-
Period: to
30-års krigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland. Som udgangspunkt var krigen en religionskrig mellem katolikker og protestanter inden for det Tysk-romerske rige, repræsenteret ved Den katolske liga og Den Protestantiske Union, selvom intern politik og magtbalance i riget også spillede en stor rolle. Gradvist udviklede krigen sig til en mere generel konflikt, der involverede de fleste europæiske stormagter. -
"Declaration of right" - Parlamentets rettigheder slåes fast
-
Period: to
syvårskrigen
Syvårskrigen, Den Preussiske Syvårskrig, traditionel betegnelse for krigen i Centraleuropa 1756-63 mellem Østrig, Frankrig, Rusland og Sverige på den ene side og Preussen støttet af Storbritannien på den anden. Samtidig dermed udkæmpedes imidlertid kolonikrigen mellem Storbritannien og Frankrig. Denne krig udspillede sig på fire kontinenter, Europa, Amerika, Afrika og Asien. Betegnelsen Syvårskrigen benyttes om dette samlede verdensomspændende opgør, der kunne kaldes en verdenskrig. -
Period: to
Frihedskrigen
Før USA blev til Amerikas Forenede Stater hørte det vidtstrakte område under den engelske konge og var inddelt i 13 kolonier. Frihedskrigen handlede om disse amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en føderal republik. Toneangivende lag i de 13 britiske kolonier i Nordamerika modsatte sig øget skatteudskrivning efter Den Fransk-indianske Krig (1755-63), idet de mente, at de ikke kunne pålægges nye skatter uden samtykke. -
Period: to
Napoleon
1799: Napoleon udnævnes til første konsul
1804: Napoleon udnævnes til kejser, hvilket gav ham nærmest diktatorisk magt.
Fram til 1815 kæmpede han en langvarig kamp for revolutionens overlevelse.... Til sidst blev Napoleon slået af Rusland, Preussen, Østrig og England tilsammen. -
Grundloven indførtes
Ca 14% af befolkningen fik stemmeret -
Ændring af grundloven
Den gennemsete Grundlov fra 1866 var en revision af Junigrundloven fra 1849. Revisionen indebar først og fremmest indførelsen af privilegeret valgret til Landstinget, mens Folketinget forblev valgt med almindelig valgret. Dette medførte i de følgende årtier gentagne konflikter mellem det af Højre dominerede Landsting og det af Venstre dominerede Folketing. -
Period: to
Forfatningskampen
-
Period: to
Estrup var statsminister
-
de provisoriske love starter
Estrup (Højre) udnyttelse af Grundlovens nødparagraf, der tillod regeringen at udstede love på egen hånd ved Rigsdagens fravær, starter. Estrup hjemsendte Rigsdagen og manipulerede således med nød-paragrafen til at udstede provisoriske love:
- Gendarmprovisoriet
→ Glødende had til gendarmerne blandt befolkningen
- Tillæg til straffeloven 1885
→ Indskrænkning af ytrings-/trykkefriheden
- Provisoriske finanslove: første gang i december 1885. -
Folketingsvalget
sejr til venstre -
systemskiftet
Efter jordskredssejr til Venstre (og Socialdemokratiet) i 1901 kunne alle se, at situationen, hvor kongen udnævnte en statsminister fra Højre, var uholdbar - Højre havde kun 8 pladser i Folketinget. Kongen accepterede derfor at udnævne en Venstre-mand som statsminister og dermed var det parlamentariske princip indført. -
Ordinær finanslov (provisorietiden slutter)