-
Period: to
Fra valgkongedømme til arvekongedømme
Indtil 1660 var Danmark et valgkongedømme, hvor kongen var valgt af udvalgte borgere. Det bestod af et rigsråd med 20 medlemmer af de rigeste og mest velansete adle.
Da Danmark mistede Skånelandene under Svenskerkrigerne fra 1657-1660 viste, at rigsrådet ikke magtede deres opgave, da Danmark var på fallittens rand, og der måtte gøres noget for at bringe økonomien i orden. -
Period: to
Enevældens indførelse
Der indkaldtes derfor til en stænderforsamling d. 2 august, så økonomien kunne bringes i orden. Her tilbød den borgerlige og gejstlige stand kong Frederik. 3 arvekongedømmet, hvor man nu fremadrettet blev konge efter arv og ikke af valg. Medlemmerne i rigsrådet tøvede, da de på den måde ville miste deres magt til at vælge konge. Mange dage gik, og der blev indført militær undtagelsestilstand, imens rigsrådet og adelen var spærret inde. Til sidst gav rigsrådet op, og enevælde var nu indført. -
Period: to
De tre stænder
Kongen nedsatte samme dag som indførelsen af enevælden, et udvalg bestående af repræsentanter fra de tre stænder. Førstestand var gejstligheden, andenstand var adelen og tredjestand var den øvrige befolkning. Udvalget skulle blive enige om Danmarks fremtid, men da de ikke kunne dette overlod de det til kongen selv.
I 1661 gav han de tre stænder hver deres privilegier. Vigtigst var at adelen beholdte privilegier såsom; skattefrihed, myndighed over bønderne og godsherligheder. -
Hyldet af folket
Kong Frederik d. 3 blev d. 18 oktober hyldet som arvekonge på Københavns plads foran slottet, da alle repræsentanterne fra stænderne aflagde ham troskab. -
Period: to
Kong Frederik d. 3's levetid
Selvom Kong Frederik d.3 var enehersker, krævede staten stadig at tages med på råd. Kongen fortsatte til dels med at have enkelte personer som sine rådgivere, og grundlagde en kollegiestyrelse. Det bestod af Danske Kancelli, Tyske Kancelli og Rentekammeret med en chef for hver. Med dem og andre kongeligt udpegede, samarbejde de med kongen om de administrative og politiske opgaver, men kongen havde altid det sidste ord, og derfor afhang samfundet meget af kongens egen personlighed og evner. -
Kongeloven
- November 1665 var enevælden virkelig trådt i kraft, da kongeloven blev indført. Det var den eneste europæiske forfatning i Europa, der legitimerede den totale enevælde med kun enkelte ting kongen var bundet af. Han var som det eneste bundet af den lutherske religion, landets udelelighed og kongeloven, der ikke måtte ændres. Kongeloven indholdte bl.a. forfatningsbestemmelser, regler for et formynderstyre i tilfælde af en mindreårig regent og udførlige arvefølgebestemmelser.
-
Period: to
Christian d. 5
Frederik d. 3's søn Christian d. 5 var meget systematiske anlagt. Kort tid efter sin tiltrædelse sørgede han for en rangorden. Adelige eller borgerlige kunne nu opnår rang af greve eller baron, hvis de ejede en vis mængde jord, og skulle gå i arv til deres første fødte søn. Hvis der ingen arving var, overtog kongeriget godet, og tjente på den måde godt på det. -
Danske Lov
Christian d. 5 udarbejde den store lovbog Danske Lov i 1683. Det var den første og eneste systematiske samling af lovgivningen i Danmark under enevælden. Loven byggede på en ældre retstilstand, da der var regler fra Jyske Lov fra 1241 og lovregler fra det 16. og 17. århundrede i den. -
Begyndelsen på oplysningstiden
I 1688 gjorde englænderne oprør mod Kong James d.2, som stræbte efter et enevældigt styre og genindførelse af katolicismen. Kong James blev afsat under "Den Gloværdige Revolution"(1688-89). Revolutionen var resultat af en årelang magtkamp mellem kongehuset og englands paralment. Kongen blev holdt i fangenskab men flygtede, og man erstattede ham med svigersønnen Vilhelm d. 3. -
John Locke
I 1690 forsvarede den engelske filosof John Locke i skriftet "Two Treaties of Government" begivenhederne fra revolutionen. Han argumenterede i sin afhandling for, at folket skulle have ret til at afsætte en konge, der forbrød sig mod lovene og krænkende menneskets medførte og umistelige rettigheder (naturretten). Skriftet blev banebrydende i den politiske tæknings historie. Udover Locke var filosoffer Som Newton og Gallei med til at præge oplysningstiden med deres naturvidenskabelige gennembrud.
