Tema 2 - Danmark bliver demokratisk

By facebooker_2120332838000764
  • Period: 476 to 1500

    Middelalderen

    Da mennesket hoppede videre hen med religionen til en mere avanceret tid, med store civilisationer, Kristendom, Korstoge, Teknologisk udvikling, Sorte død, Monarkier, og så videre.
  • Period: to

    Oplysningstiden

    Sekularisering fandt meget sted. Religion blev sat på plads og verdenen begyndte at have et mere rationelt og videnskabeligt synspunkt.

  • Kongeloven

    Loven fra 1665-1849 der beskriver de ting som kongen må. 1: Kongen skal være kristen, og sørge for at Danmark og norges folk også forbliver det. Det er den første del af denne lov.

  • Waterloo

    Napoleon tabte slaget ved Waterloo

  • Frankrigs revolution.

    Der udbrød revolution i Frankrig.

  • 1. Slesvigske Krig.

    Den 1. Slesvigske krig fandt sted her. Efter 3 år blev oprøret slået ned.

  • Grundloven 1849

    I dette årstal underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Den gik ud på at den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt skulle være adskilt.

  • Slaget ved Dybbøl.

    Danmark mistede slesvig til preussen efter mange tab.

  • Ændring af grundloven.

    Grundlovsændringen i 1866 er et tilbageskridt for den demokratiske udvikling i Danmark fordi grundlovsændringen giver de rige i samfundet kontrollen over landstinget. De rige i samfundet kan bruge denne kontrol over landsting til at stoppe lovforslag fra folketinget som vil begrænse de riges magt.

  • Regeringsforhandlingernes Resultat

    Regeringsforhandlingerne i dette årstal mundede ud i en regering bestående af godsejere og nationalliberale. Som tilsvar gik de tre venstregrupper der eksisterede i folketinget, sammen i et fælles parti kaldet Det Forenede Venstre.

  • Forfatningkampens Begyndelse

    I dette årstal nægtede Venstre at stemme for finansloven, hvilket endte med Højre-regeringens afgang i 1874. Men kampen var ikke ovre for venstre parti. J.B.S Estrup trådte frem.
  • Period: to

    Forfatningskampen

    Venstre og Højre (Bønderne og Godsejerne) havde en strid mod hinanden i denne periode. Venstre ville gerne have indført parlamentarisme (folketinget bestemmer statsministeren), men højre vil gerne fastholde at kongen skal udpege en statsminister.
  • Period: to

    Venstres Pres

    Estrup var statsminister i denne periode, og Venstre forsøgte ihærdigt at lægge et massivt pres på regeringen. Finanslovsbevillingerne blev skåret ned til minimum, og lovgivningsarbejdet blev næsten totalt lammet.

  • Estrup Svarer Igen

    I dette årstal svarede Estrup igen via en række love, som Folketinget ikke havde godkendt. Provisoriske love. Dette udnøtede en af Grundlovens nødparagraffer, hvilket Estrup udnyttede. Estrup sendte først Rigsdagen hjem hvilket tillod ham at udstede en provorisk lov.

  • Rigsdagen mødes igen

    Rigsdagen mødes igen på denne dato, men da man ikke kunne blive helt enige om en finanslov blev Rigsdagen hurtigt hjemsendt igen. Så selvfølgelig blev der atter udstedt en provisorisk finanslov.

  • Attentatsforsøg

    Estrup blev skudt to gange af en Attentatsmand, men kom intet til. Der var ingen forbindelser mellem de to politiske partier og attentatsforsøget.

  • Jordskredssejr for Venstre og Socialdemokratiet.

    I dette årstal vandt Venstre og Socialdemokratiet en jordskredssejr. Højre havde otte mandater i Folketinget mens venstre, med ledelse af juristen J.H. Deuntzer og med J.C. Christensen som kultusminister, havde 70+ Denne begivenhed blev betegnet som et systemskifte. Denne betegnelse signalerede at kongen skulle rette sig efter princippet om parlamentarisme. Dette skifte var et stort Demokratisk fremskridt. Nu bestemmer folkets flertal hvem der skal have magten, ikke kongen eller de rige.

  • 1915 Grundloven

    Reglerne der blev indført her er.
    Den privilegerede stemmeret til Landstinget blev afskaffet.
    Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret
    Valgretsalderen til folketinget og landstinget blev respektivt sat ned fra 30 til 25 år og op fra 30 til 35 år.
    I alt sted andelen af danskere, der havde stemmeret med 1915-grundloven fra ca 18% til 40-45% Alt andet godt.

  • Kongen Afskeder Zahle.

    På denne dato afskeder Kong Christian 10. Danmarks Statsminister, Zahle. Dette gjorde han fordi han selv havde interesse i at få et større område af Slesvig, men Zahle ville ikke gøre noget for at få mere end afstemningen viste.

  • 1953-grundloven

    I dette årstal sker der en god række ting. Landstinget bliver afskafet, som kun lader Folketinget være tilbage.
    Parlamentarismen bliver skrevet ind i grundloven.
    Valgretsalderen bliver sat ned til 23 år (og for fremtiden kan man ændre valgretsalderen uden at ændre grundloven)
    Der bliver åbnet op for at der kan afholdes folkeafstemninger i Danmark. Eksempelvis om EF/EU