-
Period: Nov 14, 1500 to
Renæssancen
Renæssance 1500-1650: Udvikling indenfor det kulturelle og videnskabelige. Genfødsel af antikkens idealer. -
Period: to
Barokken
Barokken 1650-1720: Propagandakunsten rykker ind, da Enevælden blev indført. Kongen og andre fornemme personer skal hyldes, ved at malere har til opgave at udføre dette. -
Period: to
Enevælden
Enevælden blev i Danmark-Norge blev indført i 1660 af Christian d. 3 og blev afskaffet i 1849 da grundloven opstod. I 1814 stoppede den dog i Norge da rigsfællesskabet stoppede mellem Norge og Danmark. -
Stænderforsamlingen
Gud er øverst, derefter kommer kongen, så kommer de gejstlige (kirken), adelen, bønder, borgere (købmænd), fæstebønder. 98% var borgere. -
Kongeloven indføres
Kongenloven gik ud på at man fremover ikke skulle vælges som konge, men at man arvede tronen. -
Christian d. indfører at man kan købe sig til status.
i 1671 indfører Christian d. 5 at man kan købe sig til at blive adelig i samfundet og derved få status. -
"Hver har sin skæbne" Af Thomas Kingo
"Hver har sin skæbne" er en salme, der tager handling i at alle mennesker har hver sin skæbne. Alle mennesker består af noget godt og noget dårligt; altså ingen er fuldt ud gode mennesker og ingen er bygget op på ren ondskab. -
Danske lov Christian 5.
Danske lov er grundlaget for den danske lovgivning. Det er starten på de danske love og gjorde at der bleb skabt retsenhed i Danmark; dette vil sige at Danmark ikke længere var delt op i det jyske, det sjællandske og det skånske område, men at det derimod blev en stor enhed. -
Period: to
Store nordiske krig
Skulle sikre at Sverige ikke blev en dominerende stormagt.
- På Danmarks side var: Danmark, Rusland, Polen, Sachsen og Preussen
- Hvem kæmper vi i mod: Sverige, England, Gottorp (tysk hertugdømme), Holland, Tyrkiet (kort) De kæmpede om hvem der skulle være stærkest i Norden.
Resultat for Danmark: Frie hænder i Gottorp og Sverige toldfrihed gennem Øresund ophævet. -
Period: to
Pesten kom til København, og kom over flere omgange
Pesten startede i 1711-1712. Det er en infektionssygdom, som har vist sig at være meget dødelig. Der døde ca. 22.000 mennesker til pest. Husene lå meget tæt så folk blev meget nemt smidtet. -
"Erasmus Montanus" Ludvig Holberg
I "Erasmus Montanus" møder vi en figur ved navn Rasmus Berg som har været i København for at studere, hvilket i den tid var en meget fornem ting at have oplevet. Da Rasmus vender tilbage til sin hjemby som kaldes "Bjerget" møder man så hans familie, men Rasmus føler sig hævet over dem fra hans hjemby, fordi han nu er en af de lærde. Derfor møder man episoder hvor Rasmus prøver at narre sin familie selvom han ikke er klogere end dem. Bl.a kalder han sig selv for "Erasmus Montanus". -
2/3 af København brænder ned
Københavns brand 1728 er den største brand i Københavns historie. Den varede ca. 60 timer og ødelagde omkring 28% af byen. Branden er en største årsag til, at der ikke længere er mange spor tilbage fra middelalderens København i dag.
Branden i 1728 gjorde ca. 20% af Københavns befolkning hjemløse. -
Period: to
Oplysningstiden i Danmark
Oplysningstiden 1700-1800: Mennesket er rationelt, og begynder at sætte spørgsmålstegn ved gamle religiøse dogmer. Det var troen på fornuft, empiri og menneskelig viden, der fyldte oplysningstiden. Kongen anså sig selv som statens første tjener fremfor Konge af Guds nåde. -
Stavnsbåndet indføres
I den tid man var 14 til 34 år gammel skulle man blive på den går man var født på. -
Struensee halshugges
Dommene over Struensee og Brandt endte med halshugning om morgenen den 28. april på Østerfælled -
Stavnsbåndet ændres
I stedet for at være 14 til 34 år hvor man skulle blive på den samme gård som man var født på, skulle man nu blive der mellem man var 4 år gammel og til man var 40 år. -
Stavnsbåndet ophæves
Det var vedtaget i 1788 og trådte i kraft i 1800. -
Slaveriet og Danmark
Danmark var den sjette mest slavehandlende nation, 66.000 slaver havde vi.
Forordringen om negerhandel som handlede om at man ikke måtte transportere flere negere til Danmark. Den trådte i kraft 1 januar 1803, så man stadig kunne nå at få fragtet mange slaver Danmark ingen den trådte i kraft. -
Period: to
Industrialiseringen
I 1800-tallet blev jernbanen brugt til at transportere alting.
I industrialiseringen blev produktionen større og større, men selve Danmark blev mindre. Man brugte mest børn som arbejdere, da det var billig arbejdskraft. Ikke særlig gode boligforhold. Ca. 72% af lønnen gik til mad til at forsøge familien med.
Tydelige kønsroller. Manden arbejdede og havde magten og pengene, og kvinden tog sig af børnene og lavede maden. Kvinderne fik bedre rettigheder + stemmeret i slutningen af industrialiser -
Period: to
Borgerens tid
"Frihedens, fremskridtets og humanitetens århundrede". Friheden var trådt ind med grundloven i 1849 og det borgerne havde kæmpet for under den franske revolution havde de opnået. I byerne fik tidligere håndværkere og folk der var søgt væk fra landbruget nu arbejde på fabrikkerne og en arbejderklasse begyndte at vokse frem. -
Period: to
Romantikken
ordsprog: hvad udad tabes skal indad vindes -
Period: to
Biedermeier
Den holdning der prægede den borgerlige litteratur 1800-1850, har man kaldt biedermeier. Det var en indstilling som fik borgeren til at se det hyggelige og ordentlige borgerhjem med økonomisk overskud. Den litteratur der udtrykte biedermeierholdningen, handlede ofte om borgernes dagligliv
Et sådan digt er Christian Winthers digt "Torden vejret." Hvor den farlige natur ikke udgør en trussel med kun understøtter den harmoniske og trygge stemning der er i ægteparrets lune rede. -
Danmark taber Norge
I 1814 tabte Danmark Norge til Sverige ved freden i Kiel. Freden ved Kiel var det der afsluttede Napoleonskrigene for Danmark og derved mistede Danmark Norge til Sverige. -
"Danmark er et yndigt land" af Adam Oehlenschläger
Er en nationalromantisk salme, som hylder Danmark og dets måde at være på og se ud på. -
"Hist hvor vejen slår en bugt" af H.C Andersen
Den er skrevet i romantikken og beskriver et gammelt faldefærdigt hus, men det bliver på trods af de skæve vægge og lave døre beskrevet som noget smukt og idyllisk. -
Period: to
Romantismen
Romantismen er en periode i romantikken. Efter man har hørt diverse biedermeier historier/malerier, er man efterhånden blevet mere opmærksom på, hvad der egentlig er rationelt i hverdagen.
Romantismen udtrykker den længsel, som man har sat mange spørgsmål, der vedrører kvinders følelser og behov. Altså endte det med kvindefrigørelsen.
Romantikken arbejder mere med virkeligheden og det fornuftsbestemte, ift. til biedermeier, der arbejdede mere med facaden i mennesket og det idylliske. -
"Tordenvejret om natten" af Christian Winther
"Tordenvejret om natten" er en salme hvor vi oplever et forelsket par der bliver vækket om natten af et voldsomt tordenvejr. De sætter sig ud i haven og dette voldsomme tordenvejr bliver lavet om til noget smukt og man ser kvinden i historien fra mandens synspunkt; som en smuk engel. Dette er et typisk billede på biedermeierperioden. -
Period: to
Realismen
Motivet afspejler det realistiske og autentiske.
Kritisk realisme:
Her får man et indblik i hvordan virkeligheden er. F.eks. ude på landet, hvor der er en grum virkelighed. Man maler noget som ikke kun er glad og idyllisk, men noget som er mere barsk. -
Den første danske jernbane
Den første danske jernbane etableres fra Roskilde til København. Dette betyder meget for industrialiseringen, fordi de nu kan producere vare og sende dem rundt i landet. -
Grundloven indføres
Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget med flertal i Den Grundlovgivende Forsamling den 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik 7.
Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket dengang gjorde Danmark til et meget demokratisk land. -
Kvinder fik rettighed over deres selvtjente penge
I 1857 fik kvinder lov til selv at styre de penge de selv havde tjent på arbejdsmarkedet. -
Ny Grundlov
Det var den samme grundlov som i 1849 men de 66 medlemmer til det nye Landsting valgtes på en ny måde. -
Period: to
Det moderne gennembrud
Man flyttede fra land til by og kunstnerne fandt ud af at naturen ikke var så vidunderlig som de havde beskrevet den under Romantikken. Et kendetegn ved historier i det moderne gennembrud var naturens hårdhed og frygtindgydende kraft. -
En lov bliver indført om børn på arbejdsmarkedet
Børn under 10 år måtte ikke arbejde på fabrik -
Kvinder på arbejdsmarkedet
1883 fik kvinder lov til at arbejde. De havde brug for det i økonomien fordi det hjalp den huselige økonomi at begge parter kunne tjene penge. I samfundet hjalp det også, pga. masseproduktioner, så der var brug for mere arbejdskraft. -
"En vandringsmand" af Henrik Pontoppidan
I novellen ”En vandringsmand” møder vi en vandringsmand, der er ude at gå og hvor han en dag kommer til et nyt sted. Han oplever den dårlige levestandard, da han finder en gammel dame som ligger i et gammmelt og ødelagt hus. Skræmt og forvirret skynder manden sig ud af huset. Den gamle dames familie er rejst til byen pga. indistrualiseringen og de har efterladt kvinden der med en yngre kvinde ved navn Kathrine. -
I 1903 fik kvinder stemmeret i menighedsrådet
1903 fik de stemmeret i menighedsrådet -
i 1908 fik kvinder stemmeret til kommunalvalg
1908 stemmeret til kommunalvalg. -
Loven om børn på fabrikker bliver ændret
Loven om at børne under 10 år må arbejde på fabrikker bliver hævet til 14 år. -
Kvinderne fik stemmeret til folketingsvalg
Danske kvinder fik i juni 1915 fik ret til at stemme og stille op til Folketing, dette var et af de største skridt i kvinders rettigheders historie.
