-
Period: to
Demokrati i Danmark
Vigtige årstal i forhold til at få demokrati i DK -
Grundloven
Grundloven bliver vedtaget og underskrevet af Frederik den 7. -
Den reviderede grundlov
Den gennemsete Grundlov” blev underskrevet 28. juli 1866. Grundloven sagde dog ikke noget om magtbalancen imellem Folke- og Landstinget, og da den heller ikke gav nogle værktøjer til at løse konflikter imellem de to -
Venstre nægter at stemme for finansloven
Venstre nægter at stemme for finansloven -
Attentat mod statsministeren
En attentatsmand affyrede skud mod Danmakrs statsminister, Estrup, men der skete ingenting -
Uenighed om finanslov
Rigsdagen kunne ikke blive enig om en finaslov, så de blev sendt hjem og der kom en provisorisk finanslov -
Estrup går modfrivilligt af
Estrup går modfrivilligt af som statsminister efter pres fra landstinget og folketinget, et skridt tættere på demokrati -
Systemskift
I 1901 vandt Venstre og Socialdemokratiet en jordskredssejr mod højre. Kongen skulle rette sig efter princippet om parlamentarisme, kongen mister magt -
Afskaffelse af Landstinget og stemmeret til kvinder
Landstinget blev afskaffet, kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Valgretsalder til folketinget blev sat ned til 25 år. Grundloven sagde at partierne skulle være ligeligt repræsenteret. Der kom en ny grundlov -
Påskekrisen
Påskekrisen 1920, dansk politisk krise, der opstod i slutningen af marts 1920. Krisen udløstes af uenighed om det sønderjyske grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale regering på den ene side og den borgerlige opposition i Folketinget og kongen, Christian 10., på den anden.