-
Jan 1, 1000
Middelalderligt feudalsamfund
Middelalderligt feudalsamfund erstatter det oldnodriske slægtssamfund. Magten var placeret hos kirken og kongen. Kongen var overhovedet, mens den katolske kirke havde den religiøse magt. -
Jan 1, 1000
Samfundsforhold og tilværelsesforståelsen
Kirkebyggerier og kalkmallerier viste den økonomiske og religiøse magt, som kirken havde. Samfundsforholdende og tilværelsesforståelse kommer til udtryk litteraturen via. idealistisk og religiøs litteratur såsom mariaviser, legender og verdslige tekster som historieskrivning, folkeeventyr og folkeviser. -
Jan 1, 1000
Folkeviser
Folkeviser fokuserer på det øverste lag i samfundet. De kan enten være ridderviser, trylleviser, historiske viser, adelviser eller ballade. Disse skildrer ofte personernes vanskeligheder ved at komme igennem vigtige livsfaser. Yderligere fortæller de om middelaldersamfundet og livet på herregårdene og forskellige slægsfejder. -
Jan 1, 1000
Ballade- eller folkevisedigtningen
Disse er fælles for hele Europa. Man mener at formen har bredt sig fra Frankig med kædedansen. -
Jan 1, 1050
Magten: kirken og kongen
Den katolske kirke dystede med kongen om magten. Grunden til kirken havde magt, var fordi den havde direkte forbindelse til Gud. Hvis man gik imod kirken, kunne man blive udstødt og derfor dømt til helvede. -
Jan 1, 1050
Fordelingen i samfundet
Det var et feudalsamfund. Slægtsbåndet blev svækket, så kongen overlod magt til forskellige adelsmænd som yderliger havde udnerordnede. Hermed forpligtede adelsmændene sig til kongen. Magtfordelingen blev altså fordelt mellem mange mennesker. -
Jan 1, 1050
Landbruget
Landbruget ændrede sig fra animalsk arv til vegetabilsk produktion. Dette var mere effektivt da befolkningen blev større og man fik mere udbytte af jorden. Kongen og paven krævede mere fra landbruget hvilket gjorde dette nødvendigt. -
Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1536
Middelalderen
-
Jan 1, 1200
Den første Danmarkshistorie
Saxos danmarkskrønike Gesta Danorum, Danernes bedrifter er verdslig tekst. Den minder både i indhold, stil og genre om sagn og myter. Værket var bestilt af biskop Absalon og fremviser hans selvopfattelse, og tidens magtforhold og værdier. -
Jan 27, 1200
Folkevisens blomstringstid
Her blomstrede folkevisen. Den blev sunget til kædedanse. Den første overlevering var via. mund til mund. De ældste overleverede viser stammer fra 1400-tallet. -
Jan 1, 1347
Pesten 1347-1352
Den delte middelalderen op i højmiddelalderen og senmiddelalderen. Den kaldes den sorte død. Bagefter var folk dårligt stillede, og der var lavere befolkningstal, hvilket betød bedre forhold for landbruget. -
Jan 1, 1401
Ebbe Skammelsøn resume - ukendt forfatter og årstal
Folkevisen handler om Ebbe Skammelsøn og hans broder Peder. Peder fortæller Ebbes kommende brud at Ebbe er død, og gifter sig herved med Adelus. Ebbe kommer tilbage og finder ud af dette, og tilbyder Adelus at flygte med ham hvorefter han vil slå sin broder ihjel. Hun afslår og bliver derefter dræbt. Dernæst er det Peders tur til at dø. Oven i det sårer han faderen alvorligt, og skærer hånden af sin moder. Til sidst rejser han bort. -
Jan 1, 1401
Ebbe Skammelsøn fortolkning - ukendt forfatter og årstal
Motiv: han dræbte folk for sin ære.
Den er realistisk.
Det er en folkevise fordi den ikke har en forfatter og et årstal, men er blevet fortalt fra folk til folk.
Det er en riddervise fordi det er realistisk skildrede konflikter i adelige miljøer.
Rim i 2. og 4. linje.
Sætningerne er lange - en sætning per vers.
Budskab:
Riddervise: ære, virkelig og moralsk. -
Jan 1, 1450
De første nedskrevne visestumper
Her var den første visestump ca. nedskrevet. -
Jan 1, 1450
Elverskud - ukendt forfatter og årstal
Det er overnaturligt. Hr Oluf går imod det overnaturlige(elverpigen) for at være sammen med sin fæstemø, men ender så med at dø. Derfor er det en Tryllevise.
Budskab: man må ikke ændre på ting, der skal ske, heller ikke selvom man er i stand til at modstå fristelser og leve på dydens vej. -
Jan 1, 1500
1500-1525 - Krucifiks fra Slaglille Kirke
Kirkekunsten kunne både være krusifikser af den lidende Kristus og kalkmalerier med drabelige fortolkninger af Bibelens fortællinger og menneskernes verdagsliv. -
Jan 1, 1500
1500-1600 (16. og 17. århundrede) Poesibøger
Man har fundet nogle adelige damers nedskrevne viser i deres poesibøger. -
Jan 1, 1500
Det 16. århundrede: bogtrykkerhåndværkets udbreddelse
Visedigtningen hænger nøje sammen med bogtrykkerhåndværkets udbreddelse og er kendt i DK fra 16. århundrede. -
Period: Jan 1, 1536 to
Adelsvælde
Adelen havde stor politisk, økonomisk og militærisk magt. De havde eneret til at sidde i Rigsrådet. De havde eneret på lensmænd(). De havde principiel skattefrihed. De havde lokal magt. For at være adel skulle man enten have to forældre der var adelige(hvis man kun havde en enkelt adelig forælder var man ikke adelig) eller blive gjort adelig af kongen.
Rigsrådets funktion: bestemmer f.eks. kongevalget, bestemmer sammen med kongen dansk politik. De er administrationen. -
Jan 28, 1540
1700 adelige
-
Peitisme (slutningen af 1600-tallet)
Peitisme lagde vægt på at den enkelte omvendte sig og levede et fromt og aktivt kristent liv og ikke kun nøjes med at gå i kirke. Hvad der ligger, og bør ligge, udenfor den enkelte, er verden og dermed synden.Peitismen betød meget for præsten Hans Adolf Brorson(1694-1764).
I 1722 bliver ”den danske skueplads” oprettet. Desværre bliver teaterlivet anset for manglende gudfrygtighed, og da pietismen kommer til Danmark bliver alt teaterliv forbudt i 1728. Det kommer først tilbage igen i 1746. -
Skillingstryk
Fra 1600 blev folkeviser udbredt som skillingstryk og solgt på gaden og markeder. -
Period: to
Frederick den 4.
konge i DK fra 1699 til 1730. Peitismen kom i slutningen af hans regeringsperiode til DK. -
Period: to
Anders Bording
Han var en dansk poet og journalist. Han var født i Ribe. I hans digte mindes han sin barndom som munter og sorgløs, skønt den falder i en mørk tid, der må have kastet sine skygger over det. Han var en leveringsdygtig håndværker, der alene skrev DK's første avis "Den Danske Mercurius". Han skrev også lejlighedsdigte og sange til kongehusets fester, kroninger, bryllupper og begravelser. -
Period: to
Digtenes opbygning og indhold (Barokken)
Digtene priser Gud og kongemagten. De er præget af en høj stil med f.eks. symmetri og avancreret metrik. Metrik er avanceret rim og rytme.
Nogle af de vigtigste virkemidler var antiteser(en benægtelse af en påstand) og vanitasymboler(ting der er ved at gå i forrådnelse).
Perioden rummer også en omfattende verdslig digtning bl.a. hyrdedigtning, som skildrede natur, følelser og erotik.
I barok tekster er intet underforstået eller skjult. Teksterne er tilknyttet samfundsforhold. -
Period: to
Thomas Kingo (vigtig digter i barokken)
Han var født i Slangerup. Han var en Dansk biskop og salmedigter i Barokken. Han var søn af en fattig væver. Han fik en boglig uddannelse, først på Frederiksborg latinskole og blev siden teologisk embedseksamen fra Københavns Universitet.
Han skrev glorværdige hyrdedigte, og erotiske hyrdedigte og mange salmer(ca. 100stk). Kendetegnet ved hans salmer var den faste rytmer og enderim, og hyppigt brug af antiteser(modsætningspar) og et udviklet billedsprog med vanitasmotiver. Skrev "Ked af verden" -
Period: to
Barokken
Den blev til nogenlunde samtidig med enevældens indførelse i 1660. Tidens tilværelsesforståelse var præget af en dualistisk(verden er delt op i himmel og jord) forestilling om det timelige liv på jorden efter døden skulle erstattes af det evige liv i himlen.
Der er 4 dominerende genrer; lejlighedsdigtning, salmer, drikkeviser og kærlighedsdigte. -
Period: to
Ældre Enevælde del 2
De presser herefter adelen til at gå med til det ved at planlægge et militærkup og indtager KBH. Kongen var så enevælde i både Norge og DK. -
Period: to
Ældre Enevælde
Kongen har magten, han har ingen begrænsninger. Kongemagten går i arv, hvilket betød reduceret magt til adelerne. Bagrund på at enevælden opstod(1660) var, at Danmark tabte Sverigekrigen og Danmark gik bankerot. Dette fik adelerne til at sætte skatterne op hos borgerne, hvilket ikke fungerer, da borgerne og bønderne ikke vil gå med til det. Derfor går kongen sammen med gejstlige og borgere og diskuterer dette i KBH. Dette fører til foreslaget om arvefølge i kongemagten. -
Period: to
Kongeloven
Efter statsomvæltningen i 1660, fik kongen beføjelser til selv at udfærdige regler om kongemagtens indhold. Det var en dansk forfatning fra 1665 til Grundloven i 1849. Den blev først offentligtgjort i sin helhed i 1709.
Kongen bestemmer alt. Kun Gud er over ham. -
Kongeloven - Citater
Citat 1: "Kongen skal have den højeste magt over hele gejstligheden(...) til at bestikke og anordne al kirke- og gudstjeneste."
Citat 2: "Kongen skal også ene have højeste magt og myndighed til at indsætte alle embedsmænd, høje og lave."
Citat 3: "Men kongen skal aldeles ikke give nogen ed eller forpligtelse (...) fra sig mundtligt eller skriftligt, eftersom han som en fri og ubunden enevoldskonge ikke kan bindes af sine undersåtter." -
Befolkninstallet fra 1670 til 1770
I 1700-tallet boede ca. 85% af den danske befolkning på landet, hvor bønderne var stavnsbønder uden godser. Fra fra 1670 til 1770 voksede KBH's indbyggertal fra 41.000 til 93.000. Det førte til at KBH blev et kulturcentrun, så folk kunne købe deres egen litteratur.
Litteraturen måtte stadig ikke kritisere den herskede samfundsorden, og derfor kom oplysningstankerne sent til DK. -
"Ked af verden og kær af Himmelen" - skrevet af Thomas Kingo
Der er 15 strofer. Den er meget symmetrisk opbygget.
Den handler omforskellige rigdomme og tider i himmel og på jord.
Den indeholder enderim. Hver strofe indeholder 6 vers med rim på formlen a, a, b, b, c, c.
Strofe 1-8 slutter på "Forfængelig, Forfængelig" mens strofe 9-15 ender på "I Abrahams skød, I Abrahams skød".
Der er dualisme. Han mener at mennesket skal gøre sig fortjent til at komme i himmeriget igen. Djævelen frister mennesket med forskellige lyster, men det skal man holde sig fra. -
2 "Ked af verden og kær af Himmelen" - skrevet af Thomas Kingo
Fortsættelse: han bruger kødelig lyst, bedrag, tyveri, og begær(rigdom) til at karakterisere jorden.
Livet i himmelen efter døden: Jesus er solen, tyven vil ej bestjæle Jesus, forgyldt, misundelse er ikke tilladt, man har kun lyst for Gud og englene.
Budskab: Vi skal holde os væk fra fristelser og synder så vi igen kan komme tilbage i himmeriget som Adam og Eva var engang. -
Period: to
Jean-Jacques Rousseau
Han mente at mennesket havde fjernet sig fra sin oprindelse og ønskede det "tilbage til naturen". -
Forfattere i oplysningstiden
Ludvig Holberg, C.M. Bellman, Hans Adolf Brorson, Ambrosius Stub, Johannes Ewald, C.D. Biehl, P.A. Heiberg, Arouet de Voltaire, Immanuel Kant, Jean-Jacque Rousseau, Jean-Baptiste Molière og Daniel Defoe, var kunstnere, forfattere og tænkere på denne tid.
Ludvig Holberg var professor og komedieforfatter. Han skrev "Erasmus Montanus" der beskriver konflikten mellem et landsby- og universitetsmiljø. -
Period: to
Oplysningstiden
Oplysningstidens tanker var præget af videnskab og rationalisme(logik). De centrale nøgleord i perioden var borgerlige frihedsrettigheder, fornuft og oplysning. Her opstod der kritik omkring Bibelen, hvilket førte til adskillelse mellem kirke og stat. Borgerskabets vækst skabte en borgerlig offentlighed, hvor klubber, selskaber og aviser gav mulighed for at diskutere samfundsspørgsmål. Litteraturen fra den tid viser det voksende bogerskabs idealer og ønsker om at ytre sig. -
Period: to
Oplysningstidens syn på religion og videnskab
Denne tid tillagde både Gud og mennesket en anden rolle end tidligere. Gudsopfattelsen var deistisk, hvilket betyder at man mente at Gud var skaberen, som havde trukket sig tilbage og overladt det til mennesket at skabe ro og civilisatoriske forhold i verden ved hjælp af fornuften. En anden gudsopfattelse var pietismens stilfærdige, religiøse digtning. Det handler om det enkelte menneskes følelsesliv som beskrives, og at man altid hylder Gud på alle måder. -
Forsvar for Maskerader - Ludvig Holberg
Komposition: en lang tekst uden afsnit/strofer.
Teksten er delt op i to stykker. Første del er om den gode del af Maskarade, om hvordan det gør alle lige. Men virkeligheden er den egentlige Maskerade, vi er virkeligheden mest os selv når vi tager masken på.
Anden del er man er skeptisk over for alle.
Det er et brev, med en jeg-fortæller. Pæn og ordentlig tone. Hierkien i samfundet fremstilles. Han taler for at man skal have Maskerade.
Han bruger rationel argumentation. Han er for Maskerader. -
Reformen - sundhedsvæsenet
Regeringen oprettede en fødselsstiftelse, hvor enlige piger gratis og anonymt kunne føde deres børn. Enkelte sygehuse blev oprettet, et net af embedslæger. -
del 2 - Reformperioden
På det retslige område var det vigtigst, at hoveriet blev afløst, og at bønderne blev arvefæstere - dvs. at gårdene kunne forblive i familien.Reformernes landbotekniske forbedringer gav bondestanden et opsving - så stort, at mange kunne købe sig fri af fæstet med støtte fra staten og godsejerne. Med landboreformerne blev godsejerens administrative opgaver reduceret, og deres udskrivningsmyndighed blev helt fjernet.
Samtidig med alt dette, så vokser vej-, fattig-, sundheds- og skolevæsenet. -
Period: to
Reformperioden
De mest gennemgribende reformer skete på landet, hvor jordfælleskabet blev ophævet og mange selvejergårde så dagens lys. Men også det øvrige samfund oplevede ændringer i handelspolitikken og forbedringer for fattig-, skole- og sundhedsvæsenet. Efter 1700-tallet var de dårlige tider ovre efter Den Store Nordiske Krig. Godsejerne og regeringen mærkede ikke så meget til de gode tider. Denne tid var også oplysningstiden, og handlede om handelsbalance og en stor og rask befolkning. -
del 2 - Den yngre enevælde - den enevældige stat - oplysningstiden
F.eks. var Christian den 7. sindssyg, hvilket viser ulempen ved den enevældige arvefølge, da ikke alle er født til at lede. Lokaladministrationen var enevældens svage led igennem 1700-tallet. Landet var inddelt i en række amter med amtmanden som overøvrighed. Han kunne dog ikke overkomme alle opgaver, derfor var kongen henvist til godsejerne og gav dem offentlige funktioner som skatteopkrævning og soldaterudskrivning. Og det var godsejeren, som befolkningen normalt mødte som kongens repræsentant -
Period: to
Den yngre enevælde - den enevældige stat - oplysningstiden
Danmark var det eneste land der havde enevældige arvekongedømme. Kongen havde før 1750 ansat hans rådgivere i centraladministrationens bureaukrati. Danske Kancelli var det vigtigste. Det dækkede de opgaver, som moderne indenrigs-, justits-, undervisnings- og kulturministerier har. Selvom kongerne havde enevælde, havde deres rådgivere også en del at sige til hvordan samfundet skulle være. -
Toldforordning
En ny toldforordning af 1797 ophævede forskellige restriktioner, herunder nedsættelse af importtolden. Reformerne blev båret frem af oplysningstidens humanistiske idealer, der havde støtte blandt en række embedsmænd og sandelig også godsejere. Selvom nogle af dem protesterede, var der andre, der så reformerne som en tiltrængt modernisering, som også ville gavne dem selv. De havde opbygget en pålidelig administration. -
Danmark går ind i væbnet neutralitetspolitik med Rusland og Sverige
Dette irriterede englænderne. -
Period: to
Nationalisme og demokratisering
Nationalisme: At man har fokus på fælles historie, kultur og sporg.
Slesvig er både tysk og dansk. Den sydelige del vil gerne knyttes til det tyske forbund.
Den nye regering er ikke enig og ville ikke afgive Slesvig-Holste til Tyskland. Dette førte til borgerkirg i DK -
Period: to
Romantikken
- I nationalromantikken så man indad.
- Perioden opstod under en krisetid i Danmark, hvor landet var påvirket af englandskrigene.
- Flåden mistes under bombardementet af København i 1807 og efterfølgende mistes Norge ved Kielerfreden i 1814.
- Danmark bliver et fattigt land, økonomien lider under statsbankerot.
- Forfatterne fokuserer herefter på; at hvad udad tabes, skal indad vindes.
- Nationromantikken handler om at opmundre folket, da vi havde tabt rigtig meget. (krig).
-
Indsamlingsarbejde
Det store indsamlingsarbejde begyndte i Romantikken. Man begyndte at interessere sig for folkelig digtning. -
Slaget på Rheden
En engelsk flåde gik til angreb på København. Danskerne forvarede sig tappert, og måtte til sidst forlade neutralitetsforbundet og tillade visitationen af handelsskibe. -
Forordningen sørgede for de fattige
-
Forordningen bestemte en ny almindelig undervisnings pligt
Det havde allerede været bestemt siden 1730'erne. -
Bombardementet af KBH
Napoleon ønksede at de danske og norske havne blev lukket for englænderne, hvilket tvang DK til at vælge side. England vidste ikke at DK hældte mest mod England, så de sendte en stor flåde gennem Øresund. De indsatte 30.000 soldater omkring KBH og indledte et voldsomt bombardement. Herefter gav danskerne op. Danskerne gik derefter ind i Krigen som Napoleons allierede, dog uden at foretage større krigshandlinger. -
Period: to
Charles Darwin
Charles Darwins evolutionsteorier om arternes oprindelse var med til at inspirere forfattere til at fremhæve det dyriske ved mennesket. -
Danmark mister Norge til Sverige
Ved freden i Kiel og ved Wienerkongressen blev det afgjort at Danmark skulle afstå Norge til Sverie. Som plaster på såret fik Frederik VI lov til at være hertug i Lauenburg. -
Period: to
Ødelæggende krise i DK
Efter krigen kom der barske økonomiske følger i DK, da man ikke kunne få storhandelen igang igen. Dette førte til voldsomt prisfald på korn. Landbrugsproduktionen gik tilbage, og landboreformerne gik i stå. Det var trange tider i DK.
Bonderne er glad for kongen. Det er de liberale byboerene der vil ændre på samfundet -
Adam Oehlenschläger - Fædrelandssang - det er et yndigt land
Digtet er skrevet af Adam Oehlenschläger. Det var skrevet som et indslaf i en konkurrence om fædrelandssange, den tabte men blev alligevel senere til den danske nationalmelidi.
- symetrisk opbygget.
- Digtet er opdelt i 12 stofer og 6 vers pr strofe. - digtet handler om -
Uwe Jens Lorensen - Forfatning
Uwe Jens Lornsen vil gerne have at Slesvig og Holsen bliver samlet og udgøre en samlet tysk stat med demokratisk forfatning. Dette føre til at Frederik den 6. bliver utilfreds og fængsler ham. -
Stænderforsamling
Frederik den VI, indføre 4 stænderforsamlinger. og i 1835 mødes de for første gang.
De har ikke en real magt, men de kan rådgive kongen. -
Kritik imod systemet
Der voksede kritik og oppositionen imod systemet. Den kritik kom især fra jurister, præster, universitetsfolk, erhvervsfolk og andre veluddannede. -
Hørup 1841 - 1902
Hørup var meget kritisk over for den måde, hvorpå samfundet blev styret, hvilket kom til udtryk gennem en lang række taler og skrifter. I hans øjne var demokratiet ikke meget værd, når det folkelige flertal ikke blev respekteret.
Flere gange var han tiltalt for majestætsfornærmelse, men undgik med nød og næppe en straf. De mange retssager og de hårde straffe var kun med til at skærpe modviljen
mod kongen og regeringen.
Han grundlagde sammen med Edvard Brands Politiken i 1884. -
Period: to
Georg Brandes
Betegnelsen "Det moderne gennembrud" er insperireret af kulturkritikeren Georg Brandes, der i 1883 udgav bogen "Det moderne Gjennembruds Mænd" - Bogen handler om tidens store nordiske forfattere. Brande satte kulturlivet under debat. Fra 1871 - 1890 holdte han forlæsninger på Københavns Universitet. Her kritiserede han den danske litteratur for at være utidssvarende og ude af trit med samfundudviklingnen. Han kritiserede mange af de herskende idealer, udtale kritisk om ægteskabet og tidens. -
bønderne gør oprør
Bønderne ændre deres mening omkring kongen. Det gør at de hendvender sig til kongen (de har indsamlet 10000 uderskrifter), da de ønsker nogle forandringer.
De vil havde ændret værnepligten, så det ikke kun er bønderne der har værnepligt.
Dette er kongen ikke tilfreds med og han forbyder bønderne at holde møde uden tilladelse af politimesteren.
Dette gør at bønderne danner en alliance mellem national-liberale og bønder. -
Period: to
J.p. Jacobsen
Når Jacob- sen skriver om køn, drift og fritænkeri, er han helt på linje med naturalismens øvrige forfattere, og hans mange kvindeportrætter er tidstypiske. Stilistisk set har mange af hans tekster dog også træk, der peger frem mod symbolismen. Jacobsen havde en naturvidenska- belig universitetsuddannelse, og han oversatte Charles Darwins Arternes oprindelse (1872) til dansk. -
Magten til regeringen
frederik den 7, overgiver magten til regeringen og der føre til der ikke er en enevælde mere. Dette gør han bl.a fordi den nye regering skal forholde sig til spørgsmålet om Slesvig-Holsten. -
Grundoven bliver indført
Grundloven førte til at der kom Rigsdag, Folketing og landstinget.
Men dett var kun mænd der må stemme, hvis de er over 30 og ejer egen jord.
For at blive valgt ind til landsting, skulle man være over 40 og eje meget jord. -
H. C. Andersen: Danmark, mit fædreland
Digtet er bygget om i 4 strofer med 8 vers i hver strofe. De slutter alle sammen med "dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland". Dette viser at han elsker han land meget. Det er symetrisk bygget op.
Der er krydsrim i de 4 vers og omsluttede rim i de sidste 4 vers.
Digtet beskriver H.C ANdersens følelser omkring DK. Det ligger stor vægt på naturen, fædrelandkærlighed og kærlighed til DK. -
Del 2... H. C. Andersen: Danmark, mit fædreland
Man kan også se at der er meget fædrelandskærlighed i digtet, da det er et meget neutralt sprog, da alle folk skal kunne forstå det.
Naturen bliver romaniseret, han overdriver lidt om hvordan naturen er, den er ikke så dejlig som det er.
Han bruger gentagelser, "Du danske friske strand" og "Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!.
Der er metaforer i digtet, der refererer til DK's tideligere stoldthed " Engang de herre var i hele norden, bød over England”.
- det er national symboler. -
1853 og 1976: Danmarks gamle folkeviser
Første bind af samlingen udkom i 1853 og sidste bind i 1976. -
Madame Bovary - Gustave Flaubert
Denne berømte naturalistiske roman, der skildrer en driftsstyret kvinde, fik stor indflydelse på de nordiske forfatteres skildringer af kvinden i det borgerlige ægteskab. De almindeligste skønlitterære genrer var udviklingsromanen og det naturalistiske drama, som begge var velegnede til tendentiøs problemlitteratur. -
Vejen frem til demokrati i det moderne gennembrud
Grundloven kom og markerede vejen fra enevælde til demokrati, men at komme frem til demokrati tog langtid, da kongen selv kunne vælge minstre og det var ikke altid befolkningen var tilfredse med dem. Befolkningen krævede efterhånden øget politiske debat og indflydelse.
Modsætningerne mellem et konservativt styre og et samfund i hastig udvikling var ågsagen til en hefig litterær og politisk debat. -
Kritikerne - Moderne gennembrud
En stor del af befolkningen blev holdt ude for magten, og det medførte en hård kritik af både regeringen og kongen. debaterne gennemsyrede hele samfundet både kulturelt og politisk. Samfundet synes at det var på tiden at blive moderniseret. -
del 2 Forfattere i det moderne gennembrud
Mange forfattere skildrede de vilkår, som borgerskabets kvinder levede under i tidens patriarkalske samfund, og derfor rummer litteraturen mange skildringer af ægteskabet. Forfatterne talte for kvin- ders rettigheder og seksuel frigørelse.Hos flere forfattere var skri- vestilen impressionistisk. -
Den politiske situation - moderne gennembrud
Med Grundloven fik DK en Rigsdag med et tokammersystem, der bestod af Landstinget og Folketinget. Da Grundloven blev ændret i 1866, blev den politiske sammensætning af Landstinget og Folketinget også ændret.
I Landstinget sad primært godsejere, veluddannede, velhavende borgere, de nationalliberale og konsevative, tilhørte Højre Folketinget bestod af overvejende af bønder, som tilhørte Venstre.
Det var accepteret fra alle politiske sider, at kongen valgte konseilpræsidenten (statministeren). -
Den politiske situation - moderne gennembrud
Det kongen sikrede sig for var at regeringen var af samme politiske overbevisninger som ham selv. Dette var Højre. Han ønskede ikke Venstre (alle bønderne) skulle styre landet, han frygtede det ville gå galt, så ligemeget om Venstre havde flertal, så valgte Kongen kun konseilspræsidenter fra Højre.
Venstre krævede derfor indførelse af parlamentarismen, men det modså kongen.
det var først i 1901 (ved styreskift), at en regering blev dannet af flertalet i Folketinget. -
Samfundsdebatten - moderne gennembrud
Kongen blev tæt knyttet til Højre og til regeringen Estrup under en politiske magtkamp. Hvis man kritiserede kongen kom der en konsikvens, fx. havde en gårdejer, Christoffer Christoffersen, hængt ud i den landsdækkende presse og dømt til 30 dages fængsel på vand og brød, fordi han ved et sognemøde havde udtalt sig letsindigt om kongen til sin sidemand. -
Kongehuset - moderne gennembrud
Selvom der var modstand mod den venstrefjendske politik i DK, sp havde kongen og monarkitet stadig en central plads i mange menneksers bevidsthed og samfundsforståelse.
I 1892 holdte kongeparret guldbryllup, og der var folkelig opbakning og interresse. De blev hyldet af hele befolkningen. -
Forfattere i det moderne gennembrud
Andre forfattere blev inspireret af Georg Brandes kritik af kirken, kvindesyn og sociale uligheder. Generelt afviste forfatterne en religiøs tilværelsesforståelse og betonede i stedet en naturvidenskabelig tankegang. Tidens nordiske forfattere var bl.a. J.P. Jacobsen(side 41), Herman Bang (1857-1912), Henrik Pontoppidan (1857-1943), August Strindberg (1849-1912), Henrik Ibsen (1828-1906) og Ama- lie Skram. -
Period: to
Det moderne gennembrud
Det moderne gennembrud er en litterær betegnelse for en periode, som var præget af opbrud i vante forstillinger om samfundets indretning. I denne periode begyndte man at stille spørgsmålstegn ved de eksisterende normer og forstillinger inde for kultur og politik.
Man begyndte også at debattere og kritisere bl.a kongen (Christin IX), fordi han støttede konservativive politiske kræfter i samfundet. Det var også en tid præget af industrialisering og urbanisering. -
Period: to
del 2 Det moderne gennembrud
Dette var en tid hvor København voksede voldsomt, og en ny arbejderklassen opstod. Den udfordrede de mere etablerede samfundsgrupper som borgere og bønder. Det ses i arbejdernes politiske taler og slagsange. Det nye demokrati, der var blevet etableret med Grundloven i 1849, blev scenen for denne kamp. -
Den nye frihed
Alle de folk der deltog i debatterne i det moderne gennembrud, var ønsket om at gøre sig endeligt fri af Enevældens livsformer
og tankegang. Brødrene Brandes og Viggo Hørup tilhørte en lille gruppe mennesker, der kæmpede for deres idealer om frihed og imod kongens og regeringens udemokratiske metoder.
Når regeringen gennemførte deres politik, var det med modsætning fra befolkningen. Det var først i 1901 demokrati rigtig kom, nu kom Venstre til magten. Folkets stemme blev respelteret. -
"Socialisternes march" af U.P. Overby
-
Provisorietiden - Estrup
I 1875 udnævnte Christian IX godsejeren J.B.S. Estrup som konseilspræsident. Estrup var kendt som hård og kompromisløs. I følge Grundloven skulle en lov have flertal bag sig i både Landstinget og Folketinget, men kongen kunne i påtrængede tilfølde udsende midlertidlige love.
Dette udnyttede Estrup, da Venstre ikke var enige med finanslovsforslagene og Højre ikke gik på kompromis. Han yilgodeså Højrefløjens interesser, så de folkevalget i Folketinget var sat ude af spil. -
"Fru Marie Grubbe" - J.P. Jacobsen
Det var hans første roman. Den omhandler den historiske skikkelse Marie grubbe og skildrer hendes erotiske selvrealisering, der fører til social deroute. -
Niels Lyhne
Er en roman som beskriver en moderne fantast og fritænker. -
Poltiken blev grundlagt.
I fællesskab grundlagde Edvard Brandes og Viggo Hørup i 1884 avisen Politiken, der blev et organ for Venstre og et vigtigt talerør i den nye samfundsdebat.
Brands vat frustreret over befolkninges passivitet og manglende politiske modstand, over for den gammeldags og fastlåste samfundsorden. Han ønskede Politiken skulle være der man diskuterede og tog stilling til tidens nye og frisindede ideer. -
Fra hytterne - Henrik Pontoppidan
I disse noveller skildrer han de vilkår, som de fattigste på landet levede under. -
"Lucie" - Amalie Skram
Her beskriver hun hvordan et kvindeliv udformer sig i et samfund med et traditionelt kvindesyn. Helt i periodens ånd leverer værket et opgør med de borgerlige normer og biedermeierkultur. er hoved- personen ikke kysk, men derimod en driftsstyret underklassepige, men hun kan heller ikke overleve i det borgerlige ægteskab. Flere af Skrams bøger var et indlæg i sædeligheds- fejden. Sammen med Victoria Benedictsson var Skram en af få kvindelige forfattere, som fik opmærksomhed i offentligheden. -
Impressionisme - En lille replik - Herman Bang
Her er han i en objektiv skrivestil præget af handlingsbe- skrivelse og dialog skildrer samfundets stille eksistenser. Dette gør han også i romanen "Ved vejen" (1886) og i noveller som "Den sidste balkjole" (1887). -
Period: to
del 2 Georg Brandes
Han opfordrede forfatterne til at sætte problemer under debat i litte- raturen. Det var f.eks. kristendommens negative effekt på individets selvudfoldelse, det ulige forhold mellem kønnene og kritisable sociale forhold, som skulle behandles i litteraturen.Han skitserede et program for en realistisk litteratur, der skulle sætte individet fri og debattere samfundsproblemer. Målet var en naturalistisk litteratur, soms skulle undersøge, hvordan arv og miljø betinger mennesket. -
Danmark bliver til kongerige
Harald Blåtand startede processen til at Danmark blev til et kongerige, og at kristendommen erstattede hedenskaben.
