VA2003B - Simone

By simoneVA
  • Period: to

    Helstaten

    Helstaten er navnet på det danske rige fra 1773-1864. Det blev regeret af den danske konge. Det omfatter kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, men ikke Norge, Grønland, Island, Færøerne eller kolonierne i troperne som fx Dansk Vestindien.
  • Period: to

    Pensum 8-9 klasse

    Pensum for 8-9 klasse.

  • Københavns Bombardement

    September 1807 blev København bombet af englænderne, fordi englænderne ville have vores flåde ”som tegn på vores neutralitet”. Det skete efter at englænderene belejrede København med 30.000 mand, som de satte i land ved Vedbæk. Da vi blev ved at afvise at give dem flåden, bombede de København. Efter 3 dage med bomber og brand overgav vi, (5. september) og de tog hele vores flåde. De ødelagde også vores redskaber, så vi ikke kunne bygge nye.

  • Statsbankerotten

    I englandskrigen brugte Danmark så mange penge, at Danmark gik bankerot i 1813. Valutaen tabte værdi, og staten forsøgte at løse problemet ved en pengereform, som vi kalder statsbankerotten. De lavede en ny bank, Rigsbanken, med eneret til at udstede sedler. den nye valuta vi fik var seks gange så meget værd som den gamle. Statens økonomi stabiliseredes først ved oprettelsen af en uafhængig bank i 1818, kaldet Nationalbanken, der stadig er ansvarlig for udstedelsen af danske penge.

  • Tabet af Norge

    Danmark var på den forkerte side i krigen, og da napoleon tabte, og sverige gik sammen med ruslnd, blev Danmark tvunget til at af give Norge i bytte for sveriges nordtyske områder (Lauenborg), ved forhandlingerne i Kiel. Hermed endte mere end 450 års fællelsskab med Norge.
  • Period: to

    Treårskrigen

    1. marts 1848: Slesvig-Holsten vil have egen demokratisk forfatning og indlemmes i Det tyske Forbund.
    2. marts 1848: Treårskrigen begynder.
    3. juni 1848: Slaget ved Dybbøl.
    4. juni 1849: Grundloven vedtages.
    5. juli 1850: Slaget ved Isted. 1850-1851: Fred aftales i London.

  • Partiet Højre

    Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849 og bestod af rige borgere og godsejere. Højre havde flertallet i landstinget, og sad på regeringsmagten indtil 1901.
    I 1915 skiftede Højre navn til ”Det Konservative Folkeparti.

  • Grundloven

    Grundloven blev underskrevet af kong Frederik 7. den 5. juni 1849. Danmark fik dermed demokrati, og enevælden blev afskaffet. Kongen havde dog stadig stor indflydelse, da han stadig stod for den udøvende magt, og han lavede lovende sammen med rigsdagen(folketinget og landstinget)

  • Slaget på Dybbøl

    Der var stadig ikke fred efter den fredsslutning man lavede efter treårskrigen, for vi opgav ikke at indlemme Selsvig i Danmark. En ændring på grundloven hvor Slesvig kom med, novemberforfatningen, blev underskrevet af Chr. 9. i november '63. Det var Preusserne ikke glade for. Preusserne udrustede nu en stor proffessionel hær med moderne våben. Det danske forsvars våben og forsvarsanlæg var forældede, og så ver vi også mindre proffessionelt trænede og i svært undertal.
    fortsat.

  • Slaget på Dybbøl fortsat

    Danevirke kunne ikke holde preusserne tilbage, og vi måtte træke os tilbage til Dybbøl. Det var et stort nederlag, og det meste af jylland blev taget af preussere og østrigere.
    Dybbøl blev belejret i månedsvis, og vi måtte trække os tilbage i april. Der mistede i chancen for at generobre jylland foreløbigt. Vi havde en større flåde end preusserne, så derfor kom østrig-ungarns flåde til Nordsøen. I maj stødte vi sammen ved Helgoland, og sejrede. Vi sluttede fred, og grænsen var nu ved kongeåen.

  • Partiet Venstre

    Det forenede venstre blev stiftet i 1870. Det Forenede Venstre repræsenterede hovedsageligt bønderne, men også andre dele af den almindelige befolkning.
    I dag er Vestre et liberalistisk parti, og var senest ved magten i perioden fra 2001-2011
  • Period: to

    Forfatningskampen

    Kampen om magten mellem Rigsdagens to kamre (Folketinget og Landstinget).I folketinget sad repræsentanterne fra den almindelige befolkning (bønder, håndværkere, lærere), der fra 1870 typisk var repræsenteret af partiet Det forenede venstre. I landstinget sad folk der var valgt af godsejerne (fra partiet Højre) eller udpeget af kongen.Venstre havde flertal i folketinget, men kunne ikke danne regering, da de ikke havde flertal i Landstinget, og fordi kongen blev ved med at udnævne Højre-regeringer

  • Socialdemokratiet

    Blev stiftet for at samle en arbejderbevægelse, der kæmpede for bedre kår for arbejderne. I starten var der meget modstand, men de fik mere og mere opbakning, og i 1884 blev der stemt 2 socialdemokrater ind i folketinget. I slutningen af 1800-tallet ændrede de strategi, nu ville de have flere mandater, og indflydelse på lovene istedet for at prøve at "omvælte samfundet med gadekampe". Det lykkedes, og i 1924 blev socialdemokraten Thorvald Stauning statsminister.

  • Slaget på Fælleden fortsat

    Arbejderne mødte op på fælleden alligevel, men der var politi og soldater, og de kom op og slås. Arbejderne brugte snus og sten som våben, og soldater og politimænd brugte stave og sabler. ingen døde, men der var tilskadekomne på begge "sider".

  • Slaget på fælleden

    Luis Pio var lederen af de Internationale i Danmark, og han arrengerede et møde på fælleden, for at diskutere hvordan murene kunne fortsætte med at strejke. De strejkede fordi de ville kun arbejde 10 timer dagligt. Politiet fandt ud af det, og ville forbyde det, for de påstod det ville forstyrre den offentlige fred, og det er ulovligt under åben himmel. Pio ville gøre det alligevel, men aftenen før mødet blev Pio og andre højtstående socialister arresteret. Arbejderne gik til fælleden alligevel-

  • Systemskiftet

    Indførelsen af parlamentarisme i 1901 medførte, at regeringen ikke kunne sidde på magten hvis den havde flertal imod sig. Ved folketingsvalget i 1901 fik Højre kun otte mandater mod Venstres 76 mandater ud af de 114 i alt, og det medførte systemskift. J.H. Deuntzer blev konseilspræsident.

  • Kvinder får stemmeret

  • Nazisternes’ magtovertagelse i Tyskland

    Hitler vandrede til München med hans tilhængere, for at tage magten. Politiet stod klar til at anholde og han blev sat i fængsel. Da han kom ud igen efter 9 måneder, gik det bedre for første gang bedre efter 1. verdenskrig, så der var ikke så meget opmærksomhed på andre end regeringen. Man så kom børskrak (USA tager lån tilbage) og Hitler var god til at love arbejde og mad til folket i hans taler. Han fik hurtigt opmærksomhed, og folk stemte på ham. Så han kom til magten demokratisk.

  • Jeg Bliver Født