Menneskerettigheder og demokrati

Antikken

Period: 800 BCE to 500

Demokratiet har sin spæde begyndelse i antikkens Grækenland (Athen). Her praktiserede man direkte demokrati ved fremmøde. Demokratiet var dog kun omfatten Athens borgere, som udgjorde omkring 30.000 mandlige borgere. Kvinder, slaver og metoiker blev ikke anset som borgere. Det var forventet, at man deltog i demokratiet, men det var også en ekstremt ekskluderende institution – ikke som mange forbinder med nutidens demokrati.

De klassiske filosoffer om demokrati

500

Sokrates, Platon og Aristoteles var alle kritikere af datidens demokrati. De mente, at demokrati ville ende i "pøbelvælde" og at menige borgere ikke havde den filosofiske indsigt, til at kunne træffe vigtige beslutninger. Risikoen for moralsk forfald var stor, ifølge de tre herrer. De adopterede dog tankegangen om "borgeren først, dernæst individet," hvor samfundsborgeren var sat over individet.

Middelalderen

Period: 1000 to 1500

I middelalderen var samfundsstrukturen bundet op om feudalisme. Alle var født ind i deres respektive hierarkiske placeringer, hvor kongen var øverst. Derudover havde adelige og kirken også meget magt i middelalderen. Alligevel udvikledes der i denne periode selvstyre igennem gildefællesskaber blandt købmænd, hvor man beskyttede hinanden og sikrede sig imod de magthaverne. Dette sikrede af og til rettigheder for de lavere stående.

Renæssancen

Period: 1500 to 1660

I denne periode løsrev man sig til dels fra middelalderens feudale samfund, og individets frihed kom mere i fokus. Det var også her at reformationen af kirken foregik, og Martin Luther grundlagde protestantismen. Renæssancen bød især på en kulturel opblomstring, og rummede naturvidenskabelige og geografiske opdagelser. Det er en periode, der markerer overgangen fra middelalderen til den moderne tid, og hvor handelsfolk også fik en en plads i samfundets hieraki.

Ikonisk kunst

1503

Det var under renæssancen, at Leonardo da Vinci malede det verdenskendte maleri, Mona Lisa.

Oplysningstiden

Period: 1700 to 1800

I oplysningstiden sejrede fornuften, videnskaben og logikken. Man vendte blikket væk fra religion, og hen mod videnskaben, især naturvidenskaben. Menneskerettigheder kom i fokus (Den Franske Revolution), og den franske fofatter Montesquieu formulerede magtens tredeling, som vores samfund er bygget op om i dag: en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det var en tid hvor store tænkere (fx Locke og Rousseau) delte deres tanker om den sociale samfundskontrakt og demokrati.

Grundloven

Jun 5, 1849

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks Riges Grundlov, der i snart 200 år har dannet rammerne for det danske demokrati. Grundloven var et endegyldigt opgør med enevældet, og begyndelsen på det moderne, repræsentative demokrati. De demokratiske rettigheder (valgdeltagelse) omfattede dog ikke alle i samfundet, men kun ustraffede mænd over 30 år. I 1915 fik kvinder også stemmeret, men der gik endnu en del år før straffede og fattige fik lov at stemme – dette skete først i 1959.

Kvinders valgret

Jun 5, 1915

I 1915 fik kvinder endelig stemmeret ved folketingsvalget, efter mange års kamp. De havde siden 1908 haft stemmeret ved det kommunale valg. Kvinders valgret er en af de største demokratiske milepæle, og har stor betydning for kvinders videre frigørelse.

FN's verdenserklæring for menneskerettigheder

Dec 10, 1948

I 1948 udformede Forenede Nationer en samlet verdenserklæring for menneskerettigheder, i kølvandet på 2. verdenskrig. Menneskerettighederne skulle skabe en fælles etisk linje, så uhyrlighederne under det nazistiske styre ikke ville gentage sig.

Børnekonventionen

Nov 20, 1989

I 1989 udgav FN deres børnekonvention, der indeholdt forpligtende og beskyttende rettigheder, for beskyttelse af børn i Forenede Nationers medlemslande.

I dag

May 8, 2022

Demokratiet og menneskerettigheder er fortsat brandvarme emner i den offentlige debat. Senest er det blevet relevant i forbindelse med Ruslands invasion i Ukraine, og Qatars værtskab til fodbold-VM. De rettigheder, de fleste af os tager for givet, er mange steder i verden under angreb hele tiden.
Vi har her i tidslinjen afdækket hvornår den demokratiske frihedstanke havde sin begyndelse, og hvordan den sidenhen har udviklet sig til det demokrati vi kender i dag.