Lange linjer, Historie-Dansk

Vikingetidensafslutning og dannerne bliver kristne

Jan 27, 1040

Vikingetidens afslutning katogariseres ved dannerne bliver kristne. Harald(ca 900) blåtand tager æren af at kristengøre dannerne, men det var først omkring 1050 at den katholske kirke for alvor havde organiseret sig i danmark

starten til middelalderen

Jan 27, 1050

Ca. starten til middelalderen. Kendetegnes ved den katholske kirkes magt og udbreddelse i Europa

Middelalderen

Period: Jan 28, 1050 to Jan 28, 1536

Kendetegnes i danmark, ved den katholske kirkes magt og udbredelse, og afsluttes ved reformationen

• Perioden kendetegnes desuden ved:
• Folkeviser
• magtkamp, mellem kirke og konge
• Feudalsamfund
• overgang fra animalsk til vegetabilsk produktion.

Den katholske kirke

Jan 27, 1070

- Kirken havde enorm magt (biskoppen af roskilde ejede 1/6 af sjælland etc) - Kirken var spredt grundigt ud i landet, og havde derfor magt og jord i hele danmark. - Kirken fik også igennem klostrene en stor uddannelsesmæssig magt. - Ca. 0,3% af befolkning i danmark var gejstlige og de ejede 40% af jorden. - Synds forlad via aflad.

Magtkamp, kirke - konge (kirkens magt)

Jan 27, 1100

Der var magtkampe mellem kongen og kirke, om hvem der havde magten:
○ Magtkampe mellem konge og pave.
○ Hvem er øverst er det kongen eller kirken?
§ Paven havde stor indirekte magt, han var den øverste inden for kristendommen og igennem prædiker og troen kunne han presse kongen. Ofte blev konger også nød til at låne af kirken og derved underlagde han sig kirken.
□ Kirken kunne true ved at smide en ud af kirken og derved forbande en til evig pinsel i helvedes flammer.

Magtkampe, kirken-kongen (kongens magt) fortsat

Jan 27, 1100

Kongen havde mere direkte magt end paven, til gengæld blev han nød til at til en hvis grad at følge kirkens bud, da de ville være en synd at gå imod kirken. Kirken var også meget rig, og var derfor kongens mulighed for at låne.

Fra animalsk produktion til agerbrug

Jan 27, 1120

Man gik fra animalsk produktion til agerbrug da det var mere effektive i forhold til udbytte/jord.
- Et højere befolkningstal kunne skyldes dette
- Højere kirke og kongeskatter tvinger højere produktion

Ebbe Skammelsøn

Jan 27, 1200

Oprindelsen er ukendt, men det formodes dens oprindelse er omkring 1100-1400.
visen er en ridderviser, der handler om kærlighed og slægtsfejder. De adelige og er virkelighedsnært Peder snyder Adelus Ebbes forlovede til at gifte sig med ham i stedet for Ebbe, Ebbe føler der er noget galt og tager hjem, Familien tillader Peder at gifte sig med Adelus og derfor dræber Ebbe, Peder og Adelus(efter at give hende chancen for at komme tilbage) samt moderen og faderen der vendte det blinde øje til.

Ebbe skammelsen 2

Jan 27, 1200

Fortsat:
Han slår derefter hånden af sin mor og sårer hans far.
Visen fortæller om Ebbe hvis broder udøver svig, mens familien kigger på. Ebbe dræber broderen da han gjorde noget umoralt, han lod Adelus et moralsk valg men hun valgte Peder og Ebbe dræber hende også.
Fortælling behandler morale og hvordan svig i familien kan ødelægge den. Peder synder derfor dør han, familien kiggede på derfor bliver også de straffet. Fortælling handler om ikke at lyve og ikke at udøve svig.

Hvad fortæller Ebbe skammelsøn om tiden:

Jan 27, 1200

Han er kongens lange arm, han straffer uret.
Han gør op med slægterne nu da der er feudalt samfund og han gør tjeneste hos kongen.
Rent tekstmæssigt straffer han familien fordi de gør ham urret.

Elverskud

Jan 27, 1250

Tryllevise: Handler om en elvers forbandelse.
En mand drager til sin forlovede men bliver forbandet på vejen fordi han ikke vil med en elver. Brødrene henter bruden, og hun dør af sorg da hun ser hendes forlovede død.

• Korte sætninger med enderim
• Kæmper mod det overnaturlige og dør derfor.
• Han ofrer sig for sin kærlighed til sin mø.
• Hans forlovede er også tro mod ham, og vil aldrig gifte sig igen.

Den franske ballade

Jan 27, 1300

Den franske ballade var et kort digt, ofte om kærlighed og elskov som blev sunget og danset til i kædedans. Den danske folkevise og ballade er afarter af den franske ballade.

Feudal samfund

Jan 27, 1320

I Danmark havde man en udgave af feudal samfund, hvor kongen uddelte kongelige privilegier så som skatteindtægt og bøde uddeling og bøde indtægter, tilgengæld for militær tjeneste.

Den sorte død - Pest

Jan 27, 1349

I 1349 blev Danmark ramt af den sorte død, den udrydede store dele af befolkning.
- Dette forbedrede forholdene for de overlevende bønder som kunne inddrage døde naboers jorde, og der var færre munde at mætte.

Folkeviser

Jan 27, 1400

En fortælling om en vigtig begivenhed. Ofte fortæller folkevisen også om indre konflikter: splittelse, fortrængning og moderbinding.

Vise typer:

Jan 27, 1400

Der findes generelt 5 forskellige slags viser: Kæmpeviser eller mytisk heroiske viser med
motiver fra nordisk og germansk sagnhistorie.
Trylleviser om møder med overnaturlige væsner.
Historiske viser, der omhandler historiske skikkelser fra 12-1300-tallet.
ridderviser, der handler om kærlighed og slægtsfejder
For sig selv står de mere folkelige skæmteviser.

Afslutning af middelalder

Jan 27, 1536

Reformationen

Adelvælden

Jan 28, 1536

• Adelvældensstart
• Reformtaionen og derved slutningen for de gejstliges magt.
• De adelige havde ene ret i rigsrådet.
• rigsrådet bestemte hvem der skulle være konge
• Sammen med kongen førte rigsrådet politik.
• Adelen havde stor lokal og økonomisk magt, samt landspolitisk magt gennem rigsrådet.
• Adelig giftes med adelig (ren)
• Skattefrihed
• Skulle stille rytteri i krige.
• Poste i militær og flåde.

Adelsvælden

Period: Jan 28, 1536 to Jan 28, 1660

• Adelvældensstart
• Reformtaionen og derved slutningen for de gejstliges magt.
• De adelige havde ene ret i rigsrådet.
• rigsrådet bestemte hvem der skulle være konge
• Sammen med kongen førte rigsrådet politik.
• Adelen havde stor lokal og økonomisk magt, samt landspolitisk magt gennem rigsrådet.
• Adelig giftes med adelig (ren)
• Skattefrihed
• Skulle stille rytteri i krige.
• Poste i militær og flåde.

Skillingsvise

Jan 27, 1600

På markedet blev det populært med nedskrevne viser, de fungerede som nyhedsbringerer, og omhandlede ofte begivender som var alment interessant, så som brande, mor osv.

Barokkens start

Jan 28, 1622

Barokken skulle støtte op om den enevældige konge, og var på dansk, (et levn fra reformationen), man lærte og studerede ellers på latin. Men dansk var ikke kultiveret nok, for denne slags digtning, derfor blev sproget forfinnet og nye ord dannet.
Digtning
- Symetrisk opbygget - ordenhed
- Advanceret metrik, rim og rytme Tre ting der præger barok-digtning.
1. Æstetik - konge gud.
2. Teologi - den protestantiske kirke.
3. Magt - enevælden.

Thomas King

Jan 28, 1634

Præst-biskop og digter:
- Hyldest digte til kongehuset
- Erotiske hyrdedigte
- Mange salmer (Enderim og fast rytme, antitser(modsætningspar), billedsprog med mange vanitasmotiver (billeder på menneskets forgængelighed)

Frederik d. 3 og enevælden.

Jan 28, 1660

Frederik d. 3.s statskup markerer overgangen til enevælde. Baggrund for enevælde:
- Bankerot efter svenskekrige (1658-1660)
- Regning skulle betales, og adlen ville ikke.
- Borgerne + gejstlige og konge gik sammen om at udråbe frederk. 3 til arvekonge.
- 1660 udråbes Frederik til arvekonge
(uddybbet i OneNote)

Enevælde

Period: Jan 28, 1660 to Jan 28, 1784

Frederik d. 3.s statskup markerer overgangen til enevælde. Baggrund for enevælde:
- Bankerot efter svenskekrige (1658-1660)
- Regning skulle betales, og adlen ville ikke.
- Borgerne + gejstlige og konge gik sammen om at udråbe frederk. 3 til arvekonge.
- 1660 udråbes Frederik til arvekonge
(uddybbet i OneNote)

Konge loven

Jan 28, 1665

I 1665 fik kongen gennemført en lov som gav ham en lang række rettigheder. 1. Kun gud er over kongen, troen er protestantisk 2. Kongen er over alle love, og ejer Danmark og Norge. 3. Kongen kan efter eget behag lave love og ophæve dem som han lyster. 4. Kongen kan indsætte embedsmænd som han vil. 5. Ene ret til at føre krig, ret til told, 6. Kongen har magt over kirken 7. Alle regering ærinder skal have kongens navn og segl på sig. 16. Konge magten overgår til arving,

Barokkunst

Jan 28, 1670

Barok-kunst er fuld af symboler, specielt gude symboler, fx cheruber.
Barok-bygninger er ofte meget voldsomme i deres udformning.
Barok-haver er helt symetrisk opbygget og meget store og pompøse

Thomas Kingo: Ked ad verden, kær ad himlen.

Jan 28, 1681

• Typisk symetrisk opbygget digt. AABBC(d)(d), C går igennem hele digtet, (d) er forfængelighed, den første halvdel af digtet og "abrahams skød" den anden halvdel.
• Avanceret metrik C går igennem.
• Modsætning, strofe 1-8 er det dårlige jordiske, 9-15 det himmelske liv.
• Temaet: Man skal leve dydigt, man skal modstå jorden prøvelser "Mens glem ej at lysten er evig og sød", prøvelsen er svær, men hvis man klarer den, kommer man i himlen.
• Dualisme: livet på jorden contra livet i himlen

Frederik 4.

Jan 29, 1699

• Enevældig
• Byggede skuespils pladsens

Oplysningstiden

Period: Jan 29, 1720 to Jan 29, 1800

• Videnskab og rationalisme
• Større middelklasse, og derfor flere der diskuterede verden
• To gudesyn
• Gud havde skabt verden og derefter havde overladt den til mennesket.
• Pietisme, fromhed,
• Det andet gudssyn bliver ofte set i rokoko digte: elegance, lethed, opstemthed og asymmetri.
• Følsom digtning blev også startet, det var modsvar til oplysningstidens realisme, det handlede om følelser og jegets følelser, jeg-lyrik, central-lyrik.(J. Ewal)

Den danske skuespils plads

Jan 29, 1722

• I 1722 bliver skuespils pladsen
• Ludvig Holberg bliver bedt om at skrive stykker.
• i 1728 bliver teater forbudt ved pietismen indgang i Danmark

Ludvig Holberg

Jan 29, 1722

(1684-1754)
- Blev opfordret til at skrive komedier for den danske skuespils plads, i løbet af 2 år skrev han 15 stykker
- Selv i dag er hans værker kendte, Jeppe på Bjerget.

Teater kunst forbud

Jan 29, 1728

• Ved pietismen indtog i Danmark blev teater forbudt
• Det blev set som gudsbespottende.

Christian 6.

Jan 29, 1730

• Pietist
• Forbyder teater kunst
• Lukker skuespils pladsen
• Brød sig ikke om sjov, drak aldrig, dansede ikke etc.

Frederik 5.

Jan 29, 1746

• Levede livet til det fulde
• Elskede vin & kvinder
• Genåbner teatret
• Hans ministrer regere for ham.

L. Holberg: Om Maskerader (Epistel nr. 347)

Jan 29, 1748

• I den positive del af maskaraden er at lav og høj mødes på lige plan.
• Men han siger også at vi er allermest os selv når vi er til maskerade, da den egentlige maskerade er hverdagen hvor vi påtager os roller som forældre, konge og sædvaner pålægger os.
• Negativt vil maskerader ofte medføre ting som, intriger og utroskab, dette er dog ikke et stort problem i Danmark, da kvinderne i Danmark er frie, I fx Italien slår kvinderne sig meget mere fri, da de normalt er i et bur.

Landbore reformerne

Jan 29, 1760

• Befolkningstallet steg i Europa og derved var der større efterspørgsel på korn.
• Det medførte en lang række reformer (1960-1800)
• Efter regeingskiftet i 1784, satte Christian Ditlev(chef for rentekammeret) gang i reformerne.
• I 1781 kom udskiftningsloven, jorden skulle samles omkring den enkelte gård.
• I 1801 var alt jord(96%) udstykket og samlet om hver gård.
• I 1787 blev godsejerens strafferet ophævet, og uvildige synsmænd skulle straffe.
• 1788 stavnsbåndets ophævelse.

Trykkefrihed

Jan 29, 1771

Fra 1771-1779 blev der givet trykke frihed til folke, men da man fandt at der var nogen der brugte sin trykke frihed for meget blev den indskrænket igen

Det oplyste enevælde

Jan 29, 1780

• I slutningen af 1700-tallet begyndte en delvis åbning af magten.
• Kongen var stadig enevældig, men monakerne selv var sjældent dygtige i sig selv, det det var oftest ministrer der fik gennemført reformere osv.
• Fx var Frederik V uduelig og døde af druk, men hans overhofmarshall A.G. Moltke klarede riget.
• Christian VII var sindsyg og hans læge struense regerede åbenlyst for ham.

Sammensværgelse mod Christian VII

Jan 29, 1784

I 1784 sluttede en række unge og fremskridtsvenlige adelige, under ledelse af A.P. Bernstorff og Christian Ditlev, sammen med Den sindsyge konges søn Frederik VI(1808-1839), og overtog magten(alt skulle have kronprinsens underskrift ud over kongens.)
- Kronprinsen regerede for Christian VIII, frem til kongens død, og Frederik VI blev konge.

Landborereform 2

Jan 29, 1791

• Hoveriet (bonden skulle arbejde gratis for gårdsejeren), blev indskrænket, mængden. mængden skulle aftales på forhånd
• Godsejerne var imod reformer da de inskrænkede deres magt.
• Bønderne begyndte at købe deres egne gårde af godsejerne, og i 1818 var 60% af bønderne selvstændige.
• Husmændene var dog stadig underlagt godsejerne var fæstet, og skulle udføre hoveri.
• Der var mange godsejere der var imod, men der var også mange der hurtigt tilpassede sig nyere tider, og blev økonomisk stærke.

A.P. Berstorffs død.

Jan 30, 1801

- I 1801 døde A.P. Bernstorff og kronprinsen overtog udenrigspolitikken. ○ Han førte en mere offensiv neutralitetspolitik, og lod handelsskibene sejle i konvoj ○ Danmark indgik også i et væbnet neutralitetsforbund med Sverige og Rusland, angreb den engelske flåde, (slaget på Reden 2. april 1801) og da Danmark tabte måtte de opgive forbundet og tillade visitation af skibe.

Dansk Handel

Jan 30, 1801

1801-1807 var gode år for dansk Handel. Danmark havde en stor handelsflåde og tjente meget på den.

Napoleon har magten i Europa

Jan 30, 1807

- I 1807 Herskede Napoleon over hele det europæiske kontinent. Og begyndte en blokade på England. - England frygtede Danskernes flåde, selvom Danmark var overvejende Pro-Engelsk. ○ De angreb og bombaderede København (Københavns bombadement 1807 - første terrorbombadement) og Danmark overgav flåden. ○ Derefter gik Danmark på Ruslands side.

Napoleon angreb Rusland

Jan 30, 1812

- I 1812 angreb Napoleon Rusland og men blev besejret af den rusiske vinter. ○ Danmarks konge holdt på alliancen med Napolen og ved freden i Kiel, blev det bestemt at Danmark skulle afstå Norge ○ Den danske handelsflåde blev ødelagt, af England og storhandelen kom aldrig i gang igen.

Prisfald på korn

Jan 30, 1818

- I 1818-1828 var der et voldsomt prisfald på korn.

• England havde lært at forsyne sig selv under krigen ○ Landbore reformerne gik i stå.

Oprør i Paris

Jan 30, 1830

- I juli 1830 tvang liberale kræfter kongen til at gå af i Paris. ○ Dette skabte uro i mange Europæiske lande, dog ikke i Danmark.

Spirende demokrati og nationalisme

Jan 30, 1835

- I 1835 blev 4 rådgivende stænderforsamlinger dannet, det var for at undgå uro. ○ Stænder forsamlingerne bestod af velstående mænd. ○ Kunne ikke bestemme men kun rådgive. - Christian VIII (1839-1848) ville ikke afgive magten. ○ I 1840'erne, voksede kritikken, specielt fra udannede (jurister, præster, universitetsfolk osv.) ○ De ville have parlementisk demokrati, folkevalgt forsamling skulle have den øverste myndighed. - I 1830 spirede nationalismen og derved også Romantikken. ○ Tys

Bønderne og magthaveren

Jan 30, 1845

- Det var specielt by borgerne der ville have et parlement, bønderne var stadig kongetro, og var mest fokuseret på deres egne problemer. ○ I 1845 var 10.000 underskrifter indsamlet om indførsel af: almindelig værnepligt (ikke kun for bønderne, lige beskatning af jord (godsejernes hovedgårdsjord var skattefri), støtte til at købe sin gård fri af fæstebåndet. ○ Kongen nægtede disse tiltav, og forbød at bønderne måtte mødes uden tilladelse, dette gjorde at bønderne mistede tillid til kongen.

Frederik VIII - afgivelse af enevælde

Jan 30, 1848

- Ved Christian VIII død (1848) overtog Frederik VII (1848-1863), han ville afgive enevælden, men revolutionen i Paris og et Slesvig-holstensk demokrati krav, skulle klares først. ○ For at imødegå situationen, indsatte kongen en ny regering: Orla Lehmand og D.G. Monrad, Kongen overgav den enevældige magt til regeringen. - Regeringen ville have slesvig og afgive holsten, dette skabte oprør i slesvig-holsten og de samlede soldater.

Den første slesvig-holstenske krig

Jan 30, 1848

○ I 1848 (29 marts) gik Danske soldater ind i Slesvig-Holsten og i 1950 vandt Danmark krigen. ○ Dog pressede Rusland, Preussien og Østrig-ungarn danmark til at gå tilbage til før krigen, kongerige + tre hertugdømmer, de ville undertrykke liberale kræfter i Europa.

Den danske grundlov

Jan 30, 1848

- I 1848 blev en grundlovgivende forsamling dannet som skulle udarbejde en ny forfatning. ○ Mænd over 25 med egen husstand kunne stemme. ○ Ingen partier men 152 medlemmer. ○ To ting: 1. Folketing, ved begge ting skulle man være 30 år med egen husstand for at stemme. 2. Landsting, man skulle være 40 år egen husstand og en vis indkomst for at kunne blive valgt. ○ Enhver fordel for adel etc, blev afskaffet ○ Kongen skulle udnævne/afskedige ministre.

Grundtvigs indsamling af folkeviser.

Jan 27, 1853

Grundtvig indsamlede og udgav mange folkeviser. Han inddelte dem i fem grupper: Kæmpeviser eller mytisk heroiske viser med motiver fra nordisk og germansk sagnhistorie, trylleviser om møder med overnaturlige væsner, historiske
viser, der omhandler historiske skikkelser fra 12-1300-tallet, og ridderviser, der handler om kærlighed og
slægtsfejder – for sig selv står de mere folkelige skæmteviser.

Den anden slesvig-holstenske krig

Jan 30, 1864

- Der var problemer i riget og hertugdømmerne var ikke tilfredse ○ Man troede man kunne vinde en evt. ny krig. ○ Man prøvede igen af føre Slesvig ind i riget mens afgive de to andre. Preussen var utilfreds men da det ikke blev ændret gik de ind i Danmark. ○ Tyskerne kom langt op i Jylland, men Danmark ville ikke gå til et fornuftigt kompromis(dele slesvig) og krigen fortsatte. Ved freden i Wien 1864, afstod Danmark de 3 hertugdømmer.

Konservatisme efter slesvig holsten krigen

Jan 30, 1866

- Efter krigen var man dybt utilfreds med regeringen og en konservativ regering (godsejere) bestemte dansk politik de næste 35 år. - I 1866 vedtog man en revideret grundlov, I landstinget blev: 12 medlemmer udnævnt af kongen, en halvdelen af resten var folkevalgte, den anden halvdel de højeste skatte ydere. ○ Landstingen blev derfor meget konservativt. ○ De kommende år blev der skarp strid mellem Konservative og aristokrater.