Fysikken og kemiens historie

Celcius

1747

Anders Celsius (1701-1744):
Svensk astronom og fysiker.
Anders Celcius mente, at Fahrenheit-skalaen var ulogisk til måling af temperatur, og derfor opfandt han Celsius-skalaen/°C.
Han valgte dog at fastsætte 0° til kogepunktet for vand og 100° til vandets frysepunkt.
I 1747, tre år efter Anders Celsius' død, blev skalaen vendt om af en af hans efterfølger, til den vi bruger i dag.

Anders Celsius

Jan 1, 1747

Svensk astronom og fysiker.
Anders Celcius mente, at Fahrenheit-skalaen var ulogisk til måling af
temperatur, og derfor opfandt han Celsius-skalaen/°C.
Han valgte dog at fastsætte 0° til kogepunktet for vand og 100° til vandets
frysepunkt.
I 1747, tre år efter Anders Celsius' død, blev skalaen vendt om af
en af hans efterfølger, til den vi bruger i dag.

James Watt (1736-1819):

Jan 1, 1764

Skotsk opfinder og maskiningeniør.
Du bruger ordet watt (W) tit, når du har fysik/kemi. Kan du huske hvornår?
Ja, lige netop, når vi skal måle effekten af noget. 1 w er den effekt der ydes, når der hvert sekund udføres et arbejde.
James Watt blev interesseret i dampmotor og som 28 årige fik han til opgave at reparere en Newcomens dampmotor. Han syntes, at den var alt for ineffektiv og begyndte at forbedre den.

Dampmotor

Feb 1, 1767

Problemet var, at Newcomens maskine havde et enormt energitab i cylinderen som følge af den konstante vekslen mellem opvarmning med damp og afkøling med vand. James Watt løste problemet ved at lave en separate kondensator, som betød, at cylinderen kunne holdes konstant varm. I stedet for at sprøjte kølevand ind i cylinderen foregik fortætningen i en separat beholder, kondensatoren, som var forbundet til cylinderen.

Dampmaskinen

Jan 1, 1774

I 1774 grundlægger Watt sammen med storfabrikanten Matthew Boulton (1728-1809), der ejede verdens største maskinfabrik i Soho ved Birmingham, verdens første dampmaskine-fabrik.
I 1780'erne tilføjede Watt en række nye opfindelser, der gjorde dampmaskinen mere brugbar og effektiv. Watt indførte enheden hestekraft for effekt; siden er den moderne effektenhed watt opkaldt efter ham.
Kort sagt, han opfandt ikke den første dampmaskine, men forbedrede den.

Alessandro Volta (1745-1827)

Jan 1, 1799

Alessandro Volta (1745-1827)
Italiensk fysiker.
I 1800 opfinder forløberen til batteriet en Voltasøjle.

Princippet i Voltasøjlen:

Feb 1, 1799

Hver enkelt celle (1) består af en kobberskive (2) og en zinkskive (6), med en skive (5) af pap/læder vædet i en svagt sur eller basisk opløsning lagt imellem metalskiverne. Metaller giver en elektrisk spænding på omkring 1,1 volt. Ved at stable dem som her opnår man en serieforbindelse, så man ved den negative og positive terminal (3 og 4) kan tage spænding.
Læs mere her: https://da.wikipedia.org/wiki/Voltas%C3%B8jle

volt

Mar 1, 1799

Måleenheden for elektrisk spænding volt, som blev etableret i 1881, er opkaldt efter Alessandro Volta.
læs mere her
http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/M%C3%A5l_og_v%C3%A6gt/volt

1800 tallet

Jan 1, 1800

Hej, Og velkommen til 1800 tallet. Her vil vi se på nogen meget ’små’ nedslag i historien. Vi vil fokusere på atomerne og deres placering i dette århundrede. For mens Napoleonskrigene rasede og danmarks konge gik fra Christian den 7.(1766-1808) – Christian den 9.(1863-1906), fandt flere videnskabsmænd ud af noget meget småt også kunne have kæmpe betydning.

Elektromagnetismen:

Jan 1, 1810

Hvorfor er dette vigtigt? Jo altså. Jeg fornemmer at I søde elever er rimeligt glade for jeres forældres biler. Og hvis de nu er kedelige de forældre og ikke orker at kører jer, hvad så med toget? Begge dele bruger elektromagnetismen! Og den taler vi om her:

Vi starter med Danskeren H C Ørsted

Jan 1, 1820

Jeg har slået dette op på WIKI:
Under en række forelæsninger, han holdt i foråret 1820, blev tanken om sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme særlig levende hos ham; han sendte da en stærk udladning gennem en fin platintråd og så virkelig, at en magnetnål, som befandt sig i nærheden, derved kom i bevægelse. men hvad kan vi bruge dette til. vi må lidt længere frem......

Ørsteds forsøg

Jun 1, 1820

Ørsted fandt ud af, under en af sine undervisninger, at når han kom strøm tæt på en magnetnål(fra et kompas) så bevægede den sig! Det undersøgte Ørsted nærmere og kom frem til den hypotese at hvis noget var magnetisk måtte det også være en elektriskstrøm af ’noget’. Og denne viden første senere til alt det I godt kan lide ved bilmotorer, toge og rigtig mange andre ting!
Se mere om forsøget her:
https://youtu.be/OcFgXyRbt0I

Ørsteds forsøg - jeres forsøg

Dec 31, 1820

Og husk nu dette til forsøget:
Ørsteds regel – hold højre hånd med fingerspidserne i strømmens retning (plus→minus). Højre håndflade skal være mellem kompasset og ledningen. Kompassets magnetnordpol vil da slå ud til tommelfingersiden.

Men hvad betyder det?

Jan 1, 1821

Ørsted fandt ud af, under en af sine undervisninger, at når han kom strøm tæt på en magnetnål(fra et kompas) så bevægede den sig! Det undersøgte Ørsted nærmere og kom frem til den hypotese at hvis noget var magnetisk måtte det også være en elektriskstrøm af ’noget’. Og denne viden første senere til alt det I godt kan lide ved bilmotorer, toge og rigtig mange andre ting!
Se mere om dette her
https://youtu.be/OcFgXyRbt0I https://youtu.be/jjGibWiHrgI https://youtu.be/_DxPbN82FNE

Michael Faraday (1791 – 25 1867)

Aug 25, 1821

Men lidt før Ørsted havde en anden gut også arbejdet med elektromagnetismen. Faktisk kom han lidt før Ørsted, men det var Ørsted der blev anerkendt for opdagelsen. Hvis I vil læse mere om ham kan I gøre det her(Han fandt også ud af en masse andet spændende): Michael Faraday (22. september 1791 – 25. august 1867), var en britisk fysiker og kemiker, der gjorde banebrydende opdagelser inden for elektromagnetisme.
https://youtu.be/FlTb0ntbKvw

Det periodiske system 1869

Jan 1, 1869

Har I nogensinde tænkt på hvem der satte grundstofferne i system?Og hvordan han gjorde det? Det kan I læse om her:
D. I. Mendelejev er den gamle gut I kan se her. Han kom fra Rusland men fik lov at studere i Tyskland(fordi han var så dygtig). Her læste han kemi. Han lavede en slags bilkort med de kendte atomer som man havde fundet. Og til hans overraskelse kunne de placeres i et skema efter voksende atommasse.

Det periodiskesystem fortsat

Feb 1, 1869

Mendelejev placerede derfor de grundstoffer han kendte i sit skema, og lod tomme pladser stå der hvor han forventede at andre videnskabsmænd ville finde nye grundstoffer( – og det gjorde de! ). Det første periodiskesystem var derfor fuld af huller! I dag har vi 103 kendte grundstoffer.103-118 kan dog laves i laboratorier. Se dem alle har https://www.ptable.com/?lang=da

Periodiskesystem navngivning før 1700 tallet

Mar 1, 1869

Kun nogle få grundstoffer i det periodiske system har været kendt siden oldtiden og dermed haft folkelige navne (fx jern, guld og sølv); deres kemiske symboler (Fe, Au og Ag) er afledt af deres latinske navne.

Periodiskesystem navngivning 1700&1800 tallet

Apr 1, 1869

Da man fra slutningen af 1700-t. begyndte at identificere en lang række nye grundstoffer, opstod traditionen for at give dem navne afledt fra græsk og latin, fx klor (af gr. chloros 'gulgrøn, lysegrøn', idet gassen har denne farve), brom (af gr. bromos 'stank' pga. stoffets lugt) og helium (af gr. helios 'sol', da Sideløbende hermed bestræbte man sig dog også på at finde nationale betegnelser, fx H.C. Ørsteds ilt og brint for oxygen og hydrogen.

Periodiskesystem navngivning 1900 og til nu

May 1, 1869

I 1900-t. er navngivningen blevet standardiseret, og grundstofnavne ender nu altid på -ium. Desuden får opdageren lov til at foreslå det nye grundstofs navn, der kan være opkaldt efter det sted, hvor stoffet er opdaget (fx hafnium, af lat. Hafnia 'København'), eller efter en berømt kemiker eller fysiker . Navnet skal godkendes af IUPAC . Dette medførte at (element nr. 101) opkaldt blev opkaldt efter Mendelejev (mendelevium (Md)til hans ære.
I kan lege med det her
https://www.ptable.com/?lang=da

Radioaktivitet

Jan 1, 1898

Men hvad med kvinderne? Hvad lavede de i denne periode? De fleste gik hjemme og passede hus og hjem. Men flere og flere begyndte i 1800 tallet at kigge op og ud(eller ned i mikroskopet). Og her kommer Marie Curie ind i billedet. Maria Skłodowska-Curie (7. november 1867 – 4. juli 1934) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker(Ja igen slået op på WIKI).

Stråling og spænding

Feb 1, 1898

Marie Curie og hendes mand brugte timerne på at måle elektriske spændinger og stråling. Gennem forsøg med Uran malm, opdagede hun forskellige intensiteter i strålingen. Hun kaldte fænomenet Uranstråling. Derfor konkluderede hun efter talrige forsøg at der måtte være tale om forskellige typer af stoffer. Hun havde opdaget polonium (opkaldt efter hendes fødeland Polen) og radium(1898).
Se mere om hende her https://youtu.be/sSsA_sUrQYM

1899 Byg en model af noget I ikke kan se!

Dec 31, 1899

Så 1800 tallet bød på mange spændende ting. Nu skal I til at arbejde. http://www.clioonline.dk/fysikkemifaget/emner/jorden-i-solsystemet/videnskabshistorie/fra-demokrit-til-niels-bohr-2/lav-en-model/?MP=
Det kan være let at smile lidt af de gamle teorier om, hvordan verden er bygget op. Men forestil dig, at du skal bygge en model af noget, du ikke ved, hvordan ser ud.

Kvantemekanikken påvises - Hvad er er det?

1900

Kvantemekanik er den videnskab, der beskriver de partikler, som er mindre end atomerne. Dens udvikling kan kort opsummeres i tre:
Plancks strålingslov fra (1900)
Niels Bohrs atomteori (1913)
Werner Heisenbergs og Erwin Schrödingers matrix- og bølgemekanik (1925-26) Find mere viden her: http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Klassisk_mekanik_og_kvantefysik/kvantemekanik http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskere-abner-doren-til-en-mystisk-kvanteverden

Den første flyvemaskinen opfindes - Har du nogensinde tænkt på, hvor lang tid den første flyvemaskine kunne flyve?

1903

Den 17. december 1903 fløj Orville Wright i en hjemmelavet flyvemaskine lavt hen over jorden i først kun 12 sekunder og senere på dagen i 59 sekunder ved Kitty Hawk i USA. Seancen blev filmet og man havde dermed dokumenteret, at det var muligt at bygge en flyvemaskine, der kunne bære et menneske. I dag letter der fly hele tiden, som om det er det mest normale i verden. Find mere viden her: http://www.oplevnaturvidenskaben.dk/luft/26/ https://www.youtube.com/watch?v=A-CvkEUSAO4

Atomkraft - Hvad er det, og hvad skal vi bruge det til?

1903

A. Becquerel opdagede fænomenet radioaktivitet. Atomkraft er når man udnytter energien (radioaktiviteten) fra atomkerners reaktioner til energiforsyning via en kernereaktor, enten ved fusion, forening af to lette kerner til en tungere, eller fission, en tung kerne spaltes. Atomkraft er en alternativ energiforsyning til fossile brændsler, men kan også være farligt. Find mere viden her: http://www.helper.dk/hvem-opfandt-atomkraft-2/ https://ve.dk/de-fire-storste-atomkraft-ulykker/

Radaren opfindes - Hvad er en radar, og vi bruger vi den til?

1904

En radar er et apparat, der udsender elektromagnetiske mikrobølger. Når disse bølger rammer noget andet, skabes der et ekko, som computeren bruger til at finde afstanden til f.eks. skibe og fly. Find mere viden her: http://fysik-kemi.gyldendal.dk/Indgange/Forloeb/Elektronik%20og%20styring/Anvendelser_af_elektronik/Folrob/5_Radar.aspx http://www.fisheriescircle.com/files/Fiskericirklen/Fagboger/PDFer/Skibets%20Elektronik/Kapitel_4.pdf

Plastik opfindes - Har du nogensinde tænkt over, hvad plastik er lavet af, og hvorfor vi mennesker både elsker og hader plastik?

1905

Det første syntetiske (kunstige) plastikmateriale (bakelit) blev opfundet af kemikeren Leo H. Baekeland. I 1920erne fandt man ud af at lave plastik af råolie, og så gik udvikingen af plastik stærkt. I dag bruger hver dansker ca. 100 kg plastik om året og plastik er blevet et kæmpe miljøproblem. Find mere viden her: https://www.youtube.com/watch?v=7eivTQkBYvo https://www.clioonline.dk/haandvaerkdesignfaget/mellemtrin/emner/materialekendskab/syntetisk-materiale/plastik/

Den første mobiltelefon - Hvordan så den første mobil ud, og hvad er det, der gør at vi kan ringe sammen via mobiler?

1973

Martin Cooper er anerkendt som ham, der skabte og ringede med den første håndholdte mobiltelefon. Det var en Motorola, der vejede lidt over et kilo og var knap 23 centimeter lang. Opladningen tog 10 timer, og derefter holdt den max 35 minutter. Vi kan tale sammen via mobiltelefoner pga. GSM systemet, som er et radiosystem. Find mere viden her: http://illvid.dk/teknologi/gadgets/hvem-opfandt-en-mobiltelefon https://da.wikipedia.org/wiki/GSM