Fra pesten til demokratiets indførelse, 1347-1849 (Liv og Jannie)

  • 1340

    Renæssancen

    Den startede i Italien i 1340, hvor interessen for den klassiske græske og romerske oldtid kom igen efter den mørke middelalder. Men i virkeligheden blev der skabt en ny kultur.
  • 1346

    Den sorte død

    Den sorte død, var en pandemi der startede i Kina som senere spredte sig i Europa og dermed også Danmark. Pesten kom i flere perioder, men startede allerførste gang i 1346
  • 1353

    Den sorte døds afgang

    Pandemien største udfald stoppede i 1356, men kom i små varianter gennem flere år
  • 1400

    Renæssancen i Europa

    Den nye kultur, som startede i Italien, spredte sig til Europa
  • 1400

    Renæssancen bogtrykket

    Bogtrykket blev opfundet af Johannes Gutenberg. Det gjorde at folk kunne skrive deres tanker og ideer ned på papir, det udnyttede kirken for at sprede deres budskab og biblen. Men senere da flere og flere benyttede bogtrykket, fik kirken konkurence, da videnskaben bevidste med bogtrykket at kirken ikke havde ret.
  • 1400

    Renæssancen

    I Renæssancen blev logik, tænkning, eksperimenter, naturvidenskab, osv en bestræbelse for flere flere. Naturvidenskaben kunne besvare og forklare spørgsmål og teorier som viste at kirken og kongen tog fejl i sin antagelser, fordi folket lærte at tænke selv og blev klogere.
  • 1517

    Reformationen

    Reformationsbevægelsen var en bevægelse inden for kristendommen, hvorunder den protestantiske kirke blev dannet ud fra den hidtil herskende romerskkatolske kirke.
  • 1517

    Reformationen - Martin Luther

    Forbindes med den reformation eller genskabelse af den vestlige kirke, som blev sat i gang i 1517 af den tyske munk Martin Luther, og som resulterede i en splittelse af kirken og dannelsen af en række nye, såkaldte protestantiske, kirkesamfund.
  • 1536

    Renæssancen i Danmark

    Kongerne havde en pragtfuld og kostbar levevis, og de fremmede videnskab, kunst og kultur, der kunne kaste glans over deres rige. Samtidig optrådte de som beskyttere af den rette protestantiske lære. De danske kongers vigtigste politiske mål var at hævde Danmarks position som førende magt ved Østersøen.
  • Reformationens afgang

    Reformationen er den historiske bevægelse, hvor den kristne kirke i Europa blev splittet i en romersk katolsk kirke og flere protestantisk kirkesamfund, som sluttede i 1648.
  • Enevælden i Danmark

    De danske kongers vigtigste politiske mål var at hævde Danmarks position som førende magt ved Østersøen. Da det ikke lykkedes, blev krig mellem Sverige og Danmark baggrunden for Enevældens indførelse i 1660. Sverige havde erobret København og det blev under Sveriges stormagt.
  • Enevældens indførelse

    Efter hemmelige forhandlinger mellem kongemagten, borgerne og gejstligheden blev Frederik 3. tilbudt Danmark-Norge som et arverige i stedet for hidtil som et valgrige. Den grundlæggende forklaring på enevældens indførelse er, at den foregående styreform ikke svarede til samfundets kompleksitet. Frederik 3. og rigsrådet reagerede på den alvorlige situation ved at indkalde en stænderforsamling, der skulle drøfte nye skatteudskrivninger og/eller besparelser på de militære udgifter.
  • Enevælden - Kongeloven

    Kongeloven var forfatningsloven for den danske enevælde. Kongeloven indeholdt forfatningsbestemmelser, regler for et formynderstyre i tilfælde af en mindreårig regent og udførlige arvefølge bestemmelser. Kongen skal højeste magt og myndighed til at lave love og forordninger.Kongen skal have højeste magt til væbnings magt til krig. Kongen skal have højeste magt til at indsætte og afsætte embedsmænd
  • Oplysningstiden

    Oplysningstiden var en periode i Europas historie fra ca. 1690. Hvor filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagten og kirken.
  • Oplysningstiden - Ludvig Holberg

    Ludvig Holberg skrev alt fra dagligdags ting som kaffedrikning og personlige aversioner til de helt store spørgsmål om tolerance, ytringsfrihed og naturretten, hvilket var mange af de temaer, han kompromisløst havde været fortaler for hele sit liv, og som kom til at definere den danske oplysningstid som litterær periode.
  • Oplysningstidens afgang

    I oplysningstiden fik man ny tankegang og ny måde at se verden på, oplysningstiden sluttede i 1800-tallet
  • Grundtvig

    N.F.S Grundtvig var en dansk forfatter, teolog, digter, skolemand, præst, filosof, digter, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker. Han lægger navn til grundtvigianismen og var en af initiativtagerne til folkehøjskolen, hvor han har skrevet salmer til højskolen og efterskolen.
  • Demokrati - Orla Lehmann

    Orla Lehman var jurist og politikker. De første idéer om liberalisme og en Grundlov. Han holdte taler, for at modsige og nedtale enevælden.
  • Demokrati

    Efter oplysningstiden hvor man stillede spørgsmålstegn om kongemagten og folket fik mere ytringsfrihed, og dermed mere at sige, blev kongen sat af magten og enevælden var slut i Danmark. Kongeloven og enevælden blev i 1849 afløst af Grundloven og på sigt kom der demokrati.
  • Demokrati - Grundloven

    Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I 1849 var det Frederik d. 7 der underskrev grundloven. Grundloven fastlægger magtens tredeling, mellem folketinget, regeringen og domstolene. Samt borgernes rettigheder og pligter.
  • Den grundlovgivende forsamling

    Den første grundlov:
    De 5 F’er er undtaget fra Grundloven
    - fattige
    - fruentimmere
    - folkehold
    - fjolser
    - forbrydere
  • Demokrati

    Efter grundlovens indførelse blev Danmark mere til det Danmark som vi kender i dag.