Danmarkshistorie

By Kiær
  • Jan 24, 899

    Overordnet om middelalderen

    Middelalderen indføres. Det var fyldt med tro på kongen, kirke, ære, slægt og så meget andet. Faderen er vigtigere end moderen, den ældste søn er højere stillet end den yngste. Folkeviser var meget blandt de højt stillede.
  • Jan 24, 900

    Danmark bliver til et kongerige

    Kristendommen erstatter den ellers stærke vikingtro. Gud og konge var vigtigt. Hermed var der skabt grundlag for, at et middelalderligt feudalsamfund* i 1000-tallet kunne erstatte det oldnordiske slægts samfund.
  • Jan 24, 1000

    Det feudale samfund indføres

    Det feudalsamfund erstattede i 1000-tallet det oldnordiske slægtssamfund. Magten var placeret hos kirken og kongen i middelalderen. Kongen var det verdslige* overhoved. Den katolske kirke havde til gengæld den religiøse magt og udstak derfor de overordnede rammer for menneskers åndelige liv og vej til frelse.
  • Jan 24, 1200

    Det første stykke Danmarkshistorie

  • Jan 24, 1200

    Ebbe Skammelsen Komposition

    Det er en episk tekst. Den er delt op i 32 strofer, med fire vers i hver strofe. Den fortælles lineært om Ebbes historie, men det gentagende omkvæd fortæller noget om fremtiden.
  • Jan 24, 1200

    Ebbe Skammelsøn - miljø

    Fortællingen forgår i Ty. Det fortælles hurtigt om at han fødes rig og kåd, og tjener i kongens gård.
  • Jan 24, 1200

    Ebbe Skammelsøn - tid

    Det fortælles at det starter fra at høre om hans far, til han til sidst kommer hjem i krig. Dermed forgår denne vise over længere tid, sandsynligvis en del år. Den forgår sandsynligvis med overens med, hvordan samtiden var på det skrevne tidpunkt (i ca omkring 1200-tallet), dermed forgår den i samtid.
  • Jan 24, 1200

    Omkvædet - komposition 2

    Omkvædet har en dramtisk spænding. "at træde så mange sti vild" betyder at han gør noget vildt. Han går lidt "bersærk". Hvilket kan betyder det "forkerte valg"
  • Jan 24, 1200

    Ebbe Skammelsøn - fortællerteknik

    Det er en 3. personfortæller alvidende. Fortælleren benytter meget højt og salig sprog, hvilke giver en effekt af at vi har at gøre med noget højtidligt, og noget vigtig historie. Denne brug af højt sprog giver effekten af at folkeviser meget var rettet mod højt sprogene og adelige folk, hvilke også var den kontekst det ofte blev brugt i. Fortælleren er relativ kold i sit udtryk, dog benyttes der ord som "lokker" om broderen, dermed tager fortælleren stilling.
  • Jan 24, 1200

    Ebbe Skammelsøn - budskab

    Budskabet er meget omkring ære og normer i samfundet. Broderens løgn omkring Ebbes død var fordi så skulle hun gifte sig med ham i stedet. Dermed snakker det meget om æresag. Øje for øje, tand for tand. Alt har konsekvenser. Man opretholder ære og strukturen i samfundet, ellers er der hævn.
  • Jan 24, 1450

    Den første smag på folkeviser

    Det første nedskrevne visestumper er fra ca 1450

  • "De adelige damers poesibøger"

    Der findes en del flere viser fra det 16. og 17. århundrede

  • Barokkens kendetegn i periode

    Barokken 1650-1720
    - dualisme, man havde et verdensbillede af at livet på jorden kun var et lille trin på vej mod himlen
    - det var forfængelighed og gud var vigtig
    - understøttede den enevældige konges magt
    - benyttelse af antiteser = modsætninger fx sorrig og glæde
    - vanitassymboler = dødelighed og skrøbelighed fx kranium eller et råddent æble

  • skillingsvisernes fremkomst

    Det var nedskrevne viser, der blev solgt på markeder og på gaden. Der var billigere at fremstille viserne grundet at de kunne trykkes i stort omfang, derfor blev der solgt mange billigt.

  • Barrokkens kendetegn i litteratur og samfund pt 2

    kirken og enevælden var centralt. Selv en litteratur som var i opposition, benyttede fx også magtapparatets logik. Barokdigtningen er en 'ukritisk' litteratur i vor tids forstand.
    I baroktekster er intet underforstået eller skjult. Teksterne er ikke autonome - men tilknyttet samfundsforhold = sociale. Der er i barokken ingen tilbøjeligheder til det unikke, ligesom geni-dyrkelsen i romantikken. Forfatteren træder væk fra sin digtning, han skriver til situationen uden sin egen individualitet

  • Barrokkens kendetegn i litterætur og samfund pt 1

    Fortsætter frem slutningen af 1700. Barok litteratur udskiller sig fra middelalderens ditto, idet digterne bevidst ville skabe en ny form for litteratur, som ikke er folkelig, men med
    forbillede i den - primært latinske - klassiske digtning. De vil skabe kunstdigtning; ; således bliver det de lærde som bærer litteraturen: præste- og
    embedsmands litteratur.

  • Barokkens grundlæggende teser

    De tre grundlæggende teser i vor
    nutidige litteraturopfattelse, som stammer fra romantikken, er: i) autonomi
    ii) subjektet
    iii) mennesket er frit Baroklitteraturen virker ikke under disse teser - andre logikker skal i brug for at forstå barokteksterne. Vi må operere med tre elementer i baroktekster:
    1. Æstetik - den klassiske digtning.
    2. Teologi - den protestantiske kirke.
    3. Magt - enevælden.

  • Barokkens holdning til natur

    Man fjernede det folkelige. De gik væk fra naturen, fremmedsprog og Folkelighed. Natur var folkeligt og ukulturelt, dermed modstand mod billedet man prøvede at skabe af barokken. Håndværket i haverne var derfor essentielt, fordi det viste status

  • Barokken links

    file:///C:/Users/LauraK/Downloads/Barokken%20-%201650-1720.pdf

  • Barokkens tiltaleformer

    I Barokken hilste man, og tiltalte hinanden, på følgende måde:
    - Kongen: Stormægtigte, allernådigste arve-konge og herre.
    - Greven: Deres høj-grevelige excellence, højvelbårne, nådigste herre.
    - Commerce-råden: Velældre og velbyrdige, højtårede herre.
    Denne opdeling var fx også gældende for den rækkefølge, som man gik igennem døre.

  • Barokken

    Teksterne er præget af en høj stil med f.eks. symmetri og avanceret metrik*. Blandt barokdigtningens vigtigste virkemidler er antiteser* og vanitassymboler*, der har det til fælles, at de minder læseren om, at det jordiske liv blot er en forgængelig tilstand, der efter døden udfrier mennesket til et evigt liv i himlen.

  • Enevældens indførelse

    Det danske riget blev samlet under 1 konge. Det startede barok tiden. Tidens tilværelsesforståelse var præget af en dualistisk i forestilling om, at det timelige liv på jorden efter døden skulle erstattes af et evigt liv i himlen. Tidens digte, f.eks. af digterpræsten Thomas Kingo (1634-1703), priser netop Gud og kongemagt og viser den orden, de opretholder i tilværelsen.

  • "Jammers minde" selvbiografi

    Af kongedatteren Leonora Christinas (1621-1698)
    skildrer hendes ophold i fængslet Blåtårn, er blandt periodens centrale værker og ganske usædvanligt, fordi det er skrevet af en
    kvinde.

  • Salmen Ked af verden, og kær ad himmelen

    rummer de typiske baroktræk, og det todelte verdensbillede afspejles i salmens komposition. Kingo modstiller det jordiske
    liv præget af „forfængelighed“ og det himmelske liv „I Abrahams skød“. Den stilistisk storladne barokdigtning var ikke kun et dansk fænomen, men kunne ses over det meste af Europa https://docs.google.com/document/d/1ra0UtnU7klIjGio0vsPiTRGpuzJVxHhUuxQhRr8WGOw/edit

  • Romantikken skabte folkelige viser

    Det var først i denne tid, hvor folkelige digt og viser kom frem

  • Nationalromantikken

    I forlængelse af Napoleonskrigene og flere nationale katastrofer - nationalromantisk litteratur opstod, der kredsede om danskhed baseret på:
    historie
    geografi,
    sprog
    arven fra den nordiske oldtid. Den havde paralleller i andre europæiske
    lande. Det ses blandt andet i Adam Oehlenschlägers i Fædrelandssang. Guldhornene var fx et symbol på fortidens storhed.

  • Romantikken kendetegn

    Efter mange kriser fx bombardementet havde folk brug for at se det smukke ved verden, her kom romantikken ind. Der var fokus på den smukke og guddommelige natur og det yndige ved Danmark.

  • Nationalromantikken kendetegn

    Var den del af romantikken der var baseret på fædrelandskærlighed og national følelse. Der blev skrevet mange fædrelandssange i nationalromantikken

  • Københavns bombardement

    Flåden mistes og Danmark går i forbund med Napeleon

  • Demokrati indføres

    grundloven kommer i spil

  • Første folkevisesamling

    Den færste folkevisesamling udkom her

  • Politisk ændring i indistrialisering

    ungt demokrati og forfatningsstrid.
    Social demokratiet kom til

  • krig 1864

  • industrialiseringen slår for alvor igennem

  • Inddustrialisering kendetegn

    • Dampmaskiner opfindes
    • tog og skibe opfindes. Dette skaber hurtigere transport til andre lande
    • fabrikker kan nemmere få deres varer ud
    • urbanisering, folk flytter til byen. Folk havde ikke gode forhold på landene, derfor flytter folk til byerne og bliver ansat på fabrikker

  • Det moderne gennembrud kendetegn

    Det var en tid præget af en gennemgribende industrialisering* og urbanisering af det danske samfund.
    Skabte mange arbejdspladser og København voksede.

  • Georg Brandes

    • Opfordrede gennemforelæsninger forfatterne til at sætte problemer under debat i litteraturen.
    • f.eks. kristendommens negative effekt på individets selvudfoldelse
    • Det ulige forhold mellem kønnene og kritisable sociale forhold, Brandes var Inspireret af franske og italienske forfattere og tænkere og gjorde op med romantikkens* idealistiske* litteratur.
    • debattere samfunds problemer. Han ville skabe en naturalistisk litteratur, som skulle vise hvordan arv og miljø betinger menneskelivet.

  • danske bønder organiserede sig i en andelsbevægelse

    oprettede bl.a. andelsmejerier og andelsslagterier. Det skabte et enormt skridt fremad for dansk landbrug både i kvantitet og kvalitet. andendelsbevægelsen:
    mange arbejdere, der slår sig sammen til en og deler udbyttet.
    Dette er fordi der var mange nye smarte maskiner, men hver enkelte havde ikke råd, derfor slog folk sig sammen. smør og flæsk langt de største eksportartikler og tidens rigeste og mægtigste land, England, den største kunde.

  • Folkeviser svandt ind

    Folkeviser blev erstattet af meget andet musik efter 1. verdenskrig

  • Mellemkrigstiden

    Mange kriser og Den store depression dannede stor baggrund for en dårlig økonomi i denne periode.

  • Expresionisme

    • subjektiv holdning
    • kom efter 1. verdenskrig, hvor alt pludseligt var anderledes, med død, ødelæggelse og nyt forvrænget "grimt" syn på verden
    • folk skulle finde mening, og beskrev verden med deres syn
    • tabu emner, som fx sex, ødelæggelse, politisk og religiøst andet synspunkt

  • Wall street kraket

    Grundet depression krakkede Wall Street og USA's økonomi. Dermed ville alle sælge deres aktier samtidig og der var ingen penge.

  • Valutacentralen

    Valutacentralen sørgede for at økonomien ikke gik fuldstændig under, men at den bare så en hvis nedgang. For at produktionen ikke blev stoppet i Danmark kunne valutacentralen regulere importen (grundet billige varer fra udlandet)
    Valutacentralen ville styrke den danske krone på det internationale market.

  • Kanslergadeforliget

    Det var overenskomstforhandlinger. Arbejdsgiverne varslede nedslag, men kravet blev afvist. For at krisen kunne blive modstødt blev lockout og strejker forbudt i et år. Støtteordning for landmændende og arbejdsløse blev dermed vedtaget ved Kanslergadeforliget.