-
Slaget ved Waterloo
-
Period: to
Økonomisk krise i Danmark
-
Enevælden indfører nødtvunget fire rådgivende stænderforsamlinger
-
Frederik 6. dør og Christian 8. overtager tronen
-
Dannelse af selskabet Bonnevennerne
-
Christian 8. dør og den politiske opmærksomhed bliver rettet mod hans efterfølger Frederik 7.
-
Der udbryder revolution i Frankrig
-
Period: to
Treårskrigen
-
Der indføre almindelig værnepligt
-
Frederik 7. underskriver Danmarks første grundlov
Mænd der er over 30 får stemmeret til folketinget så længe de:
- ikke tjener andre mennesker
- har fået understøttelse af fattigvæsenet
- har købt/ ejer sit eget hus
- ikke har boet der hvor valget foregår i over et år Enhver der har valgret til folketinget har også valgret til landstinget. (tjek dokumentet "Modul 5. Arbejdsopgaver til 1849-grundloven" i historiemappen) -
Den nationalliberale Orla Lehmann hvor han erklærede meningen med det demokratiske system
-
Preussen og Østrig invaderer Danmark og fratager landet Holsten og Slesvig.
-
1866-grundloven
Grundloven ændres, og de samme har stadig valgret til folketinget, men nu kan kun de rigeste (nogle få tusinde) stemme 27 ind i landstinget, mens resten kan stemme 27 ind, og kongen vælger de sidste 12, så der i alt sidder 66 medlemmer i landstinget. -
Period: to
Forfatningskampen
-
Period: to
Estrup var statsminister
-
De provisoriske love starter
-
Slaget ved Brønderslev
-
En ordinær finanslov for 1894-95 vedtages
-
Folketingsvalget
-
Systemskiftet
-
Det radikale venstre danner regering fra 1909-10 og igen fra 1913-20, støttet af Socialdemokratiet
-
1915-Grundloven
Den priviligerede valgret til Landstinget bliver afskaffet, og kvinder og alle tjenestefolk får valgret. Valgretsalderen til folketinget bliver sat ned til 25 år, og valgretsalderen til landstinget bliver sat op til 35 år. Til sidst bliver det bestemt at alle partier skal være ligeligt repræsenteret, og det bliver gjort meget svært at ændre grundloven. -
Påskekrisen
-
Påskekrisen
-
Ordinær finanslov (provisorrietiden slutter)