2003b

By magn1383
  • Period: to

    Historie

  • Helstaten

    Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki som bestod af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Helstaten blev opløst efter krigene med Preussen i 1864, fordi vi tabte og måtte af Slesvig, Holsten og Lauenborg.

  • Københavns bombardement

    Efter et tre dages bombardement af englænderne i september 1807 Englænderne affyrede omkring 14.000 bomber og raketter mod København. Omkring 200 af Københavns indbyggere mistede livet, mens militæret mistede 188 mand. Til sidst overgav København sig, og englænderne sejlede væk med hele den danske flåde.

  • Statsbankerotten.

    1813 gik Danmark statsbankerot efter Englandskrigene, fordi de havde tryk for mange sedler uden at havde råd til det. Staten lavede en pengereform, kaldet statsbankerotten. Kursen for de gamle til nye var 6 gamle til 1 ny. Det hjalp lidt indtil Danmark tabte i Napoleonskrigen

  • Tabet af Norge.

    Da Danmark var på tabernes side i Napoleonskrigene, mistede Danmark Norge til Sverige ved freden i Kiel 1814. Hermed endte mere end 450 års rigsfællesskab mellem Danmark og Norge.

  • Treårskrigen.

    Forhandlinger mellem Danmark og slesvig-holstenske politikere kørte fast allerede i marts 1848, og krigen var den eneste udvej. I begyndelsen stod den danske hær kun over for den slesvig-holstenske oprørshær. Hæren vandt en masse sejre, som slaget slaget ved Dybbøl i juni 1848.
    Preussen hjalp derfor slesvig-holstenske. Men flere Stormagter greb ind i krigen og tvang Preussen til at trække sig ud af krigen. Dermed stod den danske hær igen kun over for oprørshæren, som blev besejret den 25. juli

  • Grundloven 1849.

    Med Grundlovens indførelse den 5. juni 1849 fik Danmark sin første demokratiske forfatning. Enevælden blev afskaffet, men Grundlovens 2 godkendte love, gjorde at kongen var stadig den udøvende magt. Danmark fik i 1849 et såkaldt tokammersystem bestående af Folketinget og Landstinget.
    2)

  • Partiet Højre.

    Partiet Højre.Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849 og bestod af rige borgere og godsejere. Højre havde flertallet i landstinget, og sad på regeringsmagten indtil 1901. I 1915 skiftede Højre navn til ”Det Konservative Folkeparti

  • Forfatningskampen 1870-1901

    Forfatningskampen 1870-1901:Kampen om magten mellem Rigsdagens to kamre (Folketinget og Landstinget).I folketinget sad repræsentanterne fra den almindelige befolkning (bønder, håndværkere, lærere), der fra 1870 typisk var repræsenteret af partiet Det forenede venstre.I landstinget sad folk der var valgt af godsejerne (fra partiet Højre) eller udpeget af kongen.Venstre havde flertal i folketinget, men kunne ikke danne regering, da de ikke havde flertal i Landstinget,og fordi kongen blev ved med

  • Partiet Venstre:

    Partiet Venstre:Det forenede venstre blev stiftet i 1870. Det Forenede Venstre repræsenterede hovedsageligt bønderne, men også andre dele af den almindelige befolkning.I dag er Vestre et liberalistisk parti, og var senest ved magten i perioden fra 2001-2011

  • Socialdemokratiet.

    Socialdemokratiet blev stiftet i 1871 for at samle en arbejderbevægelse, der kæmpede for bedre forhold for arbejderne på de mange nye fabrikker. Det lykkedes, og Socialdemokratiet har de seneste 100 år været et af Danmarks største politiske partier, og en dominerende kraft i opbygningen af det danske samfund. Indsatsen foregik gennem arbejdet i fagforeningerne og politisk i Socialdemokratiet.
    Mærkesager
    - Retten til at strejke
    - Loven om mindsteløn
    - Nedskæring af arbejdsugen
    - Og andre love s

  • Slaget på fælleden

    Den 5. maj 1872 var der en forsamling af københavnske arbejdere i en demonstration, hvor Københavns politi havde forbudt det. Politiet havde anholdt de tre ledere af Internationale (Louis Pio, Harald Brix og Poul Gellef, som var den forening, der havde indkaldt til demonstration selvom det var blevet forbudt. Da arbejderne alligevel mødte op og demonstrerede og prøvede at komme ind på Fælleden forhindrede politiet dem det, og der kom derfor masser af kampe og det endte med masser af sårede.

  • Systemskiftet 1901

    Ved folketingsvalget 1901 vandt venstre stort det medførte kongen valgte en venstre mand til at være konseilspræsident. Han lavede, det så kaldte Systemskift, som betød at en regering ikke kunne sidde på magten, hvis den havde et flertal imod sig. Dermed blev parlamentarismen indført I Danmark.

  • 1) Kommunisternes magtovertagelse i Rusland 1917 (oktoberrevolutionen)

    Der var meget uro i Rusland på grund af manglende tiltro til zaren. Det udnyttede Lenin og bolsjevikkerne. De overtog alle de vigtige bygninger i Sankt. Petersborg. Det startede en borgekrig mellem Zarens’ tilhængere og kommunisternes. Kommunisterne vandt krigen, og Rusland var nu kommunistisk styret.

  • 2) Hitlers (nazisternes) magtovertagelse i Tyskland.

    Nazisterne udnyttede at der var dårlig økonomi i Tyskland. De lovede mad og arbejde til alle. Det skabte en stor fremgang i deres parti. I 1933 fik nazisterne det absolutte flertal ved at brænde rigsdagsbygningen og give kommunisterne skylden. Nazisterne styrede nu enevældigt med Hitler som deres diktator.