-
Barokken starter
Barokken er en mørk periode i dansk historie. Livssynet var alt andet end optimistisk, og der var stor fokus på død. Det eneste man som menneske kunne være sikker på, var at man ville rådne op. Det var derimod livet i himlen, der var større fokus på. De døde symboler betød meget i både kunst og litteratur. Det samme gjorde symmetri, som gav sig til udtryk i både arkitektur og lyrik. Blandt til fremtrædende personer fra barokken finder man bl.a. Kingo, der var en stor lejlighedsdigter. -
Period: to
Barokken
-
Enevælden indføres
Under en stænderforsamling, hvor 130 adlige, 70 repræsentanter fra borgerstanden, 30 gejstlige og kongen var til stede. vedtog kongen, at fra nu af ville han tage den fulde magt for landet. Bønderne var ikke repræsenteret til forsamlingen. Ditte -
Period: to
Enevælde
-
Period: to
Oplysnigstiden
Oplysningstiden
I oplysningstiden handlede litteratur og poesi om at se positivt på fremtiden og menneskets muligheder. En af de kendte forfattere fra oplysningstiden er Ludvig Holberg der har skrevet tekster som Jeppe på bjerget og Erasmus Montanus. -
Stavnsbåndets indføres
Stavnsbåndet betød, at alle bønder mellem 14 og 34 skulle blive på det gods, hvor de var født. Det blev i 1774 udvidet til 4-40-årige. Stavnsbåndets indførelse var en konsekvens af den store landbrugskrise. Priserne på landbrugsvarerne vare i bund, og kongen var desperat for at få mere gang i væksten. Derfor sænkede han skatterne, og indførte stavnsbåndet. -
Struensee til magten
Struensee kom til magten på bekostning af en sindssyg konge. Struensee startede egentlig bare som kongens livlæge men fik lige så stille vundet kongens tillid. Struensee overbeviste kongen om, at han kun skulle gøre hvad kongen følte for. At underskrive lov behagede ikke kongen, så da struensee forslog, at han kunne underskrive love, var kongen med på idéen. -
Struensee aftages
Struensee og caroline mathilde (kongens kone) endte med at være sammen. Det tolorerede kongen ikke og strueensee blev dømt til døden -
Stauvnsbåndets ophævelse
I 1778 blev Den Store Landbokommission nedsat. Den bestod af en række godsejere, jurister og embedsmænd. De havde stor støtte fra Christian den 6., og fik indført stort set alle tiltag. Et af disse var blandt andet Stavnsbåndets ophævelse. Emma -
Period: to
Romantikken
Kunsten og litæraturen, blev præget af et positivt livssyn. Man så bort fra alle usselhederne, og kiggede kun på idyl og skønhed -
Period: to
National-romantikken
I danmark startede det vi kalder National romantikken. Danskerne fik stor fædrelandsfølelse - og var, i modsætning til Barokken, stolte af at være danskere. -
Slaget på reden
Dette var et slag, der blev kæmpet mellem den brittiske flåde og den dansk/norske flåde. Søslaget fandt sted ud for København. Det var Nelson, der anførte slaget.
Grunden til at slaget fandt sted, var fordi, England krævede at danskerne skulle afgive deres flåde, hvilket de nægtede. Derfor stormede den brittiske flåde, den danske og vandt stort. -
Københavns bombadement
Varede til d. 5. sep.
Københavns bombadament var et resultat af at britterne frygtede at Danmark ville overgive deres flåde til Frankrig,
Hele København stod i flammer i 3 dage -
Statsbankarot
Danmarks statsbankerot kom som følge af Københavnsbombardement 1807. Fra 1810 steg inflationen drastisk og det endte med stats bankerot i 1813 -
Skolepligt
Det blev nu vedtaget ved lov, som det første land i verdenen, at børnene i Danmark skulle modtage undervisning. Der var dog kun et krav om, at børn skulle gå i skole ind til konfirmationsalderen
Det var Kong Frederik d. 6, der indførte skolepligten -
Grundloven indføres
Her indføres grundloven af Frederik d. 7. Han ville skabe nye rammer for Danmark
Den er bygget på den belgiske og norske idé om magtens tredeling - Den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt.
Danmark er på vej mod demokrati og derved bliver enevælden også afskaffet. -
Slaget ved Dybbøl
Krigen startede fordi, Preussen og Østrig gav Danmark 48 timer til at trække deres forfatning tilbage. Danmark havde ikke nok tid, og det var for sent. Ved krigens start havde Danmark taget startopstilling ved Dannevirke i Slesvig. Af taktiske årsager rykkede de dog tilbage til Dybbøl. Preusserne begyndte at bombardere den Danske opstilling, og efter 16 dages bombardement tabte Danmark. De danske soldaters område bliver i dag kaldt ”Slagtebænk Dybbøl”. -
Period: to
Industialiseringen
Bønderne flyttede fra landet og ind til byerne. Der opstartede fabrikker. -
Period: to
Det moderne gennembrud
(SKRIV MERE) -
Slaget på fælleden
Slaget på fælleden var en konfrontation mellem politi og arbejdere. Arbejderne klagede over deres arbejdsforhold. Som følge på slaget på fælleden blev 'arbejdernes parti' skabt. Det vi i dag kender som Socialdemokraterne. Der var også i forbindelse med slaget på fælleden at fagforeninger for første gang så dagens lys. -
Andelsmejeri
I 1882 blev det første andelsmejeri indført. Det var noget, der aldrig var sket før, og konceptet var altså derfor helt nyt. Alle andelshaverne havde én stemme hver, uanset hvor meget mælk, de bidrog med. Alle havde altså mulighed for indflydelse, og ingen kunne dominere. Udbyttet blev dog udregnet efter, hvor meget mælk man leverede. Idéen blev hurtigt efter videreført til blandt andet slagterier.