Idehistorie

Antikken

Period: 800 BCE to 500 BCE

► Os og dem tankegangen
► Bysamfund hvor markedspladsen var vejen til rigdom
► Man var rig hvis man havde en lærling eller slaver
► Pæderastien: Den ældre giver til den yngre(visdom, sex og magt) ofte to mænd
► Underholdningen bestod af teater og de Oplympiske lege. Disse lege førte nogle gange til død men det var en stor ære at vinde for bystaten.
► Kvinden skulle sørge for at manden havde tid til at gå på torvet

Sokrates

469 BCE

► Europæiske filosofis grundlægger
► Skrev aldrig noget selv
► Gik rundt i Athen og førte diskussioner med borgerne som Platon gengav i dialogform
► Mente ikke at man kunne lære om det gode liv fra andre en selv
► Så i form af provokationer og snedige spørgsmål udfordrede han personen han diskuterede med, for at undersøge hvad deres meninger var, og det begreb kaldes for Sokrates majeutik
► Mente at han havde en indre dæmon som viste ham på rette vej
► Ikke relativist

Platon

428 BCE

► Forfaderen til dualisme(sjæl og legeme delt).
► Stor indenfor erkendelsesfilosofi.
► Grundlagde akademiet som en læreplads for filosoffer.
► Så kritisk på det demokratiske styre.
►Grundlægger af akademiet i Athen.
►Platon sætter et skarpt skel mellem det intelligible og det materielle, mellem sjæl og legeme.

Aristoteles

384 BCE

► Systematisk teori omkring naturen
► Etiker med stor tillid til den menneskelige fornuft
► Hvilke vaner og dyder skal man fremme for at skabe det gode samfund, hvor menneskelig lykke er mulig?
► Var kritisk overfor det demokratiske styre

Vikingetiden

Period: 793 to 1066

► Vikinger var noget man gjorde og ikke noget var.
► Viking betød at gå i krig eller handle.
► 90% af befolkningen menes at have ernæret sig af fredeligt landbrug.
► Man bruger dendrokronologi til fastsættelse af tid, hvilket resultere i at man kan fortælle noget omkring bønder mv.
► Lette og hurtige vikingeskibe samt opfindelsen af sejlet, gjorde det let at komme rundt og angribe klostre og byer.
► Det var moralsk forsvarligt at de stærke undertrykker de svage.

Harald Blåtand

958

Jordkloden og universet

Period: 1450 to 1660

Nikolaus Kopernikus

1473

► Fortaler for det heliocentriske verdensbillede

Tycho Brahe

1546

► Opdagede at stjernerne bevægede sig
► Fortaler for det tychoniske verdensbillede
► Lavede alle hans observationer udelukkende ved hjælp fra forskellige typer af sigteinstrumenter da teleskopet ikke var opfundet endnu

Galileo Galilei

1564

► Udgav en bog som sammenlignede det heliocentriske verdensbillede med det geocentriske, han støtter Kopernikus’ verdensbillede

Johannes Kepler

1571

► Keplers første lov var at planterne ikke bevæger sig i cirkler, men i stedet i ellipser
► Keplers Anden lov, var at alle planeter har ikke konstant hastighed, men bevæger sig det samme areal, over samme tidsperiode

Rene Descartes

1596

► Har et dualistisk menneskesyn
► Vi som menneske er delt op i det sjælelige og det åndelige
► han beskriver det som en “udstrakt ting” og en “tænkende ting”
► Kroppen er begrænset af fysikkens love, mens sjælen er fri
► Derfor skiller mennesker sig fra dyr, da dyr ikke har en ånd til at tænke
► Derfor mener han at maskiner ikke kan komme til at tænke da maskiner fungere som dyr
► Det er en betinget, ufri handling da den bliver tvunget til hver aktion

Isaac Newton

1643

► Opdagede tyngdekraften
► Opfandt differentialregning

Paul Henri Thiry d’Holbach

1723

► Monistisk menneskesyn
► Vores hjerne er en masse processer, som har besluttede handlinger på forhånd
► Han mente at alt kan koges ned til processer, inklusivt bevidsthed
► Vores handlinger er en virkning af nogle årsager som vi ikke har kontrol over

Immanuel Kant

1724

► En vigtig filosof inden for pligtetik
► Opsætter moralloven som den lov for hvad vi skal tage af beslutninger i etiske situationer
► Bruges kun på mennesker da vi besidder evnen fornuft
► Moralloven kaldes også for det kategoriske imperativ. Den siger, at mennesker i moralske spørgsmål altid bør handle på en måde, hvor reglen for dets handlinger skal kunne gøres til en almengyldig lov
► En anden tolkning er også at mennesket ikke kun må bruges som et middel, men kun som mål

Jeremy Bentham

1748

► Disciplinering frem for fysisk straf
► En overvåger mange (panopticon)
► Overvågning som disciplineringsprincip
► Tilhænger af utilitarismen
-----ETIK------
► Stor fortaler for konsekvensetik
► Handlingsutilitarist
► Den etisk rigtige handling er den der frembringer den største lykke
►Lykken beregnes ud fra tre punkter lykkens intensitet, varighed og sikkerheden

N.F.S. Grundtvig

1783

► Nationalromantik som en treenighed
► Folket og Nationen(et folk og en helhed)
► Vi deler en fælles historie og taler samme sprog
► Mennesket kan ikke forstås abstrakt
► Alle skal lære uanset hvad der skal læres
► Det levende ord kan noget som det skrevne ord ikke kan
► Der skal være en dialog mellem (lære og elev) og (elev og elev)
► Folket skal høres og deres ideer skal realiseres
► Partier skaber splittelse
► Han kæmpede for friheden
► Mennesket først, så kristendommen

John Stuart Mill

1806

► Regelutilitarisme
► Bemthams hedonisme er for simpel
► Kvaliteten af lystoplevelserne i stedet for kvantitet
► Intellektuelle udfoldelser er mere værd
► Man slipper for en masse nytte-udregninger ved at vurdere de overordnede regler i stedet for at alt er situationsbestemt.
► Opstille regler vurdere de generelle konsekvenser

Charles Darwin

1809

► Han var naturforsker
►"Survival of the fittest"
► Fostrene ligner hinanden meget i tidlige stadier
► Naturlig selektion og evolution
► Han har skrevet bogen "Arternes oprindelse" omkring hans reje gennem Amerika hvor han opdagede de forskellige fugle af samme art men forskellige egenskaber

Søren Kierkegaard

1813

► De tre stadier, Spidsborger, Æstetiker og Etiker
► Spidsborger er en der gør alt det som de andre gør. Det er en der ikke tager valg, eller ved at der et
► Æstetikeren indser valgt, men tager det ikke. Æstetikeren kan godt lide at holde alle muligheder åbne. Æstetikeren vælger ikke sig selv.
► Etikeren ved at der er et valg, og tager det. Etikeren har valgt sig selv som den han er, og det er også det der gør etikeren til en etiker.
► Man skifter fra et stadie til et andet gennem fortvivlelsen

Frederich Nietzche

1844

►Er meget kritisk overfor kristendommen, hvilke også har fået ham til at sige ”at gud er død”
►Han var meget kritisk overfor det samfund som vi har bygget op da alle har en tænkning som ligger mere eller mindre ligger op ad kristendommen
►De personer, der magter at leve livet uden at være afhængige af gud eller andre autoriteter, kaldte han for overmennesker.

Frederik W. Taylor

1856

► Kendt for begrebet “Taylorisme”, hvor han kom frem med en ide om at effektivisere arbejdet
► Gennem bevægelsesstudier, tidskontrol og lignende kunne han dokumentere, at de fleste arbejdere i reglen var i stand til at udføre langt mere arbejde, end de plejede at gøre.
► Den bedste arbejder var en person som var fysisk stærk, men dum som en dør, så han kunne tillæres og samtidig gøre hvad der bliver sagt

Henry Ford

1863

► Ville producere en bil til den gennemsnitlige arbejder
► Derfor måtte han tilrettelægge og opbygge en produktionsstrategi og et produktionsapparat, som kunne klare at fremstille identiske biler i hundredtusind tal
► Viste vejen inden for produktionsfilosofi ved at være den første til at indføre samlebånd og give en løn på 5 dollars for en 8 timers-vagt
► Fordisme var også et begrebet man brugte, da man altid sigtede efter at øge produktionen ved at effektivisere den bedst muligt
► Taylorisme

Maurice Halbwachs

1877

► “Det giver ikke nogen mening at lede efter det område af hjernen, hvor erindringer ligger opbevaret, som kun jeg har adgang til. Erindringer bliver vækket i mig på grund af eksterne påvirkninger, og den gruppe, jeg tilhører, gør det muligt for mig at rekonstruere mine erindringer.”

Alberto Einstein

1879

► Relativitetsteori

Karl Popper

1902

► Han er en realist
► Mener at man adskiller god videnskab fra pseudovidenskab er ved at falsificere ens teorier
► Han mener ikke at samfundsvidenskab er en videnskab, da man ikke kan falsificere de teorier samfundsvidenskaben kommer med.
► Han mener at jo tættere vi er på at afkræfte en teori jo tættere er vi på den objektive sandhed.
► Ved hele tiden at blive klogere kan vi forbedre vores teorier, men vi vil aldrig have en endegyldig teori.

Hans Jonas

1903

► Teknologi etiker
► Mente ikke Kants kategoriske imperativ var fremtidssikret nok
► Så han kom frem med et nyt imperativ “Handl således, at virkningerne af din handling kan forenes med bevarelsen af ægte menneskeligt liv på jorden"
► Kom op med et “forsigtighedsprincip”
► Hvor den dårlige prognose skal prioriteres højere og dermed anses for væsentligere end den gode prognose.
► Vores etiske principper bør derfor i langt højere grad bygge på det, vi frygter, end på det, vi ønsker.

Jean-Paul Sartre

1905

► Skelner ting fra mennesker ved hjælp fra værensformer
► Ting er som de er uden bevidsthed om at de eksistere
► Mennesker har en bevidsthed om at de eksistere og kan derfor forholde sig til valg og muligheder
► Mennesket bliver til (essens) gennem sin måde at være på (eksistere), så ved at vælge ens livsretning skaber vi som mennesker en essens (indhold)

Hannah Arendt

1906

► Har opsat et handlingsbegreb, som består af tre former arbejde, fremstilling og handling
► Arbejde er hvad der holder mennesket i live
► Fremstilling er ting som ikke ting hele tiden skal fornyes
► Handling er når vi sætter noget igang
► Arbejde og fremstilling er subjekt-objekt relationer og tale og handling er subjekt-subjekt relationer
► Så i handlingsbegrebet er vi kun frie når vi handler, ikke før og ikke efter, og aldrig i arbejds og fremstillingsprocesser.

Alan Turing

1912

► Kom op med en test hvor man kunne teste om man rent faktisk har opfundet en maskine med menneskelig intelligens som han kaldte for Turing-testen
►Testen går ud på at en person, med skriftsprog, skal kunne afgøre om man snakker med en menneske eller en robot. Grunden til at det skal være skriftsprog er for at undgå, at man med det samme visuelt er i stand til at afgøre, hvem/hvad man kommunikerer med
► Det at maskinen kan tænke og forstå som et menneske kalder han for stærk kunstig intelligens

Thomas Kuhn

1922

► To paradigmer kan ikke sammenlignes og kan ikke tale samme sprog på tværs af paradigmer
► Hvis to paradigmer har forskellige verdenssyn vil deres tolkning på det samme data være anderledes. Observationer er dermed ikke objektive
► På et tidspunkt sker der en anomali og man bliver derfor nødt til at have et paradigmeskift
► Paradigmer skifter når nok videnskabsmænd mener at det nye paradigme giver bedre mening. Når der sker et paradigmeskift kan man begynde en ny normalvidenskabelig periode

Michel Foucault

1926

► Hierarkiske overvågning
► Opdeling af folk i grupper baseret på deres kvaliteter, så man altid kan overvåge dem og deres handlinger
► Normaliserede sanktion
► Man sætter folk i bokse efter, hvad de kan, eller andre egenskaber som alder eller, hvordan man klarede sig i skolen
► Eksamen
► Sammenligne forskellige klassificeringer, baseret på en objektiv videnskabelig metode til at bedømme menneskelige egenskaber på inden for en normaliseret verden.
► Straf af sind i stedet for krop

David Favrholdt

1931

► Relationer som f.eks. tid, afstand, sted og bevægelse er ikke menneskeskabt.
► Det handler om at få de rigtige begreber til at hænge sammen
► Sproget er ikke et socialt produkt. Dets struktur er i stort omfang dikteret af den fysiske verden.

John Searle

1932

► Er uenig med Turing i at man kan skabe super kunstig intelligens, da computeren mangler en forståelse
► Computeren har en syntaks da den godt kan sætte ting i sammenhæng fx når det tordner så lyner det, men den har ikke nogen semantik da den ikke ved hvad lyn eller torden er den ved bare de hænger sammen
► Dette illustrerer han ved et tankeeksperiment som han kalder for det kinesiske rum

Peter Kemp

1937

► Ansigts etiker
► Det er i mødet med en anden, at vi opdager at de er anderledes fra os selv, er sårbare og derfor ikke må krænkes.
►Med udviklingen af teknologien står vi ikke altid ansigt til ansigt med folk, og der vil ansigtsetikkens grundlag for hvad der er rigtigt og forkert forsvinde
►Ifølge Peter Kemp kan vi kun handle ansvarligt, hvis vi handler som vi ville hvis vi stod ansigt til ansigt med den anden

Rosalind Hursthouse

1943

► Fortaler for dydsetikken
► Er man dydig vil man tage bedre og mere etisk korrekte beslutninger
► Man er dydig hvis man har karaktertræk som ærlighed, retfærdighed mv.
► Mener at dydsetikken kan give et bedre og mere nuanceret bud på etisk problemstilling
► Mennesker bør bruge hinanden til at besvare moralske ?
► Man skal søge at blive dydig gennem hele sit liv fordi man så er motiveret til at tage etisk korrekte beslutninger
► Det er ikke en neutral etik. Folk tæt på er mere værd end fremmede.