-
Period: to
Frederik d. 6 regerede under denne tid
-
statsbankerotten
-
De konservative kræfter fik vind i sejlene
Det skete efter Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo -
Period: to
Den økonomiske krise
Den danske befolkning var optaget af at klare dagen og vejen -
Frederik d. 6 dør, Christian d. 8 overtager tronen
-
Dannelsen af Bondevennerne
-
Christian d. 8 dør
Frederik d. 7 overtager tronen -
I februar uddød revolutionen i Frankrig
-
Kongen betragtede sig selv ansvarsløs
Første ministermøde d. 22. marts meldte kongen sig ansvarsfri -
Enevælden bliver nedlagt
-
I februar blev der indført almindelig værnepligt
-
Grundloven bliver underskevet af den danske konge
Den danske konge Frederik den 7. underskrev d. 5. juni Danmarks første grundlov -
I følge Orla Lehmann skulle magtes ligge hos de formuende, velbegavede og dannede
-
Preussen og Østrig tog Slesvig-holsten fra Danmark
-
Den nye grundlov
Man måtte forudse med 1866-grundloven, at godsejerne ville komme til at stå meget stærkt i landstinget -
Grundlovs ændring
Der bliver i 1866 lavet en ny grundlov, som er lidt anderledes ift. grundloven fra 1849. På nogle punkter er de meget ens - kravene til at få valgret til folketinget, men valgret til landstinget er anderledes. Her er får mænd over 30 år 27 pladser, de rige for 27 pladser og kongen vælger de 12 sidste, så der sidder 66 personer i Landstinget.
Inden da var der krig omkring Slesvig-holsten. Grænserne blev hele tiden rykket frem og tilbage, men til sidst blev der enighed - Historisk sted i dag. -
Danmark for en ny grundlov
Kvinder og tjenestefolk for stemmeret. Den privilegerede valgret til landstinget faldt bort, dvs. at alle stemmeberettigede til folketingsvalgene nu også kunne stemme til landstingsvalgene. Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret
Valgretsalderen til Folketinget blev sat ned fra 30 til 25 år
Valgretsalderen til Landstinget blev sat op fra 30 til 35 år
I alt steg andelen af danskere, der havde stemmeret med 1915-grundloven fra ca. 18% til 40-45%
Der blev indført forholdstalsvalg i Danmark
DK Demokr -
Påskekrisen
Kong Christian 10. fyrede 29/3 1920 Danmarks statsminister, Zahle. Kongen udfordrede det parlamentariske princip med fyringen (det er Folketinget, der vælger statsministeren og det er derfor også kun Folketinget, der kan fyre statsministeren), som man havde fået indført i 1901 (Systemskiftet) efter en lang kamp mellem Venstre og Højre (Forfatningskampen)