-
Apr 15, 1299
Njals Saga
Njals sagas hovedperson er, den vise og lovkyndige Njal, som er gift med den trofaste Bergtora. Fjendtlighederne mellem Njals slægt og Sigfussens slægt når deres højdepunkt i mordbranden på Njals gård Bergþórshváll, hvor Njal og hans familie bliver brændt inde, da Thraens sønner vil hævne hans drab. -
Per Højholt: Imago. En selvbiografi
Denne handler om Per Højholt selv, og om hvordan han kom til verden sammen med sin tvilling, dog kunne tvillingen ikke overleve, og derfor beslutte Højholt sig for at sluge denne, så den stadig ville have en eksistens. Dette ender med at han føler at nogle overtager ham indefra, da han synes han både ser anderledes ud og smager anderledes. Til sidst indser han at han er to mennesker i et, hvilket dog får ham til at føle et vist vemod. -
Peter Høeg: De måske egnede
Handler om de tre børn Peter, Katarina og August, som er blevet anbragt på Biehls Privatskole i begyndelsen af 1970'erne. Bogen fortælles af den forældreløse Peter, der i bogen også bærer efternavnet Høeg. Det viser sig hurtigt, at børnene er med i et eksperiment, hvor de skal diciplineres gennem skolens stramme tidsplan. Det lykkes børnene at gøre oprør. Oprøret fører til, at en fugt fra skolen iværksættes. -
Per Højholt: Jeg har ingen barndom
Højholt mener at som voksen glemmes barndommen, og derfor digtes og fortolkes der tit på den, så den lyder lidt mere interessant. Derfor fortælles der tit om barndommen, for at pointerer noget overfor en anden person. Barndommen formes derfor, som man gerne vil have den til at fremstå. Dog kan den rigtige barndom genfindes og opfriskes, hvis man tager ud og opsøger ens barndoms steder. Samtidig skal det huskes at ikke akt i en fortælling måske er oplevet på samme tid, selvom det huskes sådan. -
Christina Hesselholt: Hovedstolen
Hesselholt historie handler om hvordan hendes far vælger en anden kvinde fremfor hende og moren, og følelserne omkring dette. Da hun får det at vide sidder hun i deres månestrålesofa, og alt omkring hende gik i stå. Senere i historien hører vi om hvordan faren prøver at forene den nye kvinde og Hesselholt, dog uden held, og hun oplever bare det hele kører i ring. Den sidste historie handler om hvordan faren prøver at holde kontakten til hende, ved at komme og være sammen med hende hver dag. -
Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor
Bogen skildre et på overfladen almindeligt familieliv i en sønderjysk landsby sidst i 1960'erne. Historien fortælles af den 11-årige søn Allan. Forældrene driver en lille købmandsbutik, der økonomisk kører på pumperne. Men inden for hjemmets fire vægge udspiller der sig et skæbnesvangert drama. Jeg-fortælleren forsøger at holde sammen på familien, der tyranniseres af faderens hyppige psykiske sammenbrud. Dette bliver Allan i sin bestræbelse på at redde familiens ære nødt til at forholde sig til. -
Kristian Ditlev Jensen: Det bliver sagt + Forord
Uddraget handler om Kristian, der bliver krænket af en mand ved navn Gustav. Selve krænkelsen nævnes ikke i uddraget, men det handler i stedet om et ar, som han fik ved en ulykke. Dette ar minder ham om Gustav, og hans traumatiske barndom. Han fortæller også om, hvorledes arret har givet ham mange problemer gennem livet. Selve uddraget starter med en scene, hvor Kristian tager en pige med hjem fra byen, og hun opdager hans ar. -
Gorden Inc.: Dødsdromen - en odyssé
Dødsdromen er et billede på og en beretning om de opture og nedture, som Gordon Inc.'s generation slynges rundt i. Bogen beretter især om fortællerens eget liv som journalist, musiker, forfatter, multikunstner og spirituel rock&roll'er. Vi hører om fortællerens oplevelser med musik, sex, stoffer og grænseoverskridende opførsel i den mere hardcore del af de københavnske subkulturer. -
Vagn Lundbye: Trefoldighedsbarn
Vi følger drengen Emil Lundbye, som er ældste søn i en søskendeflok på fire. Opvæksten er præget af den alkoholiske og maniske far, hvis brutalitet og overgreb går ud over både kone og børn. Emil har et tæt forhold til sin mor og straffes derfor dobbelt hårdt af faderen. Som Emil vokser op nærmer det endelige opgør med faderen sig, og han ender med at gennemføre et nøje planlagt fadermord. I uddraget møder vi Emil og faderen før og efter én sommerferie, hvor han er på cykelferie med sine venner. -
Claus Beck-Nielsen: En biografi
Claus Beck-Nielsen forklæder sig i vinteren 2001 som den hjemløse Cluas Nielsen, der en dag dukker op i København uden CPR-nr. og uden erindring om sin egen fortid. Bogen består af artiklerne, som forfatteren selv har skrevet om sit alter ego i diverse aviser. Derudover er der en række kommentarer om den turbulens, projektet førte med sig i forfatterens offentlige og private liv. Den rigtige identitet bliver ikke afsløret før han samles op af politiet, og må til sidst smide maskerne. -
Jørgen Leth: De uperfekte menneske - scener fra mit liv
Bogen er stykket sammen af erindringsglimt fra Jørgen Leths offentlige karriere som journalist, digter, filmmager og sportskommentator. Samtidig løftes sløret for private venskaber, affærer og skilsmisser. Der er ikke tale om en kronologisk ordnet beretning om hovedpersonens livsforløb, men om scener fra Leths liv. Bogen fremstiller forfatteren som æstetiker og levemand, der sætter sanselighed og lyst fremfor alt, men beskriver også de menneskelige omkostninger, det har at leve på denne måde. -
Jens Blendstrup: Gud taler ud
Uddraget er en skildring af Jens Blendstrups barndom med en beskrivelse af barndommen oplevelser og hans forhold til sin far. Faren betegnes som Gud i selvbiografien, og den er skrevet i tredjeperson, hvor Blendstrup beskrives som Guds ældste søn. Blendstrup beskriver sin far som Gud, idet han ser ham som et forbillede, da vi i teksten ser at han har meget respekt for hans far, som både er temperamentsfuld, streng og dominerende. -
Knud Romer: Den som blinker er bange for døden
Den som blinker er bange for døden er en barsk skildring af drengen Knuds forkælede, men traumatiske opvækst som enebarn i provinsbyen Nykøbing Falster. Den indelukkede og forsigtige far har efter krigen giftet sig med en ung tysk kvinde, der aldrig bliver accepteret af det lille samfund på trods af sit åbne og livsglade humør. I romanen flettes fortællingen om jegets opvækst sammen med forældrenes familiehistorie. -
Georg Græsholt: Kære Knud
Knud Romers roman Den som blinker er bange for døden (2006) medførte en hidsig avisdebat om de moralske problemstillinger i at skrive romaner med tydelige henvisninger til virkelige begivenheder og personer, ikke mindst fordi forfatteren og reklamemanden Knud Romer i mange interviews understregede romanens selvbiografiske karakter. Det efterfølgende læserbrev var en del af denne debat. -
Lone Hørslev: Skilsmissedigte
Fortælleren prøver at skrive sig ud af en svær skilsmisse med digtsamlingens tre dele: om ensomheden og hadet, om julen, hverdagen og skyldfølelserne over for børnene og om ægteskabet. -
Mads Kastrup: Det bedste for Kalle
Denne fortælling handler om hvordan forfatteren sammen med sin kone er inde til en samtale hos pædagogerne i børnehaven om deres søn Kalle. Under denne samtale føler forfatteren at han ikke kan tilpasse sig rummet, og at han er den eneste som sidder underligt. Pludselig bliver han tvunget til at skulle svare på hvorfor hans dreng er som han er, og her kommer fortællingens klimaks, da han begynder at fortælle en løgn selvom konen udtrykkeligt havde bedt ham om at holde sig til sandheden. -
Max Kestner og Thomas Strøbech: Identitetstyveri
Film:
Da Thomas Altheimer lægger sag an mod sin tidligere ven og kunstnerkollega Claus Bech-Nielsen for med bogen "Suverænen" at stjæle Altheimers identitet, sender det Altheimer ind i en mental labyrint af Kafkasks paranoia. Virkelighed og fiktion smelter sammen, og Altheimer må desperat søge efter en vej ud.