Rusland & Vesten

By Paulinathomassen
  • 1054

    Det store skisma - Ortodoks (Ø) vs. Katolikken (V)

    Kirken bliver spaltet i en østlig ortodoks og vestlig romersk-katolsk kristendom. Dette medførte også til at den russiske kirke betragtes som værende den originale kristendom (i følge russerne). Den kirkelige spaltning mellem øst og vest i 1054 medførte , at Rusland i nogen grad blev koblet fra udviklingen i Vesteuropa. Den russiske kultur udvikledes således på afstand af den vesteuropæiske, og de kulturelle mønstre og værdier er derfor anderledes på afgørende punkter.
  • Period: to

    Zarstyret i Rusland

    Det russiske imperium var i omkring 200 år underlagt zarstyret. Rusland var i denne tid et kæmpe imperium og havde erobret rigtig meget land i både Europa og Asien. Rusland var altså en kolonimagt, hvor de erobrede landområder alle var landfaste til Rusland. Zarstyret var et stort og forskelligt etnisk rige, der kun bestod af 44% russere. Det var derfor ikke alle i det store rige der hverken talte russisk eller var del af den ortodokse kirke.
  • Period: to

    Voldsom befolkningstilvækst

    Fra 1860'erne til 1900 blev den russiske befolkning fordoblet. Dette betød at småbønder ikke længere kunne forsørge deres familier og måtte flytte ind mod byen og industrien.

  • Livegenskabet ophævet

    Livegenskabet blev ophævet i 1861, hvilket betød at bonden blev frigjort fra godsejeren og fik mulighed for at opkøbe jord. Dette hjalp dog ikke bønderne særlig meget, da ejendomsretten til jorden ikke tilfaldt i bønderne, men derimod landsbyfællesskabet (miren), og afgifterne til godsejeren blev afløst af afdrag og renter på jorden

  • Kommunal selvstyre indskrænker zarens magt

    Det bliver i 1861 oprettet kommunalt selvstyre, hvor de rigeste kunne få lov til at varetage lokale anliggender. Dette er meget modsat Vesteuropa der allerede på dette tidspunkt havde godt gang i demokratibølgen.
  • Period: to

    Våben - tidoblet jernindustri

    Rusland havde et stort ønske om at blive en militær stormagt. Industrialiseringen var næsten ved vesteuropæiske standarter og især våbenindustrien kørte godt for Rusland. Det russiske jernbanenet blev også opbygget, så der kunne ske en mobilisering af soldater og for hærens forsyninger i form af våben og ammunition.
  • Period: to

    Industriproduktion firdoblet - industrialiseringspolitik

    Den russiske Zar ønskede i slut 1800-tallet at fremme industrien. Der blev derfor også indført en målbevidst industrialiseringspolitik. Tildels fordi der var interesse fra både England og Frankrig, at investere i opbygningen af den russiske industri Modsat i Vesteuropa, var det staten der investerede penge i industrien. Dette krævede dog penge og derfor blev skatterne hævet på dagligdagsvarer 75%, trods lønnen ikke fulgte med. Det var derfor også bønderne og og arbejdere der blev ramt af dette
  • Period: to

    Ruslands sidste zar - Nikolaj II

  • Folketælling i Rusland

    I 1897 var 100 millioner ud af 125 millioner mennesker bønder i Rusland

  • Socialdemokratiet oprettes

    Det russiske socialdemokrati bygger på den Marxistiske tankegang (kommunisme).

  • De socialrevolutionære bliver dannet

    Partiet de socialrevolutionære bestod af arbejdsklassen og bønderne. De ønskede at revolutionere samfundet, ved at mobilisere bønderne, så de fik bedre vilkår. Kadetpartiet førte mange af partiet "Folkevennernes" mål videre. Folkevennerne ville revolutionære gennem vold og terror, især mod de højtstående embedsmænd.

  • Socialdemokratiet splittes i to fløje

    *Bolsjevikker(fletallet): Lenins fløj - blodig revolution og politisk elite. Arbejderne skulle sidde på magten, for at få et nyt samfund. *Mensjevikker(mindretallet): Martovs fløj - reformer og bredt masseparti (ønskede også at samarbejde med ikke socialistiske partier) Lenin(1870-1924) og Martov (1873-1923)

  • Oktobermanifestet - Dumaens rolle

    Dumaens kompetence var dog ret begrænset, da zaren kunne nedlægge veto mod enhver lov, og love der omfattede hæren kunne slet ikke behandles i Dumaen. Alle love skulle godkendes i statsrådet, hvor halvdelen af medlemmerne var udpeget af zaren og den anden halvdel udpeget af adelen og zar-tro dele af det russiske samfund.
    Det viste sig hurtigt, at Dumaen ikke var hverken særlig demokratisk eller særlig repræsentativ for det russiske samfund.

  • Fagforeninger bliver lovliggjort

    Før 1905 var fagforeninger ulovlige, samt at strejke. Dette var for at stoppe klagen fra de mange arbejdere og deres forfærdelige arbejdsvilkår under industrialiseringen: Dårlig løn og 12-15 timers arbejdsdag.

  • Rusland taber den russisk-japanske krig

  • "Den blodige søndag" - demonstration mod zaren --> Oktobermanifestet

    Tusindvis af bevæbnede borgere blev slået ihjel af zarens soldater, efter en demonstration mod zaren og et ønske om at tage hånd om den social nød.
    Dette resulterede i store strejker og uroligheder, og det lykkedes sovjetterne (gruppe af arbejdere og soldater) at overtage magten for en kort stund. Zaren blev altså nødsaget til at indføre reformer. bl.a Oktobermanifestet hvor der blev oprettet en lovgivende forsamling/ parlament: "Duma"

  • Kadetpartiet oprettes - (højre fløjen)

    Kadetpartiet blev oprettet en den russiske elite / borgerskab/ de veluddannede/ de progressive godsejere. De ønskede gennem reformer at gøre Rusland til et demokratisk land på lige fod med vesten. Deres ideologi var generelt ret liberal og de ønskede bl.a.:
    Ytringsfrihed, pressefrihed og forsamlingsfrihed.
  • Period: to

    1. Verdenskrig

    Frankrig, Storbritanien og Rusland VS. Tyskland, Østrig-Ungarn

  • Den røde hær og det hemmelige politi oprettes

    I december 1917 opretter Lenin et hemmeligt politi, der skal sikre at ingen går mod de nye magthavere (kommunisterne). Udover dette skabes den Røde Hær.

  • Februarrevolutionen

    Zaren blev væltet og Duma tog magten.
    De gik nu fra et zarstyre til en provisorisk regering, udpeget af dumaen. Den provisoriske regering, ville skabe en grundlovsgivende forsamling, bestående af mennesker der kunne repræsentere Rusland. Under dette blev "græsrodbevægelsen" startet mellem soldater og arbejdere = sovjetter, som udgjorde et flertal som den provisoriske regering skulle arbejde med. *Dumaen var folkevalgte rådgivere og lovgivere, der kom ved oktobermanifestet.

  • Zarstyret falder og den Provisoriske regering træder til (Dumaen)

    Zarstyret falder grunden Februar og Oktoberrevolutionen. Zarstyret var under første verdenskrig presset økonomisk og befolkningen døde af sult. Under første verdenskrig døde omrking 4 millioner rusisske soldater. Zaren blev stilt direkte til ansvar for de militære nederlag.
  • Period: to

    Lenins kritik af provisoriske regering

    April - november 1917
    Lenin kommer i april 1917, tilbage fra eksil. Han er i mod den provisoriske regering, og mente at sovjetterne skulle stoppe med at støtte regeringen. Lenins synspunkter fik dog ikke megen opbakning i sovjetterne, der var domineret af mensjevikkerne og de socialrevolutionære, der kæmpede for det parlamentariske demokrati og et tæt samarbejde med de kapitalistiske stater i Vesteuropa.

  • Oktoberrevolutionen: Bolsjevikkerne / kommunister tager magten

    Under den provisoriske regering går det fortsat dårligt for den russiske hær under 1. Verdenskrig. Bolsjevikkerne får derfor flere tilhængere, der forstår hvorfor der netop skal bygges et helt nyt styre/ samfund op. Med Lenins opfordring for bolsjevikkerne magten ved et kup. Dumaen/ provisoriske regering går altså i opløsning og et nyt socialistisk samfund startes

  • Fra bolsjevikkerne til Sovjetunionens Kommunistiske Parti

    Bolsjevikkerne bliver ved navneskift til: Sovjetunionens Kommunistiske Parti, ledt af Lenin.
    Lenin ønskede at stoppe krigen og konflikten med Tyskland.
    I 1918 anså Lenin Tyskland moden til en revolution, der kunne være med til at sikre det nye styre i Rusland. Han opfordrede derfor den tyskerne til at gøre oprør mod deres styre. Han mente at både dette kunne gør tyskland socialistisk, men også stoppe krigen indefra.
  • Period: to

    Borgerkrigen: liberalismen/kapitalismen vs socialismen/kommunismen

    De hvide versus De røde
    Liberale og zar-tilhængere går op i mod det kommunistiske styre. De hvide fik hjælp fra England og Frankrig under borgerkrigen. Det kapitalistike styre i vesten, var nemlig meget i mod det nyoprettede kommunistiske styre. kommunisterne betragtede de kapitalistiske staters indgriben som udtryk for deres kamp imod en socialistisk stat. Borgerkrigen resulterede i: 12 millioner russere døde, 7 millioner blev forældreløse og industrien gik nedad
  • Period: to

    Sovjetunionen oprettes

    Målet var et klasseløst kommunistisk samfund. Og at gå fra et tilbagestående landbrugsland til moderne industristat.
    Men en ny økonomiske politik (NEP), der tillod den private ejendomsret og overlod mindre industri og handel til private, mens de største virksomheder og bankerne blev nationaliserede
  • Period: to

    Proletariatets diktatur oprettes

    Lenin mener at det er nødvendigt at styret midlertidigt bliver til et såkaldt "proletariatets diktatur", for at sikre sig at ingen andre kan komme til magten eller gå imod magten.
    Dette var reelt set bare 100% diktatur, hvor ingen måtte være uenige i den socialistiske/ kommunistiske tankegang.
  • Period: to

    Josef Stalin sovjetunionens nye leder

  • Tvangskollektivisering og Planøkonomi

    Sovjetunionen bliver underlagt tvangskollektivisering af Stalin. Unionen havde brug for kapital, dette kunne ikke komme ude fra, men måtte komme fra landbruget.
    Udover dette blev der lavet t en detaljeret femårs plan. I følge Stalin var planøkonomi vejen frem (meget modsat markedsøkonomi). Planøkonomi holdt hele vejen til 1980'erne.
  • Period: to

    Den kolde krig

    Sovjetunionen versus Usa
  • Period: to

    Gorbatjov den sidste leder af Sovjetunionen

    Frem mod Sovjetunionens fald, led landet af en dyb økonomisk krise. Planøkonomien fungerede ikke, landbruget gik dårligt og rustningindustrien brugte de sidste ressourcer. Det var generelt stor mangel på moderne teknologi.
    Gorbatjov oprettede følgende reformer til at redde økonomien:
    • Glasnost (åbenhed)
    • Perestrojka (omstrukturering)
    • Demokratizatsija (demokratisering)

  • Folkekongressen oprettes

    Som sidste punkt i Gorbatjovs reform: "Demokratizatsija" der betød en demokratisering af det politiske system, blev folkekongressen oprettet. Hvor 2/3 var valgt af befolkningen ved en hemmelig afstemning og 1/3 udpeget af kommunistpartiet. Debatterne blev tv-transmitteret og fulgt med enorm interesse fra befolkningen. Denne åbenhed blev begyndelsen til enden for det kommunistiske magtmonopol. Systemet var uretfærdigt, og det førte til store demonstrationer i marts 1990.

  • Slut med det kommunistiske magtmonopol

    Flere nye partier bliver oprettet, efter live-tv debatter udseendes til folket, hvor de bliver vist hvor uretfærdigt systemet var. Dette leder til store demonstrationer i marts 1990, der ledte til at det kommunistiske magtmonopol blev afskaffet.
  • Period: to

    Jeltsin Ruslands første præsident

    Ved Sovjetunionens splittelse stod Boris Jeltsin overfor en stor opgave, mens Rusland stod midt i et økonomisk sammenbrud. Der skulle ligesom Gorbatjov, reformer til at redde Rusland.
  • Period: to 199

    Jeltsin Ruslands første præsident

  • Sovjetunionens opløsning

    Gorbatjovs reformer redede hverken økonomien eller virkede hurtigt nok. Og da Gorbatjov åbnede op for debat, viste det sig at de fleste lande ønskede sig ud af Sovjetunionen. Dette ledte til at de baltiske lande erklærede sig selvstændige i 1888/1889.

  • Jeltsins reformer: Fra planøkonomi til markedsøkonomi.

    Jeltsins reformer:
    -Demokratisering (lovgivnings forvirring)
    -Fri prisdannelse (dette fik store konsekvenser, da priserne pludselig steg voldsomt.)
    -Delvis privatisering af statens virksomheder (dette var for at betale statsgælden og skaffe midler til folks pension, skete dog ikke)
    -Oligarker udnyttede folkets lille viden om markedsøkonomi og købte folkets aktier i de nu private virksomheder, meget billigt.
    Alt dette førte til en stor skepsis overfor den vestlige samfundsopfattelse.

  • Rusland går bankerot

    Staten kunne ikke længere betale løn eller pension til offentligt ansatte. Oligarkerne blev kun rigere og blev grundet dårlige/svage love ikke opkrævet store skatter til staten.

  • Putin udvalgt som præsident

    Jeltsin blev i slut 1990'erne meget syg og hans tætteste poltiske inderkreds "familien" skulle finde en afløser til Jeltsin. Dette blev Vladimir Putin der i første omgang i august 1999 blev premiereminister og et halvt år senere Ruslands præsident.

  • Putin bliver fungerende præsident

    Ved første valg får tideligere direktør for FSB (Den Føderale Sikkerhedstjeneste) en sejr på 53% af stemmerne.
  • Period: to

    Putins første valgperiode

    Putin fik ved en række reformer, økonomien op at køre igen (sænkede generelt skatterne, holdte dog øje med byernes betalling). Dette fik han bl.a. ved hans "Putin Manifest":
    -En ansvarlig social og politisk strategi for genrejsningen
    -De traditionelle russiske værdier: Patriotisme, Ruslands storhed og position som stormagt, en stærk stat med en stærk centralmagt samt social solidaritet. Alt dette ville i følge Putin kunne lykkedes, hvis der ikke fandt nogen form for kritik af Putin af sted.
  • Period: to

    Opgør med Oligarkerne

    Sommeren 2000
    Putin havde brug for Oligarkernes økonomiske støtte og endte derfor med at aftale med dem at de kunne beholde deres "stjålne" penge, men at de så ingen politisk indflydelse ville have.
    To oligarker kritiserede ham i medierne og måtte senere flygte ud af landet, hvor Putin-støttende virksomheder overtog de mediestationer.
  • Period: to

    Rosen- og Orange revolutionen - Utilfredshed med magthaverne

    Georgien (rosen revolutionen 2003) og Ukraine (orange revolutionen 2004), omhandlede folkets utilfredshed med magthaverne. Det var Putins opfattelse, at disse revolutioner var inspireret, finansieret og orkestreret af den vestlige verden, først og fremmest USA

  • Præsidentvalg 2004

    Denne gang vandt Putin med 71,3% af stemmerne. Dels grundet lukningen af putinkritiske medier, den opposition der kunne være mod Putin i Dumaen (parlamentet) og tilbageholde oppositions-politikere
  • Period: to

    Putins anden regeringsperiode - Suverænt demokrati & statskapitalisme

    Denne regeringsperiode var kendetegnet ved stramninger overfor politiske modstandere. Putin styre blev kritiseret og han introducerede i stedet "suverænt demokrati". I denne periode var der stort økonomisk opsving, især fra Ruslands mange råstoffer olie og kul. Disse penge blev investeret i militæret, frem for sundhedsvæsen og uddannelser.
    Der blev udviklet statskapitalisme, hvor store virksomheder, fx flyindustrien og værftsindustrien, blev styret af staten.

  • NATO drøfter udvidelse

    I 2004 blev 3 baltiske lande en del af NATO (North Atlantic Treaty Organisation). En forsvarsalliance mellem Europa og USA, som Putin er meget i mod. Dels grundet USA udvidelse af deres missilforsvar, som Rusland ser som en trussel og en trussel mod den atomare balance (atomvåben).
    I 2008 drøftes Ukraine og Georgiens optagelse i NATO, hvilket Putin siger nej til!

  • Dmitrij Medvedev blive præsident og Putin bliver premierminister

    Ifølge den russiske forfatning kan man kun sidde som præsident to perioder i træk. Derfor var Putin nødsaget til at blive premiereminister i stedet. På denne måde kunne han stadig kontrollere landet.

  • Putin præsident igen - Valgsvindel?

    Da der igen skulle være valg fortalte Putins parti "Det forende Rusland" at Putin og Medvedev havde valgt at bytte post, det opvakte stor kritik overfor for den korruption der foregik i det såkaldte "demokrati". I 2012 vandt Det Forende Rusland med 50% af stemmerne, dette resulterede i stor demonstrationer mod den valgsvindel der var forgået.
  • Period: to

    Putins præsident styre - Foragter Vesten/USA

    Putins to første perioder, holdte ikke længere russerne tilfredse. Perioder defineret af et ønske fra Putins side om: at skabe et Rusland med stabilitet, økonomisk fremgang og personlig frihed.
    Putins nye fortælling/ begrundelse af sin magt blev i stedet "os vs. dem" Rusland mod den vestlige verden (USA), der bl.a. vil udnytte Ruslands naturressourcer.
    Samt et tæt samarbejde med den ortodokse kirke.

  • Den Eurasiske Union vs. EU

    Den Eurasiske Union, blev etableret af Putin da prøvede at samle de gamle sovjetiske lande. Den Eurasiske Union, har på mange måder samme "mission" som EU. Putin ønskede især at Ukraine skulle være en del af denne union, da han så Ukraine som værende en del af de russiske indflydelsesområde. Men følte sig truet af at EU ønskede at Ukraine skulle indgå et samarbejde med dem.

  • Rusland optager Krim

    Rusland indsætter flere styrker i Krim, da de frygter at Ukraine vil blive vil blive en del af Nato.
    Ved en afstemning i Krim, var flertallet for at være en del af Rusland, da de fleste også talte sproget.

  • Putins tale til Ukraine

    Putin bruger Ruslands grundfortælling til han fordel, da han forsøger at fortælle hvordan Rusland er en modernation over for deres "barn" Ukraine.
    Han kommer bl.a. på følgende som han mener at Ukraine og Rusland deler:
    *Sprog
    *Religion - Ortodoks
    *Kulturelle traditioner
    *Økonomisk bånd

  • Rusland invaderer Ukraine

    Efter en mangeårig periode med tilkendegivelser af modstand mod NATO's fortsatte udvidelse, kom Rusland i december 2021 med to traktatudkast om bl.a. afståelse af alliancens åben dør-politik i forhold til Ukraine. I januar 2022 afviste USA og NATO at indgå aftale om dette