-
Period: to
Barokken
-
Period: to
Enevælden
Der var fire stander:
kongen: bestemmer
adel: fører krig
gejstlige: Alt det bibelske
bønder: dyrke jorden, og skaffe mad Kongen var den udøvende, lovgivende og dømmende magt.
Kongen bestemte alt over alle. -
Barokken - Ked af verden og kær ad himmelen - komposition
Et digt skrevet Thomas Kingo (1634 - 1703) i 1681. Digtet er bygget op af 15 strofer med 7 vers i hver. Digtet er delt op i to dele. De første 8 strofer handler om det jordiske livs prøvelser, og afsluttes med gentagelse af forfængelighed. Resten af stroferne handler om Det evige liv og hvordan man belønnes for de prøvelser man gik igennem i Det jordiske liv. To strofer sammen. Han vender et emne i henholdvis i Det jordiske liv og Det evige liv. fx. i strofe 7 og 14 der begge handler om venskab. -
Barokken - Ked af verden og kær ad himmelen - tema og digt
Digtets tema er det jordiske liv og det evige liv.
Hovedmodsætningerne er to strofer vender det samme emne, for hver sit "liv". -
Barokken - Ked af verden og kær ad himmelen - Digterens forstillinger om Det evige liv
Digteren tænker at ting der sker i Det evige liv er det samme der skete i Det jordiske liv. Forskellen er bare at i Det evige liv er det en belønning for at du gjorde det i Det jordiske liv.
Lazarus blev belønnet med et godt efterliv, da han havde et dårligt jordisk liv. Kingo mener at han fortjener det samme. Lazarus lå i Abrahams skød, der af Abrahams skød -
Barokken - Ked af verden og kær af himmelen - Digterens forstilling af det jordiske liv.
Digteren tænker at Det jordiske liv er en prøvelser som man skal gå igennem for at vise sit værd til at komme til det evige liv og få belønninger. -
Period: to
Opløsnings tiden
I oplysningstiden satte man spørgsmålstegn ved de vante normer. Tanken om Gud og biblen ændres, da man ikke tænker der findes en straffende Gud mere. Man begyndte at skulle bevise tingene for at man skulle tro det, derfor var mange religiøse forstillinger ikke så troværdige mere. I oplysningstiden begyndte man at stille spørgsmål til troen og dermed tilsidesatte man Gud og hermed opstod en form for ateisme
Centrale nøgleord i perioden var:
- Rationalitet
- Fornuft
- logik -
Barokhaven
En have der er præget af æstetik og symmetri. Symmetrien passer rigtig til dens samtid, da normerne for kunst var lidt firkantede. -
Holberg - Uddrag af Forsvar for maskerader
-
Period: to
National romantikken
Nationalromantikken var en tid hvor man beundrede sit eget fædreland. Det var en tid hvor mange talenter kom frem på meget lidt plads og tid. Perioden opstod under en krise tid i Danmark som var påvirket af krige. Forfattere og kunstneres stil er meget dramatisk, men med en forkærlighed for fædrelandet. -
Fra Frederiksberghave ved slottet og Apistemplet. Af C.W. Eckersberg.
Billedet er meget klassik og idyllisk. det er meget romantisk og ikke stresende at kigge på. Bygningen er meget klassisk, da der symmetri, da der generelt er. Der er symmetri i at der er trekanter ved skygger, som var en ny ting man tegnede. Billedet er meget iscenesat, da intet er så smukt og det var romantikken også præget af. Det er meget idealistisk. -
Period: to
Enevældes afslutning og grundlovens start.
Enevælden sluttede, da Frederik d. 7. ikke rigtig "gad" at være enevælde, og dermed kom rigsdagen bestående af landstinget og folketinget, som var dem der besluttede ting. Grundloven blev også indført, og der blev love skrevet ned. Der kom regler om hvornår man måtte være valgbar og hvornår man skulle have stemmeret. Kongen bestemte ikke lige så meget som før. Han besluttede sammen med vælgerne hvem der skulle i landstinget. Hverken kongen eller folket havde den fulde magt. De delte det. -
H.C.Andersen - Danmark mit fædreland - Sprog
Sproget er neutral til høj stil, da der ikke forkortelser og eller stavefejl, men stadig nem at forstå. Generelt synger han om sin kærlighed til det danske land og dets natur. Han kalder Det danske og Danmark for 'du' og 'dig' hvilket er en besjæling det danske. Der bliver nævnt Vikingetiden i første strofe, "hvor oldtids kæmpegrave", vi mistede flåder under vikingetiden kæmper. Han har omskrevet, hvor han skriver "bøgens fædreland" hvor han bare kunne have skrevet Danmark -
H.C.Andersen - Danmark mit fædreland - komposition
Sangen er bygget op af fire strofer, med otte vers hver. generelt er alle stroferne bygget ens op. Det sidste vers i alle stroferne er omkvædet, der lyder : "dig elsker jeg, Danmark mit fædreland". Der er krydsrim, som skaber noget struktur. -
H.C.Andersen - Danmark mit fædreland - Fortælleren og sprog
Fortælleren i sangen er det lyriske jeg, med digterisk sprog. Det lyriske jeg har en forkærlighed for det danske fædreland. Han fremhæver den skønne danske natur og "kultur". B.la. den friske danske strand og guldhornene. -
H.C.Andersen - Danmark mit fædreland - Tid
Sangen passer godt til dens samtid, som er nationalromantikken. Den er skrevet i en tid, hvor man har kærlighed til det danske fædreland. Tiden var præget af krig, men hvor forfattere stadig fokusere på det smukke ved fædrelandet. Romantikken fokuserede meget på Gud og historie, som også bliver nævnt her. Han nævner fx. vikingetiden, som en vigtig del af den danske historie. -
Racens forandring part 1
Fortællertype: 3. persons, den observer meget hvad der sker, og personen sætter kvinden højt, den lægger sig meget op ad moren, men man får stadig ikke hendes tanker at vide, men man får stadig sympati med moren. Der er fortællerkommentarer. Flashback bryder teksten, det er væsentligt for at forstå teksten. -
Racens forandring part 3
Der er fokus på det døde barn.
Det går i et med samtiden, du får ikke en værdig begravelse, hvis du ikke har pengene til det.
Realismen er meget tydelig, naturen går sin gang. Det var typisk at børn døde, men det var de fattiges forhold, det eneste som var et 'højdepunkt' / 'lyspunkt' var alkohol. -
Racens forandring part 4
Det er også en ekstrem kritik af kristendommen, på daværende tidspunkt, da historien får kirstendommen til at fremstå som kunne ville have penge. Kvinden sidder med døde barn-knogler i kjolen og bliver nærmest bedt om at begrave barnet et andet sted end kirken, da hun simpelthen ikke har penge nok.
'imidlertid havde Elsebeth henne i et afsides Hjørne..' -
Racens forandring part 2
Der er stor klasseforskel i teksten. Der er baronen som har titel og er derfor også højt hævet, og så er der arbejderne som jo er i den lavere klasse. De bruger kun det urene og "dårlige" mælk til deres nyfødte søn, som kommer fra en bondepigen, da sønnen var rigtig syg. Moren ligger meget under manden, som i denne tid var meget af en selvfølge.Det var meget normalt at fattige gik på druk, og det var en meget typisk ting at mænd og fattige der gik på druk. -
Period: to
Det moderne gennembrud
Det moderne gennembrud er en tid der var præget af en naturvidenskabelig tankegang, i stedet for den religiøse. Urbaniseringen kom, da mange mennesker flyttede ind til byernes fabrikker for bedre arbejds muligheder.
- Den menneskelige arbejdskraft bliver erstattet med maskiner.
- Bagrund for det moderne gennembrud var industrialiseringen og der opstod gradvis en arbejdsklasse.
- I litteraturen blev tingene sat til debat – et opgør med den romantiske tankegang/litteratur. -
En naturforskers stamtavle - 1871
Digtet handler om hvordan en kigger tilbage på sit stamtræ, hvor han kigger ned på hans fader, oldefader og tip tip oldefader osv. Digtet kan relateres til Darwins evolutionteori - som parodi, da man hører om hvordan hans forfædre er forskellige dyr, som forandres fra genration til genration. Han kigger tilbage på sit stamtavle, måske også for at få overblik over sin identitet og miljø baggrund. Evolutionen stopper, ender i nul, den ender ud i ingenting, og det forstår han ikke rigtigt -
jernstøberig.
Det er et billede af en masse arbejdere på en fabrik, med dårlige arbejdsforhold. Billedet passer godt til samtiden, da mange mennesker flyttede til byerne for bedre arbejds muligheder på fabrikkerne. Det er mere realistisk end andre billeder fra romantikken. Arbejderne arbejder med noget guld, hvilket kunne betyde at de er guld værd. På billedet er det arbejderne der er vigtigt i billedet, hvor ejeren er bagved dem, hvor i romantikken ville det have været omvendt. -
Ane Mette - Henrik Pontoppidan
Teksten har en lige handlingsforløb, med enkelte flashback. Fortæller typen er en deltagende tredjepersons fortæller, hvor vi får hans holdninger med - fortæller kommentar.
Teksten passer rigtig godt til dens samtid, da der var den store forskel på rige og fattige og at ens identitet betyder meget for ens omdømme og ret til at bestemme. Der er til gengæld også sat fokus på de kvindelige roller, moren og Ane Mette. Teksten er meget realistisk, børnene dør og en alkoholiker far som også dør. -
Period: to
Ekspressionisme - mellemkrigstiden
Ekspressionismen er en kunstnerisk periode i Europa særligt præget af de subjektive holdninger, da man så på landskabet og omgivelser subjektiv. I det moderne gennembrud var man meget objektiv og troede mest på den sammen viden, den naturfaglige videnskab. Men så kom 1. verdenskrig og alt faldt til jorden og de objektive tanker blev ændret og der kom nu den subjektive, hvor vi fik forskellige holdninger til alting. -
Dyrenes skæbne, Franz Marc
Maleriet er malet af den tyske maler Franz Marc. Det er meget farverigt, som ellers kunne tyde på noget positivt, men på billedet kan man ane dyrene der flygter og dyr der bliver skadet. Den røde farve kunne symbolisere blod og vrede. Hvor den grønne farve kan symbolisere jalousi og det kan man se hvor to af dyrene kæmper mod hinanden. Først når man ser billedet virker det ikke så drabeligt men når man kigger nærmere på billedet aner man dyrene der slås, og tiden var måske på samme måde. -
Forsvarstale for "blod" af rudolf B
Han forsvarer om hvordan kunst skal fortolkes. han siger at meningen er at udtrykke følelser og ikke vise logik = de subjektive holdninger -
Period: to
Mellemkrigstiden
-
Påskekrisen
Radikal regering (Zahle) Skal Flensborg være dansk?
- Christian d. 10. hører at regeringen er i mindretal, så han afskedigede regeringen og indsatte en midlertidig regering. - brud på princippet om systemskiftet og om at man ikke på have et flertal imod sig.
- Der kom trusler om generalstrejke og indførelse af en dansk republik(en stat uden monarki). Vigtig:
Skulle kongen blande sig?
Nej…
Det er det der ændrede det hele. -
Genforeningen
Danmark havde flere landområder i 1914, fx havde vi Island, Vestindiske øer og Grønland. Island blev senere selvstændig og vi mistede andre kolonier. Sønderjylland blev selvstændig senere, 1920. Vesailldstraktalen er fredsaftalen efter første verdenskrig. Den handlede om hvordan landgrænser skulle ligge rundt omkring, b.la. Europa. Ved folkeafstemning løstes grænsespørgsmålet i Slesvig. Genforeningen i 1920. -
STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER - Rudolf Broby Johansen
Digtet er skrevet af Brody Johansen. Det skal forstås som om vi er i Belgien 1917, altså i 1. Verdenskrig. Der er ingen struktur i digtet og samtidig med de store blokbogstaver, skaber det kaos. Digtet illustrere en voldsom scene for en kvinde, voldtægt. Digteren har opfundet egne ord, hvilket kan gøre den sværere at forstå, men ellers er ordene ikke for svære. Der er til gengæld ingen sammenhæng mellem ordene, men de passer sammen så man får et indblik af situationen. det er ikke hele sætninger -
STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER - Rudolf Broby Johansen part 2
Digtet passer godt til dens samtid, da den er meget subjektiv. Digteren har sine tanker til hvordan et voldtægt i 1917 ville forgå. Digterens sprog er meget billedskabende, da han beskriver tingene med flere ord. fx "ildrød". Digteren laver også forklaringer på flere: fx "Madonna: ung pige i flugt", "testikler: violet-mørk-blå kuglepar". lav stil...? miljøet er ikke særlig vigtigt da det ikke bliver beskrevet særlig godt.
