-
Period: to
Manne Historie
-
Statsbankerotten
Danmarks store militære udgifter i Napoleonskrigene, førte til at Danmark i 1813 måtte konstateres statsbankerot. -
Tabet af Norge
Danmark endte desværre på tabernes side i Napoleonskrigene og mistede derefter Norge til Sverige, efter nogle fredsforhandlinger i Kiel. Danmark skulle også slutte sig til Frankrigs fjenders side. Til gengæld fik de Svenske områder i Nordtyskland, som senere blev til Lauenburg, Alt dette var enden på mere end 450-års rigsfællesskab mellem Danmark og Norge. -
Helstaten
Helstaten var betegnelsen for 1800-tallets samling af landsdelene. Danmark, Slesvig, Holsten og Launburg var en del af Helstaten. Launburg faldt dog fra Helstaten i 1815 da det blev en del af Tyskland. Resten af helstaten gik i opløsning i 1864. -
Treårskrigen
I starten af krigen stod Danmark kun overfor den ikke specielt imponerende slesvig-holstenske hær. Slesvig-holstenernes ooprørshær blev efterhånden forstærket af den Preussiske hær, hvilket gjorde oprørshæren den danske talmæssigt overlegen. Da krigen stoppede var det Rusland, Frankrig og England der stod for landsfordelingen. Slesvig og Holsten skulle fastholde sin tilknytning til Danmark, men grundloven måtte kun gælde i Danmark. Det var Rusland, Frankrig og England der bestemte dette. -
Partiet Højre
Partiet Højre.
Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849 og bestod af rige borgere og godsejere. Højre havde flertallet i landstinget, og sad på regeringsmagten indtil 1901.
I 1915 skiftede Højre navn til ”Det Konservative Folkeparti -
Grundloven 1849
Efter Grundlovens indførelse, havde kongen praktisk talt stadigvæk magten, men den blev bare varetaget af regeringen. Kongen delte så den lovgivende med Rigsdagen og gav den dømmende magt til domstolene. Den udøvende magt var så politiet, som sørgede for at holde lov og orden. -
Slaget ved Dybbøl
Slaget ved Dybbøl handler om at Preussen og Østrig-Ungarn vandt Slesvig-Holsten tilbage til Tyskland. Det resulterede i at Danmark blev mindre, og at danskerne var nødt til at rette deres handel imod Storbritannien og derved vende Tyskland og Østrig ryggen. Det samme gjorde de forsvarsmæssigt. -
Forfatningskampen
Forfatningskampen 1870-1901:
Kampen om magten mellem Rigsdagens to kamre (Folketinget og Landstinget).I folketinget sad repræsentanterne fra den almindelige befolkning (bønder, håndværkere, lærere), der fra 1870 typisk var repræsenteret af partiet Det forenede venstre.I landstinget sad folk der var valgt af godsejerne (fra partiet Højre) eller udpeget af kongen.Venstre havde flertal i folketinget, men kunne ikke danne regering, da de ikke havde flertal i Landstinget. -
Partiet Venstre
Partiet Venstre:
Det forenede venstre blev stiftet i 1870. Det Forenede Venstre repræsenterede hovedsageligt bønderne, men også andre dele af den almindelige befolkning.
I dag er Vestre et liberalistisk parti, og var senest ved magten i perioden fra 2001-2011 -
Systemskiftet
Man indførte i 1901 parlamentarismen, som er en statsfom, hvor regeringen endten skal have et flertal i parlamentet bag sig eller ikke må have flertal imod sig. Systemskiftet betød også at man gik fra kongevalgte regeringer til regeringen baseret på Folketingets flertal. -
Københavns bombardement
I september 1807 begyndte England et tre nætters langt bombardement af København. Målet var, at Danmark skulle udlevere sin store flåde. Efter tre dages terrorbombning opgav København, og englænderne sejlede væk med hele den danske flåde. Englænderne smadrede bl.a. vor Frues kirke og ca. 300 københavnere døde. -
1. Verdenskrig 1914-1918
Østrig-Ungarns prins, Franz Ferdinand, bliver myrdet i Sarajevo af en serbisk organisation kaldet "Den Sorte Hånd". Østring-Ungarn bad Serbien om tilladelse til selv at undersøge sagen, men Serbien afviste. Det medførte at Østring-Ungarn meldte kirg i mod Serbien. Det udløste alverdens alliancer og endte som en skyttegravskrig.
Efter 4 år blev man enig om at Tyskland havde tabt krigen, og de underskrev også Versailles traktaten, der gjorde dem skyldige i krigen.