-
Period: 1700 BCE to 500 BCE
Bronzealder i Danmark
-
Period: 750 BCE to 529
Antikken
Antikken er en betegnelse for de højkulturer, der kommer før middelalderen inden for den europæiske verdenshistorie og indbefatter den "klassiske" eller "græsk-romerske" oldtid. Hellas er betegnelsen for antikkens Grækenland, hvis kultur har dannet grundlag for den europæiske civilisation (veludviklet mytologi, arkitektur, kunst, litteratur, filosofi og videnskab). -
Period: 750 BCE to 338 BCE
Den klassiske tid
Hellas bestod af en række forskellige bystater, hvor Athen og Sparta var to af de vigtigste. Athen og Sparta lå ofte i krig med hinanden og havde vidt forskellige styreformer: Athen var demokratisk. Sparta var militaristisk oligarki -
Period: 275 BCE to 476
Det romerske imperium
-
1 CE
Vores tidsberegning begynder
-
Period: 200 to 700
Folkevandringerne
-
Period: 500 to 1050
Tidlig middelalder
-
Period: 500 to 1450
Europæisk middelalder
I middelalderen spillede kristendommen og den katolske kirke en helt central rolle - både økonomisk, politisk og ikke mindst mentalt. Kirken var afgørende for om det enkelte menneske kunne blive frelst og komme i himlen -
Period: 622 to 750
Islams udbredelse
Islam opstod omkring stifteren Muhammeds (570-632 e.v.t.) død i det nuværende Saudi-Arabien.
I årene efter islams opståen spredte islam og muslimerne sig over store områder i mellemøsten, nordafrika og det sydvestlige Europa -
Period: 700 to 1000
Vikingetid i Danmark
-
Period: 750 to 1050
Vikingetid i Danmark
I vikingetiden udnyttede vikingerne fra Norden deres overlegne skibsteknologi til at handle og hærge i hele Europa. Vikingetogterne udviklede sig i slutningen af perioden til erobringstogter og etableringen af egentlige kolonier i resten af Europa -
Period: 1050 to 1300
Højmiddelalder
-
Period: 1096 to 1254
Korstogene
-
Period: 1300 to 1453
Senmiddelalderen
-
Period: 1348 to 1350
Den sorte død
Op mod 1/3 af befolkningen døde under pesten, men sygdommen løst flere af problemerne i middelalder samfundet. -
Period: 1400 to
Renæssancen
Idealet i renæssancen var en genfødsel af antikkens kunst og videnssyn. Centralt står, at videnskabsmænd, filosoffer og kunstnere ikke længere ukritisk ville godtage Kirkens autoritet. Galilei Galileo er et eksempel på en videnskabsmand, hvis teorier kom i konflikt med den katolske kirkes verdensopfattelse -
Period: 1429 to 1521
De store opdagelsesrejser
I 1492 sejlede Colombus ud og fandt Amerika. Vejen syd om Afrika til Indien blev også fundet. Som følge af opdagelsesrejserne etablerede europæerne handelsruter langs Afrikas kyster og i Asien. Derudover opstod kulturmødet mellem den indfødte befolkning i Amerika (indianerne) og europæerne. Dog gik indianernes højkulturer (Maya-kulturen i Mellemamerika og Inka-riget i Sydamerika) under ved mødet med europæerne i 1500-tallet pga de europæiske sygdomme. -
1453
Konstantinopels fald
Det østromerske rige havde hovedstad i Konstantinopel. Patriarken i Konstantinopel samt paven i Rom var de to eneste fremtrædende kirkelige (kristne) skikkelser, men der opstod strid mellem de to, blandt andet gensidige anklager for kætteri. I 1054 fandt den endelige deling sted, skismaet, som delte den kristne kirke op i to: den romersk-katolske kirke, og den græsk-ortodokse kirke. I 1453 kollapsede Konstantinopel under tyrkiske overfald og blev erobret af Osmannerriget (muslimsk statsdannelse) -
1492
Colombus begynder sine opdagelsesrejser
Gennem århundreder havde europæerne via handelsruter over land købt krydderier i Indien. Den lange landtransport gjorde krydderierne til en kostbar vare, og man ledte derfor efter en søvej til Indien. I 1492 sejlede Colombus ud fra Spanien med retning mod vest og fandt i stedet Amerika. Vejen syd om Afrika til Indien blev også fundet. Som følge af opdagelsesrejserne etablerede europæerne handelsruter langs Afrikas kyster og i Asien. -
1517
Martin Luther starter reformationen
Ved at slå sin kritik af den katolske kirke (bl.a. kritik af afladshandlen) igangsætter Martin Luther reformationen -
1536
1530'erne (1536 i Danmark)
-
Period: to
Oplysningstiden og enevælde
I oplysningstiden bevægede man sig endegyldigt væk fra det menneskesyn, der havde sit udspring i religionen og menneskets rolle som underordnet led i den universelle kristne kirke. Videnskabsmændene udviklede i oplysningstiden den moderne videnskabelige metode -
Period: to
30-årskrigen
Med reformationen blev Europa delt i 2 konkurrerende kriker: Den katolske kirke og den protestantiske. Denne konflikt resulterede i 100-årig periode med en lang række krige - herunder 30 årskrigen 1618-1648. Med slutningen på 30 årskrigen blev de religiøse grænser i Europa lagt fast: Protestantisme i nordvest Europa og katolicisme i central- og syd Europa -
Enevælde indføres i Danmark / Kongeloven etableres
I 1665 vedtages Kongeloven, som sikrede kongen, Frederik d. 3. (1609-1670) enevældig magt helt frem til 1848. -
Danmark etablerer Dansk Vestindien
Dansk Vestindien eller De Vestindiske Øer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan (eng. Saint John) og Sankt Croix. Den største befolkningsgruppe var slaverne, hvis hverdag bestod af hårdt arbejde i markerne ved dyrkning af sukker, bomuld og tobak, mens andre gjorde tjeneste som håndværkere eller tjenestefolk. Slaverne havde ingen rettigheder og var underordnet de rige slaveejere. -
1751
-
1776
-
Period: to
Den amerikanske uafhængighedskrig
-
Amerikas uafhængighedserklæring
Udover at erklære USA uafhængigt af England indeholdte den amerikanske uafhængighedserklæring også nogle af oplysningstidens tanker om menneskets umistelige rettigheder. -
Period: to
Industrialiseringen i Europa
-
Stavnsbåndet ophæves i Danmark
-
1789
-
14. juli 1789
D. 14. juli 1789 startede stormen på Bastillien den franske revolution.
Udover at være et oprør mod den enevældige franske konge, indeholdte den franske revolution også nogle af oplysningstidens tanker om menneskets umistelige rettigheder. -
Lov med forbydelse af slavehandel skrives
Danmark-Norge var den første stat som forbød slavehandel med loven i 1792, som dog først trådte i kraft i 1803. Loven forbød dog ikke selve slaveriet, kun handel med slaver. -
Napoleon overtager magten i Frankrig
-
Slavehandel i Danmark (danske kolonier) ophører
Som følge af loven fra 1792 ophører slavehandlen i de danske kolonier. Danmark blev den første nation til at forbyde slavetransport over Atlanten, dog langt fra de første til at ophæve selve slaveriet. -
Indførelse af skolegang for alle i Danmark
Indførelsen af skolegang til alle i Danmark var i overensstemmelse med oplysningtidens tanker -
Napoleons nederlag
Napoleon lider i 1816 det afgørende nederlag ved Waterloo. -
Monroe-doktrinen
USA's Præsident James Monroe holder tale i den amerikanske kongres, hvori han erklærer, at Amerika ikke vil blande sig i Europas "interne krige" og holder sig ude af Europæisk politik. USA går derfor over til en isolationistisk udenrigspolitik frem for aktivistisk udenrigspolitik. -
Monroe-doktrinen
Med Monroe-doktrinen indfører USA det princip, at USA ikke blander sig i europæiske forhold mod, at de europæiske magter ikke blander sig i forholdene på den vestlige halvkugle. -
England forbyder slaveri
-
Slaveriet skulle ophøre
I 1847 besluttede den danske stat, at de nuværende slaver skulle afvikle deres stilling som slaver over en 12-årig periode, samt at fremtidige børn af slaver skulle fødes frie. Mange slaver frygtede dog, at de ikke ville leve længe nok til at opleve friheden, og beslutningen var uholdbar. -
1848
-
1848
-
Grundloven
De 5 f'er havde ifølge Grundloven 1839 ikke stemmeret:
- Fruentimmere (kvinder)
- Folkehold (tjenestefolk)
- Forbrydere (kriminelle)Fjolser (udviklingshæmmede eller handicappede)
- Fattige Indførelsen af grundloven 1849 var samtidig en indførelse af demokrati i Danmark, idet disse grupper nu fik stemmeret. -
5. juni 1849
-
Period: to
Den amerikanske borgerkrig
I forbindelse med borgerkrigen frigiver Lincoln 1/1 1865 slaverne i USA -
1864
-
Kongen og de rige overtager Danmark
I 1866 overtager kongen og de rige kontrollen med Landstinget og kan dermed bremse lovforslag fra Folketinget. -
Marx udgiver sit hovedværk "Kapitalen"
-
1869
-
Period: to
Imperialismen
I denne periode lykkes det for europæerne, amerikanerne og japanerne at underlægge sig stort set hele Asien, Afrika og Latinamerika.
De imperialistiske magter var både ude efter råvarer og afsætningsmarkeder for deres industriprodukter. Kampen om kolonier var desuden et led i magtkampen mellem de imperialistiske magter. -
1871
-
Det parlamentariske princip indføres i Danmark
I 1901 indføres efter en lang og opslidende kamp det parlamentariske princip i Danmar, der slår fast, at det ikke er kongen, men et flertal i Folketinget, der udpeger statsministeren. -
Parlamentarisme indføres i Danmark
Det er Venstres kamp for parlamentarisk system i Danmark mod Højre, som de vinder i 1901
Førhen skulle kongen udnævne et ministerium, som der som minimum ikke var modstand imod i Folketinget. Han stod derfor med magten til at udpege regeringen. -
Udbruddet af Første Verdenskrig (WW1)
De to fronter, vestfronten i Frankig og østfronten i Rusland, kæmpede mod hinanden som følge af årtiers spændinger og konflikter mellem Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side, og Frankrig, Rusland og England på den anden side.
Krigen startede da Tyskland marcherede ind i Belgien i 1914 for at angribe Frankrig, og varede i 4 år. -
Kvinder får stemmeret
I 1915 får kvinder og Folkehold stemmeret -
USA træder ind i Første Verdenskrig
USA begyndte i april 1917 at involvere sig i krigen. I løbet af sommeren 1918 begyndte de at gøre sin militære indflydelse gældende på vestfronten. -
Den russiske revolution
Ruslands hær var svage i forhold til den tyske hær, og den russiske zar (kongen) blev derfor nødsaget til at frasige sig tronen. Grundet tomrummet af magten, formåede de russiske kommunister under ledelse af Lenin (1870-1924) at erobre magten ved et kup i oktober 1917. -
Påskekrisen
Påskekrisen blev udløst af en folkeafstemning, hvor der var flertal for at det område som i dag er Sønderjylland skulle være dansk (Kongen var utilfreds med dette)
Christian 10. afskedigede regeringen og udnævner ny regering, hvilket kan ses som et brud på demokratiet og parlamentarismen.
Dette resulterede i demonstrationer mod kongen og ender med at demokratiet vinder, da kongen ikke turde stille sig imod det i frygt for at Kongehuset ville blive fuldkommen afskaffet. -
Krakket på Wall Street
-
1920