Nordisk sprog

Nordisk sprog

By Jenin&company
  • Period: 482 BCE to 482 BCE

    Germanernes sprog udvikles

    Germanerne vandrede, for 2.500 år siden, fra Sydvestasien til Nordeuropa. De slog sig ned i både Danmark, Nordtyskland og Sydsverige, og grundet at folket begyndte at sprede sig, blev det dansk germanske sprog forandret; det blev påvirket at mange forskellige faktorer, hvilket dermed gjorde at sproget forandrede sig. Selvom sproget forandrede sig, var det dog stadig til at forstå for de fleste.
  • 1 BCE

    Inden år 0

    før år 0 havde de imidlertid spredt sig langt mod syd og også længere mod nord
    sproget blev mere forskelligt.
  • Period: 5 to 20

    Lidt efter år 0

    Germanerne vandrede, for 2.500 år siden, fra Sydvestasien til Nordeuropa. De slog sig ned i både Danmark, Nordtyskland og Sydsverige, og grundet at folket begyndte at sprede sig, blev det dansk germanske sprog forandret; det blev påvirket at mange forskellige faktorer, hvilket dermed gjorde at sproget forandrede sig. Selvom sproget forandrede sig, var det dog stadig til at forstå for de fleste.
  • Period: 800 to 1050

    Udvikling af svensk og dansk

    i løbet af vikingetiden begyndte dansk og svensk at ændre sig, og norsk blev holdt fast.
  • Period: 900 to 1050

    Videreudvikling af det skandinaviske sprog

    I løbet af 900-1050 tallet, fik det skandinaviske sprog efterhængt artikel fx land-et blev lavet om til the land-das land.
  • Period: 1050 to 1065

    Monoftongering

    Slutningen af vikingetiden (omkring år 1050): der kom det såkaldte "monoftongering", der ændrede dansk og svensk. Det betød at en dobbeltlyd (tvelyd) blev til en enkeltlyd. De gamle tvelyde ei, au og ey, blev til e eller ø/ö på dansk og svensk.
  • Period: 1200 to 1200

    Dansk skiller sig ud

    i slutningen ændrede dansk og svensk sig. dette er kaldt monoftongering. det betyder dobbeltlyd. det betæd de gamle tvelyde ei,au og ey blev til e eller øå.
    i løbet af 1200 tallet begyndte dansk at fremstå som et særligt sprog og forskelligt fra svensk. i stedet for p,t og k begyndte at bruge b,d og g. fx hedder en bog på svensk og norsk bok og i danmark bog. dette kaldes også at vi har lavet det om til runde ord.
    også vokal lydende a,i og u blev lavet om til e.
    som kassa til kasse.
  • Period: 1364 to 1364

    1364

    i 1364 fik svenskerne en nedertysk konge albrekt af mecklenburg. med ham fulgte hans mænd i form af: adelige, embedsmædn og soldater.
  • Period: 1397 to 1397

    Kalmarunionen bliver startet

    Danmark, Norge og Sverige blev forenet i Kalmarunionen, så de 3 lande havde fælles rige, men Kalmarunionen fik ikke større betydning for sproget, og der blev ikke gjort forsøg på at gøre dansk til et fælles sprog
  • Period: 1500 to 1500

    Å kommer ind i det svenske sprog

    I 1500-tallet kom bogstavet å ind i det svenske sprog
  • Period: 1520 to 1520

    Blodbad i Stockholm

    Det stockholmske blodbad i år 1520, udløste et oprør i Sverige. Og i år 1523 blev Gustav Vasa kronet til konge af Sverige, og her, blev 200 års strid mellem Danmark-Norge og Sverige påbegyndt.
  • Period: 1523 to 1523

    Opløsning af kalmarunionen

    Sverige trådte ud af Kalmarunionen, som førte til en svensk udvikling af sproget, og norsk blev udsat for en dansk påvirkning. Hvis Kalmarunionen ikke var blevet opløst, ville sprogene i de skandinaviske lande, have haft samme skriftsprog
  • Period: 1541 to 1541

    Oversættelse af biblen

    I år 1541 blev Sveriges bibeloversættelse udgivet; her kunne man se at den indeholdt nogle tydelige ikke-danske træk - flere af disse træk var nedertyske.
    Denne oversættekse fik stor betydning for etableringen af et ensartet svensk skriftsprog, men det var dog ført i 1906, at Sverige fik et helt standardiseret skriftsprog.
  • Period: to

    Fremmedordene bliver erstattes

    Midt i 1700-tallet begyndte danske sprogfolk at kritisere fremmedordene, som vi har fra fransk, græsk og latin, og derfor fik vi de såkaldte afløsningsord for nogle af fremmedordene
  • Period: to

    Nye ord

    I begyndelsen af 1800-tallet tilføjede videnskabsmanden H. C. Ørsted visse nye ord til det danske sprog; nogle af disse ord var: ilt (oxygen), brint (hydrogen) og vægtfylde. Sveriges sprog blev derimod "renset" af forfatteren Victor Rydberg, som i 1800-tallet gik i kamp mod de tyske låneord.
    Han formåede at få indført diverse afløsningsord såsom dryfta, dödsbo, flertal, säregen og särtryck - nogle af de mange afløsningsord var faktisk direkte inspireret af dansk.
  • Period: to

    Forsvenskning af de franske låneord

    I 1800-tallet begyndte man at forsvenske de franske låneord
  • Period: to

    Skandinavisternes fremtræden

    Fra år 1839 voksede bevægelsen "skandinavisterne" frem, dog først blandt danske studerende fra Københavns- og Lunds universiteter.
    Denne bevægelse fik en vis politisk betydning under krigene om Slesvig-Holsten (1848-50 og 1864).
    Denne bevægelse fik endvidere også betydning for oprettelsen af den skandinaviske møntunion i år 1873, samt for afholdelsen af det første nordiske retskrivningsmøde i Stockholm 1869.
  • Period: to

    Møde i Stockholm

    Her fandt det første retskrivningsmøde sted i Stockholm, hvor man vedtog at arbejde for at de skandinaviske sprog, fik et mere ensartet præg. Det kunne bl.a. gøres ved at indføre bolle-å i både dansk og norsk
  • Period: to

    Sveriges nye retskrivningsreform

    Det var i dette år, at Sverige fik et helt standardiseret skriftsprog. denne reform moderniserede den svenske retskrivning, ulempen hertil var dog at det svenske sprog veg endnu længere væk fra det danske.
  • Period: to

    Nyt bogstav i det norske sprog

    Å´et kom ind i det norske sprog
  • Period: to

    Å´et blev indført i Danmark

    I år 1948 blev å'et indført i Danmark, og blev tidligere hen indført i Sverige i 1917.