-
Period: to
Barokken (litteraturhistorisk)
Samfundet: I barokken havde man et meget negativt livssyn. Det er der ikke noget at sige til, da Danmark i løbet af 1600-tallet var i 3 krige. De tabte det halve kongerige til Sverige, nemlig Skåne, Halland og Blekinge. Adelen bliver i denne periode sat ud af spillet, da der kommer en enevældig konge, som bestemmer alt i samfundet. Den eneste som er over kongen, er Gud. Man siger altså at kongen, har fået magten af Gud. -
Barokkens litteratur
Skrivestil, sprog og litteratur: Digterne i barokken brugte antikkens regler, for hvordan digte skal udformes som inspiration, de skrev dog på dansk. De forsøger derved at udvikle det danske sprog. På denne tid betød det naturlige ikke noget. Det naturlige blev nemlig først smukt, når det blev pyntet og iscenesat. I barokken gik man meget op i det overpyntede og kunstfærdige. -
Barokkens livssyn
Livssynet i barokken er ikke særlig optimistisk. Man mener, at livet på jorden er kortvarigt og har en meget lille betydning, hvor imod livet efter døden (livet i himlen) har stor betydning, da det varer evigt. Det er altså igen det guddommelige, som kommer i fokus.
Et af de vigtige begreber for forståelsen af livssynet på denne tid er, Vanitas, som betyder tomhed og forfængelighed. -
Barokkens litteratur 2
Fortsat:
Thomas Kingo er en af de centrale stilmestre i barokken. Han starter sin tekst ”Hver har sin Skæbne” med følgende citat: ”Sorrig og Glæde de vandre tilhaabe, Lykke, Ulykke de ganger paa Rad…” Han bruger særligt de stilistiske virkemidler metafor, modsætning og personifikation.
De mest dominerende genrer på denne tid er: Poesi, supplik og salmer. I supplikken ville man gerne opnå kongens støtte, som en slags bønskrift. Ellers blev litteraturen meget brugt til at hylde kongen. -
Barokken - Det poetiske gennembrud
De danske digtere begynder at efterligne digterne fra antikken i form og indhold. Man skriver dog på dansk. De vil altså bruge antikkens regler for digte og sprog. På den måde arbejder de med det danske sprog, som på den måde bliver udviklet. Derfor taler man om et poetisk gennembrud. Billedet: Thomas Kingo -
Enevælden, Danmark mister Skåne, Halland og Blekinge
Danmark havde tabt store dele af landet, nemlig Skåne, Halland og Blekinge efter tre års krig mod Sverige. Det tog hårdt på Danmark, som ikke nok med at have tabt meget land, nu også var utrolige fattige. De kæmpede for at få deres land tilbage, men det lykkedes dog aldrig. -
Enevælden - Enevælden bliver indført
Arveriget blev indført, men eftersom repræsentanterne fra de tre stænder ikke kunne enes, gav de kongen frihed til at gøre, hvad han ville. De ønskede altså, at kongen skulle herske helt alene. Derfor underskrev de på det, og dermed blev enevælden indført i Danmark. -
Period: to
Enevælden (historisk)
Enevælden bliver indført i 1660 efter et stændermøde i København. Det vil altså sige at det var kongen, som helt og alene stod med magten. Dog var Gud over kongen, da det var ham, som havde udvalgt kongen. På denne tid var der meget magtforskel mellem menneskene. Bønderne arbejdede for de højere stillede, og havde meget dårlige arbejdsvilkår. Derfor flyttede mange til byen (København). Det medførte dog meget stor fattigdom, og folk levede i snavs, sygdom, osv. -
Enevældens kendetegn fortsat
Kvinderne havde på dette tidspunkt ingen rettigheder. Faktisk var målet med deres liv bare at blive gift med en mand, så de kunne skabe sig et bedre liv.
Lidt senere i enevælden får borgerne mulighed for at sidde på forskellige embeder, da de støttede kongen. -
Enevælden - Kongeloven indføres
Kongeloven kom til i 1665, for at slå fast, at det var stænderne, som af egen fri vilje havde overdraget magten til kongen. I kongeloven stod også, at den eneste som var over kongen, var Gud. Peder Schumacher var forfatteren til kongeloven. Han var borgerligt født embedsmand, og derfor et godt eksempel på mobiliteten i det nye samfund. -
Enevælden, Christian 5.s Danske Lov
Christian 5.’s (som ses på billedet) lov var den første lov, som gjaldt for hele Danmark. Man sammenfattede og forenklede lovene, så de var lettere at forholde sig til. Man gjorde straffeloven mildere, dog med undtagelse ved forbrydelser mod kongen, som blev set som særligt alvorlige. Den indeholdt også oversigt over opkrævningen af skatter for korn, osv. -
Period: to
Oplysningstiden (litteraturhistorisk)
I litteraturen blev der sat stor fokus på at udvikle et dansk skriftsprog. Man skriver i høj grad for at oplyse folk, altså formidle viden. Dette gøres bl.a. via prosa som bliver populært. Der skrives i et enkelt og fornuftpræget sprog, der er med til at gøre teksten præcis og entydig. Det kaldes den klassicistiske skrivestil. -
Period: to
Oplysningstiden (historisk)
Mennesket ses som et fornuftvæsen. Dvs. at alle mennesker er udstyret med en fornuft og er i stand til at finde frem til det gode uden hjælp fra gud. Man begynder at bruge naturvidenskaben til at forklare verden. Hvorimod man førhen brugte kirken. Dog tror man stadig på gud som skaber af jorden, hvor han herefter trak sig tilbage. Dette kaldes deisme.
I og med at man så mennesket som selvstændigt og i stand til at træffe egne beslutninger, så begyndte man at tænke på ændringer i samfundet. -
Oplysningstiden, Stavnsbåndet indføres
Stavnsbåndet blev indført i 1733, hvilket betød at mandlige bønder mellem 14-36 var tvunget til at blive på det gods eller herregård hvor de var født. At det blev indført skyldtes blandt andet landbrugskrisen hvor folk søgte mod byerne, og der forekom mangel på bønder på gårdene. -
Franske filosoffer
Den franske filosof Voltaire citat "Jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den", Beskriver hans mening om ytringsfrihed meget godt. En anden fransk filosof er Montesquieu (som ses på billedet), som startede tankerne om magtens tredeling. På den måde ser man mange af oplysningstidens tanker i dagens vestlige verden. -
Oplysningstiden, Struensee kommer til magten
I 1768 bliver Johan Friedrich Struensee (som ses på billedet) udnævt til Christian d. 7's livslæge. Struensee opnår mere og mere magt og udvikler et kærlighedsforhold til droningen Caroline Mathilde. De får senere et barn, og Stuensee indfører nogle af sine oplysningstanker i det danske samfund. Struensee henrettes i 1772. -
Oplysningstiden - stavsbåndets ophævelse
Stavbåndet blev for første gang delvist ophævet i 1788. Det betød at alle bønder over 36 og under 4 år nu var fri borgere. Det var dog først i 1800 at stavnsbåndet fuldstændig ophørte for alle. Bondens stilling i samfundet blev forandret, men ligstilling forekom først ved grundlovens indtræden. -
Period: to
Nationalidentitet (historisk)
Danmark udvikler et fællesskabs begreb, der gør at vi føler os danske, og forstår at sætte pris på det der er dansk. Danmark går fra at være helstat til nationalstat. Nationalfølelsen er i fokus. Folkets kærlighed til det danske landskab, historie og til sproget præger samfundet. Danmark får grundloven i 1849. Resultatet af treårskrigen var at Danmark fortsat skulle være helstat, men det viste sig at være svært, og det endte med, at Landegrænsen gik til kongeåen. -
Period: to
Nationalromantikken (litteraturhistorisk)
Samfundet: I nationalromantikken sker der en kæmpe ændring i tænkemåden for menneskerne. Tankerne fra oplysningstiden bliver nu set som kritik. Centrale begreber for denne periode er realisme og romantisme, som betyder at man nu ser realistisk på tingene og hverdagen. Efter at vi havde mistet Norge til Sverige, samlede den danske befolkning sig i et nationalt fællesskab. Man fokuserede særdeles meget på familien og fædrelandet. Det er ikke kun de veluddannede, men hele befolkning, som er i fokus -
Nationalromantikkens litteratur
Den kæmpe store nationalfølelse kommer til udtryk til de mange fædrelandssange, som bliver skrevet i perioden. Sangene er præget af kærlighed til fædrelandet, naturen, flaget og sproget. Men også den frihed, ligestilling og retfærdighed vi har i Danmark. En central forfatter er Oehlenschläger med ”Fædrelands-Sang”. Han skriver blandt andet: ”Der er et yndigt land, Det staaer med brede Bøge”. Det beskriver meget godt, hvordan man beskrev tingene på denne tid, meget romantisk. -
Nationalromantikkens livssyn
Man ser meget lyst på livet i denne periode. Man lever på fællesskabet og kærligheden til fædrelandet. -
Nationalromantikken, Danmark mister Norge til Sverige
Efter slaget på reden og bombardementet i København mister Danmark Norge til Sverige. Danmark var gået fallit, og den eneste måde de kunne betale deres ”gæld”, var ved at afgive land. Efter at Danmark havde mistet Norge, skabte det et stort nationalt fællesskab, som skaber baggrund for nationalromantikken. -
Nationalidentitet, Junigrundloven indføres
Danmarks grundlov blev indført i 1849. Den ophævede en masse gamle idealer, blandt andet at enhver svend kunne blive håndværker. Man var altså ikke født ind i en bestemt rolle i samfundet. Alle mennesker var altså lige stillede. -
Nationalidentitet, Slaget ved Dybbøl
-
Period: to
Industrialiseringen (historisk)
Danmark gennemgår en lang proces, fra vedtagelsen af Grundloven i 1849 til indførelsen af parlamentarismen i 1901, mod det demokrati vi har i dag.
I slutningen af 1800-tallet lever mange under fattige forhold. Folk flytter fra land til by for at arbejde på fabrik hvormed en ny samfundsgruppe opstår, arbejderne. I byerne lever arbejderne under dårlige vilkår og de begynder at kæmpe for deres rettigheder. Samtidig begynder kvinder også at kæmpe for deres rettigheder. -
Period: to
Det moderne gennembrud (litteraturhistorisk)
Romantikkens idealistiske syn bliver skiftet ud med et realistisk og naturalistisk syn på verden. Litteraturen har en grundlæggende ateistisk holdning. Verden ses som noget der kan måles og vejes og mennesket ses som et dyr der er styret af drifter, arv og miljø. -
Det moderne gennembrud, Litteratur
Det moderne gennembruds litteratur var præget af diskussioner. Problemerne, der blev diskuteret, var typisk vedrørende køn, klasse og kirke. Forholdet mellem kønnene, forskellen mellem de sociale klasser og forholdet til kirke/religion. Realisme og naturalisme er vigtige begreber i litteraturen. Der ses også på de negative sider af verden, uretfærdighed og fattigdom. Skrivestilen er detaljeret. -
Industrialiseringen. Ny samfundsgruppe (arbejderne) 1.
En ny samfundsgruppe opstod - arbejderne.
Arbejdsforholdene for arbejderne var i starten elendige. Arbejdsugen lå på 6 dage og op til 72 timer, og mange børn fra fattige familier arbejdede, fordi de var billig arbejdskraft. Kun 1-2 % af deres indkomst var tilbage til opsaring eller sygeforsikring. -
Industrialiseringen. Ny samfundsgruppe (arbejderne) 2.
Fortsættelse.
Der skete dog forbedringer. Der blev indført nogle love, som bl. a. gjorde det ulovligt for børn over 14 år at arbejde på fabrikker. Derudover blev reglerne strammet med en maskinbeskyttelseslov, og kvinder fik barselsorlov. -
Det moderne gennembrud, Georg Brandes
Georg Brandes (som ses på billedet) var en meget kendt debattør og kulturperson. Han satte startskuddet til det moderne gennembrud i DK i sin forlæsning i 1871, hvor han kritiserede de danske forfattere. Han mente, at litteraturen var præget af for megen drømmen og, at realisme i stedet burde være det centrale i litteraturen. Litteraturen skal "sætte Ploblemer under Debat", mente han.
Brandes kalder kursskiftet i litteraturen for "det moderne gennembrud". -
Det moderne gennembrud, Georg Brandes, citat
Realisme burde være et krav i dansk litteratur, mente Brandes (som ses på billedet):
”Det, at en Literatur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat (…) At en Literatur Intet sætter under Debat er det samme, som at den er i færd med at tabe al Betydning.”
Vi har i Danmark fået ytringsfrihed, så det er lovligt at udtrykke sin mening og diskutere holdninger. Det skal udnyttes i litteraturen, mente Brandes. -
Industrialiseringen, Slaget på Fælleden.
I 1972 opfordrede Louis Pio til et fællesmøde for arbejderne på Fælleden i KBH, i forbindelse med en murerstrejke. Det blev opfattet som en trussel, og Pio blev idømt langvarig fængselsstraf. Arbejderne mødte alligevel op på Fælleden, og det udviklede sig til en kamp mellem arbejderne, politiet og husarerne. Slaget på Fælleden, søndag d. 5. maj, blev starten på socialismens tilsynekomst i DK, og i 1876 holdte socialdemokratiet sin første kongres. Louis Pio blev grundlægger af arbejderbevægelsen. -
Det moderne gennembrud, Charles Darwin
Charles Darwin (som ses på billedet) udfordrede, med sin evolutionsteori, den kristne kirke.
Han afviste forstillingen om, at Gud har skabt alt levende som det fremstår i dag, med sin evolutionsteori.
Han konstaterede, at mennesket stammer fra et laverestående dyr hvilket provokerede den kristne tro på, at mennesket har en særstatus overfor dyr. Verden får et monistisk livssyn. -
Industrialiseringen, Det første andelsmejeri bliver oprettet.
Bønderne gik sammen i andelsforeninger om forarbejdningen af landbrugsvarerne, hvilket medførte en større effektivitet og højere og mere ensartet kvalitet.
Et andelsmejeri fungerede på den måde, at alle hver havde én stemme uanset socialstatus. Ingen havde derfor mere at sige end andre, og alle havde en chance for at sige sin mening. Andelsforeningerne oplevede øjeblikkelig succes. -
Industrialiseringen, Fagforeninger.
Fagforeningerne fik stor betydning og opnåede en meget høj organisationsprocent i København på ca. 75% i 1890. Fagforeningerne støttede ved strejker, og det betød, at der kunne gennemføres effektive strejkeaktioner. Arbejderne fik højere lønninger, og en masse aftaler blev indført. Der blev skabt tryghed, fællesskab og socialsikkerhed. -
Industrialiseringen, Septemberforliget.
I 1899 indgik arbejderne og arbejdsgiverne en aftale, som gjorde, at hovedorganisationerne blev ansvarlige for overholdelsen af overenskomsterne. Aftalen blev kaldt Septemberforliget og er stadig kernen af arbejdsmarkedet i dag. -
Industrialiseringen, Kvinder får stemmeret til menighedsråd og kommunalvalg 1.
Kvinder var blevet undertrykt af mænd i århundrede, men sammen med frihedstankerne i det 18. århundrede begyndte tankerne og diskussionerne, om hvorvidt kvinder skulle have samme rettigheder som mænd, at sprede sig.
I 1871 blev Dansk Kvindesamfund dannet, men havde ikke kvindelig valgret i starten. I stedet kom det på Venstres partiprogram fra 1889. -
Industrialiseringen, Kvinder får stemmeret til menighedsråd og kommunalvalg 2.
Fortsættelse.
Kvinder fik flere og flere rettigheder. Bl. a. selvstændig myndighed i 1899, men også i arbejdernes fagbevægelse fik kvinder flere rettigheder. Kvindeligt arbejderforbund blev grundlagt i 1885, og der kom opmærksomhed på de ringe vilkår, tjenestepigerne levede under, da Københavns Tjenestepigeforening blev skabt. Kvinder fik for første gang valgret til menighedsråd i 1903 og senere i 1908 også til kommunalvalg.
