-
Kongeloven
-
Newtons bevægelseslove
Naturvidenskaben bevægede sig fremad med stormskridt i slutningen af 1600-tallet. Der kom en mekanisk verdenopfattelse. -
"Declarations of Rights"
-
Den tyrkiske fremmarch i Østeuropa var standset
I 1700-tallet steg velstanden, og verden tilhørte Europa, man kunne tage hvad man vil have. Den tyrkiske fremmarch i Østeuropa var standset omkring 1690. Tilmed forsvandt pesten fordi den brune rotte udryddede den sorte. (Historienskernestof s. 88) -
Period: to
I Danmark indledte man i 1750'erne en langvarig debat om forbedringer af landbrugssektoren.
Dette førte frem til de store "landbrugsreformer" i slutningen af 1780'erne. -
Nyt bud på rigdommens fremskaffelse, som brød radikalt med de tidligere tanker.
Adam Smith udgav i dette år "Nationernes Velstand", bogen som er den økonomiske liberalismes teoretiske fundament. (Historiens kernestof s, 94). -
Period: to
Landbrugsreformerne
slutningen af 1780'erne -
Statsbankerotten
-
Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo
Dette slag gav de konservative kræfter vind i sejlene. -
Period: to
Den økonomiske krise i Danmark
-
Fire rådgivende stænderforsamlinger blev indført som følge af at enevælden blev nødtvunget.
-
Christian 8. overtager tronen
Han var afvisende om forslaget om indførelsen af fri forfatning. -
Dannelsen af selskabet "Bondevennerne"
Dette selskab var ledt af de nationalliberale, men med mange bønner som medlemmer. Og der var opstået en helt ny politisk alliance. -
Christian 8. dør
-
Revolutionen i Frankrig begynder
Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød. Den udviklede sig desuden til en generel europæisk konflikt, hvis udløbere varede til 1815. -
Period: to
Treårskrigen
-
Det konstitutionelle monarki indføres.
Frederik 7. meddelte sig selv ansvarsfri og at ministeren skulle bære det politiske ansvar. -
En grundlovgivende forsamling blev valgt, som skulle udarbejde en ny forfatning.
-
Indførsel af almindelig værnepligt
-
Danmarks første grundlov (Frederik 7.)
Grundloven blev indført under (og pga.) borgerkrigen 1848-1850 mellem den danske konges danske og tyske undersåtter.
Kun omkring 14% af befolkningen havde en indflydelse.
Grunden til, at der var forskel i hvem der var valgbar i hhv. folketingen og Landstinget skyldtes, at man skulle sikre sig et landsting blev en konservativ garanti så de kunne stoppe lovgivning, som man mente var for venstreorienteret. -
Preussen og Østrig indvaderede Danmark og fratog hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
-
1866-Grundloven (Ændring af Grundloven)
Valgretten til landstinget blev stærkt indskrænket.
Der ændres på valgretten til landstinget. (det er ikke længere det samme som valgretten til folketinget. Der er ialt 66 medlemmer i landstinget.
- Kongen vælger 12
- Folketingsvælgerne vælger 27
- "De rigeste" vælger 27
Dette gør at en demokratiet indskrænkes.
(Landstinget bliver mere konservativt og kan altid forhindre en lovgivning fra folketinget.) styrker den konservative nødbremse. -
Regering af godsejere og nationalliberale opstod.
Regeringshandlingerne i 1870 mundede ud i en regering af godsejere og nationalliberale. -
Venstre nægtede at stemme for finansloven.
Dette skyldtes at regeringen ikke vil indføre parlamentarisme.
Det endte dermed med Højre-regeringens afgang i 1874 -
Period: to
Forfatningskampen
Krig mellem Højre og Venstre. Ønsket om Parlamentarisme.
- Blev ført med alle midler, lovlige og ulovlige.
- Højre bøjede grundloven
- Højre giver op og accepter at der er folketingen der udlejer
statsminister og ikke længere kongen
- Systemskiftet var et lille fremskridt i et demokratisk Danmark. -
Højre-regeringens afgang
Skete pågrund af at Venstre nægtede at stemme for finansloven -
Period: to
Højre-politikeren Estrup som statsminister (1875-1894)
Bagmanden for den måde man gik til det yderste i forhold til grundloven.
Mastermind i den strategi, der bliver brugt i forfatningskampen.
Han træder modvilligt tilbage som regeringchef, da højre og venstre begynder at nærme sig hinanden. -
De provisoriske love starter
Venstre nægter at stemme for finansloven. (visne politisk)
-> Højre hjemsendte folketinget.
-> Højre indførte såkaldte provisoriske love, der kunne vedtages
uden at spørge folketinget
Regeringen (HØJRE) indførte to provisoriske love.
Tillæg til straffeloven:
- Gendarmprovisoriet (ridende politi under militær kommando).
- Lov der kriminaliserede kritik af regeringen. -
Slaget ved Brøderslev
Voldsomme sammenstød mellem venstretilhængere og gendarmerne/(politi). Venstre styrrede folketinget, og venstretilhængerne var dybt utilfredse med, at regeringen havde udnyttet grundloven og sendt folketinget hjem for at kunne indføre de to provosoriske love. -
Parlamentarismen indføres
Efter valget i 1901 kunne alle se, at situationen, hvor kongen udnævnte en statsminister fra Højre, var uholdbar - Højre havde kun 8 pladser i Folketinget. Kongen accepterede derfor at udnævne en Venstre-mand som statsminister og dermed var det parlamentariske princip indført.
Med parlamentarismen blev det flertallet i Folketinget, der skulle bestemme, hvem der skulle have regeringesmagten i Danmark (Kun et lille fremskridt i et demokratisk Danmark. De 5 F'ere kunne ikke stemme.) -
Folketingsvalget
Valget blev udskrevet på grund af Grundlovens daværende bestemmelse om nyvalg hvert tredje år. Højres J.B.S. Estrup (1825-1913) trådte tilbage som konseilspræsident i 1894. Samtidig endte provisorietiden, og et af forfatningskampens største stridspunkter - de provisoriske love (1877-1894) - blev begravet. (https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsvalget-1901/) -
Grundlovsændring.
Den privilegerede valgret til Landstinget blev afskaffet og at nye grupper fik valgret:
- Kvinder
- Alle tjenestefolk
Valgretsalderen til Folketinget blev nedsat:
- 25 år
Valgretsalderen til Landstinget blev sat op:
- Fra 30 år til nu 35 år.
- Dermed var den konservative garanti ikke helt afskaffet.
Grundloven bestemte at partierne skulle være ligeligt repræsenteret.
- Dvs. at der skulle indføres forholdstals valg. -
Der stemmes om hvorvidt Flensborg skal være tysk eller dansk.
Flensborgs borgere stemmer sammen med det øvrige Mellemslesvig om, hvorvidt området skal være tysk eller dansk. Kun 25 procent af stemmerne angiver, at Flensborg igen bør blive dansk.
De følgende dage går tusindvis på gaden i København i demonstration mod, at Flensborg skal forblive tysk. -
Kongen, Christian X, fyrer regeringen
Forklar hvorfor kong Christian 10. 29/3 1920 fyrede statsminister C.Th. Zahle.
De var uenige om hvorvidt afstemningens resultat skulle følges i forhold til Flensborg og de endte i en heftig diskussion hvor C.Th. Zahle sagde at hvis kongen var utilfreds kunne han jo bare afsætte den. Dette gjorde kongen. -
Period: to
Påskekrisen
-
Kongen bøjer sig.
Thorvald Stauning forhandler med kongen, som i sidste ende bøjer sig. -
parterne enige om, at der skal indsættes en midlertidig og upolitisk regering
Som led i Staunings plan inviterer kongen landets partiledere til møde. Ud på natten til den 4. april bliver parterne enige om, at der skal indsættes en midlertidig og upolitisk regering, som har til opgave at udskrive et valg. -
1953-grundloven
Ændringer:
1) Landstinget afskaffes
2) Parlamentarismen skrives ind i grundloven
3) valgretsalderen sættes ned til 23 år
4) mulighed for folkeafstemninger -
Ordinær finanslov (provisorietiden slutter)
