-
Period: to
Historie 8. - 9. Klasse
-
Københavns bombardetment
I september 1807 begyndte England et tre nætters langt bombardement af København. Målet var, at DK skulle udlevere sin store flåde, som tegn på neutralitet ellers ville der blive krig. Den 16. aug.1807 gik de engelske tropper i land med 30.000 soldater ved Vedbæk. Nu gik tropperne mod hovedstaden. Kbh afviste tre gange, at udlevere flåden. Derfor så englænderne ingen anden udvej end at bombe byen. Den 5.sep. overgav Kbh sig bombardementet.
Ved overgivelsen tog englænderne den danske flåde. -
Statsbankerotten
Statsbankerotten: (betyder at et land ikke kan betale deres regninger) Englandskrigenes tidspunkt, brugte Danmark så mange penge at landet gik bankerot i 1813. Der blev trykt for mange sedler, og da staten ikke kunne indløse sedlerne med sølv skete det. -
Tabet af Norge del 2
Senere forsøgte de på at vinde de tabte områder tilbage,men det slog fejl.Sverige havde som mål også at tage Norge i Sverige.Der blev startet forhandlinger i Kiel,som endte med at DK måtte give Norge til Sverige,miste forbindelse til Napoleon og slå sig sammen med Frankrigs fjender.DK fik som erstatning svenske områder i Nordtyskland,som senere blev byttet med hertugdømmet Lauenborg.Herefter blev EU’s forhold aftalt på Wienerkongressen.Norge var svensk til 1905,hvor landet blev selvstændigt. -
Tabet af Norge del 1
Da DK var på tabernes side i Napoleonskrigene,mistede vi Norge til Sverige ved freden i Kiel 1814. Svenskerne valgte at indgå i en alliance med Rusland mod Frankrig.Efter 1812 var dette et godt valg,fordi Frankrig var på tilbagetog overalt i EU.Da DK var i alliance med Frankrig,kom landet på tabernes side i krigen. Magtbalancen var fra ca.1630 tippet til svensk fordel,hvilket fremgik af svenskernes sejre i Karl Gustav-krigene 1657-60,hvor DK mistede Skånelandene. -
Treårskrigen
Treårskrigen: Danmarks første grundlov blev indført i treårskrigens skygge. Preussen (Tyskland) greb ind i krigen (som startede i 1848) men blev smidt ud igen af lande såsom : Frankrig, Rusland og England. -
partiet højre
Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849 og bestod af rige borgere og godsejere. Højre havde flertallet i landstinget, og sad på regeringsmagten indtil 1901.
I 1915 skiftede Højre navn til ”Det Konservative Folkeparti. -
Grundloven
Grundloven blev underskrevet af kong Frederik 7. d.5.juni 1849.DK fik dermed demokrati, og enevælden blev afskaffet.I Grundlovens § 2 stod der dog,at kongen stadig var den udøvende magt og lavede lovene sammen med Rigsdagen, som bestod af to ting,Folke og Landstinget.Med Grundloven fik borgerne i DK en række personlige,politiske og økonomiske rettigheder.Det indebar ytrings,forenings, forsamlings, og trosfrihed.Grundloven beskyttede borgernes ejendom.Grundloven er siden blevet fornyet, 3 gange. -
Helstaten opløses i 1864
Helstaten bestod af Danmark, Selsvig, Holsten og Lauenburg. Den danske konge og hertugen af Gottorp kæmpede længe om retten til Slesvig og Holsten. I 1773 blev man til sidst enige om, at den danske konge kunne herske over hertugdømmerne. Til gengæld fik hertugen af Gottorp magten over den danske kongeslægts stamland Oldenborg. Man havde fundet på navnet helstaten for at vise det gode forhold melem de forskellige delstater. Men i 1864 opløstes helstaten da Danmark tabte en krig med Preussen. -
Stormen på Dybbøl 1864
I 1863 lavede den danske regering en ny lov, der hed novemberforfatningen, som Christian 9. underskrev. Novemberforfatningen gjaldt også fo Slesvig - men ikke for Holsten. Det blev mange tyskere sure over, så Preussen, Tyskland og Østrig gik i krig med DK. DK kunne ikke klare presset og tabte, og måtte derfor opgive Slesvig og Holsten til tyskerne. -
Partiet venstre
Det forenede venstre blev stiftet i 1870. Det Forenede Venstre repræsenterede hovedsageligt bønderne, men også andre dele af den almindelige befolkning.
I dag er Vestre et liberalistisk parti, og var senest ved magten i perioden fra 2001-2011 -
Forfatningskampen 1870 - 1901
Kampen om magten mellem Rigsdagens to kamre (Folketinget og Landstinget). I folketinget sad repræsentanterne fra den almindelige befolkning (bønder, håndværkere, lærere), der fra 1870 typisk var repræsenteret af partiet Det forenede venstre. I landstinget sad folk der var valgt af godsejerne (fra partiet Højre) eller udpeget af kongen. Venstre havde flertal i folketinget, men kunne ikke danne regering, da de ikke havde flertal i Landstinget,og fordi kongen blev ved med at udnævne Højre-regeringe -
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet blev stiftet i 1871 for at samle en arbejderbevægelse, der kæmpede for bedre forhold for arbejderne på de mange nye fabrikker. Partiet hed Socialdemokratiet. I begyndelsen forsøgte de at omvælte samfundet ved at slås med politiet. Senere ville de have politikere valgt ind i Folketinget. De skulle ændre lovene, så arbejderne fik bedre forhold. Det lykkedes, og i 1924 fik Danmark sin første socialdemokratiske regering. -
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet blev stiftet i 1871 for at samle en arbejderbevægelse, der kæmpede for bedre forhold for arbejderne på de mange nye fabrikker. Partiet hed Socialdemokratiet. I begyndelsen forsøgte de at omvælte samfundet ved at slås med politiet. Senere ville de have politikere valgt ind i Folketinget. De skulle ændre lovene, så arbejderne fik bedre forhold. Det lykkedes, og i 1924 fik Danmark sin første socialdemokratiske regering. -
Slaget på fælleden
Arbejderne var blevet utilfredse med deres arbejdsforhold, så Louis Pio overtalte dem til at holde et møde på fælleden. Politiet hørte om mødet og forbød dem det, da de var bange for at der ville komme revolution som i Frankrig. Men arbejderne var opsatte på at holde mødet, så det gjorde de.
Gardehusarene(soldater)og politiet mødte op og slog omkring sig. Folk blev arresteret. § 88 siger at man må mødes under åben himmel uden våben, men politiet måtte overvære mødet. Freden må ikke forstyrres. -
Systemskiftet i 1901
Der fandtes landtinget (højre) og folketinget (venstre). Højre bestod af de rige mennesker såom adler og godsejere. Venstre bestod af underklassen som var bønderne og de fattige borgere. Selvom venstre fik flertal, kunne de ikke danne regering da kongen altid valgte kandidater fra højre. Men i 1901 valgte kongen en Venstremand da de var 76 mandater mod højres 8 mandater. Med systemskiftet blev parlamentaris-
men indført i Danmark. Ingen regering kunne dannes, hvis den havde et flertal imod sig. -
1. Verdenskrig - 1. del
- Verdenskrig startede den 1. august i 1914, da den østrig-ungarske prins Franz Ferdinan og hans kone blev dræbt af den hemmelige serbiske organisation Den sort hånd. Det var en skyttegravskrig, og mane mennesker blev dræbt. Skyttegravskrig betyder at de lå gemt nede i skyttegrave, og stak hovedet op og angreb, når fjenden nærmede sig.
-
1. Verdenskrig - 2. del
Generalerne beordrede soldaterne til at løbe op fra skyttegravene og angribe, soldaterne var blevet opdraget til at gøre hvad der blev sagt, men det var som at løbe i den visse død. Der var kommet nye, og mere stærke våben, og derfor var man nødt til at grave sig ned i jorden.
Krigen varede i 4 år. -
Nazisternes’ magtovertagelse i Tyskland
Hitler vandrede til München med hans tilhængere, for at tage magten. Politiet stod klar til at anholde og han blev sat i fængsel. Da han kom ud igen efter 9 måneder, gik det bedre for første gang bedre efter 1. verdenskrig, så der var ikke så meget opmærksomhed på andre end regeringen. Man så kom børskrak (USA tager lån tilbage) og Hitler var god til at love arbejde og mad til folket i hans taler. Han fik hurtigt opmærksomhed, og folk stemte på ham. Så han kom til magten demokratisk.