
alle regeringens breve og forretninger skal i ingen andens navn end i kongen underskrives -
Dansk Ked af verden, og kær af himlen
Den handler om livet på jorden og længslen efter livet efter døden i himlen, med Jesus. Det kendetegner dualismen og barokken. -
Oplysningstiden 1700 tallet
Den litteratur, der blev til i den nye borgerlige offentlighed, viser det voksende borgerskabs idealer og ønske om at ytre sig. I oplysningens tiden tror man stadigvæk på gud, men Gud har bare trukket sig tilbage og overladte det til mennesket, for at skabe ro og civilisatoriske forhold i verden ved hjælp af fornuften -
Period: to
Dansk oplysningstiden
Vi har stadig hierakiet, men vi begynder at rationalisere os og gøre det kloge.
Holberg kritiserer kongen for at være irrationel. -
Dansk Holberg epistel nr. 347 om Maskerader
1748-1754
Holberg beskriver et maskebal mellem høje og lave/tjener og herre.
Vi er alle skabt lige.
Han mener at maskebalene er med til at tjener og herre kan klæde sig ud og dermed gemme sig bag maskerne så der ikke er forskel på de to.
På den anden side er han også kritiskover for maskebal, da de kan medføre elskovs erklæringer. Men han synes ikke at det r et problem i Norden, men man skal være forsigtig og passe på at det ikke bliver så farligt som i Italiien og Spanien. -
Nationale romantikken 1800 -1870
I nationalromantikken har man fokus på fælles historie, sprog og kultur.I forlængelse af Napoleonskrigene og flere nationale katastrofer opstod en nati- onalromantisk litteratur, der kredsede om danskhed baseret på historie, geografi, sprog og arven fra den nordiske oldtid. Den havde paralleller i andre europæiske lande. Det ses blandt andet i Adam Oehlenschlägers i digt Fædrelandssang (Der er et yndigt land) (1819) teKst og digtet Guldhornene (1803) teKst. -
Period: to
Dansk Nationalromantikken 2
I nationalromantikken har man fokus på fælles historie, sprog og kultur. Kunsterne begyndte at gå ind i de dybe følelser, og hvor kan vi finde gud henne i vores verden. Romantikken handler om at man forherliger naturen, gud, Danmark, musikken og sproget. man synes at kunsteren er geniet da han kan formidle. -
Period: to
Dansk Nationalromantikken
Romantikken varede fra 1800-1870.
Vi fokuserer på nationalromantikken.
Kunstnerne formidlede virkligheden og hvordan vi kunne se Gud i irkeligheden. De forkuserede på alle de gode ting i landet og de indadvendte ting.
Romantikken handler ikke om romantik men om forherligning af følelser og den danske historie.
Romantikken handlede om at få følelsen af Gud som forfatterne formidlede gennem teksten.
Nationalromantikken handlede om Gud, Fædrelandet og historien. -
Period: to
National Romantikken kort ramme historisk
- I nationalromantikken så man indad.
- Perioden opstod under en krisetid i Danmark, hvor landet var påvirket af englandskrigene.
- Flåden mistes under bombardementet af København i 1807 og efterfølgende mistes Norge ved Kielerfreden i 1814.
- Danmark bliver et fattigt land, økonomien lider under statsbankerot.
- Forfatterne fokuserer herefter på; at hvad udad tabes, skal indad vindes.
-
Dansk nationalsang Oehlenschläger
Digtet er på 12 strofer med seks vers.
Efter Napoleonskrigene skrev forfatterne om fortiden og alt det gode og smukke ved Danmark. De beskrev Danmark meget idyllisk. Han hylder landskabet, historien, folket, modersmålet, flaget, kunstenhovedstaden og kongehuset. -
Dansk Danmark, mit fædreland HCAndersen
Digtet er på fem strofer med otte vers. Hver strofe ender med "Dig elsker jeg! Danmark mit fædreland"
Digtet beskriver de gode ting Danmark havde fx: magten over hele Norden, smuk natur og værdifulde ting som guldhornene.
Gud var den der gav alle de gode ting til Danmark og jorden, som forfatterne viderefortæller i form af digte og sange.
Den dag i dag, er nationalromantikken stadig til stede i Danmark i form af vores nationalsang.
Nationalsymbolerne bliver også beskrevet. -
Period: to
Historie Det moderne gennembrud 2
Mange kritiserede måden landet blev styret på og kæmpede for deres idealer og frihed. Den store modstand fra befolkningen var ikke nok til at vælte styret på en gang, så det blev en lang kamp for folket.
Men ved systemskiftet i 1901 kom Venstre frem og folkets stemmer respekteret. -
Period: to
Dansk Det modern gennembrud 2
Menneskelivet skildrede de realistisk og de væsentligste forklaringer på menneskers liv og skæbne.
Mange forfattere fortalte om de vilkår borgerskabets kvinder levede under og generelt om forholdene for samfundets svageste.
Forfatterne talte for kvindernes rettigheder og seksuelle frigørelser. -
Period: to
Historie Det moderne gennembrud
Tiden var præget af industralisering og urbanisering. Der kom flere fabrikker i byerne og mindre landbrugsarbejde. Flere mennesker flyttede fra land til by og byerne blev større og der blev flere boligkvarterer.
Arbejdsforholdene var dårlige om børn arbejdede.
Der blev sat spørgsmålstegn ved de eksisterende normer og forestillinger inden for kultur, politik og monarkiet.
Der var politisk kamp mellem Højre og Venstre - velhavende og veluddannede borgere og bønderne. -
Period: to
Dansk Det moderne gennembrud
Tiden var præget af Industralisring og urbanisring.
Folk arbejdede på fabrikker i byerne og arbejdrforholdene var dårlige. Samtididgt med at bønderne ikke blev hørt.
Derfor debatterede en masse om samfundsproblemer. Målet var en naturalistisk litteratur og skulle undersøge hvordan arv og miljø betinger menneskelivet.
Forfatterne betonede naturvisenskabelige tankegange og afviste religiøse tilstedeværelsesforståelser.