VA2003BChris

By rossing
  • Period: to

    VA2003BChris

  • Mageskiftet

    Mageskiftet
    I flere hundrede år kæmpede den danske konge og hertugen af Gottorp om retten til Slesvig og Holsten. I 1773 blev man til sidst enige om, at den danske konge kunne herske alene over hertugdømmerne. Til gengæld fik hertugen af Gottorp magten over den danske kongeslægts stamland Oldenborg. Aftalen blev kaldt for ”mageskiftet”.

  • Indfødsret (Statsborgerskab)

    Indfødsret
    I 1776 udstedte kongen loven om indfødsret, der i princippet gav alle mulighed for at besætte rigets embeder, hvis man var født inden for Det Danske Rige, dvs. danskere, nordmænd, slesvigere, holstenere, islændinge, grønlændere, færinger og bosatte i tropekolonierne. Baggrunden for loven var en voksende utilfredshed med, at mange embeder i staten blev givet til udlændinge.
    Riget blev styret fra København. Man prøvede at lave lovene så ens som muligt for at holde sammen på riget.

  • Helstaten ( fra 1814. Opløst 1864)

    Helstaten
    Man fandt på navnet ”helstaten” for at vise, at der var et tæt forhold mellem alle landsdelene i helstaten. Det blev især brugt efter 1814, hvor Danmark måtte give Norge til Sverige. I stedet blev det tyske hertugdømme Lauenborg en del af helstaten i 1815.
    Pga. disse ændringer voksede den tysktalende del af helstatens befolkning fra 25 til 40%. Det gjorde det med tiden svært at holde sammen på helstaten. Især i Holsten begyndte man at føle sig meget tysk, Da man var tæt på preussen

  • Københavns bombardement

    På dette tidspunkt var danmark englands største konkurrence på havet.
    September 1807 blev København bombet af englænderne, fordi englænderne ville have vores flåde ”som tegn på vores neutralitet”. Det skete efter at englænderene belejrede København med 30.000 mand, som de satte i land ved Vedbæk. Da vi blev ved at afvise at give dem flåden, bombede de København. Efter 3 dage med bomber og brand overgav vi og de tog hele vores flåde. De ødelagde også vores redskaber, så vi ikke kunne bygge nye.

  • Statsbankerotten 1813

    At føre krig er dyrt, og i forbindelse med Englandskrigene brugte Danmark så mange penge, at landet gik bankerot i 1813. Grunden var, at staten havde trykt for mange pengesedler til at finansiere landets deltagelse i krigen med. Da staten ikke kunne indløse sedlerne med sølv, tabte de værdi. Staten søgte at få orden i pengevæsenet ved en pengereform, kaldet statsbankerotten.

  • Tabet af norge

    Da Danmark var på tabernes side i Napoleonskrigene, tabte Norge til Sverige ved freden i Kiel 1814. Hermed endte mere end 450 års rigsfællesskab mellem danmark og norge
    Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene var meget dyr. Efter Københavns bombardement og tabet af flåden til England i 1807, hvor landet endte på fransk side, var Danmarks og Frankrigs krigslykke kædet sammen
    Tabet af Norge gjorde, at Danmark måtte afstå Norge til Sverige, og slutte sig sammen med Frankrigs fjender.

  • Treårskrigen 1948-1950

    Det var en borgerkrig, Slesvig Holstens nationalliberalister gjorde oprør mod Danmark og ville ikke længere være en del af Danmark. men de blev hurtigt slået tilbage. Preusserne gjorde klar til hjælp men trak ud efter trudsler fra Rusland (Rusland frygtede et for stort tyskland hvis preusserne tog slesvig holsten. Plus at Rusland havde nogle steder som måske også kunnne finde på at lave samme trick. Så zaren var ikke glad for denne nye idé)

  • Grundloven

    Med Grundlovens indførelse den 5. juni 1849 fik Danmark sin første demokratiske forfatning. Enevælden blev afskaffet.
    Med Grundloven fik borgerne i Danmark en række personlige, politiske og økonomiske rettigheder. Det indebar ytrings-, forenings-, forsamlings-, og trosfrihed

  • Partiet Højre

    Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849 og bestod af rige borgere og godsejere. Højre havde flertallet i landstinget, og sad på regeringsmagten indtil 1901.
    I 1915 skiftede Højre navn til ”Det Konservative Folkeparti.
    Det Konservative folkeparti har i nyere tid dannet regering med Venstre.

  • Forfatningskampen 1870-1901

    Kampen om magten mellem Rigsdagens to kamre (Folketinget og Landstinget).I folketinget sad repræsentanterne fra den almindelige befolkning (bønder, håndværkere, lærere), der fra 1870 typisk var repræsenteret af partiet Det forenede venstre.I landstinget sad folk der var valgt af godsejerne (fra partiet Højre) eller udpeget af kongen.Venstre havde flertal i folketinget, men kunne ikke danne regering, da de ikke havde flertal i Landstinget,og fordi kongen blev ved med at udnævne Højre-regeringer.

  • Det forenede venstre

    Det forenede venstre blev stiftet i 1870. Det Forenede Venstre repræsenterede hovedsageligt bønderne, men også andre dele af den almindelige befolkning.
    I dag er Vestre et liberalistisk parti, og var senest ved magten i perioden fra 2001-2011
    Venstre ligger idag til højre og ikke længere til venstre.
  • Period: to

    Lenins vej til magten

  • Lenins vej til magten

    Dårlige arbejdsforhold havde ført til store demonstrationer i starten af 1900-tallet, og store folkemængder samlede sig på Sankt Peterspladsen. Zaren var smuttet og væbnet politi åbnede ild, her mistede Zaren folkets tillid for alvor, og de ville have forandring, i spidsen for dette forandringsønske var Vladimir Iljitl Uljanov, eller Lenin som han kaldte sig. I 1896 blev han forvist til Sibirien, han kom tilbage men igen i 1900 rejste han til Schweiz, hvor han gemte sig under hele WW1

  • Parlementarismen 1901

    Parlementarismen blev indført i 1901 efter partiet det forenede venstre længe havde haft flertal, men ikke blev regering pga. kongen havde muligheden for at vælge hvilket parti der skulle regere landet.

  • Vestfronten

    Vestfronten var den vigtigste af krigens fronter. Her kæmpede hovedparten af de tyske, franske, britiske og amerikanske tropper ved en front, der strakte sig fra den belgiske kyst til Schweiz' grænse

  • WW1, Krigens forbløb

    WW1, Krigens forbløb
    Krigens forløbI stedet for den korte bevægelseskrig, som man forventede i sommeren 1914, antog landkrigen på vestfronten hurtigt form af en stillingskrig. Det skyldtes, at den teknologiske udvikling tilgodeså forsvar frem for angreb. Maskingeværer og artilleri kunne fra sikre positioner i skyttegrave eller bag fronten beskyde angribere. Mens forsvarere kunne føre forsyninger og forstærkninger frem med tog, biler og heste, så måtte angribere i vid udstrækning færdes til fods gennem landskabet
  • Period: to

    Første verdenskrig

    Den førtes mellem Ententemagterne (de allierede), dvs. Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede, herunder Japan og USA, og Centralmagterne, dvs. Tyskland og Østrig-Ungarn med forbundsfæller. Krigens årsagerDet østrig-ungarske tronfølgerpar, Frans Ferdinand og Sophie, blev 28.6.1914 myrdet i Sarajevo af en serbisk nationalist. Mordet udløste den såkaldte julikrise og førte til et barsk østrig-ungarsk ultimatum til Serbien 23.7.1914; bl.a. krævedes østrig-ungarsk deltagelse i opklaring

  • Borgerkrigen

    Zarens tilhængere, den Hvide Arme røg nu i borgerkrig med Lenins hær, den Røde arme, en folkehær samlet af de nye kommunister, landsbyer blev brændt og beboerne henrettet. Den Røde arme endte med at vinde borgerkrigen, og nu stod det fast. Rusland, eller Sovjet unionen var kommunistisk.

  • Lidt om lenin

    Lenin var en Marxist, dvs. tilhænger af Karl Marx’ ideologier, hans følgere brækkede i to, en grupper der mente at Rusland skulle have demokrati og valg, før at landet kunne blive kommunistisk. Den anden gruppe mente dog at en hurtig revolution var vejen frem, altså ”Proletariatets Diktatur”
    I 1917 kommer så dette oprør og Zaren trådte tilbage, der kom en ny regering, men det var stadig ikke det Lenins følgere ønskede, den nye regering kom ikke med den fred, som Lenin kæmpede for.

  • Oktober revulotionen (oktober iflg. russisk kalender)

    Natten til den 7. november 1917 (Oktober revolutionen) var der Bolsjevikkerne slog til, altså dem der ønskede den hurtige revolution lavede den altså nu, der var ikke meget modstand og Lenin overtog styringen dagen efter. Alle vigtige bygninger blev indtaget men det var ikke lutter lagkage, omvæltningen havde en hård fødsel, det var mangel på varer der var hovedårsagen til dette samt landmændenes manglende motivation til at optimere høsten. Lenin sluttede fred med tyskerne, Så kom en borgerkrig

  • Fredsafslutningerne og deres konsekvenser

    Med våbenhvilerne standsede krigshandlingerne. Fredstraktaternes udformning blev derefter bestemt af sejrherrerne, og fredsbetingelserne blev præget af en blanding af hævntørst, traditionel stormagtspolitik og elementer af den amerikanske præsident Woodrow Wilsons visioner om demokratiske nationalstater og en ny verdensorden, som han havde lanceret med De Fjorten Punkter. Omkring disse modstridende tendenser kredsede forhandlingerne på Parisfredskonferencen 1919-20, hvor de besejrede Centralmagt

  • Weimarrepublikken dannes

    Weimarrepublikken blev dannet kort efter 1. verdenskrig. Hedder Weimarrepublikken da det blev dannet i byen Weimar. Tyskland måtte finde sig i meget hårde fredsbetingelser efter krigen, hvilket gav republikken en skidt start. i 1921 blev Hitler NSDAPs formand. Han ændrede partiets organisation.
    Et fejlslagent kupforsøg fra nazisterne slog fejl i München, og det sendte Hitler og flere nazister i fængsel. Hitler kom i fængsel i 9 måneder. Mens Hitler sad i fængsel dikterede han Mein kampf.
  • Period: to

    Hitlers vej til magten

  • Lenin dør

  • Hitler kom til magten

    NSDAP tabte mandater i løbet af årene. Den tyske økonomiske situation blev bedre, forbruget steg, folk fik arbejde, og så var deres politik med begrænsninger ikke populær længere.
    Jan 1932, Hindenburg vandt valget, og Hitlers parti tabte valget, men da den nye regeringen kunne ikke blive enige om hvordan de skulle imødegå krisen og der blev udskrevet valg, og ved et valg igen i 1932, fik NSDAP 44% af stemmerne, og Hitler kom til magten

  • Hitler tager diktaturisk magt

    Februar 1933, demokrati afløses af diktatur, Da Hitler opløser Parlamentet (Rigsdagen) og nu kunne Hitler basically gøre hvad der passer ham.
    Rigsdagsbygningen brændte i februar 1933, og da Hitler skyldte skylden på kommunisterne, fik han løst op for flertallet mod sig

  • Tyskland opruster

    Oct 1934, Tyskland indledte en voldsom militær oprustning. Dette skete på trods af Versaille-traktaten. Nürnberglovene bliver sat ind, Forbud mod blandede ægteskaber og forhold mellem forskellige racer. Jøder blev andenrangs borgere og mistede deres stemmeret. Og nu var Hitlers regime i fuld gang. Sammen med den påbegyndte oprustning.