Fra pesten til demokratiets indførelse, 1347-1849 (Emma Krogh)
-
Period: 1340 to 1536
Senmiddelalderen
Middelalderen var en tid, hvor kirken havde utrolig meget magt. Dette ændres gennem historien, hvilket kan ses senere i denne tidslinje : ) -
Period: 1347 to 1350
Den Sorte Død
Pest, der også kaldes ´Den Sorte Død´ er en utrolig smitsom sygdom, der i løbet af 1300-tallet dræbte uforståeligt mange mennesker i Europa og resten af verden. Efter Den Sorte Død sås der naturligvis et fald i befolkningstallet og fra at have bøvlet med hungersnød pga. overbefolkning før pesten var der efter pesten stigende løn til de arbejdende pga. et mindre udbud. -
1455
Guttenberg trykker bibelen
Gutenberg trykker bibelen og går kort efter konkurs. Han nåede aldrig at opleve, hvor stor indflydelse hans opfindelse - bogtrykkerkunsten havde i samfundet. -
1455
Bogtrykkerkunstens oprindelse
I dag ses opfindelsen af bogtrykkerkunsten som et vendepunkt og kaldes “Gutenbergs revolution”. Det var opfindelsen af bogtrykkeren, så alt kunne trykkes i stedet for at blive skrevet i hånden. Denne metode til at formidle vandt hurtigt igennem i Europa, og allerede i 1500 var der 150 trykkerier i Venezia. Trykkeriet revolutionerede samfundet og havde stor betydning for både almuen, de adelige og kirken. -
Nov 10, 1483
Martin Luther blev født; Hvem var han?
Martin Luther var en munk, teolog og professor fra Sachsen, der var i mod det, at kirken solgte syndsforladelse - blandt andet gennem afladsbreve. Han ønskede blandt andet, at der ikke var nogen mellemled mellem Gud og mennesker og at der kunne komme prædiker og sang på de kristnes modersmål. -
1495
Den første danske bog “Den danske rimkrønike” blev trykt
Dette var året, hvor den første Danske bog blev trykt. Bogen hed “Den danske rimkrønike” og indeholdt en række digte om de danske konger. Kongehuset var et samlingspunkt for hele Danmark, og det var det som både adelen og almuen kunne forholde sig til. Det var dermed den bog, der kunne få størst succes i hele danmark, og det gav mening at anvende den - både som underholdning (historiefortælling) og læring (kilder samt læring om kongerækken). -
1517
Martin Luther hænger 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Disse teser er hængt op for at skabe debat og forandring af kirkens rolle.
-
Apr 17, 1521
Martin Luther blev sat for rigsdagen i Worms, hvor han blev gjort fredløs.
-
1534
Grevens fejde begynder
Gevens fejde var en kamp på flere planer:
Kamp om at være konge: Den katolske Christian 2. (der blev støttet af den sjællandske og skånske adel) eller den reformerede Christian 3., der blev støttet af den jyske adel.
Samtidig med at der blev kæmpet denne kamp så man også i nordjylland bønder og borgeres opgør mod eliten.
Disse to kampe disse to kampe udspillede sig altså, og det endte med, at Danmark fik den reformerede Christian 3. som konge. -
1536
Reformationen i Danmark
Reformationen er ikke en periode men derimod en begivenhed i både Danmarks- og verdenshistorien, der ikke kun skabte en religiøs forandring men også et samfundsmæssig forandring.
I danmarkshistorien placeres denne begivenhed som en skilllelinje mellem renæssancen og adelsvælden. -
1536
Renæssancens centrale tankegang 2
Naturvidenskab:
I arkitektur og kunst blev naturvidenskab anvendt, for at give de rette proportioner.
Matematik var en nøgle til at lave fin arkitektur (blandt andet kupler)
Inspirationskilde:
Kunst, arkitektur og naturvidenskab var alt sammen præget af antikkens tanker. -
1536
Opgør fra underklassen
Med reformationen fulgte også et oprør fra underklassen, der var socialt utilfredse. Dette kommer primært af, at når alle nu økonomisk var lige, så skulle man også være socialt lige. Dette førte også til et dansk bøndeoprør, der står mere om under ´Grevens fejde´ -
1536
Renæssancens centrale tankegang 1
Individualitet:
Mere individualitet i kunst ift. middelalderens stereotyper
Mere nuance i følelser og psykologiske tilstande
Tro på menneskets frie vilje og skaberkraft
Mennesket i centrum
Den sansende virkelighed:
Det, at ville gengive virkeligheden så præcist som muligt.
Førte til naturvidenskabelige undersøgelser til brug i kunst for at opnå rette proportioner - blandt andet dissekering af lig. -
Period: 1536 to
Adelsvælden
Adelsvælden kan periodiseres med begyndelse i 1536, hvor der i Danmark skete en reformation, og med slutning i 1661, hvor enevælden blev indført. I denne periode var Danmark en del af riget Danmark-Norge. -
Period: 1536 to
Dansk renæssance ideér
Renæssance betyder genfødsel, og kan ses som en slags genopdagelse af kulturen fra antikken. Der blev plads til stor udvikling indenfor både kultur og naturvidenskab, og selvom det var få mennesker, der indførte disse nye tanker, påvirkedes samfundet enormt. Italien var først på banen, men tankerne spredtes senere til resten af Europa og nåede også Danmark. Tiden var desuden præget af en dalende autoritetstro til kirken i forbindelse med reformationen i starten af 1500-tallet. -
Forudsætninger for enevældens indførelse
Svenskekrigene førte til tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Den svenske konge ville erobre Danmark, men Frederik d. 3. var standhaftig og sagde de kendte ord; ´Jeg vil dø i min rede´. Han endte med at redde riget og blev derfor hyldet. Hans popularitet gjorde det altså, gav altså kongen den nødvendige respekt - især da han efterfølgende satte gang i genopbygningen af landet. -
Møde i København
Møde i København for adel, gejstlighed og borgere fra hver købstad i Danmark og Norge. Inden det; DK bankerot. -
København blev sat i undtagelsestilstand
-
Biskop Hans Svane tilbød Frederik 3. arveriget officielt
-
Forfatningsudvalget skulle holde møde
-
Frederik 3. blev hyldet som arvekonge i København
-
Period: to
Enevælden
Enevælden er en periode i Danmarkshistorien, der går fra år 1661, hvor enevoldstraktaten blev underskrevet og helt til år 1849, hvor Danmark med en fredelig revolution fik indført grundloven. Selvom man i denne periode kaldte det danske styre for et enevælde, var det de færreste, der rent faktisk var enerådige - mange af de enevældige konger støttede sig nemlig meget til deres rådgivere. KILDE: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/enevaelden/ -
Enevoldsarvingetraktaten blev underskrevet - der blev enevælde, absolutistisk kongedømme, som mange andre steder i Europa.
-
Om oplysningstiden som trussel mod enevælden
Oplysningstiden var på flere punkter en trussel mod enevælden, da der jo lægges op til samfundsdebat. Særligt kritikken af slaveri og straf førte til en kamp for mere humanistiske idealer. Med oplysningen kommer også en kritik af religionen i takt med, at naturvidenskaben vinder frem. Oplysningstiden fører altså til den oplyste enevælde, der på er mere skrøbelig. -
Period: to
Oplysningstidens ideér --> Oplyst enevælde
Oplysningstidens tanker kom til Danmark i løbet af enevælden, dermed langsomt fra at være et absolut enevælde til at blive mere og mere oplyst enevælde. Danmark blev et oplyst enevælde af en række årsager. Blandt andet Ludvig Holbergs komedier, der lagde op til en kritisk tænkning. Også skoleloven havde betydning, da alle børn lærte at læse og naturligvis også stavnsbåndets ophævelse, der gav mere frihed. -
Hvad der skete efter Lehmans tale?
Lehman fængsles senere, men er blevet et symbol for modstanden mod enevælden. Det var ulovligt at tale enevælden imod. Han blev ikke glemt, for der var allerede blevet vækket tanker om demokrati i befolkningen. Guldalderkunst blev bøndernes symbolske oprejsning. Fædrelandskærlighed - Bønnerne blev symbolet på Danmark og den spirende nation. N.F.S. Grundtvig mente, at samfundet bør udspringe fra de laveste klasser - bønnerne blev altså drevet i centrum af eliten. -
Kampklar bondebevægelse
Der blev en øget samhandel i Europa, hvilket økonomisk og politisk vækkede Bondebevægelsen og den liberale bevægelse slår sig sammen: Kampen om en grundlov. Både Norge og Sverige havde på dette tidspunkt en demokratisk grundlov, hvilket var inspiration for Danmark. -
Orla Lehmans tale på Falster + baggrund for denne tale.
Orla Lehmanns tale på Falster: Han talte enevælden imod på baggrund af sine første idéer om liberalisme og en Grundlov. Han var ikke nødvendigvis den første med disse ideer, men den første, der fortalte dem højt. Christian d. 8. var på dette tidspunkt enevældig konge. -
Christian 8. dør, og Frederik 7. bliver ny konge
-
Casinomødet
På Casinomødet opildner de forsamlede til forandring og der blev sunget fædrelandssangde. Dette fik Frederik d. 7. til at frygte en revolution, som der også var set mange andre steder i Europa. Carl Bardenfleth er en “trojansk hest” i hoffet, fordi han sympatiserer med kampen for en grundlov. Han overbeviser Frederik d. 7 om at samarbejde for at skabe en grundlov. Enevælden abdicerer og der dannes den lovgivende forsamling bestående af folkevalgte og kongevalgte repræsentanter -
Period: to
Demokrati
-
Grundloven underskrives
Den blev allerede rettet i 1866 og flere gange siden.
De 5 F’er er undtaget fra Grundloven: Fruentrimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige.