Indvandring til DK

By Simon Hedegaard

  • Ungarere til Danmark 1956-57

    I 1956 begyndte ungarske demonstranter at gøre oprør mod regeringen og mente at russerne skulle hjemsendes. Imre Nagry som var regeringschef i Ungarn valgte at han pr. 1 november ville udtræde af Warszawapagten for at blive et neutralt land. Det medførte at Sovjetunionen indsatte styrker i Ungarn mod alt modstand I slutningen af november 1956 kørte et tog med 1.070 flygtninge ombord mod DK fra Wien i Østrig. 800 slog sig permanent ned i DK. I DK blev de modtaget med glæde.
  • Period: to

    Gæstearbejderne og danskernes holdning til dem

    Mangel på arbejdskraft i DK ville man løse på samme måde som i Sverige i Vesttyskland hvor man i mange år havde importeret arbejdskraft. Gæstearbejderne som kom til DK følte sig velkommen af danskerne. Dog var det ikke alle der var lige glade for dem. Nogle af de danske arbejder mente nemlig at gæstearbejderne tog arbejdet fra dem og trykkede løn ned. I midten af 1960erne udtalte fagforeningernes landsorganisation LO sig skeptisk over for brug af udenlandsk arbejdskraft.

  • HOLDNING - Økonomisk gevinst for samfundet med udenlandsk arbejdskraft

    I 1964 sagde handelsministeren Hilmar Baunsgaard at det kunne være en økonomisk gevinst samfundsmæssigt at få udenlandsk arbejdskraft til landet.

  • Første gæstearbejde til Danmark 1967

  • Ændring af udlæningeloven i 1969

    I 1969 ændrede man praksis sådan at udlændinge som rejste til DK for at søge arbejde blev afvist ved grænserne - selv om de var i stand til at forsørge sig selv og havde penge nok til at rejse hjem. Denne praksis blev dog hurtigt nedlagt da man fandt ud af at det var umuligt at kontrollere alle og give dem en fair behandling.

  • Strammet udlændingeregler

    En gæstearbejder skulle have en decideret invitation til et arbejde for at kunne komme til DK

  • Oliekrise 1973

    Oliekrisen resulterede i en lavkonjuktur i Vesteuropa. Det betød høj arbejdsløshed og at der var store udlandsgæld.

  • Indvandrerstop i DK

    I november 1973 blev arbejdsmarkedets parter og regeringen med statsminister Anker Jørgensen i spidsen enige om et øjeblikkeligt stop for indvandring af flere fremmedarbejdere.

  • 158 flygtninge fra Uganda

    I 1974 valgte DK at modtage 158 flygtninge fra Uganda. Dog valgte mange af dem at rejse videre efter få år. Det var for det meste til de engelsktalende lande. Det skyldes at f.eks. England var noget mere multikultural end DK var. Grunden til at de ikke valgte at bosætte sig i DK skyldes nok at deres kultur var for forskelig i forhold til det de kom fra.
  • Period: to

    Reaktioner/holdninger til flygtninge i 1980erne

    I løbet af 1980erne var holdningerne til flygtninge delt blandt befolkningen. Der var flere hændelser som viste at danskerne var delt i holdningen, bla. indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp i 1986, præsten Søren Krarups kampagne mod indsamling til flygninge. Danskerne havde også forskellige reaktioner. b.la. blev nogle dansker provokeret af at de synes de iranske flygninge virkede velhavende og derved havde danskerne svært ved at forstå hvorfor de skulle komme hertil så.

  • Verdens mest liberale udlændingelov i 1983

    Den nye udlændingelov betød lettere mulighed for at komme til landet. Familiesammenføring blev lettere. Hvis flygtninge kom til DK og søgte om asyl havde de krav på at komme ind i DK og krav på at kunne opholde sig her indtil ansøgningen var blevet behandlet.

  • Dronning Magrethe blander sig i udlændingedebatten 1984

  • Lovstramning 1985/86

    Ayslansøger kna afvises ved grænsen, hvis de ankommer til DK fra et sikkert land.
  • Period: to

    Tamilier kommer til DK

    I dag lever ca. 10.000 tamiler i DK og langt de fleste af dem kom til DK i periode 1985-1989. Grunden til de kom var borgerkrigen som brød ud i Sri Lanka i midten af 1980´erne. Borgerkrigen startede ved at singaleserne (buddhister) som sad på magten og tamilerne (hinduer) som ønskede deres egen selvstændige stat.

  • Indsamling til Dansk Flygtningehjælp 1986

    Ved indsamlingen i 1986 til Dansk Flygtningehjælp viste det at dele af befolkningen havde skiftet holdning til flygtninge da resultatet var meget lavere end resultatet fra indsamlingen året tidligere. (gik vist fra 42 millioner kr. til 13 millioner kr.)

  • Borgmester i Ishøj Per Madsen (S) kritiserer den førte udlændingepolitik 1987

  • Period: to

    Flygtninge i 1990erne

    I løbet af 1990´erne kom der flygtninge fra mange lande/områder:
    - Kurdere (I dag ca. 15 000 kurdere i DK)
    - Somalia (starten af 1990erne boede der 400 somaliere. 2002 er der 15 000 somalier i DK)
    - Eks-jugoslavien (2002 boede der ca. 17 000 bosniere i DK)
    - Kosovo-albanere (3 000 kosovo-albanere flygtede til DK)
    - Afghanistan (2002 boede der 7 000 afghanere i DK)
  • Period: to

    Fokus på indvandringens negative sider i 1990erne

    • Kommunerne protesterer mod staten fordi nogle kommuner modtog langt flere flygninge end andre kommuner. Det skabte problemer i forhold til det være dyre økonomisk og at det skabte ghettoområder.
    • Der udover skete der også en øget mediefokus som viste de dårlige sider og derved var med til at fremme diskussionen.
    • Det negative begreb "Bekvemlighedsflygtninge" om flygtninge dukkede op i denne periode.

  • Lovstramning 1992

    Indvandrere der får deres forældre familiesammenført til DK skal selv forsørge deres forældre.

  • Lovstramning 1998

    Indvandrerne skal kunne dokumentere deres evne til at forsøge deres forældre før de kan få ret til familiesammenføring.

  • Folketingsvalg 2001: VK-regering (helt ny politisk situation)

    Ved folketingsvalget i november 2001 kom Venstre og Det konservative folkeparti til regeringsmagten. Det medførte en helt ny politisk situation i DK. Herefter begyndte de nemlig at indfri deres valgløfter som var stramning af lovgivning på flygtninge og indvandreområdet. Man ønskede at få antallet af asylansøgere bragt ned.

  • Kraftig lovstramning 2002

    Det nye VKO-flertal begrænser antallet af familiesammenføringer mm.

  • 2002-loven

    I 2002 vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti en ny lov som bla. betød følgende (se side184-186):
    - Udlændinge kunne nu først få permanent opholdstilladelse i DK efter 7 år (før var det 3 år).
    - Stramning af reglerne for familie sammenføring.
    - Arbejdet med hjemsendelse af flygtninge intensiveres.
    - Behandlingen af asylansøgninger effektiviseres.
    - Udlændinge skulle nu have været i landet længere tid for at få indfødsret.