-
Statsbankerot
-
Period: to
Økonomisk krise
Frederik 6. (1808 - 1839)
England havde bombaderet københavn og stjålet flåden efter Kongens modsigelse i at være med i krigen mod Frankrig. Vi mistede samtigdig også Norge -
Fire rådgivende stænderforsamlinger indføres
Enevælden er tvunget til at indføre fire rådgivende stænderforsamlinger: to for Kongerriget og en for henholdsvis Slesvig og Holsten. -
Frederik 6. dør
Christian 8. overtager tronen -
Christian 8. dør
Den politiske opmærksomhed bliver rettet mod Frederik 7. -
Period: to
Treårskrigen
Danmark kæmper mod Slesvig-holstenske oprørsstyrker og tropper fra preussen. -
Konstitutionelle monarki indføres
Til et minister møde meddelte kongen sig ansvarsfri og fortalte at ministeriet skulle bære det politiske ansvar. -
Grundlovgivende forsamling valgt
de skulle udarbejde den nye forfatning som skulle afløse Kongeloven -
Alm. Værnepligt indføres
-
Kongen underskriver den første grundlov
Frederik 7. underskriver den første danske grundlov.
Grundlovens kendetegn er her at den ikke giver valgret til de 5 f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Rigsdagen bestod af mænd over 25, uden gæld, med statsborgerskab, eget bosted osv. Kun 15% af Danmarks befolkning måtte stemme.
Borgerlige frihedsrettigheder: ytrings-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed samt forbud mod vilkårlig fængsling (§§ 85, 87, 91, 92, 93). -
Preussen og Østrig invadere Danmark
De fratager hertugdømmerne Slesvig og Holsten. -
Grundloven 1866
Der opstår en nødbremse for landstinget. En bremse for at holde folketingets magt på et minimum og for at nedstemme dem hvis deres ideer giver for meget magt til folket og er imod konservative. Så der var en væsentlig større magt hos landstinget og en væsentlig større folk konservative i forhold til nationalisterne -
Period: to
Forfatningskampen og systemskiftet
Venstre mod højre kæmper om Parlamentarismen. Hvilket betød at Regeringen må ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Selve kampen går ud på hvem der skal udpege regeringen. Folketinget vinder og kan nu vælge regeringen og få indsat Parlamentarismen. -
Period: to
Estrup var statsminister
Estrup var partileder for højre og senere statsminister. Han var ekstrem konservativ og havde en stærk tro på at bønder ikke havde evnerne til at lede et land og det var derfor Godejerene som var født ledere i stedet som skulle styre landet. -
De provisoriske love starter
Højre sendte folketinget hjem før møderne startede og indsatte herefter midlertidlige love. Regeringen har ret til at indsætte nye midlertidlige love hvis rigsdagen ikke kan mødes i følge grundloven -
Systemskifte
Demokratisk fremskridt. Parlamentismen indføres. Kløften mellem byen borgerskab og landmændende mindskes, -
Folketingsvalget
Venstre og socialdemokratiet vinder. Der starter en venstreregering under ledelse af J.H. Deuntzer. Parlamentismen indføres -
Ministeriet Otto Liebe indsat
Kongen udnævnte Otto Liebe til statsminister og bad ham danne regering. Ministeriet Otto Liebe blev indsat -
1915-grundloven
- Kvinder og tjenestefolk for stemmeret
- Valgretsalderen til Folketinget blev sat ned fra 30 til 25 år
- Valgretsalderen til Landstinget blev sat op 30-35 år
- Antal danskere med stemmeret steg fra 18% - 40-45%
- Der blev indført forholdstalsvalg
- Den privilegrede stemmeret til Landstinget blev afskaffet. Det vil sige at kongen og de rigeste i samfundet ikke længere skulle vælge flertallet af medlemmerne af Landstinget
-
Mister zone 2 til Tyskland
alle valgdistrikter i 2. zone – inklusive Flensborg – ved dennes afstemning d. 14. marts 1920 stemte for fortsat tilhørsforhold til Tyskland. Det samlede resultatet for 2. zone var ca. 80% tyske og 20% danske stemmer, i Flensborg, Ladelund, Medelby og Hanved samt på den vestlige del af Før var den danske stemmeandel dog mindst 25%. -
Period: to
Påskekrisen
den parlamentariske krise, der opstod i Danmark, da Kong Christian 10. imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark. -
Folketingsvalg
den radikale regering havde slet ikke støtte til sin politik i befolkningen. Ved et jordskredsvalg forøgede Venstre, Det Konservative Folkeparti og Erhvervspartiet deres andel af stemmerne fra 49% ved sidste valg i 1918 til 60,6%. De hidtidige regeringspartier, De Radikale og Socialdemokratiet, dykkede samtidig fra en vælgertilslutning på 49,7% til kun 37,7%. -
Ordinær finanslov (provisorietiden slutter)
