-
Barokken
Part l
Periode: 1650-1720 Barokken er kendetegnet med magt, storhed, litteratur, dualisme og mere. I baroktekster er intet underforstået eller skjult. Teksterne er tilknyttet samfundsforhold. Forfatteren skriver til situationen, ikke for at skabe individualitet.
Teksterne er på latin, men også¨græsk
Der fandtes to skriftkulturer: dansk og latin. Vi opererer med tre elementer i baroktekster:
1. Æstetik - den klassiske digtning.
2. Teologi - den protestantiske kirke.
3. Magt - enevælden. -
Barokken part ll
I Barokken hilste man, og tiltalte hinanden, på følgende måde:
- Kongen: Stormægtige, allernådigste arve-konge og herre.
- Greven: Deres høj-grevelige excellence, højvelbårne, nådigste herre.
- Commerce-råden: Velældre og velbyrdige, højtårede herre.
Denne opdeling var fx også gældende for den rækkefølge, som man gik igennem døre. Baroktekster er høj stil, typisk skrevet af højtstående personer som der kunne skrive på dansk og latin. Så teksterne var meget fine -
Barokhaven
Frederiksborg slot, 3400 Hillerød.
Anlagt af Frederik den IVs arkitekt og havekunstner Johan Cornelius Krieger. Passer med baroktiden: Da vi har symmetrien i billedet, selve ordnen i billedet -
Enevælde
Den udøvende magt: Kongen
Den lovgivende magt: Kongen
De dømmende magt: Kongen Hierarkiet:
Gud
Kongen
Adel
Gejstlige
Bonde/borgerstand Et stændersamfund
De fires stænder
Gud uddeler opgaverne til kongen, præsterne, gejstligheden og bønderne Kendetegn:
Kongeloven -
Kongeloven
Kongeloven: Arvefølgen: Den næste førstefødte søn arver kongen tronen efter sin fader. Før enevælden skulle en konge godkendes af Rigsrådet, der bestod af rigets mægtigste mænd.
Religion: At alle danskere skal dyrke/tjene den rette og sande gud, altså den kristelige tro.
Kirken: De tror på den lutherske kirke,
Kongen skal alene have magten til at lave nye love og afskaffe gamle love. Kongen skal alene have magten over våben og væbning til at føre krig, og til at pålægge skat uden for Danmark -
Kongeloven part ll
Men kongeloven gav derimod kongen begrænsninger. Kongen skulle være protestant og tilhøre den lutheranske tro. Kongen havde heller ikke tilladelse til at ændre på kongeloven Magtens legitimering (begrundelse)
-Erfaring og fornuft
+ relligion (kongeloven) -
Oplysningstiden
Oplysningstiden var præget af: rationalisme og samfundskepsis. Alt skulle analyseres. Der skete en tilflytning til byerne. Man fik øjnene op får kultur og mere videnskabelig tankegang. København blev kulturcentrum.
De troede på at gud havde skabt jorden, og at gud havde ladet jorden blive i menneskets hænder.
Logikken fyldte meget i oplysningstiden -
Natioalromantikken
Kendetegn:
- I nationalromantikken så man indad.
- Perioden opstod under en krisetid i Danmark, hvor landet var påvirket af englandskrigene.
- Flåden mistes under bombardementet af København i 1807 og efterfølgende mistes Norge ved Kieler freden i 1814.
- Danmark bliver et fattigt land, økonomien lider under statsbankerot.
- Forfatterne fokuserer herefter på; at hvad udad tabes, skal indad vindes.
-Man er stolt af sin nationalitet
-Romantikken var i perioden 1800-1870
-De tre k'er kirken,k -
Nationalromantikken
Her ser vi H.C Andersen, som bl.a. har skrevet "Danmark mit fædreland". -
Romantikken
Billedet her symboliserer romantikken. Billedet har en dejlig ro i billedet. Selve bygningen er klassisk, søjlerne er helt klassiske. Byginingen kan spejles symmetrisk som medvirker til at give billedet ro. Selve billedet er opstillet. Alt er perfekt på billedet, børnene hverken vræler eller larmer, men leger ordentligt. Selv skyggerne er perfekte og laver perfekte rolige trekanter -
Demokratiets indførelse
Demokratiet blev indført i 1849
Altså grundloven blev indført i 1849. Men var det virkelig demokrati, nej! 1901: Sytsemskifte. Parlamenatirismen indføres = folketinget bestemmer regeringen 1915: Kvinder og tyende(de fattige og tjenestefolk). for stemmer.
Demokrati er når alle kan stemme så demokratiet blev i 1915 "uofficielt" sat ind -
De nationalliberale
De nationalliberale skulle selv være talerøret for offentligheden, og samtidig, så dem selv som højere hævet end folket. De ville have kontrol over kongen. De nationalliberale er de dannede, de rige, de dannede, overklassen, adelsmænd Kongen
Regering
Rigsdagen: Landsting(kongen bestemmer nogle af dem som sidder i landstinget) og folketing (folket stemmer på folketingsmedlemmer, men det kan kun være mænd med egen husstand over 30 år).
Men kongen udpeger sine ministre, som sidder i regeringen. -
Grundloven
af Den Grundlovgivende Forsamling, var det de nationalliberale ledere D.G. Monrad og Orla Lehmann, der skrev det forfatningsudkast, som blev fremlagt til forhandling. . Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget med solidt flertal i Den Grundlovgivende Forsamling den 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik 7. den 5. juni samme år. Systemskifte i 1901. Parlamentarismen indføres = folketinget bestemmer regeringen.
-
Grundloven part ll
Revolutionen i Frankrig i 1848, som spredte sig ud over Europa. Frederik den 7. ikke indstillet på at reagere.
ingen dansk opposition mod fri forfatning i adel og militær
Fri forfatning - grundloven
Man ville undgå revolution Demokratiet blev indført langt senere end på papiret nærmere da kvinderne fik stemmeret i 1915 og hele underklassen, for det er ikke et demokrati, hvis ikke alle stemmer, uanset race køn eller andet. I 1848 var ikke det ikke den brede befolkning, som kunne stemme. -
Period: to
Danmark, mit fædreland, analyse part ll
Angående miljøet er det generelt Danmark som bliver beskrevet med sand nationalkærlighed Teksten er høj stil i dag, men passer ikke med samtiden, hvilket passer, da digtet blev skrevet i 1850. Der er meget billedsprog i teksten, alt fra overdrivesler, metaforer, personifikation. Disse virkemidler påvirker teksten, så læseren får en national følelse. De kan godt lide nordisk mytologi: "Hvor oldtid kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave".
Det gør, at de drømmer sig tilbage -
Period: to
Danmark mit fædreland, analyse
Digtet "Danmark, mit fædreland" er skrevet af HC Andersen
Digtet har 4 strofer, med 8 vers i hver
Digtet omhandler Danmark, som bliver personificeret gennem hele digtet
Digtet er opdelt i tre dele. Strofe 1-2 er gennemgang af Danmarks natur og omgivelser. Mens strofe 3 handler om Danmarks storheds fortid, og hvordan Danmark er blevet "svag" og er blevet til en bølgedal, og at vi ser på vej til fremtiden . Derimod strofe 4 handler om, at vi danskere tilgiver Danmark, og vi stadig elsker Danmark -
Det moderne gennembrud
Det moderne symbolisere realisme. Billedet er et meget godt eksempel på det moderne gennembrud. I forhold til romantikken, som opstiller det hele meget karikeret, så viser det moderne gennembrud et mere realistisk syn på samfundet. Man kritiserede kirken og fik en mere naturvidenskabelig tankegang. Man sætter problemer under debat. Der også et helt andet kvindesyn -
Det moderne gennembrud
Perioden det moderne gennembrud varede: 1870-1890 Kendetegnet ved det moderne gennembrud var især realismen, men også urbanisering og industrialisering. I forhold til romantikken, så er det moderne gennembrud et realistisk syn på samfundet.
Sociale skæl var et fokuspunkt altså forskellen mellem rig og fattig Københavns befolkning voksede stigende, og derved opstod arbejderklassen
Der er fokus på middelklassen eller arbejderklassen Arv og miljø blev også fokuspunktet. Ideologien socialisme -
En naturforskers stamtavle analyse
Teksten hedder en naturforskers stamtavle, fra 1871 Der er fem strofer, med otte vers i hver. Hver strofe starter med enten min fader var, min bedstefar var, osv. Teksten er skrevet i det moderne gennembrud, så teksten omhandler darwinisme. Men derimod forfatteren laver grin med evolutionsteorien, altså en form for satire. Han laver grin med darwinisme og evolutionsteorien.
Så forfatteren enten nægter at tro på det hele med evolutionen. Han får hele darwinismen til at se ironisk ud. -
Period: to
"Racens forbedring" analyse, det moderne gennembrud
Racens forbedring er en novelle. Den reflekterer over Darwin og naturlig selektion og hvordan adelen og underklassen lever i symbiose. Der er en baron, han gifter sig ind til en formue. Der opstår et dilemma. Baronen nægter at få modermælk fra underklassen det strider mod hans mærkesager. Men hvis han ikke får modermælk fra samfundet så dør hans dejlige store og stærke barn. -
Ane-Mette analyse
Teksten hedder Ann-Mette og er skrevet i 1887 Teksten har en 3. persons fortæller Teksten kritiserer samfundets kvindesyn, den følger et patriarkalsk samfund
Manden har retten til at tage alle ting, som om hele huset er hans. Der er en klar struktur i huset hvordan kønrollerne fungerer. Nils Nilens brud (Elsebeth) har ikke de samme rettigheder som Niels Nilen. Det er et realistisk syn på et samfund. Feks. med gravepisoden at de rige fjerner de fattiges grav og erstatter den med deres egen. -
Ane-Mette analyse part ll
Der er stor forskel på rig og fattigt. Ann-Mette døede af magerhed, altså hun døede grundet hende forældres fattighed. Man får ikke en værdig begravelse, hvis man ikke er rig, som også fortæller noget om de sociale klasser.
Kirken bliver kritiseret Henrik Pontoppidan har fortællerkommentarer med, f.eks: "Han synger lige så godt som om han er betalt for det, hvilket han også er,". Det er en lineær komposition med flashbacks -
Mellemkrigstiden
Der var perioden 1918-1939
Mellem 1. verdenskrig og 2. verdenskrig 1917-1991, dette var Sovjetunionen, som gik i opløsning omkring murens fald i 1989 Radikal regering
Skal Flensborg være dansk?
K, V ja!
RV, SD, Nej! Christian x hører, at regeringen er mindretal
--> afskediger regeringen
--> Indsætter en midlertidig regering. Brud på princippet om parlamentisme. -
Ekspressionisme
Perioden 1919-1939 Også kaldet mellemkrigstiden Ekspressionisme er som ordet siger, når noget er ekspressivt, så er det voldsomt og udtryksfuldt. Alt beskrives subjektivt. Meget voldsomt fyldt med følelser. Man udtrykker sig meget ekspressivt. Ens indre tilstande man udtrykker.
Det er svært at formidle ens følelser Billedet er fra perioden ekspressionisme
Billedet giver en følelse er kaos, det udtrykker dyrs følelser, at dyrene er fanget i menneskenes følgeskader. -
Period: to
"Stridsmænd for det vi elsker" analyse
Digtet "stridsmænd for det vi elsker" er skrevet i 1922 i perioden ekspressionisme. Der er 10 strofer med alt fra 1 vers til 11 vers Fortælleren er en 3. persons fortæller, altså i dette tilfælde er det fluen på væggen Vi får en mærkelig stemning. F.eks. "gustne mandekroppe". Altså soldaterne kommer direkte fra skyttegravene.
