Den politiske udvikling i Danmark 1848-1901

  • De slesvigske krige

    De slesvigske krige
    Under krigene fik Monrads fremskridtsivrige nationalliberale imidlertidig deres vilje i 1849, idet loven endte med at indføre nogle meget små begrænsninger i adgangen til at deltage i demokratiet. Ditlev Gothard Monrad var en dansk teolog, biskop, politiker og minister. Monrad stod bl.a. bag udformningen af Junigrundloven af 1849 og var konseilspræsident (statsminister) under krigen i 1864.
  • Grundloven 1849

    Grundloven 1849
    Med grundlovens indførelse den 5. juni 1849 fik Danmark sin første demokratiske forfatning. Enevælden blev afskaffet, men grundlovens § 2 knæsatte, at kongen formelt set stadig var den udøvende magt. Danmark fik i 1849 et såkaldt tokammersystem bestående af Folketinget og Landstinget.
  • 2. Slesvigske krig

    2. Slesvigske krig
    Krigen medføte at man måtte at Danmark måtte afslå Holsten, Lauenborg og Slesvig (Sønderjylland). Danmark fik det nordlige sønderjylland tilbage efter en afstemning i 1920.
    På dette tidspunkt havde Danmark 4 ledere under begivenheden, lederne kommer i står rækkefølge efter hvornår de blev brugt: Christian de Meza
    Mathias Lüttichau den 4. februar
    Georg Gerlach den 29. februar 1864
    Peter Frederik Steinmann den 7. juli 1864
  • Forfatningskampen

    Forfatningskampen
    Forfatningskampen var den politiske kamp mellem Højre og vesntre om tolkningen af forfatningen, denne begivenhed tog plads mellem 1866 og 1901. Det vedhæftede billede har en vigtig fakta boks.
  • Den gennemsete grundlov

    Den gennemsete grundlov
    Efter freden i Wien i 1864 stod det amputerede Danmark tilbage med hele to forfatninger. Dels Junigrundloven, der dækkede selve kongerigets indre anliggender, dels den fatale og nu meningsløse Novemberforfatning, der skulle have dækket fællesanliggenderne for Danmark og hertugdømmet Slesvig. Men der var langtfra enighed om blot at ophæve den sidste, som det demokratiske Venstre krævede. Kongen og hans konservative embedsmandsregering ville have en forfatning, der bevarede Novemberforfatningens i
  • Den socialistiske arbejderbevægelse

    Den socialistiske arbejderbevægelse
    Fra omkring 1870 begyndte danske arbejdere at organisere sig på socialistisk grundlag, inspireret af udviklingen i andre lande i Europa. Bevægelsen byggede på Karl Marx' ideer, og var organiseret som en sektion af Første Internationale (IAA). Det forjættende og provokerende ved socialismen var, at den ikke bare bad om forbedringer på det bestående samfunds præmisser.
  • Systemskiftet

    Systemskiftet
    Forfatningskampen sluttede med et politisk forlig i 1894. Her blev Estrup efter et forlig mellem moderate Højre- og Venstrefolk overtalt til at gå af. Der kom dog fortsat ingen Venstrefolk i regeringen.