-
Sønderjylland tabes
Helstatet opløses -
Period: to
1864-1901
-
Revidering af grundloven
Grundloven blev revideret så kun 27 pladser til landstinget blev besat ved alm valgret, 27 ved stærkt indskrænket valgret (kun godsejere og store skatteydere) og endelig blev 12 valgt af kongen. -
Omlægning af landbruget
Fra 1830-1870 eksporterede man mange kornprodukter. Denne periode kaldes "kornsalgsperioden." Men i 1870 omlagde man landbruget til produktion af animalske produkter; okse- og svinekød + mejeriprodukter. -
Bønderne træder ind på den politiske scene
Omkring 1870 begynder bøndernes repræsentanter at samle sig i det egentlige parti venstre, mens godsejere og de nationalliberale, der repræsenterede de højere samfundslag i byerne, fandt sammen i højre. Selvom Venstre havde flertal i folketinget, bestod regeringen af Højres flertal i Landstinget -
Industrialisering
Indledt i 1840'erne, men tog for alvor fart i 1870. Fabrikker åbner i byerne og dermed opstår der en stor arbejderklasse, ofte med ringe vilkår. Mange af disse arbejdere flytter fra land til by, og den økonomiske vækst bliver større -
Forfatningskampen begynder
Bønderne i venstre var utilfredse med kongens ret til at udnævne den regering der passede ham og at han gik ud over folketingets flertal. Denne "kamp" varede i omkring 20 år. -
Periode med strejker
Mellem 1880 til 1899 er der mange strejker, da arbejdsgiverne ikke vil finde sig i at få deres ret til at fordele arbejdet på deres egne virksomheder anfægtet. Arbejdsgiverne samler sig også i arbejdsgiverforeninger -
Sædelighedsfejden
I 1880'erne var der i hele norden en debat omkring folk og specielt pigers sexualdrift. Hvor det hos borgerskabet i mange år havde været normalt at opfordre til afholdenhed, i det mindste indtil ægteskabet, begyndte man nu at argumentere for det modsatte. -
Socialdemokratiet vælges ind i Folketinget
Arbejderpartiet, der blev oprettet i 1871, fik, sideløbende med fagforeningernes stigende indflydelse, for første gang, egentlig politisk indflydelse. I 1901 får socialdemokratiet 14 af tingets 113 pladser -
Estrup går af som konseilpræsident
Venstre og Højre indgår et forlig som betyder at Estrup går fra magten. Dgg behodler Højre selve regeringsmagten. De to partier begynder at kunne forliges om nædvendige reformer. -
Septemberforliget
Arbejdsgiverne forsøger i 1899 med en storlockout for at knække fagforeningerne, hvilket næsten lykkes. På kort sigt var forliget en sejr for abejdsgiverne, men samtidig betød det at arbejdsgiverne havde anerkendt arbejdernes ret til at lade fagforeningerne forhandle deres løn og vilkår. Forliget lagde også rammer til løsning af fremtidige konflikter. -
Systemskiftet
Bondepartiet venstre får for første gang udnævnt en regeringsleder og parlamentarisme bliver indført i Danmark -
Reformperioden
Venstre gennemførste mange reformer. Bla. a. skolereformen, således at alle skulle igennem en 5-årig underskole og en skattereform der indførte indkomstskatten.