Socialistiske tanker i Danmark

By emma2076
  • Period: to

    Robert Owen

    En ”utopisk socialist” var den rige engelske fabrikant Robert Owen (1771–1858), der gennemførte en lang række sociale reformer på sin tekstilvirksomhed. Han ville oprette ” arbejdsfællesskaber" på ca. 1000 mennesker, der skulle have fælles ejendomsret til jord, værksteder og værktøj. Hans eksperiment med en sådan koloni i USA slog imidlertid fejl. 
  • Period: to

    Idealistiske og velgørende bevægelser

    I borgerskabet var der i 1800–tallet mange idealistiske, velgørende bevægelser. De ønskede at bekæmpe storbyslummens elendighed og så ville de forbedre arbejdernes vilkår, så de kunne leve et værdigt liv:
    - Bo i sunde boliger
    - Arbejde under ordentlige forhold
    - Få en anstændig levestandard
    - Få adgang til uddannelse
    - Kulturelle aktiviteter
  • Period: to

    Socialistiske bevægelser

    Der var imidlertid også socialistiske bevægelser, som mente, at det var nødvendigt at ændre mere grundlæggende ved samfundets indretning. De organiserede arbejderne med det formål, at arbejdernes selv skulle få indflydelse på statsmagten. De socialistiske bevægelser stræbte efter et samfund, hvor der var en større grad af social lighed, og det kunne kun opnås, hvis man ændrede på ejendomsforholdene i samfundet, så produktionsmidlerne – jord, fabrikker, banker osv. – blev fælleseje. 
  • Period: to

    Den franske revolution

    Sådanne idéer kan spores tilbage til den franske revolution, og i løbet af 1800–tallet vandt socialisterne stadig større indflydelse, efterhånden som industrialiseringen og kapitalismen udviklede sig.
    • Nogle socialister blev senere kaldt ”utopiske socialister”, fordi de troede på, at man kunne forandre samfundet i socialistisk retning ved det gode eksempel og ved at appellere til menneskenes gode vilje og sunde fornuft.
  • Period: to

    Karl Marx

    I det kapitalistiske samfund var borgerskabet den herskende klasse, og de havde magten, og de undertrykte arbejderklassen. Borgerskabet ville aldrig frivilligt og fredeligt afgive sin magt til arbejderklassen. For Karl Marx var det indlysende, at arbejderklassen måtte tage magten ved en revolution. Det ville føre til afskaffelse af privat ejendomsret til produktionsmidlerne. Når de var i fælleseje, var klasseskellene overvundet, og man ville nå et klasseløst – socialistisk – samfund. 
  • Period: to

    Ferdinand Lasalle

    Tyskeren Ferdinand Lasalle (1825–1865) ville nå til socialismen gennem arbejdernes voksende indflydelse på statsmagten. Efterhånden som man i de industrialiserede lande fik indført almindelig stemmeret, ville arbejderne gradvist få magten i parlamenterne, og derigennem kunne de på fredelig vis reformere samfundet. 

  • "Internationale"

    Ifølge Karl Marx var arbejdernes kamp international. Slagordet var: "Proletarer i alle lande, forén jer”. Den borgerlige stat forsøgte at dyrke de nationale følelser og kunstigt at fremhæve nationale modsætninger mellem forskellige folkeslag. Arbejdernes fjender var den herskende klasse i eget land, og deres allierede var arbejderne i andre lande.
    Bevægelsen der blev grundlagt i 1864, blev også kaldt ”Internationale”. Det var en sammenslutning af en række socialistiske organisationer i Europa.

  • Tyskland - Socialdemokratisk parti

    I de enkelte lande i Europa var arbejderpartierne i stærk vækst. I Tyskland var der dannet et socialdemokratisk parti i 1869.

  • Arbejderklassen gør oprør

    i 1871 forsøgte arbejderklassen i Paris at gøre oprør. Det kaldes Pariserkommunen. Oprørsforsøget blev brutalt slået ned, og så mange som 20.000 blev dræbt. Det var et hårdt slag mod Internationalen, og i løbet af 1870'erne gik den i opløsning som følge af indbyrdes stridigheder.

  • Arbejderparti i Danmark - grundlagt af Louis Pio

    Danmark fik også sit arbejderparti. Det blev grundlagt i 1871 af Louis Pio (1841-1894) som en afdeling af Internationale. Det fik i løbet af få måneder hele 9.000 medlemmer, først og fremmest københavnske arbejdere. Det krævede egentlig kun beskedne sociale reformer, men Pios retorik var voldsom.
  • Period: to

    Internationalen gik i opløsning

    Oprøret var et hårdt slag mod Internationalen, og i løbet af 1870'erne gik den i opløsning som følge af indbyrdes stridigheder.

  • Louis Pio idømt fængselsstraf

    Louis Pio og andre ledere blev i 1872 idømt fængselsstraffe, fordi de ikke aflyste den demonstration, som myndighederne havde forbudt. Det satte den danske arbejderbevægelse tilbage i udvikling.

  • Demonstration i København

    Indkaldelse til demonstration i København.

  • Dannelse af Socialdemokratiet

    I 1876 blev Louis Pio bestukket af politiet til at rejse til Amerika, og efter det blev bevægelsen delt i en fagbevægelse og et politisk parti, Socialdemokratiet. I de følgende årtier voksede både parti og fagbevægelse stabilt. Det blev i stignede grad en anderkendt del af det politiske system.
  • Period: to

    Lovgivning i Tyskland

    I Tyskland blev der i 1880'erne gennemført en række love om sygeforsikring, ulykkeforsikring og alderdomsunderstøttelse, som helt åbenlyst skulle tjene til at tage vinden ud af sejlene på den socialdemokratiske agitation.

  • Tyskland - Socialdemokratisk parti

    I 1890 fik de 20% af stemmerne ved valg til rigsdagen.

  • Socialdemokratiet - Folketingsvalget i 1890

    I 1890 fik de 7% af stemmerne ved Folketingsvalget.
  • Period: to

    Lovgivning i Danmark

    En lignende lovgivning (som den der var i Tyskland) fandt sted i Danmark i 1890'erne. Det var en række love om sygeforsikring, ulykkeforsikring og alderdomsunderstøttelse.

  • The Independent Labour Party - gennembrud

    Den engelske arbejderbevægelse samledes i "The Independent Labour Party", som fik sit parlamentariske gennembrud i 1906, da det vandt 20 pladser i det britiske Underhus.

  • Socialdemokratiet - Folketingsvalget i 1906

    I 1906 fik de hele 26% af stemmerne ved Folketingsvalget.
  • Period: to

    Sociallovgivning

    Ingen steder i Europa nåede de socialdemokratiske partier frem til at få regeringsmagten før Første Verdenskrig, men de fik lagt et politisk pres på regeringer og parlamenter i mange europæiske lande, som hjalp med til at få gennemført en sociallovgivning, der kom underklassen til gode.

  • Socialdemokratiet - Folketingsvalget i 1924

    I 1924 var de Folketingets største parti med 36% af stemmerne og dannede regering.