-
Arveloven
Det betyder at ugifte kvinder på lige fod, med mænd kan arve. Ugifte kvinder blev myndige når de fyldte 25 år. Før hen var ugifte kvinder overhovedet ikke myndige. For så var faderens eller en anden mandlig slægtnings, der var hendes værge.Enker var derimod ofte stillet meget lig mænd, Men hensyn til myndighed. -
Ugifte kvinder blev myndige
Ugifte kvinder blev myndige i 1857, da myndigheds-, nærings- og arveloven blev vedtaget. -
Lov om abort
Kvinder der fik foretaget en abort, kunne straffes med dødstraf, for man mente at kvinden, var morder og skulle havde den samme behandling som fosteret. Samme år laves den om så man kan få op til 8 års forbedringhusarbejde, eller fængsel. -
Undervisning i skolen
Kvinder fik lov til at undervise som lærer i grundskolen. -
Dansk kvindesamfund
Det er en forening for at støtte kvinder i hjemmet, økonomiske og i samfundet. Man oprettede denne forening, fordi man mente at kvinder havde for lidt rettigheder.
På billedet ved siden af, ser vi nogle kvinder som er aktivt medlem af Dansk kvindesamfund, På skiltende står nogle af de ting, som de kæmpede for. -
Handelskole
Der blev oprettet handelskoler for kvinder, hvor den første handelskole blev oprettet 1821. -
Adgang til universitet
Kvinder fik lov til at komme på universitet ,med undtagelse af det Teologiske Fakultet. -
Kvinders ret til at beholde egne tjente penge.
Efter at foreningen Dansk Kvindersamfund, kom loven indgennem om at kvinder måtte beholde de penge som de tjente på at arbejde. -
Nielsine Nilsen
Nielsine Nilsen var den første uddannet kvindelig læge, Hun var også den første kvindelige akademiker. -
Dansk statsborgerskab ved ægteskab
Lov, som fratager danske kvinder deres statsborgerskab, hvis de gifter sig med udlændinge. Udenlandske kvinder, som gifter sig
med danske mænd, får til gengæld automatisk dansk statsborgerskab. -
Gifte kvinder får myndighed
Gifte kvinder bliver myndige. Før gifte kvinder fik myndighed, var det manden alene der havde myndigheden, over dem begge. D.v.s at han blev hendes værge. -
Barselsorlov
Første gang barselsorloven, kom på tale, var i arbejderbeskyttelsesloven, som var en del af farbriksloven i 1901. Loven indførte at fribriks arbejdende kvinder fik ret til 4 ugers barselsorlov, efter fødslen. -
Stemmeret
Kvinder får stemmeret. -
Enelærer for kvinder
Førhen var det kun mandelige lærer der måtte undervise i de små landbyskoler ude på landet, Nu måtte de kvindelige lærere også undervise i de små landbyskoler ude på landet, ellers har de kun måttet undervise på de store skoler inde i byen. -
Offenligt arbejde
Kvinder får ret til at arbejde i det offentlige, pånær millitæret, og i kirken. -
Nina Bang-Danmarks første kvindelige minister
Født i kastellet i 1866 død 1928
Hun var en af de mest fremtrædende kvindelige i det 1900 århundredet frem til sin død.
Hun var politiker i partiet socialdemokraterne.
Thorvald Stauning gjorde hende til undervisningsminister.
Hun blev Danmarks første kvindelige minister i 1924. -
Straffeloven ændrer sig ved abort
I 1886 ville en kvinde der fik taget abort, kunne få op til 8 års forbedringhusarbejde? I 1930 laves det om så man kunne få op til 2 års fængsel. Men med nogen omstændigheder kunne straffen formidles. såsom Hvis man var blevet voldtaget og blevet gravid. -
Folkepension
Folkepensionens størrelse skulle være lige mellem mænd og kvinder. -
Beholde sit efternavn
Kvinder får mulighed for, at beholde deres eget efternavn, når de gifter sig. -
Kvinder i forsvaret.
En ny lov gav i 1962 kvinder adgang til stillinger inden for forsvaret som søværnet og i flyvevåbnet, men kvinder måtte ikke få stillinger hvor der var risoko for direkte kamphandling.I 1988 gjorde man det, at kvinder fik lov til at komme ind i kamp situationer. Men kvinder har stadig ikke fået værnepligt. -
P-piller
I 1966 blev P-pillen frigivet i Danmark. Det vil sige at nu kunne kvinder også have sex uden at have lige så mange bekymringer som før. Det betød at de fleste kvinder nu også følte sig mere frie. Idag bliver pillen ca. brugt af 320.000 kvinder, den er også blevet en hel del sundere idag end den var i 1960'erne. -
Rødstrømperne
Rødstrømperne er en organisation, som kæmpede for kvinders rettigheder, op igennem 70'erne og sluttede i midten af 80'erne. Danmark var ikke det eneste sted hvor man havde rødstrømper, vi fik ideen fra U.S.A. Vi har tidligere i dk haft en kvindebevægelse. Den hed blåstrømperne, som slog i gennem i 1800-tallet. Forskellen mellem rødstrømperne og blåstrømperne, var at rødstrømperne ikke bare kæmpe for ligestilling med mændene men om kvinders frigørelse. -
Fri abort
I 1973 kom den frie abort til Danmark. SF har siden 1967 anmodet om den frie abort, men er blevet afvist fem gange, og så i 1973 bliver den frie abort vedtaget. -
Flere kvinder på ungdoms uddannelserne
For føsrte gang, nogensinde var der flere piger i de gymnasiales
uddannelser. I dag er 60 % piger på de gymnasiales uddannelser. -
ligelønsloven
Ligelønsloven går ud på, at en arbejdsgiver skal give lige løn og ikke favoricerer kønnet. Men arbejdsgiveren skal give løn i forhold til medarbejderens indsats.
Forskellen på mænds og kvinders gennemsnitsløn er 12-19 procent, til mændenes fordel i år 2000. -
rettigheder på arbejdsmarkedet
Kvinder og mænd skal have samme rettigheder på arbejdsmarkedet. -
Barsel til mænd
Siden 1984 har mænd haft mulighed for at tage orlov i forbindelse med, at de er blevet fædre. Reglerne er blevet ændret nogle gange undervejs. I dag har mænd ret til 2 ugers fædreorlov sammen med barnets mor direkte efter fødslen. Derudover kan faderen og moderen dele de sidste 32 uger af forældreorloven. -
Kvindelig partileder
Mimi Jakobsen blev den første kvindelige partileder.
Hun er født 19. november 1948 i København -
Pensionformue gennemsnitligt
Mænds pensionsformue er ca. 30 % større end kvinders pensionsformue. -
Den første kvindelige statsminister
Helle Thorning-Schmidt.
Født 14. december 1966 i Rødovre og er 47 år.
Hun har siden 2005 været formand for Socialdemokraterne.
Hun er en dansk politiker, der siden den 3. oktober 2011 har været Danmarks statsminister.
Hendes karriere inden for politik begyndte i 1999, da hun blev medlem af Europaparlamentet,der sad hun til 2004.
