-
Period: to
.
-
Københavns bombardement
september 1807 begyndte England et tre nætters langt bombardement af København. Målet var, at Danmark skulle udlevere sin store flåde. Efter tre dages terrorbombning opgav København, og englænderne sejlede væk med hele den danske flåde.
Englænderne affyrede omkring 14.000 bomber og raketter. Omtrent 300 bygninger blev totalt ødelagt og 1.500 fik skader. Omkring 200 af Københavns indbyggere mistede livet, mens militæret mistede 188 mand. -
Statsbankerotten
At føre krig er dyrt, og i forbindelse med Englandskrigene brugte Danmark så mange penge, at landet gik bankerot i 1813. Grunden var, at staten havde trykt for mange pengesedler til at finansiere landets deltagelse i krigen med. Da staten ikke kunne indløse sedlerne med sølv, tabte de værdi. Staten søgte at få orden i pengevæsenet ved en pengereform, kaldet statsbankerotten.
Statens økonomi stabiliseredes først ved oprettelsen af en uafhængig bank i 1818, kaldet Nationalbanken, der stadig er ans -
Tabet af Norge
Da Danmark var på tabernes side i Napoleonskrigene, mistedes Norge til Sverige ved freden i Kiel 1814. Hermed endte mere end 450 års rigsfællesskab mellem Danmark og Norge.
Svenskerne valgte at indgå i en alliance med Rusland mod Frankrig. Efter 1812 var dette et godt valg, fordi Frankrig var på tilbagetog overalt i Europa. Da Danmark var i alliance med Frankrig, kom landet på tabernes side i krigen.
Der blev indledt forhandlinger i Kiel, som endte med, at Danmark måtte afstå Norge til Sverige -
Ånden fra 48
Danskerne havde slået de mægtige tyske forbund og følte sig uovervindelige og tapre og nationale, Det er det mand klader " ånder fra 48" Selvom det var russerne der gjorde de trak sig tilbage. -
3 års krigen
krigen mod preusserne som ville have at slesvig og holsten bliver en del af det tyske forbund. Tyskerne hjalp ved det føste slag hvor de meldte sig frivilligt til at hjælpe hertugdømmet.
Og ved sloget ved Bov hvor den tyske forbund satte 22000 mænd ind. Danskerne tabte og de belv presset helt op i nørrejylland.
Men den russiske zar brød sig ikke om frie tænker og frygten for at det tyske forbund blev for stort hvor efter han sagde hvis de ikke gik ud ville han angribe. -
Højre
Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849 og bestod af rige borgere og godsejere. Højre havde flertallet i landstinget, og sad på regeringsmagten indtil 1901.
I 1915 skiftede Højre navn til ”Det Konservative Folkeparti. -
Grundloven dannelse
Med Grundlovens indførelse den 5. juni 1849 fik Danmark sin første demokratiske forfatning. Enevælden blev afskaffet, men Grundlovens § 2 knæsatte, at kongen formelt set stadig var den udøvende magt. Danmark fik i 1849 et såkaldt tokammersystem bestående af Folketinget og Landstinget.
Magtens tredelling.
Gjorde at den udøvende magt havde kongen, og han delte den lovgivende magt med regeringen.
Den dømmende magt gik til domstolene.
Grundlovsforslaget var forinden blevet lavet af to fremtrædende N -
Fredaftale 3 års krigen
Efter danskerne havde slået preusserne og det tyskeforbund, lavede de en aftale med slesvig og holsten, som gjorde dem en del af det danskekongerige, men danmark kunne ikke splite slesvig fra holsten. -
Venstre
Det forenede venstre blev stiftet i 1870. Det Forenede Venstre repræsenterede hovedsageligt bønderne, men også andre dele af den almindelige befolkning.
I dag er Vestre et liberalistisk parti, og var senest ved magten i perioden fra 2001-2011 -
Forfatnings kampen (1870-1901)
Kampen om magten mellem Rigsdagens to kamre (Folketinget og Landstinget).I folketinget sad repræsentanterne fra den almindelige befolkning (bønder, håndværkere, lærere), der fra 1870 typisk var repræsenteret af partiet Det forenede venstre.I landstinget sad folk der var valgt af godsejerne (fra partiet Højre) eller udpeget af kongen.Venstre havde flertal i folketinget, men kunne ikke danne regering, da de ikke havde flertal i Landstinget,og fordi kongen blev ved med at udnævne Højre-regeringer. -
Systemskiftet 1901
systemskiftet i 1901( indførelse af parlamentarisme) gik ud på at højre havde flertallet men kongen udnævnten venstre som regeringnen.
Parlementarismen gjorde at der ikke kunne dannes regering uden et flertal fra folket.
Hvilke gjorde at i 1901 at højre blev regering partiet