-
Thomas Kingo
Thomas Kingo var en af de mest anerkendte forfattere fra barokkens tid. Han var meget stilistisk bevidst, hvorved han benyttede blandt andet tautologi (gentagelse) og antiteser og kiasmer (modsætninger). Alt dette inddrages i følgende citat fra digtet Hver har sin Skæbne; ”Sorrig og Glæde de vandre tilhaabe, Lykke, Ulykke de ganger på Rad, Medgang og Modgang hin anden anraabe”.
(Billedet viser Thomas Kingo) -
Barokkens genrer
Barokkens hyppigst brugte genrer var lejlighedsdigtning, supplikker og salmer. Lejlighedsdigtning var en hyldestgenre skrevet til særlige begivenheder, ofte til kongelige. Hvor lejlighedsdigtning var verdslig, var salmerne religiøse.
Supplikker fungerede som bønskrifter, hvor hensigten var at opnå økonomisk støtte. Et kendt eksempel på dette var Thomas Kingos supplik omhandlende syge på Odense Hospital, det var hensigten at sætte kongen i en vanskelig position, hvor støtten var svær at afslå. -
Barokkens livssyn
Menneskets livaanskuelse under barokken var meget pessimistisk. Alle var bevidste om døden, mens himmelen var et paradis. Vanitas var folkets levevilkår. De var her på lånt tid, og alt var betydningsløst. Derfor var hensigten at mennesket skulle afsky alt materielt. Det var dog et paradoks, da alt omhandlede det kunstige og overdrevne i samfundet. Der var et dualistisk livssyn, hvor Paradis i himmelen og livet på jorden ikke kunne forbindes. (Billedet viser vanitasbillede af David Bailly.) -
Barokkens udbredelse
Barokken var udbredt i hele Europa, hvor perioden generelt set begyndte i 1600 og sluttede i 1730. For Danmark begyndte perioden nogle år senere i 1650 og fortsatte indtil 1720. I store dele af Sydeuropa blev barokken benyttet til at iscenesætte kirken og det religiøse, mens barokken i store dele af Nordeuropa blev brugt til at iscenesætte den enevældige konge.
(Billedet viser arkitekturen på Peterskirkens plads, inspireret af Barokkens tanker om pompøsitet og symmetri). -
Period: to
Barokken
I 1600-tallets Barokken kom et gennembrud for den danske litteratur, herunder også poesi, grammatik og ordforråd. Kendetegnene for litteraturen var det kunstige og overpyntede, samt iscenesættelse, det blev kaldt allegori. Ofte blev der brugt vanitassymboler, der betød tomhed og forfængelighed. Det beskrev menneskets skæbne på jorden, hvor man var som erstatning for himmelen. I flere malerier blev der opstillet døde genstande, hvor hensigten var at vise, at alt var betydningsløst på jorden. -
Territorielle afståelser til Sverige
Efter længere tids krig måtte Danmark afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Bohuslen til svenskerne. Bornholm blev dog senere dansk igen efter oprør fra øens beboere.
(Billedet viser Danmarks landareal efter afståelsen af landområder til Sverige) -
Stænderforsamling i København (første del)
Den 10. september 1660 blev der inviteret til stænderforsamling i København efter længere tids i krig mod Sverige. På dette tidspunkt var samfundet overordnet opdelt i tre stænder. Nederst var borgerne, hvorfra der deltog 70 repræsentanter på trods af, at de var den markant største stand. Fra de adelige deltog 130 repræsentanter. De adelige repræsenterede det bedre borgerskab i form af rige grever og baroner. Øverst var de gejstlige, der var kirkens stand, her deltog 30 repræsentanter. -
Stænderforsamling i København (anden del)
Borgerne var meget utilfredse, da de adelige ikke betalte skat, det gjorde borgerne i stedet. Derfor foreslog borgerne at inddrage de adelige skattebetalingen, men det afslog de adelige, og ville i stedet have mere magt. Ved forsamlingen blev det i stedet besluttet at kongen skulle være enevældig. Tanken var nu at kongen havde fået sin magt fra Gud, og derfor støttede de gejstlige op omkring kongens enevælde.
(Billedet viser de tre stænder samlet i København). -
Kongens iscenesættelse
Kongen blev i barokkens tid betragtet som Guds valgte til at herske i landet. Kongen var centreret for hele samfundet. Barokkens tankegang blev også afspejlet på slottet, hvor alt var iscenesat og symmetrisk. Slottene og de dertil liggende haver blev kreeret med stor præcision og udstrålede pompøsitet.
(Billedet viser Ludvig d. 14., der brugte Barokken til at iscenesætte sig selv og sin storhed.) -
Period: to
Enevælden
Enevælden var den typiske styreform i Europa perioden 1500-tallet til 1800-tallet. Kongen besad al magten i samfundet og modtog magten fra Gud. Enevælden blev i Danmark indført i 1660 som resultat af Stænderforsamlingen i København og endte i 1849 ved Grundloven.
Ved enevælden blev adelens magt indskrænket og i stedet blev der skabt et nyt og magtfuldt borgerskab. Det var nu muligt at købe sig til magt ved at eje land, man kunne blandt andet ved ejerskab af 2500 tønder land blive greve. -
Kvinderne
Kvinderne i 1600-tallet havde meget få rettigheder - hvis slet ingen. De skule forblive derhjemme og arbejde for manden. Deres mål var at blive gift med en mand og være ham underordnet. Indtil ægteskabet skulle kvinden beholde sin ære, og måtte derfor forblive jomfru frem til sit bryllup. Dette gjaldt dog ikke for mændene, der gerne måtte have erfaring inden ægteskabet. Kvinderne arvede samtidig kun halvdelen af det manden gjorde. -
Danske Lov
I 1683 blev Danske Lov skrevet. Det sørgede for at de mange forskellige love for danskerne blev samlet til en lov. Loven var stærkt præget af kristendommens syn på straf; øje for øje, og tand for tand. Det betød at man blev straffet med samme straf som sin forbrydelse. Hvis der blev begået mord, blev man altså selv dræbt efterfølgende. Befolkning var altså hårdt regelsat og rettighederne forblev få.
(Billedet viser Danske Lov, der blev underskrevet af Christian V). -
Handelen gives fri
I 1700-tallet blev handelen sat fri, men frem til da, havde forskellige succesrige handelskompagnier haft monopol på handelen med fjerne lande. Princippet var at velhavende sammen investerede i skibe, der kunne sejle til fjerne kolonier og skaffe varer med hjem. Det var samtidig handelskompagnierne, der ejede kolonierne som bl.a. Trankebar og Guldkysten. Denne periode var meget lys for københavnerne, og blev derfor passende kaldt den florissante periode (den blomstrende periode). -
Store Nordiske Krig begynder
I 1709 udbrød Store Nordiske krig. Danmark ville undgå at Sverige blev den dominerende stormagt i Norden. Det gjorde de ved at alliere sig med Rusland, Preussen og Polen. Med deres placering, der omringede Sverige, havde de et godt udgangspunkt for krigen. Sverige var daværende tidspunkt allieret med England, Holland og Osmanerriget.
(Billedet viser Slaget ved Poltava, det var her krigen fik sit vendepunkt, og Danmark kunne trække sig sejrrigt ud af den). -
Pesten rammer København
Københavns indbyggertal steg til 60.000 i årene op til år 1711. På dette tidspunkt var husene meget tætbeliggende, og affaldet blev kastet på gaderne. Dyrene var med inde i hjemmet, og renligheden blev ikke vægtet højt. Samme år ramte pesten i København, den var kommet dertil med skibe, der indeholdte rotter. Pesten blev hurtigt spredt, grundet de dårlige hygiejneforhold i byen. Den endte med at dræbe 22.000 mennesker.
(Billedet viser flere ofre for pesten, der intet kunne stille op). -
Store Nordiske Krig ender
Krigen sluttede i 1720, og resultatet blev at Danmark fik stor magt i den tyske by Gottorp, mens Sveriges toldfrihed gennem Øresund blev ophævet. Øresundstolden var på dette tidspunkt en stor indtægtskilde for Danmark. Her kunne de opkræve told af alle der sejlede igennem, da Danmark ejede begge sider af sundet. Samlet set undgik Danmark at Sverige blev den dominerende stormagt i Norden.
(Billedet viser Øresundstolden, der stod for store dele af Danmarks indtjening). -
Hans Egede
I 1721 tog missionæren Hans Egede til Grønland. Formålet med dette var at rykke deres forhold til Danmark tættere på, samtidig med at han skulle gøre dem kristne.
(Billedet viser Hans Egede). -
Landbrugskrise
Alle varerne blev meget billige, da de nåede et lavpunkt. Krisen begyndte omkring 1730. Priserne på korn blev meget lave, så folk skulle ud til landet og tjene flere penge. Herefter blev Stavnsbåndet indført. -
Oplysningstidens livssyn
Oplysningstidens tanker om mennesket var, at vi var præget af fornuft og var i stand til at tænke selv. det betød at folk generelt blev mindre autoritetstro. Mennesket blev samtidig i stand til at tænke kritisk om samfundet.
Borgerskabet var nu i stand til at træde ind i litteraturen, hvilket betød at der kom en ny stærk borgerklasse med et optimistisk syn på fremtiden, sammenlignet med Barokkens fremtidssyn.
På dette tidspunkt dominerede deismen. Det betød at man forbandt religion og fornuft. -
Rationalisme
Naturvidenskaben fik sit helt store gennembrud i Oplysningstiden. Man begyndte at udforske naturen og dens kræfter, mens nøjedes ikke længere med Biblens ord. En kendt udforsker var Darwin, der blandt andet beskrev hvordan mennesket nedstammede fra samme forfædre som aberne - en helt ny og revolutionerende teori. Religionens indflydelse blev altså mindre og mindre. -
Sekularisering
Sekularisering af kirken og stat trådte for alvor i kraft i Oplysningstiden. Det betød at det religiøse aspekt blev fjernet fra den danske politik. -
Immanuel Kant
Immanuel Kant var en af Oplysningstidens største personer og filosoffer. Han skrev om hvordan mennesket var blevet givet fornuften til at kunne tænke og vælge selv, men at vi belv nødt til at have modet til at bruge den. -
Period: to
Oplysningstiden
I oplysningstiden begyndte man for første gang at se noget af den verden vi lever i i dag. Der var en udbredt optimisme blandt folket, og man begyndte at blive fornuftige mennesker der kunne tænke selv, var mere rationelle. Derfor blev kirken også brugt i mindre grad - og det naturvidenskabelige trådte mere i kraft. Der kom også en sekualisering. -
Stavnsbåndet indføres
Kongen prøvede at hjælpe bønderne på flere måder, bl.a. ved at sænke skatterne, men også ved at indføre stavnsbåndet. Stavnsbåndets indførelse betød, at man ikke måtte forlade det gods man var født på, hvis man var 14-34 år. -
Kvægsygdom i Danmark
Der var sygdom blandt de danske kvæg, 60-80 % af alle kvægene i Danmark døde, det svarede ca. til 500.000 danske kvæg. -
Struensee indfører trykkefrihed
Struensee, som havde ”magt over Danmark” i to år indførte i 1770 trykkefrihed. Trykkefrihed var den første form for ytringsfrihed i Danmark. Det betød, at man måtte trykke hvad man ville, i landets aviser, og måtte lave satirer osv. -
Johann Struensee
Johann Struensee tog med Christian VII med hjem fra en udenlandsrejse og blev kongens livlæge. Han nåede selv at regere i to år, før han blev arresteret, halshugget og dræbt. I hans tid nåede han at indføre en række love, der var stærkt påvirket af oplysningstidens frie tanker. -
Stavnsbåndet ændres
Stavnsbåndet blev ændret til, at man ikke måtte forlade gården, som man var født på hvis man var 4-40 år. -
Den Amerikanske Uafhængighedserkrig
Var en kamp mellem Storbritanninen og 13 britiske kolonier, krigen udløste at man fik uafhænighederklæringen. Hvilket meget godt symbolisere at alle er er lige, og alle har rettigheder. -
Ophævelse af stavnsbåndet vedtages
I 1788 blev det vedtaget at stavnsbåndet skulle ophæves. Hvilket betød at bønderne fik deres frihed igen, og godsejerne mistede et stærkt magtmiddel overfor bønderne. -
Den Franske Revolution
Efter franskmændene havde været med i Den Amerikanske Uafhængighedskrig, fik de øjnene op for at de også selv ville have lige rettigheder. Den endte med at de lavede 30 menneskerettigheder, hvoraf de fleste af dem indgår i FNs Verdens Erklæring om Menneskerettigheder -
Danmark og slaveriet
Danmark var den sjette mest slavehandlende nation, og det betød at Danmark havde sejlet 66.000 slaver til vores kolonier. Slaveriet blev hovedsageligt styret af Handelskompagnierne, hvor kongen dog ofte var en del af. Slavehandelen blev forbudt i 1792 med Forordningen om Negerhandel.
(Billedet viser De Dansk Vestindiske øer, som var en stor aftager af slaver). -
De danske kolonier
Danmark var i besiddelse af flere kolonier rundt i verden:
- De Danskvestindiske Øer, som indbefattede St. Thomas, St. John og St. Croix.
- Trankebar
- Serampore
- Nicobarerne
- Guldkysten (Billedet viser Guldkysten, som var beliggende på den vestlige kyst i Afrika) -
Forordningen om negerhandel
Den danske konge indførte, som det første land i Europa, et forbud mod slavetransport. Det betød dog ikke at man ikke måtte have slaver mere, men at man ikke længere måtte handle med dem. Danmark gjorde det, fordi de begyndte at se alle som ligeværdige og med rettigheder. -
Danmarks udenrigspolitik
Danmarks udenrigspolitk begyndte at blive mere aggresiv. Hvis et allieret land blev angrebet, ville Danmark bryde deres neutralitet og kæmpe med den allierede.
Ved Slaget på Reden i 1801 angreb en engelsk admiral, Lord Nelson, Danmark, grundet Danmarks alliancer med blandt andet Rusland. Danmark tabte slaget, konsekvenserne var dog blot at danskere lovede våbenhvile. -
Stavnsbåndet ophæves
Det var først i år 1800 at stavnbåndets ophævelse trådte endeligt i kraft. -
Period: to
Romantikken
-
Romantikken, litteratur
I litteraturen ses de samme tankestrømninger også tydeligt. Der var fokus på kærligheden til det danske landskab, historien og sproget – og dette skabte en klar nationalfølelse i Danmark. Dette ses fx i Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land”.
Andre store danskere i Romantikken var H.C. Andersen (digter), Grundtvig (præst, digter) og Kirkegaard (filosof) og som vi ser på billedet Oehlenschläger (digter.) -
Romantikken, kunst
I 1800-tallet udbrød Romantikken. Kerneværdierne i Romantikken var modersmål, folk og nation – og det viste sig tydeligt i periodens litteratur og kunst. I Romantikken kom nogle nye tankestrømninger til Danmark. Tankerne kom til syne i kunsten, hvor fokusen lå på harmoni og Gud. Der blev pyntet på virkeligheden og malerierne fra Romantikken skildrer en tid, hvor der blev fokuseret på Danmark som et stolt og smukt land, selvom størstedelen af befolkningen levede under kummerlige forhold. -
Forordningen om negerhandel træder i kraft
Det danske forbud om slavehandel trådte reelt først i kraft 1. januar 1803. Indtil da havde de danske slavehandlere og slaveejere sørget for at få købt en del, således at de for fremtiden kunne avle på slaverne. Det var nemlig ikke forbudt at have slaver, det var blot forbudt at handle med dem. -
Danmark i Napoleonskrigene
Kejser Napoleon kæmpede mod Englænderne i Napoleons krigene. Da Englands flåde var stærkest, indførte Napoleon fastlandsspærring, så England ikke måtte ga i land i lande der var styret eller allieret med Frankrig, heriblandt Danmark.
I 1814 efter Napoleons nederlag, må Danmark afgive Norge til Sverige, og den danske helstat skrumper yderligere ind. -
Københavns bombardemant
I 1807 sker verdens første terrorbombardement. Englænderne invaderer København den 2. september.
Danmark prøvede at holde en neutral balancegang i mellem England og Frankrig, men da Frankrig og Rusland tvinger Danmark til at være med på deres side, angriber England Danmark. Der meste af København brænder ned til grunden. -
Napoleonskrigene slutter
I 1813 gik Danmark konkurs og tabte Norge til Sverige året efter. Derved sluttede Napoleonskrigene -
Skolereformer
I 1814 blev der besluttet, at de danske børn skulle gå i skole fra de var syv år. Alle sogne skulle oprette skoler, og det skulle være gratis at gå der.
Uddannelsesniveauet I Danmark blev højere, da børnene havde undervisningspligt indtil konfirmationsalderen. -
Grundloven
I 1849 blev grundloven indført. 15 % af befolkningen fik stemmeret, og dette ansås som vældig demokratisk. Kvinder, fattige, ”fjolser” og forbrydere havde ikke stemmeret - og så skulle man desuden være over 30 år. Inden grundloven var det Danske Lov der holdt de danske love samlet. -
Slaget ved Dybbøl
Danmark havde holdt på hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og ville ikke lade dem løsrive sig fra landet. En preussisk-østrigsk hær angriber, for at få Slesvig og Holsten sluttet til Det Tyske Forbund. Landsbyen Dybbøl invaderes af 37.000 soldater. Efter slaget var Slesvig og Holsten en del af Det Tyske Forbund -
Forfatningskamp mellem Venstre og Højre
I 1870’erne og flere år frem kæmpede to partier om magten i Danmark. Hos partiet Venstre var store dele af tilhængerne bønder og husmænd, mens partiet Højre havde flest tilhængere fra den rigere borgeklasse i form af bymennesker og godsejere. Dengang var der både et Folketing og et Landsting. Venstre havde flertal i Folketinget, mens Højre havde flertal i Landstinget, af den gode grund at mange fra borgerklassen ikke havde stemmeret til Landstinget. -
Landbrugskrise
Selvom Danmarks areal var svundet ind efter tab af Slesvig og Holsten i 1864, fortsatte landbruget i en positiv retning. Det blev dog stoppet i 1870, hvor kornpriserne i Rusland og Amerika blev meget lave. Det medførte, at Danmark omlagde sit landbrug til at producere animalske produkter som bacon og smør. Det blev en succes, og især England var en stor aftager. Samtidig forsøgte Enrico Dalgas at opdyrke heden i Jylland ved blandt andet at tørlægge store områder på den jyske hede. -
Det moderne gennembrud, litteratur
I det moderne gennembrud fokuseres der hovedsageligt på, at man i litteraturen diskuterer, debatterer og sætter virkeligheden under lup. Litteraturens hensigt var ikke kun at underholde, men at sprede viden eller et budskab. Litteraturen har løsrevet sig fra den kristne tro og Romantikkens idealisme. Georg Brandes, litteraturforsker, mente at realismen burde være et krav i litteraturen. Han ville sætte problemer under debat. (På billede set Georg Brandes) -
Period: to
Industrialiseringen
Industrialiseringen var tiden der for Danmark betød vækst og urbanisering. Folk drog til byerne for at finde arbejde, mens noget af kvindernes arbejde blev erstattet af maskiner. Industrialiseringen bar præg af fremgang i produktionen, mens folkets forhold dog var ringe. -
Period: to
Det Moderne Gennembrud
-
Det Moderne Gennembrud, livssyn
Det Moderne Gennembrud ses som en kontrast til Romantikken, hvor man i det moderne gennembrud havde fokus på monoisme (modsat Romantikkens dualisme). Monoisme handler om troen på, at vi mennesker er en del af en evolution. Evolutionen startede ved The Big Bang, for 15 mia. år siden. Livssynet var derfor kritisk og man ville have en verden, hvor alting kunne måles, vejes, beskrives og analyseres. -
Det Moderne Gennembrud, kunst
Kunsten var ikke længere præget af blå himmel og grønne bøgeskove. I stedet fik man fx. indblik i de lavere samfundsklasser. I kunsten satte man, som Georg Brandes sagde, problemer under debat. Man pakkede derfor ikke virkeligheden ind som man gjorde i Romantikken. På billeder ses Hans Andersen Brendekildes maleri "Udslidt" fra 1889, der i den grad viser den frygtelige virkelighed for bonde-familierne. -
J.B.S. Estrup
I 1872 fik Venstre flertal ved Folketingsvalget, men kongen gav alligevel Højre magten. For at undgå at skulle tilgodese Venstres ønsker, sendte en kendt højre politiker Estrup Folketinget hjem, og udstedte nye love imens. På samme tidspunkt var der konflikt i Folketinget om, hvorvidt der skulle bygges en forsvarsring omkring København. Estrups eget parti, Højre, gik bag om ryggen på den upopulære politiker og lavede aftale med Venstre om at afsætte Estrup, mens forsvarsringen blev bygget. -
Arternes Oprindelse
I 1872 bliver Darwins "Arternes Oprindelse" oversat til dansk. Charles Darwin hævder, at Gud ikke er verdens skaber, men at planter og dyr har udviklet sig fra mere primitive former. Dette kaldes for evolution – og var verdensrevolutionerende i denne tid. -
Industriens fremgang og konsekvenser
I tiden op til 1. Verdenskrig blev produktionen fortsat forbedret. Priserne på produkterne blev tredoblet. Vores primære aftagere var Tyskland og England. Til gengæld var arbejdsforholdene og leveforholdene for arbejderne meget ringe. I 1873 vedtog man en lov mod at 10 årige arbejdede på fabrikkerne (senere hævet til 14 år), men for mange familier var de afhængige af børnenes indtjening. Samtidig blev der taget højde for barselsforhold og flere sikkerhedsregler. -
Venstre vinder Folketingsvalget
I 1901 vandt Venstre Folketingsvalget, mens Højre fik stor tilbagegang. Parlamentarisme bliver indført, i og med at Venstre ikke havde en flertal imod sig i Folketinget. Dog var der indbyrdes uenigheder i Venstre, og i 1905 oprettedes Det Radikale Venstre. -
Kvinderne får stemmeret ved Kommunalvalget
I 1908 fik kvinderne stemmeret til kommunalvalget. Inden da i 1903 fik de stemmeret til menighedsrådet. Dette var forsøgsordninger, for at afgøre hvorvidt kvinden var i stand til at håndtere sin stemmeret. Generelt var kvindernes rettigheder få. Ved graviditet udenfor ægteskabet, skulle man enten have en abort, eller manden blev tvunget til at gifte sig med kvinden. Hvis man havde penge, sendte man kvinderne til udlandet for at føde barnet, og dernæst vende hjem med æren i behold. -
Kvinderne får stemmeret ved Folketingsvalget
I 1915 fik kvinderne stemmeret til Folketinget, og kvindernes rettigheder voksede i stigende grad sammenlignet med tidligere.
(Billedet viser en række kvinder, der stod i kø for at stemme).
