Nordic flags

Nordisk sproghistorie

By jenjomar
  • 482 BCE

    Germanernes sprog videreudvikles

    Germanerne vandrede, for 2.500 år siden, fra Sydvestasien til Nordeuropa. De slog sig ned i både Danmark, Nordtyskland og Sydsverige, og grundet at folket begyndte at sprede sig, blev det dansk germanske sprog forandret; det blev påvirket at mange forskellige faktorer, hvilket dermed gjorde at sproget forandrede sig. Selvom sproget forandrede sig, var det dog stadig til at forstå for de fleste.
  • Period: 600 to 700

    Større ændringer i det nordgermanske sprog

    Det nordgermanske sprog undergik større ændringer, den sidste stavelse i et ord forsvandt bl.a.; ordet "gastir" (gæst) blev eksempelvis til "gestr".
  • Period: 800 to 1050

    De skandinaviske sprog får en efterhængt artikel (kendeord)

    Det skandinaviske oplevede i løbet af Vikingetiden også visse ændring; disse ændringer indebar eksempelvis af ordet "land" fik tilføjet endelsen -et, dvs. at "land" blev til "landet". I de vestgermanske skete nogenlunde samme ændring, dog blev artiklen foranstillet, eks. "das land".
    Disse ændring adskilte mere og mere det nordgermanske sprog, fra de øvrige germanske sprog.
  • 1200

    Det danske sprog adskiller sig fra de øvrige nordiske sprog

    I løbet af 1200-tallet begyndte det danske sprog at fremstå som noget særligt, sammenlignet med de øvrige nordiske sprog, og det skyldtes at danskerne begyndye at utale visse lyde anderledes; sproget blev mere "sjusket".
    De spidse konsonanter (p, t, k) blev ændret til de mere runde og svækkede konsonanter (b, d, g). Vokallydene (a, i, u) blev ændret til de svækkede vokaler (e).
    De tre nordgermanske sprog (dansk, svensk, norsk) forandrede sig, dog forstod de stadig hinanden nogenlunde.
  • Period: 1364 to

    Den nedertyske invasion

    Det nedertyske (nordtyske) sprog begyndte i denne tidsperiode at trænge ind i både Danmark og Sverige, Denne indtrængning gjorde at begge sprog undergik nogle større og mere omfattende ændringer. Disse ændringer omfattede et større antal ord, bøjningsformer samt for- og bagbogstaver.
    I år 1364 fik Sverige en nedertysk konge, og det gjorde selvfølgelig at det nedertyske sprog endvidere udviklede sig i langt højere grad i Sverige. Reformationen i år 1700 gjorde at nedertysk blev afløst af højtysk
  • 1397

    Kalmarunionen

    I år 1397 blev Norge, Sverige samt Danmark forenet i Kalmarunionen; et fælles rige med hovedstad i København.
    I år 1523 valgte Sverige at trække sig fra Kalmarunioen, dette betød at det svenske sprog undergik en tydelig udvikling, hvorimod norsk blev præget at det danske samt højtyske sprog.
    Hvis Kalmarunionen ikke var blevet opløst, ville de tre skandinaviske lande formentlig have haft det samme skriftsprog den dag i dag.
  • 1520

    Det stockholmske blodbad og den bitre strid

    Det stockholmske blodbad i år 1520, udløste et oprør i Sverige. Og i år 1523 blev Gustav Vasa kronet til konge af Sverige, og her, blev 200 års strid mellem Danmark-Norge og Sverige påbegyndt.
  • 1541

    Den svenske bibeloversættelse

    I år 1541 blev Sveriges bibeloversættelse udgivet; her kunne man se at den indeholdt nogle tydelige ikke-danske træk - flere af disse træk var nedertyske.
    Denne oversættekse fik stor betydning for etableringen af et ensartet svensk skriftsprog, men det var dog ført i 1906, at Sverige fik et helt standardiseret skriftsprog.

  • Forsvenskning af de franske låneord

    I år 1818 blev den fanske marskal Jean Baptiste konge i Sverige, og dette medførte at en del franske ord trænge ind i det svenske sprog.
    Og allerede i 1800-tallet begyndte man at forsvenske nogle af de franske låneord.

  • Nye ord og afløsningsord

    I begyndelsen af 1800-tallet tilføjede videnskabsmanden H. C. Ørsted visse nye ord til det danske sprog; nogle af disse ord var: ilt (oxygen), brint (hydrogen) og vægtfylde. Sveriges sprog blev derimod "renset" af forfatteren Victor Rydberg, som i 1800-tallet gik i kamp mod de tyske låneord.
    Han formåede at få indført diverse afløsningsord såsom dryfta, dödsbo, flertal, säregen og särtryck - nogle af de mange afløsningsord var faktisk direkte inspireret af dansk.

  • Skandinavisternes fremtræden

    Fra år 1839 voksede bevægelsen "skandinavisterne" frem, dog først blandt danske studerende fra Københavns- og Lunds universiteter.
    Denne bevægelse fik en vis politisk betydning under krigene om Slesvig-Holsten (1848-50 og 1864).
    Denne bevægelse fik endvidere også betydning for oprettelsen af den skandinaviske møntunion i år 1873, samt for afholdelsen af det første nordiske retskrivningsmøde i Stockholm 1869.

  • Sveriges nye retskrivningsreform

    I år 1906 fik Sverige en ny retskrivningsreform; denne reform moderniserede den svenske retskrivning, ulempen hertil var dog at det svenske sprog veg endnu længere væk fra det danske.

  • Vokalen "å"

    I år 1948 blev å'et indført i Danmark, og blev senere hen indført i Sverige i 1917.