VA2003Emil FE

By emil123
  • Period: to

    1800-2011

  • Period: to

    Forfatningskampen 1870-1901

    Forfatningskampen 1870-1901:
    Kampen om magten mellem Rigsdagens to kamre (Folketinget og Landstinget).I folketinget sad repræsentanterne fra den almindelige befolkning (bønder, håndværkere, lærere), der fra 1870 typisk var repræsenteret af partiet Det forenede venstre.I landstinget sad folk der var valgt af godsejerne (fra partiet Højre) eller udpeget af kongen.Venstre havde flertal i folketinget, men kunne ikke danne regering, Mere kunne der ikke stå :)
  • Period: to

    Partiet venstre.

    Partiet Venstre:
    Det forenede venstre blev stiftet i 1870. Det Forenede Venstre repræsenterede hovedsageligt bønderne, men også andre dele af den almindelige befolkning.
    I dag er Vestre et liberalistisk parti, og var senest ved magten i perioden fra 2001-2011.
  • Period: to

    Partiet højre.

    Partiet Højre.
    Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849 og bestod af rige borgere og godsejere. Højre havde flertallet i landstinget, og sad på regeringsmagten indtil 1901.
    I 1915 skiftede Højre navn til ”Det Konservative Folkeparti.
  • Period: to

    Systemskiftet.

    Systemskiftet var med til at gøre sådan at regeringen ikke kunne side på magten, hvis den altså havde flertal i mod sig. Først i 1894 lykkedes det at vedtage en vigtig finanslov med almindeligt flertal. Dermed var vejen banet for et egentligt systemskifte i 1901. Det var kongen der udnævnte en Venstre mand, Ved folketingsvalget i 1901 fik Højre kun otte mandater mod Venstres 76 mandater ud af de 114 i alt. Det var kongen der udnævnte en Venstre mand.
  • Period: to

    Helstaten

    Helstaten er et begreb fra 1800-tallets politik. Helstaten bestod af landsdele som Danmark, Slesvig-Holsten og Lauenburg.
    Det blev regeret af den danske konge fra 1773 - 1864-tallet.
    Helstaten blev kaldt for "Helstaten", for at vise at der var et tæt forhold mellem alle delene i helstaten. Det blev især brugt efter 1814, hvor Danmark måtte give Norge til Sverige.
    I 1864 tabte Danmark en krig til Preussen. Som straf måtte man give hertugdømmerne til den tyske kejser, og det var slut for Danmark.
  • Period: to

    Geografiopgave.

    1) Gjort.
    2) Slesvig-Holsten, Launberg og bilande som Færørerne og Island.
    3) Dengang ville der være omkring 2,5 mio. Idag ville der være omkring 6 - 7,5 mio.
    4) 58 879,54 km2
    5) Grænsen til Tyskland ville gå nede ved Lübeck. Og ved Øresund.
    6) Jeg tror det ville være sjovt, men man ville ikke tænke over det hvis man havde oplevet at bo sammen med tyskere lige siden man blev født.

  • Københavns bombardement

    Efter et tre dages bombardement af englænderne i september 1807 Englænderne affyrede omkring 14.000 bomber og raketter mod København. Omkring 200 af Københavns indbyggere mistede livet, mens militæret mistede 188 mand. Til sidst overgav København sig, og englænderne sejlede væk med hele den danske flåde.

  • Statsbankerotten.

    1813 gik Danmark statsbankerot efter Englandskrigene, fordi de havde tryk for mange sedler uden at havde råd til det. Staten lavede en pengereform, kaldet statsbankerotten. Kursen for de gamle til nye var 6 gamle til 1 ny. Det hjalp lidt indtil Danmark tabte i Napoleonskrigen.

  • Tabet af Norge.

    Da Danmark var på tabernes side i Napoleonskrigene, mistede Danmark Norge til Sverige ved freden i Kiel 1814. Hermed endte mere end 450 års rigsfællesskab mellem Danmark og Norge.

  • Treårskrigen.

    Forhandlinger mellem Danmark og slesvig-holstenske politikere kørte fast allerede i marts 1848, og krigen var den eneste udvej. I begyndelsen stod den danske hær kun over for den slesvig-holstenske oprørshær. Hæren vandt en masse sejre, som slaget slaget ved Dybbøl i juni 1848.
    Preussen hjalp derfor slesvig-holstenske. Men flere Stormagter greb ind i krigen og tvang Preussen til at trække sig ud af krigen. Dermed stod den danske hær igen kun over for oprørshæren, som blev besejret den 25. juli

  • Grundloven 1849

    Med Grundlovens indførelse den 5. juni 1849 fik Danmark sin første demokratiske forfatning. Enevælden blev afskaffet, men Grundlovens 2 godkendte love, gjorde at kongen var stadig den udøvende magt. Danmark fik i 1849 et såkaldt tokammersystem bestående af Folketinget og Landstinget.

  • Historie

    1) Kommunisternes magtovertagelse i Rusland 1917 (oktoberrevolutionen) Der var meget uro i Rusland på grund af manglende tiltro til zaren. Det udnyttede Lenin og bolsjevikkerne. De overtog alle de vigtige bygninger i Sankt. Petersborg. Det startede en borgekrig mellem Zarens’ tilhængere og kommunisternes. Kommunisterne vandt krigen, og Rusland var nu kommunistisk styret.

  • Historie

    2) Hitlers (nazisternes) magtovertagelse i Tyskland. Nazisterne udnyttede at der var dårlig økonomi i Tyskland. De lovede mad og arbejde til alle. Det skabte en stor fremgang i deres parti. I 1933 fik nazisterne det absolutte flertal ved at brænde rigsdagsbygningen og give kommunisterne skylden. Nazisterne styrede nu enevældigt med Hitler som deres diktator.

  • Stormen på Dybbøl

    Krigen 1864 har haft stor betydning for vores selvforståelse. Efter krigen havde Danmark sin hidtil mindste geografiske udstrækning og var uden muligheder for at forsvare sig selv.

  • Slaget på Fælleden og Socialdemokratiet

    Lavet af Emil Fetterlein & Lucas Pratt.

  • Slaget på Fælleden

    Slaget på Fælleden handlede om arbejderne som blev behandlet dårligt af deres arbejdsgivere. Det var dårlig løn og lange arbejdsdage. Men arbejderne kunne ikke gøre noget, da arbejdsgiverene havde magten og havde kontakter til Staten/Christiansborg. Arbejderne planlagte et møde på Fælleden. Politiet fandt ud af det og forbød dem at holde mødet, da de så det som en trussel. Arbejderne holdt dog alligevel mødet, og da politiet prøvede at gribe ind opstod der et kæmpe slag.

  • Socialdemokratiet

    Socialdemokratiet blev stiftet i 1871 for at samle en arbejderbevægelse, der kæmpede for bedre forhold for arbejderne på de mange nye fabrikker. Det lykkedes, og Socialdemokratiet har de seneste 100 år været et af Danmarks største politiske partier. I 1800-tallet kom den industrielle revolution til Danmark. Varer, der hidtil blev lavet af håndværkere, blev nu lavet på nye fabrikker, og folk fra landet flyttede ind til byerne for at få arbejde i den nye industri.