Systemskiftet og påskekrisen

By karenjermiin
  • Period: to

    Forfatningskampen

  • Systemskiftet

    De fire ”originale” partier begyndte at bryde fra hinanden. Dette resulterede i, at højre skiftede navn til det konservative folkeparti og en lille gruppe socialdemokrater brød ud i ”det radikale venstre”. Dette gjorde de, fordi de var imod at beholde militæret i samme størrelse som før. Socialdemokraterne hentede stemmer ved arbejderne og de små lønmodtagere. Systemskiftet fandt sted d. 24. juli 1901 og er betegnelsen for overgangen fra kongevalgte regeringer til regeringer baseret på Folke

  • Albertiskandalen

    • Alberti var en fremtrædende ventre mand, skarp anti socialist.
      • Som i årene 1901 1908 havde været landets justisminister
      • Han var ladsbedrager, og meldte sig selv til politiet 1908
      • Han var leder af den sjællandske bodestands sparekasse
      • Ved dommen i 1908 fik Alberti 8 år togthus, for b.la. at have bedraget sparekassen for mere end 15 millioner kroner
      • Det ville svare til mange milliarder
      • Det der kom en venstre regering, var kongen meget begjstret og overrask
  • Period: to

    1. verdenskrig

    Første Verdenskrig brød ud d. 1. August 1914.
    Danmark var i den ubehagelige situation, at landets to største handelspartnere, England og Tyskland var i krig med hinanden. Den radikale regering under statsminister, Zahle, erklærede landet neutralt.
    De radikale og socialdemokraterne var indstillede på at give efter over for tyskerne, mens Venstre og Konservative var mere ”engelskvenlige”.
    Bønderne og producenter af eksportvarer havde gode tider, fordi de kunne eksportere meget til det hungren

  • Grundloven af 1915

    Det var først efter mange års indviklede forhandlinger mellem konservativ + venstre og socialdemokraterne + radikale venstre, der kom en ny grundlov. Den medførte en demokratisering af Landstinget. Der blev almindelig valgret til begge ting, dog blev valgretsalderen 25 år ved Folketinget og 35 år ved Landstinget.
    Valgretten udvides ligeledes til at gælde kvinder og tyende, der blev på denne måde politisk ligestilling  formelle rettigheder. Der blev dog ikke ligestilling

  • Påskekrisen

    Under 1. Verdenskrig var der politisk fred. Straks efter krigens afslutning delte den danske befolkning sig politisk. På den ene side stod arbejdere og smålønmodtager og repræsenterede socialdemokrater og radikale, på den anden side var bønderne, de selvstændigt erhvervsdrivende og højere funktionær repræsenteret af venstre og konservative.
    Tre problemer delte parterne:
    1. Opfattelsen af statsindgrebet, der havde været under krigen.
    Arbejderne mente omfordelingen skulle forsætte i fredstid,

  • Genforeningen

    1. juni 1920, blev grensen rykket til det sted vi kender i dag. Man kom til enighed via en afstemning, om hvorvidt man ønskede at Slesvig holsten blev gjort dansk. Der var spænding om Flensborg, hvor det endte med at 74 % stemte tysk. Der opstod en meget nationalt sindet ”Flensborgbevægelse” der anså det som en uret, at den gamle danske by skulle blive tysk. Man ønskede at den danske regering skulle lægge præs på fredskonferencen for at skubbe grænsen mod syd, dette støttede især Frankrig op u
  • Period: to

    2. verdenskrig